Da jeg var barn, havde jeg en klar forestilling om, at jeg skulle være kendt, når jeg blev stor. Jeg så seriøst på Britney Spears og tænkte: “Yes, det ser realistisk ud. Den klarer jeg.” I mit hoved var Britney meget ældre end mig, og jeg havde jo ligesom årevis til at nå dertil. I realiteten er hun født fem år før mig og var umiddelbart i gang med sin karriere, før
Jeg ville helt bestemt ikke hæve penge på min firmakonto og spilde tid på at købe en bil, jeg efterfølgende i bedste fald havde 23 timer tilbage at køre i. Det virker bare åndssvagt. I det hele taget synes jeg, Nik & Jay går lidt urealistisk til spørgsmålet, de stiller i den sang. Nik ville holde kæmpe barbecue på stranden, og Jay ville gå en tur og score en pige og derefter
Det er meningen, titlen skal alludere til Harry Potter, selvom jeg er indforstået med, at chokolade ikke ofte der spiller en signifikant rolle i netop det univers. Prisoner of Azkaban muligvis undtaget, hvis historien var blevet fortalt fra Lupins perspektiv. “Fucking Harry bliver ved med at besvime, bare der er en dementor i miles omkreds, og han æder alt min chokolade, så nu lærer
Har I det nogle gange sådan, at ting, I gjorde, da I var børn, ikke rigtigt tæller helt som ting, I har gjort, fordi det er så lang tid siden, og jeres barne-jeg ligesom er en helt anden person, end jeres voksen-jeg er?
Okay, kringlet spørgsmål, jeg prøver lige at forklare på en anden måde: Jeg havde en samtale med et menneske, jeg ikke kendte særlig godt. Vi talte om, hvor vi havde
Jeg er ikke typen, der ikke fortryder ting i livet. I ved, der findes mennesker, der siger, at de ikke ville lave noget om, fordi alle beslutninger, fejltagelser, etc har været medvirkende til, at de er den person, de er i dag. Egentlig kan jeg godt lidt misunde det syn på tilværelsen, men som minimum har jeg bestemt sagt nogle åndssvage ting i en brandert, som jeg stadig cringer over klokken
Har du et partytrick? Du ved, sådan en helt vildt random ting man ind imellem hiver frem, når der er kommet en god mængde alkohol i blodet, og tærsklen for at imponere folk er lidt lavere?
For ti år siden-ish plejerede jeg at blære mig med, at jeg kunne offside-reglen. Jeg brugte det som regel i forsøg på at score, og det var egentlig lidt nederen, for hele gimmicken var jo at spille
Jeg er i skrivende stund netop kommet retur fra et besøg hos TV2 News. For lidt halvlang tid siden skrev jeg nemlig et indlæg om, hvorfor jeg ikke vil have børn. Jeg har skrevet et par stykker med det tema gennem årene, men der er ét bestemt, der åbenbart er meget google-bart, i hvert
Man spørger mig, hvad jeg skal i sommerferien. Og med “man” mener jeg alle, for det er et obligatorisk spørgsmål af den årstidsbestemte slags, ligesom “hvor skal du holde jul henne?” er det, når vi rammer december. Det er ikke et spørgsmål, jeg som sådan har noget imod at svare på, men det er et af dem, der virkelig understreger, at jeg har et lidt mærkeligt
Efter at have brugt god, lang tid (altså, vi taler år) på at tage mig sammen, har jeg nu skrevet mig op til en større lejlighed. Min andelsforening har en intern venteliste, og jeg har ingen anelse om, hvad nummer jeg er i rækken, eller hvor hyppig udskiftning der er. Men det er en relativt lille forening, og jeg rammer personligt mit 10 års jubilæum i min nuværende lejlighed om en
Jeg har nævnt det før, men jeg har en tendens til at blive besat af én sang ad gangen, som jeg spiller uforholdssmæssigt meget, indtil mit let bizarre behov bliver mættet, hvorefter jeg skifter til en ny. Sidste sang var “Don’t Dream It’s Over” af Crowded House. Ikke et dumt valg. Den her gang er min hjerne gået med den lidt mere alternative “Re-Sepp-ten”.