Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

En lille guide til jyske ord for sjællændere og andet undrende godfolk

Det er nok et af de indlæg, der bliver nødt til at starte med en heftig disclaimer. Først og fremmest tager folk deres lokale dialekter meget seriøst, og definitioner kan variere en del fra område til område. Dernæst antager jeg også, at flere af disse ord er ganske normale for adskillige folk, der bor på alt fra Samsø henover Fyn til – ja – Sjælland, og jeg er på ingen måde ikke ude på at gatekeepe udtryk på vegne af alle jyder, men for et par dage siden brugte jeg “gratte” i en instagram-story, og jeg modtog i den forbindelse en spandfuld forvirrede beskeder fra mennesker, der undrede sig over, hvilken hat jeg havde trukket det ord op af. Og det fik mig til at tænke over alle de gange, jeg siden min immigration til København har stået i en situation, hvor det er gået op for mig, at der er dele af mit ordforråd, der helt bestemt er et direkte resultat af en opvækst i det århusianske.

Nogle ord vil uden problemer kunne slås op i den danske ordbog, men bruges måske bare mere på den ene side af Storebælt end den anden, andre har vist kæmpet en lidt forgæves kamp mod Dansk Sprognævn. Enten med overhovedet at være accepteret som ord, eller også er de accepteret med en lidt anden betydning end den, jeg foretrækker. Her er nogle af mine favoritter:

Gratværk/gratte. Førstnævnte er substantiv-versionen af ordet, der ligger til grund for indlægget her. Gratværks tætteste synonym er nok “svineri”. Man kan fx gratte rundt i sin mad, og hvis man har hoppet i en mudderpøl kommer man typisk derfra helt grattet til.

Skave. (Udtales “skarve”). Det er ikke, fordi vi ikke kender betydningen af “gnave” i Jylland, men sådan noget gør vores sko bare ikke så meget, som de skaver.

Dorsk. Slår man dorsk op i ordbogen, bliver man mødt af en definition, der hedder “uden foretagsomhed eller energi”, dvs måske sløv eller dvask som synonymer. Hvor jeg kommer fra, betyder det også dum eller åndssvag eller lidt tungnem. “Du er da dorsk!” Faktisk ville det nok altid være den betydning, når jeg bruger ordet.

Blæne. Jeg var ret gammel, da jeg fandt ud af, at alle ikke bruger ordet blæne. På sjællandsk er det “blist”, der er normen. Altså de der små sår-agtige ting, man får på tungen. Same shit, different word.

Makværk. Ikke at forveksle med gratværk. Vi kan godt lide suffixet “værk” på jysk. Når noget er noget makværk, er det dårligt lavet/dårlig kvalitet.

Juks. På mange måder synonym med makværk, egentlig, men makværk henviser ofte til lidt større projekter, hvor juks også gælder småting. Legetøj fra Kinder-æg er fx et prima eksempel på noget, der altid er noget juks.

Hærk. Se både “makværk” og “juks”. Det er tilsyneladende meget vigtigt for os jyder som folkefærd at være dækket godt ind med ord, der kan beskrive, når noget er noget lort. Min mor har en veninde i 70’erne, der altid siger “mænd er noget hærk!”

Mavepumper. Jeg ser stadig lidt mærkelig ud i hovedet, når jeg hører nogen sige “mavepuster”. Så vidt jeg ved, er der absolut ingen forskel på det to, andet end at den, man er opvokset med, selvfølgelig altid vil lyde meget mere rigtig.

Klatøjet. Ifølge ordbogen betyder det at se søvnig ud, men den definition bruger jeg sjældent. Den er lidt for mild. Klatøjet er mere enten at være så udmattet, at man helt sidder og hænger ved spisebordet eller også er betydningen, at man er lidt småsyg og derfor ikke ser helt vaks ud.

Træls. I kender allesammen træls, det er nok det jyske ord, der har gået den største sejrsgang landet rundt, men vidste I, at det er strengt forbudt at bøje træls? Der er (med jyske øjne) ikke noget, der hedder “trælse”. Man kan visse steder slippe af sted med et “trælst”, men det er så langt, vi kan strække os.

Noller. En favoritsviner fra mine folkeskoleår. Noller betyder kikset/nørdet/smådum/det modsatte af at være sej. Man kan både være noller og se noller ud.

Tovlig. Tovlig betyder “skør” eller “vanvittig”. Udover at man selvfølgelig kan være tovlig, kan det også fx være “tovlig varmt”.

