Shhh… #347
Har man lyst til at bidrage med en hemmelighed eller to (eller ti!) til næste uges hemmelighedsindlæg, kan det som altid gøres i den anonyme indsendelsesformular, der kan findes lige her. 😀
Instagram vs reality, take two
Jeg lavede et Instagram vs reality-indlæg tilbage i februar, men som blogger tager man i sagens natur småmange billeder af sig selv, og reglen er generelt (for mig i hvert fald, der findes sikkert mere tjekkede typer), at der bliver taget i hvert fald tyve billeder, før der kommer et, der kan bruges. Her er atter nogle eksempler på dem, der blev valgt fra.
Vi lægger ud med ovenstående, der er forskellen på at være vindblæst på den lidt Beyoncé-agtige måde og at være vindblæst, når man arbejder med vind i naturen og ikke fra maskine. Jeg kan afsløre, der blev taget afsindigt mange billeder, fordi mit hår havde det vildt på næsten allesammen.
Et Instavenligt grin vs en knap så instavenlig, men nok til gengæld lidt ærligere portrættering af mit grin.
Man kan få nogle ret fine billeder ud af at spille fandango midt på en gade. Man kan også få nogle, hvor man ligner en, der har meget svært ved at kontrollere egne lemmer. Hvilket måske i virkeligheden ikke er helt usandt.
Meget fin og yndig til venstre for så på magisk vis at forvandle mig til ethvert menneske i en amerikansk tv-serie, der har røget imponerende mængder hash.
Et brugbart resultat vs kløende hovedbund og usamarbejdsvilligt kjole-fald.
Bonus-runde.
WTF: Hjernekortslutning #5
Jeg er jo Bridget Jones #445
1. Den anden dag fandt jeg en agurk i min grøntsagsskuffe, der havde forputtet sig under en pose gulerødder og altså faktisk var gået 95% i opløsning. Var meget fascineret over, at indpakningen imidlertid holdt tæt, så indholdet forblev i plastic-hylsteret – selvfølgelig lige indtil jeg var halvvejs henne ved skraldespanden.
2. I går holdt min svoger fødselsdag, og vi startede dagen i Køges springcenter, hvilket var ganske underholdende, men jeg jeg kan love for, at lugten af sure gymnastikmåtter kan vække nogle glemte barndomstaumer til live!
3. …Og så kan skumgummigraven ikke anbefales til folk med støvallergi. Det var kun en snert upraktisk, fordi min inhalator lå derhjemme, men det siger måske sig selv, at symptomerne er hosten og nysen, og jeg skulle med det offentlige hjem et par timer senere!
4. Herbert er begyndt at stjæle mine ørepropper. Jeg har ikke været i stand til at finde en eneste af dem endnu, men jeg er sikker på, han har et lager et sted.
5. Jeg var ved at skære asparges og fik grundet min manglende finmotorik skåret en del af min negl af. Det ramte ikke fingeren eller noget, men det er lige før, det havde været at foretrække. Jeg havde lige filet dem til den rigtige form.
6. Mit dankort udløber i næste måned, så jeg ringede til min bankrådgiver for at sikre mig, at der ville komme et nyt automatisk. Det viser sig, at min bankrådgiver er stoppet, det var der bare ikke nogen, der havde fortalt mig.
7. Er i øvrigt underligt stolt af, at jeg har haft et dankort så lang tid, at det udløber. Jeg tror aldrig, det er lykkedes mig før, jeg smider dem altid bare væk.
8. …Er mindre begejstret over alle de hjemmesider, der gemmer mine betalingsoplysninger på deres side, fordi jeg nu skal til at indtaste mine nye tal en halv million gange.
9. Der er lidt over to måneder til jul, og jeg er begyndt at skrive på min ønskeseddel, så jeg ikke som sædvanligt ikke aner, hvad jeg skal ønske mig, når min familie spørger. Det er jeg underligt stolt over, på trods af at listen pt består af én ting: En ny stegepande.
10. Jeg mangler kritisk et par pæne, sorte støvler sådan lige nu, så jeg bed i det sure æble og bestilte et par hjem, der var smådyre, men forhåbentlig også i en god kvalitet. De sendte mig dem tre størrelser for små og i brun. Tak tak.
