Status på krisen og kommende ændringer

Før jeg gik på juleferie, havde jeg gået længe og følt mig presset. Nogle dage ved at knække lige midtover. Min tanke var, at jeg bare trængte til ferie, og så ville jeg i vanlig stil vende tilbage efter ferien med fornyet mod. Men ferien fik ikke den der ubehagelige følelse til at gå væk, og meget, meget modvilligt gik noget op for mig, som jeg nok egentlig har vidst længe: Mit arbejde er simpelthen ikke bæredygtigt længere.

Det er sådan noget, man ikke må sige højt, når man i princippet har drømmejobbet og rent faktisk holder utroligt meget af langt det meste ved det. “Find a job you enjoy doing, and you will never have to work a day in your life”, som Mark Twain sagde. Derfor er det også på mange måder skamfuldt at erkende, at det holdt op med at fungere for mig. Det burde jo ikke kunne ske. Især hvis man, som mange gør, tænker, at jeg har det nemmeste job i verden.

Så. Kæmpe krise. Meget fortvivlelse. Hvis jeg skulle have hver eneste faktor, der spiller ind, med, ville det her blive verdens længste indlæg, så jeg gør et forsøg på at opsummere bedst muligt.

Jeg har efterhånden små-mange gange nævnt, at blogs som medie er gevaldigt på retræte. I læser stadig med i stor stil, hvad jeg selvfølgelig er enormt glad og taknemmelig for, men det er også klart, at man for at kunne fuldtidsblogge, skal tjene nogle penge på det. Og kunderne vil langt hen ad vejen simpelthen ikke have blogindlæg længere. De vil have Instagram. Jeg har altid kørt med bloggen som mit primære medie og Instagram som sekundært, men i takt med at indtjeningen i langt højere grad er rykket over på Instagram, har jeg støt været nødt til at øge mit aktivitet der. Og jeg synes, det er skidesjovt at være på Insta, det er ikke en sur pligt overhovedet, det er på ingen måde sådan, landet ligger. Jeg elsker Insta! Men bloggen har jo været mit hjertebarn i 10+ år, så det er klart, at den altid har været min førsteprioritet.

Desværre er realiteten, at jeg simpelthen ikke har tid, energi eller overskud nok til at være “fuld tid” på begge medier. Det er i princippet lidt fjollet, fordi bloggen stadig er der, jeg har flest følgere, men det er svært at blive ved med at retfærdiggøre at bruge timer på den hver dag, når indtjeningen ikke kan følge med. Ikke fordi alt skal gå op i penge, men fordi det er klart, at de penge, jeg før tjente på bloggen, nu skal tjenes på Instagram. Og fordi min Insta er relativt lille (sammenlignet med mine kollegaer), skal der lidt mere arbejde til at hive de penge ind derovre, end der skulle på bloggen.

Det er her, det begynder at blive et regnestykke, der ikke kan gå op. For selvfølgelig ville jeg gerne have, min Insta var større – også så jeg kunne skrue ned for reklamen – alt andet ville være løgn at sige. Men hvis der skal være mulighed for, at det måske kan ske, så er jeg nødt til at lægge mere tid og energi i den, og det er noget, der skal tages fra et andet sted. De to store tidsslugere på en almindelig arbejdsdag for mig er bloggen, og det er DM-besvarelser på Instagram. Samlet rammer de vel i snit fem timer på en dag. Så det er de to knapper, jeg har at skrue på.

Summa summarum er, at jeg er nødt til at skrue ned for bloggen. Jeg har ikke lyst til at lukke den, og jeg kommer til at kæmpe med næb og klør for, at det ikke kommer til at ske, men daglige blogindlæg er ikke noget, jeg kan blive ved med. Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne begge dele, men det kan jeg ikke, og realiteten er, at det her jo ikke bare er fornøjelse, det er også mit arbejde, så jeg er nødt til at lave nogle ændringer for, at det kan blive ved med at være mit arbejde.

Jeg har tænkt alt det her helt i smadder de sidste tre uger, og efter utroligt mange overvejelser og enormt meget frem og tilbage, er jeg nået frem til følgende: Hemmelighederne rykker over på Insta. Jeg ved godt, det er surt, for det betyder 10 hemmeligheder frem for 15, og vi mister vores anonyme kommentarfelt, men det er den bedste løsning, jeg kan se. WTF bliver lukket ned. Måske permanent, måske ikke, men det har kørt i fem år, og vi er helt ærligt ved at løbe tør for gode emner, så måske er det et naturligt endepunkt. Jeg regner med at holde fast i de ugentlige Bridget-indlæg herinde som det eneste faste. På den måde giver det plads til, at det indhold, jeg stadig laver på bloggen, ikke bliver for ensformet med udelukkende faste indlæg.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg ville ønske, at jeg kunne begge dele, for i virkeligheden er der jo ikke noget af det, jeg vil af med. Og jeg ved godt, der er nogle, der vil blive skuffede. Hvis man vil give udtryk for sin skuffelse, så håber jeg, man vil gøre det i en pæn tone, for jeg synes også, det er træls, og jeg er helt ærligt noget tyndhudet i disse dage. Jeg har været helt sindssygt privilegeret at kunne indrette mit arbejde efter mit eget hoved i årevis, og det kan jeg ikke længere. Det gør unægteligt lidt naller at sætte bloggen på et lavere blus, og det skal jeg lige kapere, men jeg er jo stadig røvhamrende heldig at lave noget, jeg virkelig godt kan lide.