Jeg inviterer selvklart til, at der bliver delt andre fremragende dialekt-ord i kommentarfeltet, hvis man har noget genialt at bidrage med. Sproget varierer jo utroligt meget bare i de forskellige dele af Jylland – fx gætter jeg på, at der sidder nogle nordjyder og tripper for at få lov til at tilføje “høk dig!” Jeg er af gode grunde mest velbevandret i det østjyske, men ærligt, dialekter er så pissehyggelige, jeg elsker at høre, hvad folk siger af ting og sager landet rundt. 😀

Comments (142)

  • Åh ja de er gode.
    Men så vil jeg gerne høre, om du ved hvad ‘rausle’ betyder? Ingen Google. 👆🏼😃

      • Jeps, eller bare føler man har det lidt udefinerbart i kroppen – som om man måske er ved at blive syg 🙂 den har jeg lært at min mor født i Himmerland.

    • Min mor, som var fra Frederikshavn, brugte ordet ‘ravselvorn’ om at være sådan udefinertbart småsyg. Det kunne tyde på at det kommer samme sted fra som rausel 🙂

    • Åh, konge indlæg! Jeg får altid huk, for at bruge de udtryk 😀
      Også ord som “knøv”, “rausle”, og et meget brugt udtryk for mig er “kan du hyt’ dig i det tøj?” Det betyder bare om man kan holde varmen, men jeg bliver ofte mødt af forvirrende blikke 😉

  • Jeg havde aldrig hørt om “kavt” før jeg flyttede til Nordjylland! Det er deres helt egen udgave af træls 😄

    • Nordjyde her og kavt er meget mere end bare træls. Jeg vil nok oftest bruge det hvis noget er lidt besværlig eller hvis nogen gør nogle ting på en besværlig måde eller er lidt åndsvagt. Så de kave.

    • Min mor er også nordjyde – hos os har betydningen også været brugt, når noget er sådan lidt… akavet? 😁 Men mest når det gælder genstande, tror jeg.

  • Som fynbo, har jeg også skulle forklare hvad en mølle er, når det ikke er en der laver mel. Folk ser altid lidt underlige ud, når man nævner at det er en numse 😅

  • Som sønderjyde har vi nok også mange og nogle som folk kender efterhånden
    Bom = slik
    En dut bom = en skål slik
    Platset = punkteret

    Og den jeg fik mest hug for da jeg flyttede fra Als til Århus. Jeg har hunget vasketøj op som naturligvis betyder at jeg har hængt vasketøj op. Ordet kan i øvrigt på ingen måde bøjes og vi siger helt normalt hænger i nutid 🙈.

    Mojn.

  • Jeg er født og opvokset på sydøst Sjælland ude på landet. Jeg boede 4,5 år på Amager og har veninder i København. De kigger til stadighed mærkeligt på mig indimellem når jeg åbner munden. 😂 To der især skaber undring er bejet (klistret, klæbrig som fx du er bejet om munden, tør den lige) og skråtlæns (som ja, betyder sidelæns. Det bruges dog i min familie mere i sammenhængen “jeg flipper skråtlæns” som er når man RIGTIG bliver gal eller irriteret. ☺️

  • Tolle, det er et godt ord… kan bruges med to forskellige betydninger… vi ta’r det helt tolle ( meget roligt) eller han er tolle ( tossegod) 😊

  • Og så må man heller ej forglemme det mægtigt vigtige i det sproglige særpræg der hersker mellem det jyske og sjællandske bageri.
    Som sjællænder der er migreret til Jylland for 25år siden har jeg mange gange stået i forvirringens tåger og bestilt københavnerbirkes på Sjælland hvor man må forstå at det blot er en almindelig tebirkes, mens dét i Jylland jo er et rundstykke af sin egen slags.
    Og få mig slet ikke begyndt med kaffebrød der endnu ikke er lykkedes mig at finde i den sjællandske udgave i Jylland endnu, mens jeg kan finde adskillige andre udgaver af kaffebrød, der er skam alle er gode, men bare intet har med, hvad enhver sjællænder opfatter som kaffebrød at gøre. 🤷‍♀️
    Der findes masser af den slags eksempler som både er sproglige og madkulturelt sammenblandet.
    Vi er et lille land og dog så stort. Det er vidunderligt om man spørger mig 😊

      • Åh, min kæreste og jeg har en meget lunken kold-krig, der handler om trøfler/ romkugler. Den er blevet lidt mere relevant efter vi flyttede fra Aarhus og vores barn ikke kalder dem for trøfler. Mon der findes støttegrupper for sådan nogle familier?