Et lille indblik i min dating-historik
Tilbage i maj skrev jeg et indlæg, hvor jeg fortalte, at dating i 30’erne altså ikke er som taget ud af Sex & the City. Og det er det bestemt heller ikke. Jeg har ofte laaaaaange pauser, hvor jeg slet ikke orker at overveje tanken om at skulle på en date, fordi man starter helt fra bunden, hver gang en potentiel flirt går død, uanset hvor langt i processen man er nået, og man kan hurtigt blive en lille smule opgivende omkring hele situationen.
Men traume + tid er som bekendt = humor, og hvis man har været igennem datingmøllen en gang eller to på et tidspunkt i løbet af det sidste årti, så har man nok også et par historier at fortælle, der, hvis ikke i øjeblikket så i hvert fald med tiden, er blevet en god anekdote. Her er et par af mine:
– Der var ham, der lagde ud med at fortælle, at han før i tiden havde arbejdet med mange verdensstjerner og helt ærligt ikke forstod hele hurlumhejet med det. De var jo bare helt almindelige mennesker. Som alle os andre. Han brugte derefter resten af vores date på at namedroppe alle fra Brad Pitt til Beyoncé.
– Der var ham, der mente, det ville være en god karrierestrategi for mig at blive camgirl. Fordi kæmpebryster. Dem er der et marked for. Og det ville være så nemt for mig bare at sidde derhjemme med bar overkrop og se pengene vælte ind. Mind you, det her blev sagt på første date, fordi han tilsyneladende intet upassende kunne se i det. Der blev ikke en anden date.
– Der var ham, der skrev en meget pæn afvisning til mig, fordi han havde mødt en anden kvinde, han hellere ville fokusere på, hvilket selvfølgelig havde været a-okay, hvis han ikke også lige fik tilføjet, at de skulle flytte sammen dagen efter. Jeg var så forvirret. Enten var han en stor, fed løgner, eller også tænkte han vitterligt, det var en god idé at flytte sammen med en kvinde, han havde kendt en uge. Hvert scenario har sit helt eget røde flag.
– Der var ham, der påstod, han talte flydende tysk. Til de uindviede har jeg en BA i tysk, så jeg tænkte, det ville være en fremragende anledning til at få luftet det lidt og stillede ham et helt standard spørgsmål. Han forstod ikke, hvad jeg sagde.
– Der var ham, der så det som et personligt angreb, at jeg gerne ville være lidt forsigtig. Jeg havde lidt tid forinden haft en af de der dating-oplevelser, hvor manden viste sig at være en helt anden, end han udgav sig for, og det fik rusket lidt op i mine gamle traumer med at være involveret med en psykopat. Jeg fortalte derfor, at jeg gerne ville gå langsomt frem, fordi jeg var nervøs, hvilket han tolkede som værende mig, der påstod, at han også ville være psykisk voldelig, og det endte ironisk nok med, at han nedgjorde og voldsvinede mig til for at tænke sådan om ham. Yay for nedtursmænd, der afslører sig selv!
– Der var ham, der var kendis og også et godt stykke oppe på ranglisten, men han havde aldrig tid til mig, så jeg lukkede den ned i al venskabelighed, hvorefter jeg fandt ud af, at han knaldede vitterligt hele København og nok også det halve af Fyn.
– Der var ham, der forsøgte at catfishe mig med billeder af Alexander Skarsgård. Faste læsere vil vide, at jeg har fremtidsplaner om at blive gift med Alexander, så jeg kan godt genkende hans billede, når jeg ser det på en Tinder-profil. Jeg forstår det helt ærligt ikke. Hvis man partout skal catfishe, så vælg da en person, store dele af verden ikke kan genkende!
– Der var ham, der sendte mig en lydfil af sig selv onanere. Den behøver vist ikke yderligere forklaring.
…Såeh, hvis nogen skal bruge historier til en tv-serie om dating i 30’erne i København, så ringer I bare! 😀
Shhh… #346
Har man lyst til at bidrage til næste uges hemmelighedsindlæg (and please do!), så foregår det 100% anonymt (jeg kan ikke se så meget som jeres IP-adresse) i formularen lige her.
Nå, men I kan åbenbart bedre lide hinanden, end I kan lide mig…
Annonce for Mofibo.
