Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Det næstsidste pip

Foto: Emily Spiro

Når folk spørger mig, hvor meget jeg arbejder, svarer jeg som regel, at jeg arbejder altid og aldrig. Fordi jeg virkelig nyder det, jeg laver, og derfor føles det ofte ikke som arbejde. (Well, det meste af det. Regnskab bliver jeg aldrig fan af!) Heller ikke når det gælder aftener og weekender, hvor jeg også typisk smider ting ud, for der har andre mennesker jo gerne

Læs mere

Og jeg, som ellers ikke bryder mig synderligt om gulerødder

Jeg vågnede tidligt i morges, fordi min underbevidsthed var hyperopmærksom på, at der skulle være pressemøde i dag. Min største frygt var, at de ville lukke kommunerne ned, så alle os, der skal holde jul et andet sted i landet, ville blive forbudt at tage af sted. Så galt gik det heldigvis ikke, og jeg kan lykkeligt holde fast i min togbillet d. 20.

Det er ikke nogen hemmelighed, at

Læs mere

Tanker fra et deprimeret hoved

OBS: Det her er et gammelt skriv, jeg ikke har haft mod på at udgive før. Kæmpe trigger warning om selvmordstanker og psykisk sygdom.

Jeg burde nok ringe til psykiatrisk skadestue. Det er ikke sundt at se selvmord overalt i lejligheden. Over køkkenbordet er der en magnetisk knivholder. Ingen af knivene er så skarpe, som de burde være, for jeg kan ikke finde ud af at slibe dem, men den

Læs mere

Status på tilværelsen skrevet meget stream of consciousness-agtigt, mest fordi det føltes rart, ikke fordi jeg skal være den næste Virginia Woolf

Jeg har det rigtig fint for tiden. Det er dejligt. Jeg ville ønske, jeg kunne finde ud af at give mig selv lidt mere lov til at mærke, hvor dejligt det er. Men det kan jeg ikke. Hvad, jeg i stedet kan, er at gå og frygte, hvornår min hjerne beslutter sig for, at nu skal vi lige have en nedtur igen. Det kan måske være, fordi det er mørkt hele tiden. Måske fordi der er nogen, der skriver

Læs mere

“Du ændrer mening! Jo, du gør så!”

Det burde måske ikke være overraskende, hvor meget det kommer op. Spørgsmålet om børn. For det er ikke nogen hemmelighed, at det er noget, de fleste ønsker, og når man når den anden side af 30, så er det gerne noget, folk allerede har eller noget, de påtænker at få inden for en nogenlunde overskuelig fremtid. Altså, vi er voksne nu, ikke? Voksne mennesker taler bare mere om børn

Læs mere

Mon alle skilleveje fører til Rom?

Jeg er ikke typen, der ikke fortryder ting i livet. I ved, der findes mennesker, der siger, at de ikke ville lave noget om, fordi alle beslutninger, fejltagelser, etc har været medvirkende til, at de er den person, de er i dag. Egentlig kan jeg godt lidt misunde det syn på tilværelsen, men som minimum har jeg bestemt sagt nogle åndssvage ting i en brandert, som jeg stadig cringer over klokken

Læs mere

En slags sammenbrud på bestilling

I går havde jeg den værste dag, jeg har haft længe. Længe, længe. Det første, jeg gjorde, da jeg vågnede, var at tude. Så gik jeg ud på min altan og røg en cigaret (og nej, morgencigaretter er på ingen måde daglig rutine), og så tudede jeg noget mere. Det satte ligesom programmet for resten af dagen.

For noget tid siden kiggede jeg på min kalender og konstaterede, at den så lidt

Læs mere

Ni år er fandme lang tid. Jeg siger det bare.

For ni dage siden fyldte bloggen ni år. Jeg læste blogs i ret lang tid, før jeg selv gik i gang, og jeg kan huske, at jeg tænkte, jeg sgu nok var lidt for sent ude. Markedet var allerede mættet. Lololol. I knew nothing, Jon Snow. Udviklingen har selvsagt været ret vild, og med tiden udviklede det sig til en decideret branche. Mange af de store spillere fra de tidlige dage har trukket

Læs mere

“Jeg er bange for, at der er for meget galt med mig”

Annonce for psykoterapeut Mette Rygaard.

Da jeg anden gang sad over for Mette, og vi var ved at komme lidt mere indgående omkring, hvad det var, jeg var i terapi for, var der et øjeblik, hvor klumpen i halsen blev så stor, at jeg frygtede, jeg rent fysisk ikke ville kunne få ordene ud – for slet ikke at tale om den psykiske blokering, der ikke just hjalp på sagen. Jeg kom derhen til

Læs mere

Tænk nu, hvis man var en helt anden type…

Jeg tænker, jeg næppe er den eneste, der af og til bruger min Instagram Explore uden det store formål, bare for at koble lidt af og motionere min scroll-finger. Den anden dag endte jeg nede i et kaninhul af de større, og pludselig havde jeg forvildet mig ind på en profil, jeg absolut ikke var målgruppen for, men som fascinerede mig helt enormt. Det var ikke en stor profil, det var en

Læs mere