Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Er blogmediet ved at dø?

Det er lidt en sær tid at være blogger. Jeg har altid haft det småstramt med ordet “influencer”, fordi jeg synes, det har en negativ klang af, at jeg forsøger at prakke folk noget på, mere end at jeg ofte deler ting, som jeg godt kan lide og derfor gerne vil videregive til verden. Det kom til at lyde lidt mere “woman on a mission”, end det gjorde i mit hoved, for

Læs mere

Den rare, trygge, overskuelige, skamfulde boble

Hvordan går det? Et spørgsmål, jeg så vidt muligt forsøger at undgå for tiden, men som er rimelig standard og som regel følger lige i røven på “hej”, når man snakker med andre mennesker. Jeg har lyst til at sige, at det går godt, for jeg synes egentlig, det mestendels er sandt. Men jeg kan også konstatere, at jeg har taget rimelig mange forholdsregler for, at det kan

Læs mere

Hvorfor er mine strækmærker a-okay, når mine overarme er fjenden?

Jeg synes, det er super interessant at tænke over, hvor vores (kropslige) usikkerheder stammer fra. Jeg er med på, at vi allesammen er vokset op i et samfund med nogle fucked up skønhedsidealer skabt for, at vi netop kan få det dårligt med os selv og dermed bruge penge på at forsøge at komme til at se ud, som vi “bør”. Det har på mange måder været succesfuldt. Jeg har

Læs mere

Babynavne, bedrevidenhed og barnfri tilværelse

Hver gang jeg skal snakke om børn (og det er et emne, vi runder semi-jævnligt), føler jeg behov for at komme med en disclaimer om, at nej, jeg har ikke ændret mening. Der er ingen frosne æg eller søgen efter baby daddy på vej, det er stadig ikke noget, jeg ønsker. Men det betyder ikke, at der ikke er en form for afsavn ved det fravalg. De ting, man giver slip på ved at blive mor (frihed,

Læs mere

Så tæt på og dog så langt fra

I går blev jeg tilbudt min drømmelejlighed. Næsten i hvert fald. Der var ét lille ord, der spændte ben for mig. “Da du er noteret på foreningens venteliste til en lejlighed, kan jeg hermed eventuelt tilbyde dig nedenstående lejlighed.” Mand, fuck det eventuelt. Fuck det langt væk til et sted, hvor klip-klapper i stedet for at sige klip og klap, når man

Læs mere

Et venligt adjø til en uvelkommen krise

Da jeg gik på juleferie, var jeg presset til op over begge ører. (Det kan man vist ikke sige rent billedsprogmæssigt, men I forstår nok). Jeg kunne simpelthen mærke, at jeg var lige på grænsen til at knække. Hele tiden. Der var mange ting i det, men de fleste havde tilknytninger til Corona og alle dets gerninger og al dets væsen. Blandt andet havde jeg gået og båret rundt på en

Læs mere

Det næstsidste pip

Foto: Emily Spiro

Når folk spørger mig, hvor meget jeg arbejder, svarer jeg som regel, at jeg arbejder altid og aldrig. Fordi jeg virkelig nyder det, jeg laver, og derfor føles det ofte ikke som arbejde. (Well, det meste af det. Regnskab bliver jeg aldrig fan af!) Heller ikke når det gælder aftener og weekender, hvor jeg også typisk smider ting ud, for der har andre mennesker jo gerne

Læs mere

Og jeg, som ellers ikke bryder mig synderligt om gulerødder

Jeg vågnede tidligt i morges, fordi min underbevidsthed var hyperopmærksom på, at der skulle være pressemøde i dag. Min største frygt var, at de ville lukke kommunerne ned, så alle os, der skal holde jul et andet sted i landet, ville blive forbudt at tage af sted. Så galt gik det heldigvis ikke, og jeg kan lykkeligt holde fast i min togbillet d. 20.

Det er ikke nogen hemmelighed, at

Læs mere

Tanker fra et deprimeret hoved

OBS: Det her er et gammelt skriv, jeg ikke har haft mod på at udgive før. Kæmpe trigger warning om selvmordstanker og psykisk sygdom.

Jeg burde nok ringe til psykiatrisk skadestue. Det er ikke sundt at se selvmord overalt i lejligheden. Over køkkenbordet er der en magnetisk knivholder. Ingen af knivene er så skarpe, som de burde være, for jeg kan ikke finde ud af at slibe dem, men den

Læs mere

Status på tilværelsen skrevet meget stream of consciousness-agtigt, mest fordi det føltes rart, ikke fordi jeg skal være den næste Virginia Woolf

Jeg har det rigtig fint for tiden. Det er dejligt. Jeg ville ønske, jeg kunne finde ud af at give mig selv lidt mere lov til at mærke, hvor dejligt det er. Men det kan jeg ikke. Hvad, jeg i stedet kan, er at gå og frygte, hvornår min hjerne beslutter sig for, at nu skal vi lige have en nedtur igen. Det kan måske være, fordi det er mørkt hele tiden. Måske fordi der er nogen, der skriver

Læs mere