Fuck 40, men fuck 20 væsentligt mere end det!

Det er lidt sjovt, som alder fylder i takt med, at man bliver ældre. Der er under tre måneder, til jeg fylder 37. 40 føles tæt på, og 40 føles farligt. Gammelt. Når jeg rammer 40, vil jeg næppe føle mig gammel, 40 vil bare føles som the new normal. Eller det antager jeg i hvert fald, fordi jeg havde det på samme måde med 30 og 35, og det var det, der skete der.

Jeg ved ikke, hvorfor det føles så skræmmende at blive ældre. Jeg er ikke bange for døden, så det er ikke, fordi jeg frygter, den kommer tættere på. Er det, fordi samfundet har dikteret, at det er bedre at være ung? Er det noget med rynker og grå hår og andre ting, der gør, at jeg føler mig mindre som det billede af mig selv, jeg er vant til at have i mit hoved? Er det, fordi der uundgåeligt vil være en stigning i fysiske skavanker med tiden? Er det, fordi jeg er bange for at blive kedelig? Det er i hvert fald til dels, fordi jeg føler mig konstant dømt af et samfund, der dikterer, at der er “rigtige” måder at leve sit liv på, og jeg er træt af altid at blive spurgt til dating og børn, når jeg slet ikke ved, om jeg vil have en kæreste, og helt sikkert ved, at jeg ikke vil have børn. Jeg kommer til at føle mig forkert i det liv, jeg har valgt, og jeg hader at føle mig forkert.

Når jeg tænker over det, kan jeg jo ret godt lide mange af de ting, der følger med at blive ældre. Det er super mormor, at min yndlingshobby er blevet lydbøger og puslespil i smuk symbiose, men jeg hygger mig så meget med det. Det er godt for min sjæl. Jeg kan godt lide at gå ture bare for at få noget frisk luft og få rørt mig lidt. Fortids-Miriam ville synes, det var spild af tid at gå uden en destination og et formål. Jeg synes ikke længere, pasta med ketchup er et ordentligt måltid. Jeg er godt tilfreds med, at jeg ikke længere går i byen hver weekend (for ikke at tale om flere gange på en weekend), for selvom jeg stadig holder meget af en god brandert, så var det hverken sundt for min krop eller mit sind.

Der er dog en uansvarlighed og en frihed ved at være ung, som jeg godt kan se tilbage på og savne. Det der med at have hele livet foran sig, og man ved ikke, hvad der skal ske, og man har ikke et boliglån, og alle ens venner har tid til at ses hele tiden. Men jeg har ikke lyst til at være 20 igen. At være så usikker på både mig selv og verden, altid at føle jeg skulle leve op til noget, jeg ikke kunne, at hoppe på tankegangen, at penge er prestige og samtidig være ludfattig. Hold kæft, hvor savner jeg ikke at være fattig. Det er ikke, fordi jeg er rig nu. Jeg shopper stadig i H&M og handler stadig i discountsupermarkeder, men jeg har råd til at det, jeg ha brug for og også adskillige ting, jeg ikke har brug for.. Jeg mangler absolut ingenting og er meget tilfreds og taknemmelig. Økonomi fylder dælme meget, når man er studerende – også meget mere, end jeg var klar over dengang.

Og så er der en anden ting, jeg ikke savner ved at være ung. Realiteten er, at virkelig mange unge mennesker er røvhuller. Det var jeg også selv. Ikke nødvendigvis bevidst, men bare fordi jeg havde oplevet så lidt af livet og verden, og jeg havde endnu til gode at udvikle mig som menneske og lære at se ud over min egen næsetip. Med ungdom følger egoisme. Manglende hensyn. Arrogance. Jeg kan virkelig krumme tæer over mange af mine egne tanker og handlinger fra dengang.

Som 36-årig er jeg et suverænt mere nice menneske, end jeg var for femten år siden. Og også bare fem år siden. Og det er altså sådan en ting, der er kommet med alderen. Fordi erfaringer og lærestreger og udvidede horisonter. Fordi det gik op for mig på et tidspunkt, at det er ret fedt at stræbe efter at være et rart menneske. Det betyder ikke, jeg er perfekt, men det betyder, at jeg gør mig mere umage.

Det er dog ikke heeeelt nok til at få mig til at se med decideret milde øjne på min næste runde fødselsdag. Jeg tror ikke, jeg får held med at nå et sted, hvor jeg decideret kommer til at se frem til at blive 40, men shit mand, hellere det end at skulle være 20 igen!

Kommentarer (22)

  • Genialt skrevet kære Miriam. Jeg er et par år yngre end dig. Tror jeg bliver 34 i år (er det skidt når man er i tvivl?)
    Til gengæld frygter jeg 37 meget mere end 40. Min mor døde da jeg var ni, og der var hun 37. Hun var voksen på en måde jeg ikke helt føler jeg er. Eller bliver det. (Huslån og børn på trods).

