1. Folk, der kan købe en bakke jordbær og bære den hele vejen hjem i en indkøbspose uden at mase nogen undervejs.
2. Folk, der kan parallelparkere.
3. Folk, der kan lægge flydende eyeliner perfekt i første forsøg.
4. Folk, der kan bruge et vaterpas korrekt.
5. Folk, der kan rulle på r’erne.
6. Folk, der står ekstra tidligt op om morgenen for at træne.
7. Folk, der kan gå med hvidt
…At Juicy Couture-agtige sæt á la start-00’erne tilsyneladende er tilbage?
…Hvorfor det altid er enten lidt for varmt eller lidt for koldt, men aldrig bare helt tilpas?
…Køleskabe, der har sådan en lukkemekanisme, der gør, at man ikke kan åbne dem med det samme igen, hvis man lige har lukket lågen. Jeg har ikke sådan et selv, men det har mine forældre, og det
Åh, salige nostalgi! Jeg har tilbragt en rum tid i dag med en tur ned ad memory lane, og jeg må bare sige, at slik-gamet var stærkt, da jeg var barn. Bevares, det er måske endnu stærkere i dag, men det tænker man jo ikke så meget over på daglig basis. Nogle barndomsfavoritter har aldrig forladt os – Mini-Muh holder fx stadig fanen højt. Andre har vi med tiden fået genintroduceret
…Været på loftet for at lede efter mit speciale og i den proces virkelig blevet opmærksom på, hvor meget crap jeg bare har kylet derop, fordi jeg ikke lige vidste, hvad jeg ellers skulle gøre ved det. Fx mine gamle ridestøvler og to hele indkøbsposer med DVD’er. Jeg ejer ikke engang en DVD-afspiller længere.
…Smidt en vissen buket liljer ud og først en time senere
1. Filmen “The Happening”. (Spoiler, hvis du ikke har set den, men hvis det er tilfældet, så er jeg samtidig lidt misundelig på dig). Skurken er planter. Seriøst?!
2. Midtersædet i et fly. Man har ikke vinduet. Man har ikke snerten af mere benplads, der er ved gangsædet. Til gengæld skal man dele begge sine armlæn og rejse sig, hver gang vinduesplads-indehaveren skal tisse.
3.
Inspireret af, at jeg i går endelig fik styr på min pensionsopsparing (læs: rent faktisk fik en) og derfor følte mig super voksen og ansvarlig, kommer her en liste over ting, jeg åbenbart aldrig rigtigt lærer…
1. At et fad ikke behøver stå i blød i halvandet døgn, før jeg vasker det op.
1. At have en lille sten i skoen, tage skoen af, tømme den, tage den på igen og stadig have en lille sten i skoen.
2. Stavningen “resurse”. “Bryssel” er også deroppe ad.
3. Når Netflix pauser for at spørge, om jeg ser med endnu. Jeg har ikke lavet andet i snart et år.
4. Strømpebukser, hvor skridtet insisterer på at sidde bare lige to centimeter lavere end, hvor
Annonce for Royal Canin
En af de ting, jeg hører rigtig meget, er, at Herbert har en stor personlighed. Det er sjovt, for det er ellers noget, jeg typisk forbinder med karakterer som Dirch Passer eller Robin Williams og ikke så meget med min femkilos pelsklump, som mest bare futter rundt herhjemme og ikke som sådan har et udpræget interessant liv. Ikke desto mindre er det sandt,
…Fået anbefalet en “kærestepude” som targeted annonce, fordi det snart er valentinsdag, og fuck verden.
…Spist et kinderæg til morgenmadsdessert.
…Tjekket femten gange, om hoveddøren var lukket, for i går blæste den op, uden jeg opdagede det, og Herbert besluttede sig for at gå på opdagelse i opgangen, hvorefter han for vild på fjerde sal, og det var en
Årets ufrivillige indbakke-besked: Mand, der ville købe billeder af mine fødder. Det var ikke engang til en god pris.
Årets crush: Søren Brostrøm.
Årets skuffelse: Aldi holdt op med at sælge osteboller.
Årets tidsfordriv: Puslespil.
Årets pengesluger: Puslespil.
Årets fejlslagne optimisme: Da jeg endelig tog mig sammen til at blive skrevet op til en større lejlighed