Helt ærligt, her slider og slæber man dag ud og dag ind i årevis for jeres skyld, men lige så snart der kommer nyt blod til, så er det straks mere populært?! …Nej, jeg tager bare pis på jer. 😀 Det handler selvfølgelig om, at jeg prøvede noget nyt med mit sidste boganbefalingsindlæg, hvor jeg i stedet for i vanlig stil at vælge et eller andet form for tema, udfra hvilket jeg anbefalede nogle af mine yndlingsbøger, så spurgte jeg efter jeres favoritter, og det er muligvis det mest læste bogindlæg, jeg nogensinde har udgivet. Og jeg forstår det godt, for det var så nice! Jeg er jo ét menneske med én litteratursmag (og ét liv med trods alt begrænset tid til at læse bøger), og pludselig får vi indspark fra alle mulige mennesker, der er vidt forskellige og anbefaler vidt forskellige ting! Jeg fik selv smidt en ordentlig røvfuld titler på min to read-liste og har været fælt begejstret for flere af dem.
Der var adskillige ønsker om at gentage successen, så som I nok har deduceret, er det præcis det, vi gør i dag. Som altid linker jeg til alt hos Mofibo, men skulle jeg nu have linket til en lydbog, og du foretrækker en e-bog, så lav gerne selv en søgning – nogle gange er de listet separat, der kan også være flere sprog, flere oplæsere, etc.
Har man i øvrigt ikke Mofibo og har lyst til at få adgang til 250.000(!) lyd- og e-bøger, kan man få hele 45 dages gratis og ganske bindingsfri prøveperiode ved at klikke lige her. Skulle man komme ind ad andre veje, kan man også altid bruge koden “MIRIAM”.
Og hermed overlades så atter ordet til jer. Som altid er man i øvrigt meget velkommen til at bidrage videre i kommentarfeltet! 🙂
Navn, alder, yndlingssnack: Lea, 34 år (gisp) og snacker gerne diy-snickers (en dadel, et stykke chokolade og en klat peanutbutter)
Læser normalt: Egentligt mest fantasy. Gerne snarky paranormal romance. Men denne her bog er alt andet end det.
Anbefaler: “Eleanor Oliphant har det helt fint” af Gail Honeyman.
Fordi: Det er den fineste debutroman! Man møder asocialt handicappede Eleanor, og man kan næsten ikke andet end at holde af hende fra start. Bogen er hendes rejse fra at være en rigtig loner til at komme ud af sin skal. Den er humoristisk, tragisk, sød og alt der imellem. Jeg anbefaler den til alle. Perfekt hængekøjelitteratur.
Navn, alder, yndlingssnack: Katja, 28, saltlakrids 4 life.
Læser normalt: Alt muligt – faglitteratur, biografier, skønlitteratur – gerne chick-lit.
Anbefaler: “Kvinden i guld” af Anne-Marie O’Connor (er filmatiseret med Meryl Streep i hovedrollen – har dog ikke set den, så kan ikke udtale mig om den).
Fordi: Den handler om et portræt af den jødiske society-kvinde Adele Bloch-Bauer, som dog i forbindelse med Nazitysklands udslettelse af jøder bliver omdøbt til kvinden i guld. Det er en stærk bog, der både fortæller om kunstneren (og hans liv med mange damer) bag, personlige fortællinger under krigen, jødeforfølgelsen, Nazityskland, Østrigs historie og til sidst hvordan de overlevende jøder og deres arvinger prøver at få de kunstskatte tilbage, som blev taget fra dem og deres familier under krigen. Med det primære fokus på maleriet af Adele Bloch-Bauer. Den er bare så god! Jeg kunne ikke lægge den fra mig.
Navn, alder, yndlingssnack: Louise, 27 år og jeg elsker mælkesnitter og lakridspiber.
Læser normalt: Mest biografier og krimi, men har på det sidste gerne ville udforske noget hen ad en kærlighedsroman.
Anbefaler: “Junglepigen” af Marina Chapman.
Fordi: Det er en biografi, der er baseret på en kvinde, der som 5-årig bliver kidnappet og efterladt i en jungle. I ca. 5 år lever hun med aber, indtil hun møder en jæger og tager med hende til Columbia, hvor hun først bliver anbragt på et bordel og derefter efterladt som gadebarn. Det er en barsk, men helt fantastisk historie, som alle burde læse.
