Jeg negligerer helt ærligt ofte dokumentar-genren på mine streamingtjenester, fordi der ikke er noget, der kan få mig til at føle, jeg har spildt min tid, som hvis jeg er nødt til at give op halvvejs inde i en dokumentar, der bare ikke har formået at fange min opmærksomhed. Men når en dokumentar er god, er den til gengæld på mange måder i stand til at få mig meget mere op at ringe
…For at præcisere, dem, der brokker sig på virksomheder/tjenester/tv-programmers Facebook-sider. De er et helt særligt folk. Jeg elsker at hade dem og hader at elske dem. (Ikke mindst, fordi jeg selv er en inkarneret bagatelbrokker, jeg holder mig bare mestendels på egen platform. 😀 ) Hvis man ved, hvor man skal lede, er der mange gode timers WTF-underholdning i forargede mennesker
Nå, men efter gårsdagens indlæg er status den, at e- og d-tast stadig kun virker sporadisk, mens n-tasten fuldstændig har opgivet ævred. Jeg har brugt vold og magt og desperate bønner og sågar en lille frustrationståre, men der er altså ikke noget at gøre. Normalt har jeg en backup-computer til situationer
1. Efter endelig at have fået varmt vand igen har jeg været i karbad de sidste tre dage i streg. Min hud er rød og irriteret, men jeg er lykkelig!
2. Jeg er inde i en periode, hvor jeg virkelig ikke gider lave mad, hvilket betyder, at jeg spiser lige dele rugbrødsmadder og takeaway til aftensmad. Tænker, at de tilsammen udgør mit gennemsnitlige sædvanlige madbudget alligevel.
3. Overvejede
…Hvem der mon får lov til at spise al den overskydende kage i “Den store bagedyst”?
…At Lil Pump åbenbart er blevet smidt ud af landet og nægter at komme tilbage, og efter at have googlet ham er jeg ganske okay med den beslutning.
…Hvem der bliver ved med at give min kattekilling coke, når jeg ikke kigger. Så. Meget. Energi.
…Om folk, der kan huske, hvordan
Faste læsere vil vide, at jeg gerne laver referencer og puns i mine overskrifter i sekundet, jeg kan finde på noget relevant, men i dag kæmpede jeg faktisk noget med mig selv, for selvom det var nærliggende at referere til Adam Lamberts’s sang med samme titel, så er “whataya” måske verdenshistoriens grimmest slang-sammentrækning, og jeg fatter ikke, hvorfor man gik
1. De af jer, der bemærker den slags, må undskylde ustabiliteten herinde, men Frank er forsvundet på femtedagen, og jeg er (næppe til nogens overraskelse) ikke typen, der tager forsvundne kæledyr let.
2. Jeg er sikker på, at Frank bare har sig en fest et sted i nabolaget, men vi skulle faktisk have været hjemme (altså i København) i går, så det er en kende upraktisk. Og det er begyndt
Selvfølgelig vidste jeg, at det ville give reaktioner at give Politiken lov til at gentrykke mit indlæg fra i mandags. Og det har det givet. Jeg havde egentlig fået forståelsen af, at artiklen kun ville komme i den fysiske avis og ikke online, hvilket stensikkert er min fejl, for
1. Jeg tog mine nye, hvide sommersko på i går, og bevares, jeg havde helt bestemt ikke regnet med, at de ville holde sig pæne og rene hele sommeren, men jeg havde måske troet, de ville klare sig længere end 12 timer. (Jeg har planer om at forsøge at smide dem i vaskemaskinen. If they live, they live).
