14 ting, jeg hader lidt
Jeg ved godt, det ikke er konstruktivt at hade. Jeg er bare ligeglad. 😀
1) At snuble over en flise, der stikker to millimeter længere op end de andre, så man er ved at ryge på røven og oven i købet ligner en idiot, der aldrig har lært at gå ordentligt.
2) Ost med kommen. Elsker ost. Hader kommen.
3) Når man tager i et bestemt supermarked, fordi de har en bestemt ting på tilbud, og den ting er udsolgt.
4) Ikke at have fået pulled pork i umindelige tider, for hvem fuck har råd til at have en ovn kørende i 14 timer med de her el-priser?!
5) Virkeligt dårligt oversatte filmtitler. “Die Hard – Mega Hard”. Oh no.
6) At træde i noget klistret med bare tæer. Det er faktisk stort set ligegyldigt, hvad det er.
7) Når man shopper online og har lagt noget i sin kurv, og det når at blive udsolgt, før man har checket ud.
9) Min hud, når jeg har menstruation.
10) Gulvvask.
11) Skriftlige eksaminer uden hjælpemidler. Har stadig nogle gange flashbacks til sproghistorie. Norman Conquest. Great Vowel Shift. Brrr.
12) De der random pletter, der altid dukker op på hvidt tøj som for decideret at hovere.
13) Når nogen kommenterer “who cares?” under avisartikler.
14) At Yves Saint Laurent skiftede navn til Saint Laurent. Virkeligt ligegyldigt had, men stadig had.
Liv
Granola… hold nu k*ft! Det er müsli!
MiriamsBlok
Er det? Er granola ikke altid ristet? Altså, så er det selvfølgelig ristet müsli, men stadig! 😀
Liv
Præcis. Da jeg var barn, hed det bare honningristet müsli. 🤷🏼♀️ 😅
Anette
Troede jeg var meget alene med den her
Helene
Så enig!
Anne Lotte
Klart med på den sidste.
WTF? Og af hvilken årsag om man lige må spørge.
Saint Laurent lyder åndsbollet!
MiriamsBlok
Rebranding gætter jeg på. Men det er åndssvagt! 😀
Anette
Jeg er SÅÅÅÅ meget med dig på de fleste punkter 😂
MiriamsBlok
😀
Ida
Uf, eller artikelkommentarer som “Hvem er det?” eller “Kender dem ikke”. Altså hvordan kan det være et flex IKKE at vide noget?!?! Fordi du er for cool? Prøv gammel. Det er nok, fordi du er for gammel.
MiriamsBlok
Jeg ved godt, de mener det nedladende, men jeg er altid sådan: “Google det!” 😀
Linda
Jeg hader lidt på folk, der ikke putter mascara på de underste vipper! Det ligner dit øje glider ud af hovedet og ned af kinden! Folk skal selvfølgelig gøre præcis som de vil. Hader det bare helt for mig selv 😅
MiriamsBlok
Haha, jeg synes, det er fint og dådyrsagtigt! 😀
Rikke
Hørt!😘👍🏻
MiriamsBlok
😀
Nanna
Gulvvask, uforklarlige pletter og Saint Laurent! Grrrrrr!! Bliver helt indestængt
MiriamsBlok
Nogle gange oplever jeg endda, at pletterne dukker op under tøjvask!
Line
Kan fortælle, at de dér helt små (og også de store) niveauforskelle mellem fortovsfliser er endnu mere dødsfarlige med rollator. Er kun en enkelt gang de sidste to år blevet kylet op og ud foran den væltede rollator, men flere gange været tæt på. Bruger den pga. voldsomme smerter, men forstår slet ikke, hvordan ældre folk med mere generelle balanceproblemer eller svækkelse ikke bliver kastet omkring.
MiriamsBlok
Det kan jeg forestille mig! Der er dælme mange fortov, der ikke er helt jævne.
Karin
Kommen – jeg forstår slet ikke konceptet: Hvorfor ødelægge perfekt mad og drikke med det modbydelige krydderi.
Og så hader jeg af hele mit jyske hjerte (og det er da ved gud ikke fordi vi brillierer i rigsdansk på disse kanter), når folk siger – på TV og alting – “Bedler” I stedet for billeder. Jeg kan godt sige at der ikke er meget der rammer mit glasøre mere end den åndssvage talefejl. Så sig da for fanden “Bilder” i stedet for – bare ikke bedler. Jeg kan ikke tåle det.
Derudover så har jeg det satme også stramt med at kvinder over 25 omtaler sig selv som “piger”. Stop det. Stop det nu. Stop det nu for helvede. Du er en kvinde – du er voksen – du kan evt. være mor til en lille pige.
Så fik jeg da det ud af systemet – Tak Miriam for en dejlig side <3
Må jeg så lige tilføje at jeg virkelig elsker at det dufter af forår i dag? Og at jeg måtte lyne min dynefrakke op, da jeg cyklede til arbejde. Det var så varmt (muligvis en hedetur, men det taler vi ikke om – de har bedst af at blive ignoreret, så de ikke styrer mit liv…) og mildt og skønt.
God dag til alle <3
MiriamsBlok
Hahaha, nej, der er mange klassiske sprogfejl på jysk men lige “billeder” har vi styr på. 😀