I dagens indlæg kommer jeg blandt andet ind på suicidale tanker, så hvis du er et lortested oven i hovedet, så overvej lige, om det er nu, du skal læse det. <3
Jeg var i terapi forleden og havde i den forbindelse en snak med min terapeut om nogle tanker, jeg egentlig har gjort mig i årevis, men som har fyldt lidt ekstra på det sidste. Det handler om, hvor dårlige vi som mennesker
1. Jeg har en sart lyserød faux russkinds-trenchcoat, som jeg er utroligt glad for. Jeg ville bare virkelig ønske, jeg kunne have den på ud én gang uden at sætte mig i et eller andet, der resulterede i en plet midt på røven.
2. Kunne ikke finde min osteskærer. Altså, den var pist væk. Så tog jeg osten ud af køleskabet og fandt ud af, at jeg havde lagt osteskæreren ind til den, hvilket
Annonce for Cocopanda
Jeg er ikke som sådan modstander af begrebet “kvalitet frem for kvantitet”. Der er bare det ved det, at det godt kan komme til at lugte lidt af “dyrt er altid bedre”, og at jeg ikke nødvendigvis synes, det er tilfældet. Jeg mener, jeg er indforstået med, at man nok ikke får den bedste sushi-oplevelse i verden, hvis man samler en bakke op i køledisken
1. I adskillige uger har der nu hængt en seddel på døren ud til min gård, hvor der står, at der er nedstyrtningsfare foran min naboopgang, hvilket forleden fik mig til at gå hen til affaldsskuret med mit medbragte sammenfoldede pap på hovedet, som om det måtte gøre det ud for en beskyttelseshjelm af en art.
2. Bacon er faktisk ikke noget, jeg sådan jævnligt køber, men efter at have
Såeh, konceptet er som følger: Her er fire film, jeg har set. Der er ingen af dem, der er kæmpe Hollywood-film, og ingen af dem vidste jeg en fis om, før jeg satte dem på. Det er helt ærligt min yndlingsmåde at se film på, for så er der ingen forventninger, der skal indfris. Ingen af disse film er store mesterværker, men de er ideelle til at sætte på en aften, hvor man ikke ved,
Det her er altid den suverænt mest interessante røde løber, der findes. I år var temaet “Gilded Glamour”, hvilket i bund og grund betød, at deltagerne skulle dukke op i outfits inspireret af tiden i New York omkring år 1870-1900. Det var der, den økonomiske ulighed i USA for alvor tog ved, og de rige blev rigtigt rige og virkelig nød at flashe deres rigdom. Så kan man måske
1. Jeg var kommet til at efterlade en halv plade chokolade i stuen, hvor solen ramte den, og den var begyndt at smelte, så jeg skyndte mig at lægge den i køleskabet med det resultat, at jeg nu er blevet afhængig af kold chokolade. Seriøst, hvorfor er det så godt?!
2. Lagde en ordre på Boozt, fordi de havde nogle okay vilde tilbud, men det hele var skrækkeligt på mig, så det skal retur
Tænker I nogensinde over, hvordan jeres forbrugsvaner har ændret sig med tiden? Jeg er svært begejstret for app’en Timehop, der viser mig, hvad jeg har gjort og sagt og taget billeder af på denne dato de sidste mange år. Og en af de ting, jeg kan se, er, at jeg i langt det meste af min tid som studerende gik virkelig, virkelig meget op i designerting. Jeg ville hellere bruge mine
1. Tjekkede min netbank. Der var væsentligt færre penge, end der burde være, og så fandt jeg en post, hvor der var trukket en skrækkeligt masse penge, som jeg i hvert fald ikke havde brugt. Der stod ikke navnet på butikken, men jeg var overbevist om, at så mange penge ville jeg aldrig bruge på et sted uden at kunne huske det. Aldrig! Var vitterligt sekunder fra at spærre mit kort og
Jeg havde fødselsdag i går, og selvom det ikke er noget, der giver mig voldsom eksistentiel krise, så ville det også være løgn at sige, at jeg slet ingen krise har. Det, jeg har bemærket, er imidlertid, at den meget rammende kan beskrives mere som ekstern end intern. For på mange måder er jeg egentlig ret godt tilfreds med mit liv. Og selvom vi som samfund er ved at bevæge os et sted