Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112
Jeg synes, det er super interessant at tænke over, hvor vores (kropslige) usikkerheder stammer fra. Jeg er med på, at vi allesammen er vokset op i et samfund med nogle fucked up skønhedsidealer skabt for, at vi netop kan få det dårligt med os selv og dermed bruge penge på at forsøge at komme til at se ud, som vi “bør”. Det har på mange måder været succesfuldt. Jeg har
1. Der er den her ene svensker-gut, der bliver ved med at superlike mig på Tinder, selvom jeg aldrig har liket ham tilbage. I tirsdags stødte jeg ind i ham på gaden, mens jeg lignede tre forskellige slags lort. Måske genkendte han mig ikke, måske tænkte han, at jeg må være en catfish uden lige.
2. …På den positive side kan det være, han finder noget bedre at bruge sine superlikes
Jeg havde lige skrevet et halvt indlæg om, hvordan min irritationssensitivitet på nuværende tidspunkt er så fin, at jeg hele tiden er faretruende tæt på at eksplodere, og så slettede WordPress det hele og sendte mig tilbage til mit kontrolpanel uden nogen form for forklaring (eller undskyldning!), så nogen skal være sød at sende mig et bomb squad, tak, bare ikke det fra Grey’s
1. Skulle op at tisse midt om natten og satte søvndrukken kursen mod badeværelset akkompagneret af Herbert, fordi #kattedamelife, da jeg jokkede på sådan en plastik-luftlomme fra en pakke, der var kommet, hvilket fik den til at eksplodere og skræmme livet noget så eftertrykkeligt af os begge.
2. Der var tilbud på opvaskemiddel, og jeg manglede, så jeg købte en flaske med citrusduft,
Der er et par kontroversielle imellem den her gang, så jeg minder lige om, at hemmelighederne som altid giver frit lejde, hvilket betyder, at alle former for kritik og negative kommentarer vil blive slettet. Hvis folk får en sviner med på vejen, holder de op med at indsende, og så dør konceptet lidt. 🙂 Har man lyst til selv at indsende en hemmelighed eller to,
Hver gang jeg skal snakke om børn (og det er et emne, vi runder semi-jævnligt), føler jeg behov for at komme med en disclaimer om, at nej, jeg har ikke ændret mening. Der er ingen frosne æg eller søgen efter baby daddy på vej, det er stadig ikke noget, jeg ønsker. Men det betyder ikke, at der ikke er en form for afsavn ved det fravalg. De ting, man giver slip på ved at blive mor (frihed,