Da jeg var barn, var jeg 100% frygtløs. Når jeg cyklede ned ad en bakke, var det med så høj fart, jeg menneskeligt kunne opnå. Hvis jeg kom forbi et hegn, skulle jeg altid lige lægge en hånd på det for at mærke, om det mon var elektrisk (jeg sagde, jeg var frygtløs, ikke at jeg var klog). Jeg gik altid hardcore efter den største hest tilgængelig i ridetimerne. Når jeg klatrede
Åh, salige nostalgi! Jeg har tilbragt en rum tid i dag med en tur ned ad memory lane, og jeg må bare sige, at slik-gamet var stærkt, da jeg var barn. Bevares, det er måske endnu stærkere i dag, men det tænker man jo ikke så meget over på daglig basis. Nogle barndomsfavoritter har aldrig forladt os – Mini-Muh holder fx stadig fanen højt. Andre har vi med tiden fået genintroduceret
Det er spøjst med sprog. Jeg kan godt være lidt nørdet på det område, og jeg tilhørte i mange år den flok, der mener meget intenst, at det danske sprog er i forfald, og at vi ikke sådan skal tillade, at tingene bliver lavet om. (Jeg føler lidt, Hendes Majestæt Dronningen stadig har den indstilling, og det ville jeg nok også have, hvis jeg var en af dem, der kunne slippe af sted med
Jeg er på ingen måde teknisk begavet. (Hvilket på mange måder er super upraktisk, når man lever af at have en blog). Så jeg er ikke 100% sikker på, hvordan det på nuværende tidspunkt kan lade sig gøre, at når man køber en ny iPhone, så lægger man den bare op ad sin gamle iPhone, og så migrerer al info over helt af sig selv. Det virker super hokus-pokus-agtigt. Jeg kan bedre forstå
Egentlig er jeg ret fint tilfreds med hele coronapas-konceptet. Nuvel, hver tredje dag kan godt virke lidt voldsomt, men hvis det er det, der skal til for, at jeg kan drikke overpriced rosé og køre pasta ind på en restaurant ude i verden, så lader jeg mig gladeligt teste. Måske lige bortset fra i dag. I dag hvor det har pisset ned hele dagen, og jeg med jævne mellemrum har kigget ud af
Når folk spørger mig, om jeg kunne finde på at flytte fra København, svarer jeg altid nej. Og det svar står stadig. Jeg er vild med at bo tæt på alt. At jeg kan cykle alle steder hen og ikke behøver en bil. At jeg har et kæmpe udvalg af butikker, mange med lange åbningstider. At der er et hav af forskellige restauranter at bestille mad fra. Stemningen, menneskerne, livet.
Men jeg begynder
Jeg bliver ved med at have store planer om at smide de her indlæg ud med jævne mellemrum. Jeg bliver også ved med at fejle noget så grusomt. Men altså. Her er et. 😀
Ravensburger Puslespil. Det er ikke, fordi de billigere puslespil ikke kan lægges. Det kan de snildt, og jeg gør det også tit. Men man skal indregne en masse irritationsøjeblikke, hvor man er sindssygt meget i
Hvis du skulle leve i en tv-serie, hvilken ville du så vælge? Et spørgsmål, jeg faldt over på en random (og egentlig ikke særlig god) meme-profil, som lige pludselig blev en meget stor beslutning. Ikke vigtig eller relevant eller på nogen måde livsændrende, bare stor for en serienørd som undertegnede. Der er så mange gode serier derude, men er en god serie en god virkelighed? What
Jeg har rendt rundt som lidt af en hovedløs høne i dag. Min hjerne, i al sin visdom, besluttede sig for, at den var træt af at huske på, hvordan ugedagene fungerer. I går var det torsdag, så langt er jeg med. Og fredag er den sidste dag inden weekenden, den del har jeg også stadig styr på. Men af en eller anden grund havde jeg bildt mig selv ind, at der var en dag ind imellem de to,
De af jer, der frekventerer Instagram, har nok haft svært ved at undgå den video, komiker Lasse Madsen lagde ud i går. I hvert fald hvis I følger en omgang influencers – eller som minimum mig. Det er nemlig en parodi på en masse klassiske influencer-kendetegn, og den er så sindssygt spot on og virkelig sjov, at der er mange, der har delt den. Undertegnede inklusiv.
Men hvor god en