    Anyway. Man er ikke ældre end man føler sig. Så jeg er skiftevis 25 og 80.

  • Kan kun anbefale at holde fast i sine principper og ønsker/mål. Jeg har aldrig ville giftes eller have børn. Trodsede mig selv og blev gift som 39-årig, fik barn som 41-årig og er i dag en temmelig ulykkelig 46-årig, der nok skulle have lyttet noget mere til mig selv. Jeg fortryder at jeg valgte mig selv, mine drømme og min frihed fra, for at glæde andre omkring mig.

    • Det er jeg vel nok ked af at høre. Jeg ved ikke, om det skader eller gavner at fortælle dig det her, men jeg får en del hemmeligheder ind med det tema, så du er i hvert fald langt fra alene. <3

  • Godt så
    Da jeg skrev til dig om grå hår den anden dag. Og nævnte min egen alder på 47. Var jeg sikker på du Max var 31. Så you go Girls.

    Jeg havde det forfærdeligt da jeg blev 37. Har aldrig før eller siden hFt et problem med min alder
    Men 37 synes jeg var ikke sport fedt. Nu bliver jeg så 48 til sommer
    Er ligeglad. Har kæreste der er 31 om 17 dage. Min datter bliver 18 og sønnike 21. Synes deres alder 18 og 21 er meget værrere
    Og hårdere som du selv skriver. Ingen ønsker sig tilbage til den tid.

  • Det er faktisk nice – den der 40 års alder. Det blev den måske allerede da jeg var 38 år. Der er en anden type af ro synes jeg. En lidt mere afslappet følelse over ikke hele tiden at skulle leve op til noget andre definerede for en. For nu – tja jeg er er jo ikke perfekt, men mestedelen af tiden går jeg ikke længere op i hvad andre sydens om mig, mit udseende, hvad jeg laver mm. Og det kan altså noget.

    • Jeg oplever stadig svigtende selvtillid/selvværd. Ofte endda. Men SLET ikke lige så ofte som dengang. Det var jo ulideligt!

  • Jeg havde det virkelig stramt med at blive 50. Noget, der også går op for en, i takt med at alderen stiger, er at nogen ting nu bare er for sent, eller bliver endnu mere uoverskuelige.
    Som nu 51 årig, får jeg svært ved at låne til et hus, at skifte spor rent karrieremæssigt i form at en ny uddannelse, virker også omsonst for slet ikke at tale om økonomi ifald det skulle komme på tale.

    Så er der det, at alene det faktum at man er 50+ år, har mere end almindelig svært ved at få nyt arbejde, skulle dette blive nødvendigt.
    Og for ikke at snakke om de fysiske skavanker og don’t mention the war – overgangsalderen

    Jeg ville nu heller ikke gerne være 20 igen, jeg tænker 30’erne og 40’erne er the place to be.

    Nyd det

    • Det er op ad bakke med det der job-halløj, for de vil jo heller ikke ansætte nyuddannede. Der er nok bare et sweet spot, hvor det er bedst at være.

  • Tak for en god reminder om det ringe ved 20’erne og det mere nice-menneske-agtige ved slut-30’erne. Bliver selv 40 om et par mdr. Ikke så nemt med den fødselsdag, for første gang… men dit skriv hjalp lidt.

  • Jeg brugte det meste af anden halvdel af trediverne på at frygte at blive 40 år… nu er jeg så 43 år, hvilket er langt, langt bedre end at være i trediverne. Der er en helt anden ro på. Så det skal du ikke være så bekymret for.

  • Exceptional post and writing Miriam on a subject is very interesting to me and a lot of other women. Your blog is my to-go-to blog & I always look forward to your posts. I wonder if you’ll ever publish a book on your most liked post cos trust me, I’d buy it 🙂

    Hilsen she who speaks, reads and understands danish 100% but finds it difficult to write after 10years away from Denmark.

    • Tusinde tak! Jeg tvivler helt ærligt på, at der er nogen, der ville udgive sådan en bog, men tanken er rar!

  • Ja jeg er i mega krise, fylder 40 i næste uge, og har lige fået afslag på job på pædagog job, men den begrundelse jeg er for gammel og dyr. For gammel!!!! Lederen ville hellere satse på yngre kræfter… og billigere. Og han er sgu selv 64, what a dick move!!! Så nu er jeg bare bekræftiget i at 40 år er mega gammelt 🙁
    Hilsen
    Den triste gamle pædagog

  • Hej Miriam,
    Jeg havde lidt små-krise, da jeg blev 30, for nu var jeg jo ikke rigtig ung længere. Det varede en uges tid og jeg måtte erkende, at det kunne ikke nytte noget, at bekymre sig om det. Da jeg blev 40, ænsede jeg det knapt nok – det var fint med mig:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.