Navn, alder, yndlingssnack: Vicki, 38, jeg elsker chokolade. Alt fra kinder til chocolatier-udgaven.
Læser normalt: Urban-fantasy, krimier og hattedame-romaner.
Anbefaler: “Ravnenes Hvisken” af Malene Sølvsten.
Fordi: Det er en episk historie i YA-genren, med den nordiske mytologi som bagtæppe. Og fordi det er god dansk fantasy.
Resume: Anne er vokset op i systemet og har ingen venner. Bortset fra hendes kæmpehund Monster. Det ændrer sig på en måde, da hun starter i gymnasiet. En masse ting ændrer sig faktisk, og Anne bliver hvirvlet ind en kamp for verdens beståen, samtidig med hun må gøre op med sig selv, hvad og hvem hun tror på.
Navn, alder, yndlingssnack: Andrea, 25 år, puha den er svær. Jeg er en kæmpe snackster. Snacker alt. Men går med popcorn og toblerone.
Læser normalt: Primært thrillers og lidt sådan ‘skævt’ skønlitteratur.
Anbefaler: “Fifty/Fifty” af Mikkel Sonne.
Fordi: Lidt udenfor de flestes comfort zone lukker denne roman op for en ukendt verden – dødsgangen i USA, og dét at have en relation til én, som lever på den. Mikkel fortæller sin oplevelse af at udvikle et forhold til Tim, som han ved skal dø. Det er ikke en medlidenhedsroman, men en roman som sætter fokus ikke kun på Tim, men også på alle de personer, hans handlinger har påvirket. Den sætter tanker igang, og er et lyt/læs værd!
Navn, alder, yndlingssnack: Julie, 25, chokolade.
Læser normalt: Faglitteratur/selvudvikling.
Anbefaler:
WTF: Hjernekortslutning #4
Læs også første, andet og tredje indlæg med samme emne! Vi snupper en sidste omgang i næste uge, så skal man have en historie eller to med, foregår det lige her. 😀
Serier, jeg har nydt på det seneste
Efterårsferien er over os! Eller, jeg har ikke haft efterårsferie i 15 år, men jeg har ladet mig fortælle, at efterårsferien er over os! Hvis man har børn i en aktiv alder (det vil sige de fleste), betyder det måske, at der er behov for at splatte lidt mere ud foran en skærm om aftenen. Har man ikke børn, har man sikkert heller ikke efterårsferie (med mindre man arbejder med børn, der har det), men helt ærligt, der er altid plads til noget serie-inspiration, og I ved, jeg sætter en ære i at være leveringsdygtig på det område. Måske også lidt mere, end hvad sundt er. 😀
Hermed et par bud på, hvad man kan se, hvis man lige står og mangler:
The Haunting of Hill House. Jeg er bagud her, for den var ret hypet, da den lige kom ud, men jeg er som regel enten virkelig meget eller overhovedet ikke i gyserhumør, så jeg plejer at gå efter en film og var lidt skeptisk omkring en serie. Det er min fejl, og jeg owner den gerne. Hill House ligger klart i den mildere ende gyser-mæssigt og spiller meget mere på det psykologiske, end den bruger billige tricks som jump scares og den der lidt for intense stemningsmusik, som ellers er kendt i genren. Det betyder, at mange flere mennesker kan være med end bare de hardcore gyserfans. Vi følger familien Crain, der ufrivilligt bliver ofre for et hjemsøgt hus og de konsekvenser, det har for dem i årevis efterfølgende. Ligger på Netflix.
Euphoria. Igen er jeg bagud, for Euphoria er fra sidste år, men er ikke desto mindre lidt af et mesterværk. Tydeligvis inspireret af Skins og nok også en snert af SKAM omhandler den en gruppe mere eller mindre fucked up teenagere. I hvert afsnit bliver vi klogere på en enkelt karakter og langsomt også deres relationer til hinanden. Det er en meget rå serie, og der er nok næppe tale om det gennemsnitlige teenageliv her, men den er både velskrevet og velspillet, og Zendaya har netop vundet en Emmy for rollen som Rue. Plus, æstetikken er for syg. Se den for Barbie Ferreira i rollen som Kat Hernandez alene. Ligger på HBO.