        • Der er jeg faktisk den forkerte at spørge, for jeg siger romkugler. Jeg kan huske at have kaldt dem trøfler som barn, men jeg tror måske bare ikke, det er et ord, der har så stor betydning for mig, for jeg kan virkelig ikke lide sådan nogle. 😀

          • Hvor jeg kommer fra i Nordjylland hedder trøfler ikke trøfler men krumseboller. Lad mig sige det sådan, det ved bageren i Aarhus ikke hvad er 😂

    • Jeg gik på højskole ved Slagelse, bl.a. med en århusianer. Det var virkelig sjovt den dag, han bad om en ørefigen hos bageren 🙂 Ekspedienten forsikrede ham om, at det kunne han godt få – men hun ville godt lige være helt sikker på, at det var det, han mente! (Og hvis nogen savner forklaring: Åbenbart en afart af kanelsnegl i Vestdanmark, på Sjælland er det en lussing.)

  • 8 år i Aalborg og jeg blev aldrig helt fortrolig. Har oplevet at som indfødt sjællænder give fortabt for både vendelbomål, thybomål og vestjysk!

    Mine yndlingsord:
    ‘pullerværk’ – Når man sidder og sysler med noget, feks kreativt eller forsøger at sno en halskæde op og det driller – det er noget pullerværk

    Og ‘sule’ – blev mega overrasket første gang til sneboldskamp vest for Storebælt (tror både Fyn pg Jylland siger det) hvor man suler hinanden. På min nordsjællandske folkeskole fik man en vasker eller vaskede hinanden

    Og kaut – som IKKE er det samme som træls!

    Jyder er fantastiske, de siger fandme ikke meget, men du kan være sikker på der findes 90 måder at sige dét de så siger!

  • Jamen, hvor skal man starte? Og det her er fra Thy og selvom jeg ikke snakker dialekt, så bruger jeg jævnligt disse ord:

    At makke/makke ret: Rode i fx biler og knallerter. At makke ret er når tingene (ikke) vil som man vil.

    Haw: Ikke havet, Vesterhavet eller lignende. Uanset sætningen hedder det bare haw, i ental.

    Fjuwer: Fjorden (aka Limfjorden)

    Pangel/pangelværk: I dårlig kvalitet, måske især når noget ikke gider at makke ret, fx en billig Ikea-kommode man skal samle, så er det noget pangel.

    På en dingel: Lige på et hængende hår, i sidste øjeblik, når noget lige kan være et sted

    Grob: Grøft

    Ajle [aijl]: Gylle.

    Høvder: Køer/kvæg

    Der er sikkert flere, men de her er fast inventar hos mig og jeg er glad for at bo i Thy igen, hvor ingen kigger skævt til en for at bruge de her ord 😂

    • Som landbo, vil jeg nu lige rette ajle/gylle. Det er to forskellige ting 😊 Ajle er flydende og sorteres fra, når der er en mødding med fast gødning. Gylle er det hele blandet sammen 💩

      • Og nu vi er ved landbrugs-sproget, så må jeg indvende, at “høveder” ikke er jysk, men måske bare lidt gammeldags (og så har du helt sikkert ret i, at det ikke bruges meget på Sjælland længere!). På andelsmejerierne, der blev oprettet i hele landet ca. slut – 1800-tallet, stemte man nemlig “efter hoveder, ikke høveder”, dvs. én stemme per person, uanset hvor mange køer man ejede. Det var smart, for så blev der taget beslutninger, der kom alle til gode. Og vi fik Lurpak og et kæmpe eksporteventyr, men det er en lang historie 🙂

        • Uh høveder er skam så dansk, og muligvis har du ret i at det holdt fast på Sjælland længst, at det har været med til at gøre sig i hvorfor vores talsystem er som det er. Vi talte nemlig i høveder. Og der er en længere forklaring på hvorfor det er derfor at vi siger enere før tiere i tal (43 f.eks tre og fyrre) istedet for som på engelsk og svensk fir ti tre (eller forty three)
          Nu er jeg langt mere sproglig end matematiker så en anden må forklare hvor høvederne kommer ind, for jeg kan ikke huske det, men jeg kan bare huske at det er relevant 🥴😁😉

  • Nå ja og at høkke (sig)! Når nogen skal rykke sig så man kan være der, fx på en bænk. Så skal folk høkke sig 😁

  • I tidernes morgen tilflytter fra Aalborg til København. Jeg gentog “Hvad klok er det?” usandsynligt mange gange til min nye kollegas mange hva’er indtil jeg fangede at han simpelthen ikke forstod hvad fanden jeg spurgte om.

