Foto: Emily Spiro
I kender godt de der gamle mennesker, der ikke giver en fuck for at følge med teknologiske udviklinger og råber over, at alting foregår elektronisk, og hvorfor kan man ikke bare sende et brev med et frimærke som i gamle dage? Jeg har en snigende fornemmelse, at det bliver mig. For jeg er der måske nok i virkeligheden allerede lidt.
Jeg hader apps. Eller, det passer ikke,
Der er rigtig, rigtig mange gode ting ved at være fuldtidsblogger. Det er et priviligeret arbejde. Men bortset fra det der ene afsnit, hvor Carrie har så meget inspirationsmangel, at hun overvejer at skrive en klumme om, hvordan mænd er som strømper, så synes jeg, Sex & the City viser et meget urealistisk billede af, hvor op ad bakke det kan være at leve af at skrive. (På den anden
Og sommeren kom, og alle var glade. Bortset fra de af os, der tackler varme helt ad helvede til. Som er mig, hvis I skulle være i tvivl. Når temperaturen når den anden siden af 25 grader, opgiver jeg så vidt muligt alle andre planer til fordel for at sidde i min stue foran min blæser iført mindst muligt tøj – potentielt med brysterne slynget over skulderen, for guderne skal vide,
Det startede, da man var lille. Når det var sommer og en af de der rigtig gode dage, hvor man stod foran et isskilt og skulle vælge, og ens mor sagde, at man måtte vælge lige den is, man ville have – undtagen den, der var på størrelse med ens hoved, for det virkede bare lidt åndssvagt, og den var i øvrigt svinedyr. Hvilken is var så pludselig den eneste is, der så god
Jeg har nævnt det før, men jeg har en tendens til at blive besat af én sang ad gangen, som jeg spiller uforholdssmæssigt meget, indtil mit let bizarre behov bliver mættet, hvorefter jeg skifter til en ny. Sidste sang var “Don’t Dream It’s Over” af Crowded House. Ikke et dumt valg. Den her gang er min hjerne gået med den lidt mere alternative “Re-Sepp-ten”.
Hvert år, når sommeren kommer snigende, sker der nogle helt faste ting i mit liv. Til at starte med bliver jeg fælt begejstret. Solen gør rigtig gode ting for mit humør (og mit desværre kroniske D-vitamin-underskud), og jeg jubler også gevaldigt over at slippe for strømpebukserne, selvom det betyder væsentligt hyppigere benbarbering. De der uger, hvor graderne ligger på lige omkring
Jeg har lige brugt 15 minutter på at google mig frem til en sang, fordi jeg ville indlede indlægget med at citere den, og jeg kunne ikke huske titlen, men den fandtes tilsyneladende ikke? Og med det mener jeg selvfølgelig, at jeg googlede teksten, og intet dukkede op, og hvis det ikke findes på Google, så findes det ikke, det ved alle. Heldigvis kunne jeg meget tydeligt høre Anne Linnet
Hyggebrok er en af mine yndlingsting i hele verden. Lige nu er der ret meget af det tungere brok, og det er velbegrundet og slet ikke noget, jeg vil forhindre, men jeg synes ikke, vi skal glemme, at der stadig er masser af halv-ligegyldige ting at brokke sig over. Det er sundt for sjælen! På broklisten du jour har jeg følgende:
– At bakeoff er kraftigt nedskåret eller helt fjernet
Normalt når jeg laver liste-indlæg, så går jeg og skriver lidt på dem i flere dage eller uger, indtil jeg er tilfreds med antal punkter og variation i indhold. For snart to uger siden besluttede jeg mig for at lave en liste over ting, der er positive at gå glip af som følge af Corona, men uanset hvor meget jeg vendte og drejede emnet, kunne jeg kun komme på, at jeg er glad for i år
Ja, Corona er noget lort. Folk er bange, og små virksomheder (hej!) styrtbløder penge, og nogle mennesker ved slet ikke, hvordan de skal få hverdagen til at fungere, mens Danmark er under lockdown. Jeg holder fast i mit nytårsforsæt om at forsøge at tvinge mig selv – en meget inkarneret og af mystiske årsager stolt pessimist – til i større grad at iføre mig den farlige,