The Good Place. I den lidt gladere ende af spektret er sæson tre af The Good Place endelig landet i Danmark. Den har været i alle mulige andre lande i, hvad der føles som 100 år – jeg så den i USA i 2019. Men nu er den her altså! Jeg synes generelt udvalget af gode komedieserier er sløvt for tiden, men den her holder. Omdrejningspunktet er fire mere eller mindre tvivlsomme personer, der er døde og kommet i himlen. Mere vil jeg ikke sige, for det skal den nok selv. Og hvis vi så ikke skal vente en evighed på sæson fire (der er udkommet andetsteds), så ville det være fint. Ligger på Netflix.
This Is Us. Har råbt om den før, gør det gerne igen. Især fordi sæson tre ligesom med serien ovenfor endelig er landet i Danmark nu. Der er her tale om en dramaserie med smæk på følelserne. En af de serier, jeg virkelig synes er uhyggeligt undervurderet herhjemme, for den er bygget op efter en ret ukompliceret opskrift, men er så fantastisk udført. Plottet er noget så enkelt som en families liv henover årene (der bliver konstant sprunget i tidslinjen, og det fungerer simpelthen så godt), og det er stærkt og rørende og virkelig godt tv. Ligger på Amazon Prime.
The Sinner. En lidt klassisk kriminalserie hvor hver sæson er sin egen mysti-fystiske sag, der skal løses af detektiven, der – som det sig hør og bør – har sine egne problemer. Det unikke ligger så selvfølgelig i den individuelle sag, som fx i sæson et, hvor Jessica Biel (eller hende, hun spiller om ikke andet) fuldstændig umotiveret stikker en vildt fremmed ned på en strand, og detektiven skal finde ud af, hvad fanden drev hende til at gøre det. Der er pt to sæsoner tilgængelige, og de ligger på Netflix.
Jeg er jo Bridget Jones #444
1. Den anden dag gik jeg barfodet henover stuegulvet og trådte et stykke glas op i foden. Jeg av’ede og ømmede mig og humpede hen til sofaen for at få glasskåret ud af foden, hvorefter jeg kunne konkludere, at det slet ikke var et glasskår, men et lillebitte afsindigt spidst stykke kattemad.
2. I fredags så jeg første gang et afsnit ‘Vild med dans’ fra ende til anden, og jeg forstår nok stadig ikke helt fascinationen, til gengæld var Instagram tydeligvis med på en lytter, for har ikke fået andet end ‘Vild med dans’-opslag i min explore siden.
3. Børstede mit hår for første gang i et par uger (#krøllelife), og børsten var så fuld af hår bagefter, at jeg undrer mig lidt over, at jeg overhovedet har hår på hovedet endnu.
4. Når ens krop beslutter sig for at fucke lidt med ens cyklus, og man ganske uforberedt vågner op på det japanske flag.
5. …Selvfølgelig ekstra bittert, fordi betalingsvaskeriet i mellemtiden er blevet indviet.
6. De gode clementiner er kommet, og jeg ser frem til langsomt at ætse mine tænder væk henover de næste par måneder.
7. I denne uge har jeg tudet over teknik tre gange. Seriøst, langt det meste af tiden kører bloggen bare sig selv rent teknisk, men den sidste måned er alle teknikproblemer i verden faldet ned i skødet på mig, og jeg er slet ikke IT-begavet nok til at kunne håndtere dem.
8. Den anden morgen åbnede jeg køkkendøren til omkring 20 bananfluer, der bare sådan fløj rundt og chillede. Jeg havde glemt en banan i frugtkurven, og de tager åbenbart deres navn meget alvorligt.
9. Jeg er blevet opmærksom på, at mellemrumstasten på mit tastatur siger en anden klik-lyd end alle de andre taster, og nu kan jeg på ingen måde abstrahere fra det igen.
10. Fik en mail om, at der var kommet en pakke til mig. Gik ned i pakkeshoppen. Diskuterede med pakkemanden i 10 minutter, fordi min pakke var addresseret til “Miriams Blok” og jeg ikke hedder “Blok” til efternavn…