Når folk spørger mig, om jeg kunne finde på at flytte fra København, svarer jeg altid nej. Og det svar står stadig. Jeg er vild med at bo tæt på alt. At jeg kan cykle alle steder hen og ikke behøver en bil. At jeg har et kæmpe udvalg af butikker, mange med lange åbningstider. At der er et hav af forskellige restauranter at bestille mad fra. Stemningen, menneskerne, livet.
Men jeg begynder
Jeg bliver ved med at have store planer om at smide de her indlæg ud med jævne mellemrum. Jeg bliver også ved med at fejle noget så grusomt. Men altså. Her er et. 😀
Ravensburger Puslespil. Det er ikke, fordi de billigere puslespil ikke kan lægges. Det kan de snildt, og jeg gør det også tit. Men man skal indregne en masse irritationsøjeblikke, hvor man er sindssygt meget i
Hvis du skulle leve i en tv-serie, hvilken ville du så vælge? Et spørgsmål, jeg faldt over på en random (og egentlig ikke særlig god) meme-profil, som lige pludselig blev en meget stor beslutning. Ikke vigtig eller relevant eller på nogen måde livsændrende, bare stor for en serienørd som undertegnede. Der er så mange gode serier derude, men er en god serie en god virkelighed? What
Jeg har rendt rundt som lidt af en hovedløs høne i dag. Min hjerne, i al sin visdom, besluttede sig for, at den var træt af at huske på, hvordan ugedagene fungerer. I går var det torsdag, så langt er jeg med. Og fredag er den sidste dag inden weekenden, den del har jeg også stadig styr på. Men af en eller anden grund havde jeg bildt mig selv ind, at der var en dag ind imellem de to,
De af jer, der frekventerer Instagram, har nok haft svært ved at undgå den video, komiker Lasse Madsen lagde ud i går. I hvert fald hvis I følger en omgang influencers – eller som minimum mig. Det er nemlig en parodi på en masse klassiske influencer-kendetegn, og den er så sindssygt spot on og virkelig sjov, at der er mange, der har delt den. Undertegnede inklusiv.
Men hvor god en
Jeg havde lige skrevet et halvt indlæg om, hvordan min irritationssensitivitet på nuværende tidspunkt er så fin, at jeg hele tiden er faretruende tæt på at eksplodere, og så slettede WordPress det hele og sendte mig tilbage til mit kontrolpanel uden nogen form for forklaring (eller undskyldning!), så nogen skal være sød at sende mig et bomb squad, tak, bare ikke det fra Grey’s
I går var jeg nødt til at blokere en fyr, der syntes, det var på sin plads at skrive nogle beskeder til mig, hvori han nedgjorde en anden Instagrammer, der havde lagt et sårbart opslag op. (Hvordan det kom på tale, vil jeg ikke komme ind på, for hun skal på ingen måde have nys om, at det har fundet sted). Han grinede af hende og skrev, at hun virkede “ustabil”. Han syntes
I går blev jeg tilbudt min drømmelejlighed. Næsten i hvert fald. Der var ét lille ord, der spændte ben for mig. “Da du er noteret på foreningens venteliste til en lejlighed, kan jeg hermed eventuelt tilbyde dig nedenstående lejlighed.” Mand, fuck det eventuelt. Fuck det langt væk til et sted, hvor klip-klapper i stedet for at sige klip og klap, når man
Modeindustriens problem er, at det alle dage har været en branche, hvor der var en naturlig begrænsning for nye opfindelser. Altså, misforstå mig ikke, selvfølgelig kan man altid designe et nyt print eller en striktrøje, hvor ærmerne sidder et par millimeter anderledes end nogen strik før den nogensinde har haft dem, men de store ting er ligesom taget, ikke? Der er aldrig nogen, der
Foto: Emily Spiro.
Det er efterhånden ikke en hemmelighed, at jeg lever af reklame. Det være sig mestendels virksomheder, der betaler mig for at vise jer ting, som de så håber, I vil smide nogle penge efter. Det siger måske også sig selv, at der findes virkelig mange monsterblærede samarbejdspartnere derude, flere af hvilke jeg ville give min højre arm og en bid af den venstre for at