  • Jeg er med på, at det ikke er et ord, men jeg elsker simpelthen udtrykket Prølihørher. Jeg havde brugt det i årevis, før jeg fandt ud af, at det gjorde vi allesammen (altså os i Århus og Østjylland) og at det faktisk var en ting. Det’ bare så’n vi taler hvor jeg kommer fra.😃

    • Jeg bruger den faktisk relativt ofte i blogindlæg. Jeg smider dog et å ind – prøliåhørher. 😀

      • Det var selvfølgelig dét bogstav, jeg manglede! Jeg blev helt thrown off, da min iPhone kunne stave til det, dog således: “prøliohørher”.
        Hvis jeg VIRKELIGT mener, at folk lige skal prøve og høre her, så ryger der et “nu” med i mixet: PrønuliåhørHER!!

        • Jeg fyrer tit et ikk’å i enden. Hvis det skal være rigtigt århusiansk! Prøliåhørherikkå! 😀

  • Man kunne jo med fordel udvide kategorien “Navne på fødevarer som sjællændere ikke forstår”

    Her tænker jeg specifikt på særligt birkes, københavnerbirkes og trøfler 😉

    • Haha, jeg synes måske, det er liiiiige groft nok at sige, at sjællændere ikke forstår det. Jeg vil helst ikke opfordre til lokalfejder. Det hedder jo bare nogle andre ting på Sjælland end i Jylland. 😀

      • Fair nok! Trøfler og københavnerbirkes er de såmen med på .. Men jeg har brugt 15 år på at forklare sjællænderne hvad en birkes (altså, en RIGTIG birkes – ikke grov, ikke te, ikke københavner..) ér .. og det er op ad bakke, skal jeg sige dig 😅 .. det er ellers ultimativt det bedste rundstykke i min bog 🙌

        • Men findes de overhovedet på Sjælland? Altså oprigtigt spørgsmål. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har set et.

          • Nej, håndværkere hedder håndværkere i Jylland også. Hvis grovbirkes er en ting på Sjælland(?), så er det samme koncept, et almindeligt birkes er bare uden kerner, etc. 🙂

        • Tidligere medarbejder i en bager i Slagelse her! 🙂

          Købte man en “tebirkes” var det ækvivalent med smørbirkes, københavnerbirkes. Dvs. at der er remonce i.

          “Grovbirkes” svarer til en birkes, men er i “grov” udgave.

          En almindelig “birkes” fandtes overhovedet ikke i den bager, og er egentlig ikke noget, jeg sådan rigtigt er stødt på på Sjælland. På Fyn – hvor jeg arbejder – er det til gengæld en helt anden snak 😀 Det var nok første gang, at jeg mødte en almindelig “birkes”, som en (tidligere) aarhusiansk kollega altid bestilte, når vi skulle have bagermorgenmad om fredagen.

  • Og i Nordjylland har de «hunget» et billede op på væggen og «brættet» bukserne op.
    Man kører også «vej af» Føtex, og ikke bere forbi på vejen 🙈 der gik mange år før jeg fattede hvad min svigerfar mente når han kørte vejer føtex 🤣

    • Som min gamle farmor forarget sagde da jeg fortalte at Københavnerne ikke forstod brætter “Ja, hvad sku’ det da ellers hedde”. For selvfølgelig brætter man da ærmer og bukser op.

  • Pangelværk/pingelværk; igen gode ord for når noget er dårligt udført eller bare noget værre skrammel 👩‍🌾
    Og sponse/spånse; at styrte afsted. Gerne i formen “sponsenes”, som i “han kom sponsenes afsted”. Har kun hørt det i Nordjylland hvor jeg kommer fra, og aldrig set det skrevet – så beklager hvis der er en rigtig måde at skrive det på 🤷‍♀️

  • Min nordjyske svigerfamilie introducerede mig for “ravselsvorn” (aner ikke hvordan det staves), betyder sløj, småsyg, sløj på den lidt pjevsede, jeg-er-ikke-rigtig-syg måde. Har lært det til alle mine københavnske indskolingselever 😂

    Brætte ærmerne op = smøge ærmerne op

  • Kirsten Musgaard

    I Salling kan man hefle hvis man er lidt sjusket klædt på😊 ja, man kan endda være en heffel eller en heffeløre hvis det er helt slemt…

