Jeg tror, jeg har fundet ud af, hvorfor så mange (storby)mennesker på et tidspunkt vælger at flytte i hus. Det handler ikke om at få en have, have overnattende gæster, eller at børnene kan få hver deres værelse, det handler om at få plads til alt sit crap.
Jeg flyttede sidste gang for ti år siden, og jeg kan huske, at nedpakningen tog uhyggeligt lang tid. Jeg kom fra en lejlighed på
Det er nok et af de indlæg, der bliver nødt til at starte med en heftig disclaimer. Først og fremmest tager folk deres lokale dialekter meget seriøst, og definitioner kan variere en del fra område til område. Dernæst antager jeg også, at flere af disse ord er ganske normale for adskillige folk, der bor på alt fra Samsø henover Fyn til – ja – Sjælland, og jeg er på ingen
Da jeg var barn, var jeg 100% frygtløs. Når jeg cyklede ned ad en bakke, var det med så høj fart, jeg menneskeligt kunne opnå. Hvis jeg kom forbi et hegn, skulle jeg altid lige lægge en hånd på det for at mærke, om det mon var elektrisk (jeg sagde, jeg var frygtløs, ikke at jeg var klog). Jeg gik altid hardcore efter den største hest tilgængelig i ridetimerne. Når jeg klatrede
Åh, salige nostalgi! Jeg har tilbragt en rum tid i dag med en tur ned ad memory lane, og jeg må bare sige, at slik-gamet var stærkt, da jeg var barn. Bevares, det er måske endnu stærkere i dag, men det tænker man jo ikke så meget over på daglig basis. Nogle barndomsfavoritter har aldrig forladt os – Mini-Muh holder fx stadig fanen højt. Andre har vi med tiden fået genintroduceret
Det er spøjst med sprog. Jeg kan godt være lidt nørdet på det område, og jeg tilhørte i mange år den flok, der mener meget intenst, at det danske sprog er i forfald, og at vi ikke sådan skal tillade, at tingene bliver lavet om. (Jeg føler lidt, Hendes Majestæt Dronningen stadig har den indstilling, og det ville jeg nok også have, hvis jeg var en af dem, der kunne slippe af sted med
Jeg er på ingen måde teknisk begavet. (Hvilket på mange måder er super upraktisk, når man lever af at have en blog). Så jeg er ikke 100% sikker på, hvordan det på nuværende tidspunkt kan lade sig gøre, at når man køber en ny iPhone, så lægger man den bare op ad sin gamle iPhone, og så migrerer al info over helt af sig selv. Det virker super hokus-pokus-agtigt. Jeg kan bedre forstå
Egentlig er jeg ret fint tilfreds med hele coronapas-konceptet. Nuvel, hver tredje dag kan godt virke lidt voldsomt, men hvis det er det, der skal til for, at jeg kan drikke overpriced rosé og køre pasta ind på en restaurant ude i verden, så lader jeg mig gladeligt teste. Måske lige bortset fra i dag. I dag hvor det har pisset ned hele dagen, og jeg med jævne mellemrum har kigget ud af
Når folk spørger mig, om jeg kunne finde på at flytte fra København, svarer jeg altid nej. Og det svar står stadig. Jeg er vild med at bo tæt på alt. At jeg kan cykle alle steder hen og ikke behøver en bil. At jeg har et kæmpe udvalg af butikker, mange med lange åbningstider. At der er et hav af forskellige restauranter at bestille mad fra. Stemningen, menneskerne, livet.
Men jeg begynder
Jeg bliver ved med at have store planer om at smide de her indlæg ud med jævne mellemrum. Jeg bliver også ved med at fejle noget så grusomt. Men altså. Her er et. 😀
Ravensburger Puslespil. Det er ikke, fordi de billigere puslespil ikke kan lægges. Det kan de snildt, og jeg gør det også tit. Men man skal indregne en masse irritationsøjeblikke, hvor man er sindssygt meget i
Hvis du skulle leve i en tv-serie, hvilken ville du så vælge? Et spørgsmål, jeg faldt over på en random (og egentlig ikke særlig god) meme-profil, som lige pludselig blev en meget stor beslutning. Ikke vigtig eller relevant eller på nogen måde livsændrende, bare stor for en serienørd som undertegnede. Der er så mange gode serier derude, men er en god serie en god virkelighed? What