Når folk spørger mig, om jeg aldrig føler mig utryg i USA, kan jeg som regel oprigtigt svare, at det sjældent sker. Og det er sandheden. Men når det gør, er det stort set altid i storbyerne. Af samme årsag bliver de nedprioriteret, når jeg rejser solo. Jeg elsker storbyer, men det er naivt at tage til en amerikansk storby og bilde sig selv ind, at der er sikkert alle steder, for det
Jeg bliver relativt ofte spurgt om, hvordan jeg tør rejse solo. Folk spørger af forskellige årsager. Der er sikkerhedsaspektet i at rejse alene som kvinde. Der er at stå med alting selv, hvis noget går galt. Om jeg ikke bliver ensom undervejs? Hvordan søren man overhovedet kan overveje at kaste sig ud i sådan noget, når man også er velsignet med en angst-diagnose og et nervesystem,
Der er mange spørgsmål om USA-tur i disse dage, så jeg prøver lige at dække et par af dem i indlægget her. De mest hyppige går på noget i stil med: Hvordan går man til at planlægge sådan en tur? Altså, hvor fa’en starter man?
Jeg starter altid med flybilletterne. For så har man fået sat nogle essentielle rammer. Startsted, slutsted og turens længde. Inden da har jeg selvfølgelig
Det var egentlig ikke planen, jeg bare ville fucke af til Spanien og ikke give lyd fra mig herinde. Jeg havde min computer med og det hele. Men så viste det sig, at vores hotel ikke havde wi-fi(?!), og mit computerstik, der teknisk set burde passe i de spanske outlets, var for bredt, så jeg havde heller ikke rigtigt strøm, og på det tidspunkt besluttede jeg mig for at gå til happy hour
Annonce for Tourism Ireland, der har arrangeret hele min tur ud fra mine ønsker og interesser. Skulle man blive lun på sin egen Irland-tur, vil jeg i den grad anbefale, at man kigger forbi deres hjemmeside.
Det er nu en uges tid siden, jeg vendte retur fra Irland, og selvfølgelig følger her et indlæg med nogle af mine bedste anbefalinger og betragtninger fra turen. En lille mini-guide
Jeg har tjekket MinSundhed-app’en fire gange de sidste fem timer. Det er lidt åndssvagt. Jeg går og venter svar på en PCR-test, som jeg fik taget kl. 12, og jeg ved jo så udmærket godt, at PCR-tempoet ikke helt måler sig med quicktests, og der højst sandsynligt tidligst er svar engang i morgen, men jeg kan ikke lade være. Komnukomnukomnu.
Om alt går vel sætter jeg mig onsdag
Tilbage i de glade 90’ere var der en orlovsordning for folkeskolelærere, der tilsyneladende var ret nice. I kraft af at have været otte år gammel, blev jeg aldrig rigtig klog på de nærmere detaljer, men eftersom min mor tilfældigvis var folkeskolelærer, besluttede mine forældre sig for at gøre brug af det tilbud, så de hev et halvt år ud af kalenderen, og så tog
Har I det nogle gange sådan, at ting, I gjorde, da I var børn, ikke rigtigt tæller helt som ting, I har gjort, fordi det er så lang tid siden, og jeres barne-jeg ligesom er en helt anden person, end jeres voksen-jeg er?
Okay, kringlet spørgsmål, jeg prøver lige at forklare på en anden måde: Jeg havde en samtale med et menneske, jeg ikke kendte særlig godt. Vi talte om, hvor vi havde
Reklame – jeg var inviteret på turen og har fået betalt rejseomkostninger, hotel og hovedmåltider.
Mine minder om Flensborg går helt tilbage til min tidlige barndom, da vi som alle andre jyder med overkommelig afstand til grænsen og respekt for sig selv engang imellem valfartede til det tyske for at fylde et hjemmelager med primært øl, sodavand og chokolade. Engang kombinerede vi
Det startede, da man var lille. Når det var sommer og en af de der rigtig gode dage, hvor man stod foran et isskilt og skulle vælge, og ens mor sagde, at man måtte vælge lige den is, man ville have – undtagen den, der var på størrelse med ens hoved, for det virkede bare lidt åndssvagt, og den var i øvrigt svinedyr. Hvilken is var så pludselig den eneste is, der så god