Foto: Emily Spiro
Jeg har ikke ejet et tv i efterhånden en del år. Det er ikke noget, jeg siger for at være hellig eller selvfed, for guderne skal vide, at jeg stadig formår at køre en solid mængde skærm ind, det er mere for at sige, at jeg har meget lidt adgang til flow-tv. Det er slet ikke noget, der rigtigt eksisterer i mit liv. Bortset fra når jeg besøger mine forældre. Og især
Jeg ved godt, at nytårsforsætter efterhånden har et lidt småblakket ry, men jeg tror, det har meget at sige, hvordan man går til dem. Jeg slår aldrig mig selv voldsomt i hovedet, hvis det ikke går, som jeg havde planlagt, og helt ærligt glemmer jeg som regel, hvad jeg har sat mig for på et tidspunkt i løbet af året. Inklusiv denne gang. Ved lidt et tilfælde er det blevet en slags
Når jeg har klikket “udgiv” på det her indlæg, går jeg på en god, lang juleferie. Jeg burde nok skrive nogle ømme, bevingede ord, men der er ikke så meget hjerneaktivitet i mit hoved i disse dage, hvis man ser bort fra drømme om at spise chokolade til morgenmad og se uanede mængder dårlige julefilm.
Jeg skal holde jul hos min søster + familie i Køge i år. Min mor og
Annonce for Royal Canin.
For mig har det bare ikke været rigtig juleferie, med mindre jeg har tilbragt en god sjat dage i Jylland, hvor jeg glemmer alt om rigtigt voksenliv og flader ud på sofaen, ser “Anne fra Grønnebakken” i fjernsynet og spiser imponerende mængder af min mors risalamande. Herbert er selvfølgelig altid med, og det fede ved de dage er, at han elsker Jyllands-livet
Jeg bliver ved med at battle de forsætter. Jeg kan egentlig godt lide at have nogen. Det er ikke noget, jeg går så meget op i, at de konstant hænger mig over hovedet, eller jeg giver mig selv skideballe, hvis det ikke bliver til noget, men det kan godt være et lille push,
Det er i dag præcis et år siden, jeg udgav et indlæg om nytårsforsætter for 2020, så nu kan jeg vist ikke trække den længere. Men hold kæft, hvor er jeg træt af sidste år. At snakke om det, høre om det, skrive om det. Fuck nu af. Ærligt. Gå væk. En status kommer vi dog selvfølgelig ikke udenom, så en status skal I få. Mine forsætter så sidste år ud som følger:
1. Aktivt
Når folk spørger mig, hvor meget jeg arbejder, svarer jeg som regel, at jeg arbejder altid og aldrig. Fordi jeg virkelig nyder det, jeg laver, og derfor føles det ofte ikke som arbejde. (Well, det meste af det. Regnskab bliver jeg aldrig fan af!) Heller ikke når det gælder aftener og weekender, hvor jeg også typisk smider ting ud, for der har andre mennesker jo gerne
1. Det er det eneste tidspunkt på året, man kan få Cloettas skumjulemænd, og de er fucking amazing. Hader du decideret julen, kan du måske derudover finde glæde i at bide hovedet af Julemanden igen og igen…
2. Juleferie. I år falder julen aldeles fremragende, så der er lidt ekstra til alle. Mere sove længe, mindre ud i morgenkulden.
3. Der er gløgg over det hele, og der er ingen,
Annonce for Cocopanda.
I år har jeg været snu og gået i gang med min ønskeseddel i god tid. Ønskesedler er ellers svære, synes jeg, fordi det ikke længere handler om bare at modtage Fætter BR-kataloget og sætte krydser ved alle de ting, der virker spændende. Dels fordi jeg ikke så tit leger med Baby Born længere, og dels fordi det der med at være voksen betyder, at når jeg står
De der “året der gik”-programmer i år, ikke? De bliver jo fire timer lange. Der er sket så meget, at vi nærmest har glemt de første måneders fucked-up-hed. Hvordan der var ild i hele Australien, og den der periode, hvor vi (måske især internettet) frygtede, at tredje verdenskrig var lige på trapperne efter amerikanernes luftangreb på Irak.
Jeg glæder mig til jul. Jeg kan