  • På Fyn bruger man ordet sul i stedet for vasker, når man putter sne i ansigtet på en anden 😅 min kæreste som er fra Jylland havde aldrig hørt ordet. Og det er et ord jeg stadig bruger efter 10år i Jylland 🙈

  • Skaver er jo bare den perfekte blanding mellem at gnave og skære.
    Jeg glemmer aldrig da vi i 8. klasse var i København og min klassekammerats nye bøjle skavede. Hun prøvede at forklare sit problem på apoteket, men måtte gå igen med uforrettet sag fordi de simpelthen ikke forstod hvad hun mente 😅

  • De bedste sønderjyske termer, som overlevede 9 år i Aarhus:
    – Pusser: Sutsko/hjemmesko. De er gerne dejligt vamsede. Hvis man er barn i december kommer julemanden med slik til dine pusser.
    – Mut: Tantekys. I min familie blev det tit brugt ala: Giv mig et mut. Inden man skulle i skole, på arbejde etc.
    – Platset: Piftet/ punkteret. Min studiegruppe i Aarhus fattede ikke, hvorfor jeg var for sent på den, selv efter min undskyldning med at min cykel var platset.

  • “Skal vi ikke sløjfe den sætning?” (Altså slette sætningen)

    Måden jeg siger onsdag på bliver altid rettet af sjællændere…

  • I Sønderjylland er der også ‘Mojn’ som jo både er goddag, hej og farvel.
    Der er også ‘pusser’, som er hjemmesko eller sutsko.
    Og det geniale udtryk ‘pik å æ vinne’, som ikke er så beskidt som det lyder 😄 Det betyder bare, at der står en og banker på vinduet.

    • Hahahaha ja “hvoffo stæ do dææ å pikke å æ vinne??” 😂😂

      For ikke at nævne “mut” eller “muttes” og den måde som ingen bliver kaldt det de blev døbt, men til gengæld altid det samme kælenavn (Kedde, Didde, Bitten, Fidde, Heine) 😂

  • Østjyde her. Jeg hefler op i bukserne, hvis de er ved at falde ned og spånser efter bussen, når den er lige ved at køre fra mig. Men vi er i min familie tilsyneladende ret alene om at mene at grattet (=snasket) i en kringle hedder mjæwwer. Tror det kommer fra min -vist nok- sønderjyske oldemor. Nogen på linjen der kan genkende det ord? Er desuden aldeles vild med det sønderjyske “klyt” som svarer ret godt til vi østjyders “makværk”. Ja det var langtfra hele pivtøjet (alt, helt og aldeles) jeg fik med, men dog et par af mine egne meget brugte udtryk.

    • Gud, hvor sjovt! Vi bruger også bavl, men det betyder bare sludder, hvor jeg er fra. Men altså, flere juks-ord kan vi tydeligvis altid bruge! 😀

  • I Vendsyssel kan man være – vorn.
    Pyllervorn: Så er man ked af det og lidt mut.
    Tkjællinvorn: Så er man kærlig og har brug for nus og kram.
    Man kan også have strømper der vulker. Det er når de glider ned ad foden og danner en pølse under foden.

    • Man kan også have en vulk bare i nakken. Dvs en ordentlig tyrenakke der buler. Har altid tolken en vulk som en slags aflang bule.

  • Min frederikshavnermand introducerede mig blandt andet for konceptet, at pøle. Som er når man mosler/leger vildt. Det er sket mange gange at jeg ikke har haft den fjerneste ide om hvad de har talt om – og jeg er vel at mærke selv nordjyde, men det bliver alligevel lidt sort snak deroppe på den anden side af fjorden 😉

  • I Himmerland, hvor jeg kommer fra kunne man være en Polle i skolen. Som er lidt som en duks. Altså en, der fedter for lærerne.

    Derudover havde vi en ekstra form for lang tillægsform omkring transport ‘er du gåens, kørens eller cyklens?’

  • Jeg er født og opvokset i København (lidt i Norge også) og mange af ordene har jeg lidt hørt fra min jyske far og hans familie, men det er sjovt med noller, for det er noget mine venner siger meget om noget der er irriterende, og så bare med bøjning på så det bliver nolleren. En opgave til fredag aften er fx nolleren:)

  • Maria kristensen

    Et ord jeg er blevet ret glad for, som min svigerfamilie har introduceret (Vestjylland) er:

    Nøwder – hvis man er nøwder, så er det fordi man er nysgerrig på den ikke så diskrete måde 😉 det hænger som regel sammen med noget sladder. “Han er godt nok nøwder”.

