Jeg glæder mig lidt til at blive gammel og sur…

Jeg læste på et tidspunkt en artikel om en boomer-type, der brokkede sig over den yngre generation, og hvordan vi er vant til “instant gratification” og derfor vil klare os elendigt i livet, fordi vi ikke har tålmodighed til noget som helst. Jeg skriver “vi”, fordi min erfaring er, at selvom jeg selv begynder at sige den der “ugh”-lyd, når jeg skal rejse mig fra en stol og nogle gange vågner med spontant ondt i lænden, så er jeg stadig utroligt ung i boomer-øjne, og det sætter jeg egentlig stor pris på. Men jeg følte alligevel ikke sådan voldsomt, der blev talt hverken til eller om mig i omtalte artikel. Mest fordi jeg ikke kunne relatere. Jeg fik bare et billede på nethinden af Caroline Fleming i det der tv-program, hvor hun jublende fortæller om, hvor meget hun elsker at støvsuge, fordi man ser resultater med det samme, og jeg fucking hader at støvsuge.

Men så skete der det søndag aften, at jeg blev utålmodig efter en pakke, jeg har bestilt. For havde den ikke været lidt rigeligt tid undervejs, og burde den ikke rent faktisk være ankommet? Altså, hvor lang tid er det rimeligt, at man skal vente? Og så gik jeg ind for at tjekke, hvornår jeg havde lagt ordren, og det havde jeg lørdag formiddag. Der var altså gået rundt regnet 33 timer, og jeg sad allerede og følte, der var gået en evighed, og var småfornærmet over at skulle vente længere… Så måske havde boomer-manden alligevel fat i en lillebitte snert af noget rigtigt.

En del af mig glæder sig helt vildt meget, til jeg bliver gammel og kan få lov til at bitche over alle de unge. Indrømmet, måske har jeg engang imellem en tendens til at tage den glæde lidt på forskud, for hyggebrok er en af mine yndlings-hobbyer, men det bliver først rigtig fedt, når jeg er 65 eller sådan noget og kan løfte pegefingeren og belære ungdommen om min barske  barndom. Hvordan vi først slet intet internet havde, og da vi endelig fik det, skulle vi vælge mellem internet- eller telefonforbindelse. Hvordan vi kun havde fastnettelefoner og den intense skræk, der var ved at skulle ringe til en veninde for at høre om hun kunne lege og risikere, at en anden i husstanden tog telefonen. For ikke at tale om mobiltelefonens indtog på markedet, hvordan man aldrig havde penge på sit taletidskort og skulle trykke fire fucking gange på en tast for at skrive et “s” på en Nokia 3210. Og fremtidens ungdom vil have mutet mig via den microchip, der er implanteret i deres hjerne, mens de får projiceret et afsnit af Venner på deres nethinde (fordi Venner går aldrig af mode), og jeg vil føle mig sat helt tilbage og udvikle et behov for at skrive en artikel i Politiken om deres håbløse uvidenhed, og hvordan de har det for let og aldrig nogensinde vil forstå, hvad jeg har været igennem med benvarmere og Buffalo-sko. It’s the ciiiiircle of liiiiiife! 

Kæft, det bliver godt, hva’? 😀

Kommentarer (13)

  • Jeg er 31 år, i dag kom en af mine søde ungarbejdere og var lidt panikken fordi computeren ikke kunne tænde. Det viste sig, at hun ikke anede hvad en stationær computer var og derfor ikke havde bukket sig ned og trykket på knappen.. lige der følte jeg mig GAMMEL!!! Og hun blev kærligt drillet.. om 30 år vil jeg også være gammel og gnaven!

  • Det bliver godt! Min 4 årige ser allerede på mig med et tomt blik, når jeg fortæller om at have set Beverly i sort/hvid, fordi morfar så Søren Ryge på det gode fjernsyn.

  • Vi var de første på vejen, der fik lommeregner. Den blev vist frem til alle sammenkomster og fik lov at konkurrere med mange voksne menneskers blyant og papir. Tænk sig, at den kunne regne rigtigt – hver gang! Og den kunne endda kun lægge sammen, trække fra, gange og dividere, men det var REVOLUTIONERENDE!

  • Glæd dig, det bliver SÅ godt?Jeg er 60, kloger og brokker mig konstant, over de forkælede ungdommer, der jo (af indlysende årsager) ikke fatter en brik?

  • Til orientering: Man kan sagtens være gammel og sur, når man er 34 år gammel. Bare kom i gang! Begynder man tidligt, har man flere år til at være gammel og sur.

    • Haha, ja, det er også derfor, jeg skriver, jeg har taget forskud på glæderne! Det er bare lettere at belære folk, der er født 50 år efter en selv end 10 år efter! 😀

  • … Men Politiken modtager ikke længere indlæg på mail eller papir, for det understøtter jo ikke kvantekryptering, sådan braindumps gør, og kvantekryptering er nødvendigt for at undgå retssager om at indlægget er skrevet af en deep fake AI.

Der er lukket for kommentarer.