Der er rigtig, rigtig mange gode ting ved at være fuldtidsblogger. Det er et priviligeret arbejde. Men bortset fra det der ene afsnit, hvor Carrie har så meget inspirationsmangel, at hun overvejer at skrive en klumme om, hvordan mænd er som strømper, så synes jeg, Sex & the City viser et meget urealistisk billede af, hvor op ad bakke det kan være at leve af at skrive. (På den anden
1. Det eneste, der er i min fryser lige nu, er et rugbrød, en halv pakke grillpølser og så is for resten. No regrets.
2. Den anden dag fandt jeg et stykke julepynt i min bogreol, som det tilsyneladende er lykkedes mig at overse i syv måneder.
3. …Overvejer lidt bare at lade det stå. Der er kortere afstand til jul end fra jul nu alligevel.
4. Forlod mit hjem med læbestift på tænderne
Og sommeren kom, og alle var glade. Bortset fra de af os, der tackler varme helt ad helvede til. Som er mig, hvis I skulle være i tvivl. Når temperaturen når den anden siden af 25 grader, opgiver jeg så vidt muligt alle andre planer til fordel for at sidde i min stue foran min blæser iført mindst muligt tøj – potentielt med brysterne slynget over skulderen, for guderne skal vide,
Har man lyst til at bidrage til næste uges hemmelighedsindlæg, kan man altid finde indsendelsesformularen lige her. Det er 100% anonymt.
Det fine ved lortesommer er, at det er en fremragende undskyldning for at blive inden døre og streame løs, og det har jeg så selvfølgelig gjort. Dermed ikke sagt, at en god sommer havde været en streaming-fri sommer, for jeg har det jo i virkeligheden lidt stramt med solen, men et eller anden skal jeg jo skrive som indledning, før jeg begynder at opremse anbefalinger. Hvilket jeg gør
Er man gået glip af de første to indlæg med samme tema, kan de findes her og her. Vi tager en omgang mere i næste uge, så indsend endelig jeres historier lige her. 😀
Annonce for psykoterapeut Mette Rygaard.
Da jeg anden gang sad over for Mette, og vi var ved at komme lidt mere indgående omkring, hvad det var, jeg var i terapi for, var der et øjeblik, hvor klumpen i halsen blev så stor, at jeg frygtede, jeg rent fysisk ikke ville kunne få ordene ud – for slet ikke at tale om den psykiske blokering, der ikke just hjalp på sagen. Jeg kom derhen til
1. Dette var ugen, hvor jeg faktisk på det nærmeste forfulgte en mand i fem minutter, fordi han lignede Bernie Sanders så meget, at jeg var sikker på, det måtte være ham. Også selvom det ingen mening gav med pandemi und alles. Viste sig selvfølgelig bare at være en random old white dude.
2. Mit korte forsøg som stalker betød også, at jeg reelt for vild i Kongens Have. Altså, selvfølgelig
…Hvor frustrerende det er at være Hawaii-pizza-elsker og aldrig kunne vide med sikkerhed, om man kan forvente ordentlig skinke eller Jakabov-helvede?
…Folk i offentlig transport (måske især pre-Corona), der sætter deres taske på sædet ved siden af, så andre ikke kan sidde der. Ego-typer.
…Hvad forskellen rent faktisk er på mayo og salatmayo?
…At Anna Wintour angiveligt
Har man lyst til at bidrage med en hemmelighed eller to til næste uges indlæg, kan man som altid indsende ganske anonymt i formularen her.