  • Noget andet der også er sjovt ved dialekter, er den forskellige talemåde fra landsdel til landsdel. Fx barsel, jeg siger BARsel, med et ordentligt tryk på BAR-sel, hvor jeg har hørt flere jyder sige baaaarsel. Eller navnet Maria, hvor jeg vil sige MaRIa, hvor jeg hører jyder trække i’et ud og sige Mariiiia

    • Ja og dens Cecilie hvor sjællænder nok vil sige ceCILie. Der er bare jævnt tryk på navnet hos jyder 😄

  • Jeg har haft en temmelig forvirrende samtale i en skoforretning i København, fordi jeg skulle bruge futsko. Det tog noget tid med beskrivelser før jeg kom i tanke om ordet hjemmesko.

  • Jeg siger efter 20 år i København stadig “tak for kørende”, hvis jeg har fået et lift.

    Nordjyde – og som Niels Hausgaard siger “det er ikke noget, vi er stolte af, det er noget, vi er taknemmelige for” 🙂

  • Min mor kaldte mig for kovset når jeg var fjollet, overstadig og kåd – har aldrig hørt andre bruge det, men bruger det selv og det dækker bare sådan en slags teenagefjollet opførsel som der ellers ikke er ord for 😊

  • Uh “skave” er vist meget Østjysk – jeg har i hvert fald ikke hørt det brugt andre steder…
    Men i Sønderjylland er pusser ikke et kælenavn, men noget vi har på fødderne – det er sutsko! Og selvfølgelig bom (slik), platset (punkteret) mojn (hej, goddag, farvel), oysen (liderlig), fifa (ikke et spil, men sofaen), fissemand (et fugleskræmsel), kach mæ saft (franskbrød med syltetøj – kææææft jeg blev skuffet), køn’ kach (skærekage)… brug for flere?

  • Udtrykket “det vinder lidt i dag”, hvor vinder er i stedet for lufter eller lignende, men ordet blæser er voldsommere. 😊

  • Du får den lige her også…

    Man kan ALTID høre hvorfra, personen er fra, når “Gothersgade” nævnes.

    😉

    • Jeg kan godt se på det hele, at det burde blive udtalt på en anden måde, men jeg har aldrig hørt det udtalt på andet end den københavnske måde. 😀

      • Altså, sådan som JEG har hørt det; Københavnerne udtaler det GO’thersgade (ligsom man siger go’ (morgen), mens jyderne GOTERS-gade (lidt på engelsk Got’ers). :

        Giver det nogen som helst mening for nogen? 😀

        • Altså, det giver fuld mening, men jeg har aldrig hørt nogen udtale det på den første måde – selvom det vel egentlig er den, der burde være den logiske. 😀

          • louisefalden@gmail.com

            Som Nordjyde der boede i København i 20 år har jeg helt sikkert sagt mange ting forkert. Det giver fx overhovedet ingen mening at sige A’mar. Men jeg har aldrig hørt Gothersgade udtalt på anden måde end den sidste. Jeg har dog stadig ikke helt fundet ud af hvordan man siger Farimagsgade ;o)

  • På Fyn er en blæne en blegne.. HVORFOR har vi tre ord med “bl” der har samme betydning?! Var ét virkelig ikke nok? Jeg bor i Aarhus nu og er sgu altid i tvivl om jeg skal sige blæne, blegne eller blist.. 😂

  • På Sjælland fryser vi fx om fingrene, mens Jylland fryser fingrene – har I lagt fingrene i fryseren? 😀

    • Det er rigtigt! Jeg har aldrig tænkt over det før jeg fik en kæreste fra Sjælland der altid skal kommentere på det når jeg siger det på den måde 😅

  • Sønderjyde her!

    At gøre noget væk: når man mister noget eller har forlagt det

    Pusser: hjemmesko

    Søjde: søde, altså som i når man kalder nogen “søde”. Fx Hej Søjde!

    Sinne mæ æ winne: taget roligt
    Sinne er generelt udtryk for at tage det roligt. Som i at besinde sig.

