Foto: Emily Spiro
Jeg har ikke ejet et tv i efterhånden en del år. Det er ikke noget, jeg siger for at være hellig eller selvfed, for guderne skal vide, at jeg stadig formår at køre en solid mængde skærm ind, det er mere for at sige, at jeg har meget lidt adgang til flow-tv. Det er slet ikke noget, der rigtigt eksisterer i mit liv. Bortset fra når jeg besøger mine forældre. Og især
Der er mange ting i verden, jeg er god til. Det må man ikke sige i Jante-land, men det er altså sandt. Jeg er god til at bruge den præcist rigtige mængde ost, når jeg laver pizza. Jeg er god til at sætte komma. Jeg er god til at huske sangtekster. Jeg er god til at købe julegaver, der ikke var på ønskesedlen, men som gør folk glade. Jeg er god til at holde på en hemmelighed. Alle
Mit lejlighedskompleks blev i sin tid bygget som luksuslejligheder. Det er derfor, jeg fx har to altaner og et badeværelse af en helt anstændig størrelse efter københavnerstandarter. Byggeåret var dog 1937, så selvom det virkelig er luksus at have en elevator i opgangen, så er den også en lille smule klaustrofobisk, og jeg tager som regel trappen, fordi det på en eller anden måde
Tænker I ind imellem over, hvordan jeres barndoms-jeg ville have det med jeres voksen-jeg? Jeg kan huske som barn nogle gange at have kigget på visse voksne og tænkt: “Sådan der bliver jeg aldrig!” Og altså, selvom Lille-Miriam helt sikkert ville have optur over, at vi stadig ser Disney-film med stor fornøjelse, spiser ostehaps og har en kat, så er der helt sikkert
Da jeg startede på universitetet, var mængden af fyre ikke ligefrem imponerende. Fordi humaniora. Der var måske en enkelt gut for hver femte pige. Men der var den her ene fyr på et af holdene, som vi kiggede lidt ekstra efter. Han var sød og charmerende og meget pæn med sine Mads Mikkelsen-kindben. Lad os kalde ham Marcus. Marcus kom hurtigt til at gå under det meget originale kælenavn
Såeh, jeg havde lagt mig nogle planer. Der var gode intentioner. Det er der altid. Heldigvis er jeg ikke typen, der slår mig selv i hovedet, hvis jeg ikke kommer i mål, for det gør jeg sjældent. Men jeg er da kommet et stykke, og lidt har også ret. Og man kan argumentere for, at jeg nåede de fleste af de vigtigste ting; det være sig naturligvis dem, der inkluderer noget med mad.
Resultaterne
Vi kan vel kalde det en mini-bucket-list henover en begrænset periode? Min søster er typen, der gerne skal lægge meget specifikke planer i sommerferien. Der skal ske noget. Der skal planlægges nøje. Der skal være et program. Når det kommer til ferier er jeg utroligt “go with the flow”-agtig, men det kan også lidt blive en fælde, for selvom jeg er stor tilhænger af at lave
Jeg oplever, at forældre altid går ret meget op i deres børns “førster”. Første gang de smiler, første gang de spiser fast føde, første gang de går. Hvilket giver glimrende mening, for det må være fascinerende at følge med i, hvordan de små væsener udvikler sig. Som tiden går, lader det dog til, at mængden af interessante førster daler. Til at starte med langsomt
Tænker I nogensinde over, hvordan jeres forbrugsvaner har ændret sig med tiden? Jeg er svært begejstret for app’en Timehop, der viser mig, hvad jeg har gjort og sagt og taget billeder af på denne dato de sidste mange år. Og en af de ting, jeg kan se, er, at jeg i langt det meste af min tid som studerende gik virkelig, virkelig meget op i designerting. Jeg ville hellere bruge mine
Det kan godt virke farligt at tale om at være på den anden side af Corona. Dels fordi store dele af verden ikke befinder sig samme sted endnu, dels fordi den jo ikke som sådan er gået væk, og nogle med garanti stadig har en masse bekymringer på området, og dels fordi vi ad efterhånden adskillige omgange har tænkt, at det nu var slut med det og så er blevet snydt noget så eftertrykkeligt.