  • Min far har igennem helt mit 31-årige liv sagt utrolig mange skøre ting, og jeg kan nu konkludere efter at have læst kommentarfeltet, at han har hugget med arme og ben fra alle landsdele 😂

    Der er også den med sort og sårt – den får jeg tit hug for 😆 Ofte med kommentaren om at de kan høre jeg kommer fra Randers af (eller Randers A’, som vi ville sige 😂). Det sjove er, at jeg aldrig har boet i Randers, heller ikke engang kommunen. Jeg er fra gode gamle Auning på Djursland 😆

    • i resten af landet er Auning, Allingåbro, Ørsted, Assentoft, ja tag bare alt fra Grenå til Hammel med, det er alt sammen det samme som Randers. Man skal vist være indfødt for at høre forskel på dialekterne i det kronjyske 🙂

  • Dingelværk og tingeltangel – igen dårlig kvalitet
    Ruskomsnusk – ret af lidt af hvert, alt godt fra køleskabet

  • Jeg er født og opvokset på Sjælland, min mor er jyde og min far bornholmer .. jeg har altid brugt en del af de ord i indlægget, plus en portion bornholmske 🙈
    Sikke en redelighed ….

    Er ordet ‘skidtmads’ også af jysk afstamning ? 😅

  • Jeg er fra Midt/Vestjylland og jeg elsker udtrykkene nøvte (nysgerrig) og knøv (klog) og bruger dem ofte 😀 Sidstnævnte bliver oftest brugt som f.eks. “han er ikke for knøv, ham dér!”

  • What! Vidste godt den med at noget skarver, er en jysk ting, men HVORDAN kan de andre ord ikke være alment kendte i hele Danmark, forstår jeg virkelig ikke. Er målløs!

    • Well, flere af dem kender folk nok også, selvom de måske ikke skulle bruge dem selv. Jeg tænker også, der er sjællandske udtryk, jyder ikke bruger. 🙂

  • Vestjylland

    Hvem er det sins – hvis man finder noget som man ikke kender ejermanden på
    Brunsviger hedder kanelkage 😉

  • I Vestjylland – her ved alle hvad sanse er. Har intet at høre med at lugte, smage se mv.
    Hwa ska do sanse med i daw? Nåår a har bar sanset lidt i æ haw, u i æ garage, eller hjemme i æ hus. = Man har ordnet en masse forskellige ting. !

  • Makværk og juks er også blevet brugt i København, måske lidt gammeldags. Jeg er indfødt københavner og har stået i bagerbutik for mange år siden. Så når jeg skal have er tebirkes, spørger jeg altid, om den er med snask, det forstår de også i Århus.
    Udtale af gadenavne har vi lært i de københavnske sporvogne, så gætter på,, at de besynderlige automatudtaler, der er i busserne nu, vil lave det helt om.

  • Herhjemme er favoritterne i vores dialoger samling

    Fjale – der betyder genert. Jeg bruger det mest i forbindelse med børn der lige skal finde sig selv i en større forsamling, hvis min datter fx ikke rigtig ville sige goddag til alle onkler og tanter til familiefesten blev det forklaret med at hun er lidt fjale i dag

    Awe – Da jeg flyttede til Skive/Salling kunne jeg simpelthen ikke forstå hvad pokker de sagde når noget og nogen var awe. Men det viser sig at når man er awe og man vanskelig/besværlig/sur og når noget er awe så er set forkert. Man kan fx have tøjet awe på

    Knokkel over – vride om på foden

  • Jeg er godt på vej til at have boet halvdelen af mit liv i Jylland, men jeg er simpelthen stadig ikke med på at man “fryser fingrene” i Jylland. Det lyder lidt på samme måde som at man lige fryser resten af lasagnen 😄 Jeg fryser fortsat konsekvent OM fingrene!
    Til gengæld er jeg helt vild med “klyt”, dvs. noget der er bygget/lavet/repareret dårligt, i stil med makværk og andre gode ord 😊 Vist noget jeg har lært af min jyske mormor og morfar, som også altid havde “bom” i skålen i skabet ❤️

  • “Kavt” er altså en forkortelse af “akavet”, “træls” bruges nemlig selvfølgelig også i Nordjylland. Mvh. en nordjyde

    • TAK! Min mor er nordjyde (oprindeligt fra området omkring Brovst) og det er altid betydningen med, at noget er “akavet”, som jeg er vokset op med.

      F.eks. “Det ser da helt kavt ud, det der!”

  • Kawt, og det er med dobbelt w, betyder slet og ret forkert, førhen var man kawhåndet når man var venstrehåndet.
    I sangen, Sku` gammelt venskab rent forgå, synger vi, og vend en mæ di kaw, det betyder: og vend den med din Venstre hånd🙂

  • Min mand- Struer/Thy’sk afstamninger, når havregrød brænder på, gror det på?!
    Så længe koger vi det altså ikke!

  • Vi mangler Knejter om drenge. Født i Randers, hvilket kender af dialekten stadig kan pinpointe, trods mange år på Fyn.

  • Jeg elsker alle former for bøjninger af ordet gratværk 😂 “der blev du lige godt grattet ind” det er genialt.
    I Aalborg kan man for øvrigt også bestille en taxa ud til “sy’us’sy” og man bliver fluks kørt til Aalborg sygehus syd 😉

    • Nårh ja, og så kan man også være et stort drog i Nordjylland! “dit store drog” betyder, at man er lidt klodset og måske doven.

  • Mosle er vist også et jysk ord. Når man mosler rundt, så flagrer man lidt rundt eller slås (for sjov). I hvert fald er der ikke den store mening med det 😄

  • Apropos romkugle/trøffel – på en fancy restaurant bestilte jeg engang vaniljeis med trøffel i den tro at der kom en lækker brownie-ish/flødeis-kombi på bordet. Det gjorde der ikke, det var is med revet svamp, der smagte af mug…. Det var sgu en træls oplevelse🥴

  • Midtjyde – han var no’et hjawler’ – han var sjusket i tøjet eller i det hele taget sølle at se på.

  • Nordvestjyde
    – Ræd, udtales Raj. Det bruger jeg, når jeg er bange for noget. Feks raj for xx.
    – At komme om ved folk. Det bruger jeg, når jeg er gået forbi en veninde og har hilst. Så er jeg kommet forbi min veninde på vejen.
    – Tøwes. Det er når et projekt virkelig ikke vil løse sig, og man er småstresset

  • Jeg er vokset op i Nordjylland, syd for fjorden. Da jeg som ung i start 00erne tog til Sjælland som “ung pige i huset”, faldt denne kommentar fra den ældste pige på 7 år (citeret frit fra hukommelsen):

    “jeg ved godt hvorfor vi nogen gange ikke kan forstå dig… Det er fordi du kommer fra et andet land!”

    Så blev Danmarkskortet altså fundet frem. 😀 Det skal dog også siges, at jeg var deres første danske au pair, så hun var jo vant til at barnepigen snakkede et fremmet sprog.

    Jeg har, da jeg var yngre, arbejdet i hjemmeplejen ude på landet i det nordjyske, og der stødte jeg nogen gange på udtryk jeg ikke forstod. Det eksempel jeg husker bedst, var en ældre dame der sagde “hvis du har ståne”. Det var i forbindelse med at hun havde været i bad, og jeg spurgte hende om jeg skulle hjælpe med at sætte curler i hendes hår, hvortil hun svarer overstående. Det betyder selvfølgelig “hvis du har tid”. Men jeg kunne overhovedet ikke greje udtrykket, så hun måtte oversætte for mig. Måske det er afledt af stunde, som ifølge gammeldansk ordbog er et ord for at give til kendt fra 1300…

  • Hahaha jeg elsker det!
    Som bornholmer (og altså den helt modsatte side af landet) siger vi (fantastiske) ting som:

    – Kladset: når noget er kladset, så er det en blanding mellem mudret og klistret. Det er det perfekte ord til så mange konsistenser!
    – Enbart: Man kan spise rugbrød enbart (altså uden pålæg) eller andet lign.
    – På længe: Jeg har virkelig ikke set ham på længe (altså i lang tid). Er stadigvæk forundret over, at det ikke er almindeligt dansk.
    – At komme sig: Her bruger vi det todelt. Enten er man kommet sig over sygdom, eller også har man taget på i vægt = er kommet sig. Uanset, fantastisk 😀

    .. Og så meget mere.

  • Jeg er Thybo, og her er et lille udpluk af gode ord fra egnen:

    Tøt/tøws = Syntes og synes
    Biggel = bil
    Lime (udtales liiihme) = kost
    Fywer = limfjorden
    Grast = ødelagt ( som i helt ødelagt som regel)
    Og yndlingssætningen: a æ u o æ ø i æ å = jeg er ude på øen i åen

    Alle ord udtale med en foran (siges som: jen) jen hus, jen skib osv. Og endelser bruge vi ikke: Jen hus, æ hus, alle æ hus.

    Og så skal folk lære at udtale vores surferparadis korrekt. det hedder KlitMØLler og ikke KLITmøller. Der skal tryk på anden stavelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.