Januar har været en stille måned og bliver det nok fortsat, mens jeg forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed. Der er meget, der rumsterer inde i mit hoved stadig. Der er fx nogle tanker om at gå ned i løn, så jeg kan holde mig til en mængde reklame, jeg er komfortabel med, men jeg er heller ikke meget for at droppe drømmen om en større lejlighed, hvilket nok ville være konsekvensen. Der er frygten for at satse på Insta kun for at finde ud af, at der bare ikke er flere mennesker, der har lyst til at følge med i mit (lad os bare være ærlige, sjældent voldsomt spændende) liv. Der er også noget med en arbejde vs fritid-balance, jeg skal gøre noget ved. Fx er jeg kun blevet dårligere til at tackle det performancepres, der også følger med jobbet. Det er nået så vidt, at jeg nogle gange har takket nej til at være sammen med venner, fordi jeg har skullet udgive noget i forbindelse med et samarbejde og haft behov for at sidde derhjemme og overvåge, hvordan det klarer sig, fordi det igen er virkelig vigtigt med et godt resultat, når man er en relativt lille profil. Og der er altså noget 12-tals-pige, der skal tæskes ud af mig der. Jeg skal finde tilbage til at fokusere på glæden ved at løse en opgave og lave indhold, jeg selv er glad for, og tage det med et gran salt, hvis I indimellem synes, det er røvsygt. Det er jo reklame, for fanden, selvfølgelig bliver det ikke altid taget imod med kyshånd.

Jeg hverken kan eller vil løbe fra, at alt ovenstående er ét stort first world problem, men det har virkelig fyldt længe, og det er naturligvis en omvæltning for mig. Jeg har startet mit 2022 ud med gavmilde mængder krisegråd, fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre, så jeg havde lyst til at dele bundærligt, hvad det hele går ud på. Og det er jo netop, fordi bloggen giver mig mulighed for navlepillende indlæg som dette, at jeg pure nægter at give slip på den. Men jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig lidt til at have mere tid til at lave indhold til Insta, som altid har været nedprioriteret.

I praksis bliver alle kommende ændringer noget med ret meget trial and error, for jeg aner helt ærligt ikke, om det vil fungere. Men jeg har gjort mit bedste for at finde en balance, der fremover kan være bæredygtig for mig, og jeg håber inderligt, det vil lykkes.

Edit: KÆMPE tusinde tak for kærlighed i kommentarfeltet. Jeg får nok ikke svaret alle i denne omgang. <3

Comments (164)

  • Du er sej med din erkendelse, selvom jeg til fulde forstår det er en møgsituation. Du skriver fantastisk så jeg vil savne dine daglige bloggerier men elske at se mere til dig (og reklamer) på din Instagram ♥️

  • Allerførst, tak fordi du vil dele det hele så åbent. Jeg kan virkelig godt forstå hvorfor det har været en svær beslutning. Arbejde fylder rigtig meget og måske især når man laver noget, som man brænder så meget for.
    Jeg glæder mig til fortsat at følge dig og til at se hvordan tingene udvikler sig. Det lyder i hvert fald rigtig spændende og jeg håber du bliver glad for beslutningen ❤

  • Jeg vil stadig følge med på din blog, selvom indlæggene bliver færre. Jeg er desværre ikke på Instagram, fordi mediet ikke er for mig. Det fyldte for meget, derfor er jeg mere til de gode gamle blogs.
    Jeg håber du bliver overdynget med alt det gode, Instagram kan være.
    Jeg forstår din beslutning og hvor svært det er at gå en anden vej.

    Du er en skide god formidler, du er relaterbar og nem at holde af. Mon ikke, din instaindsats vil lønne sig.

  • Ane Marie Pedersen

    Miriam, du er den eneste blog, jeg følger fast – og det bliver jeg ved med, om der så kom ét indlæg om måneden. Det kan man leve med, når det er kvalitet!❤
    Glæder mig kun over, at jeg kommer til at se dig endnu mere på Insta. Tak, fordi du åbner op for det svære og tager os med på rejsen! Jeg hepper på dig!

  • ❤️❤️❤️ Personligt er jeg bare glad og taknemmelig for alt det fantastiske – og ærlige – du giver. Uanset platform. Tak for dig.

  • Kære Miriam..

    Du skal bare vide at jeg følger med både på insta og fb. Jeg tænker helt sikkert at hemmelighederne kunne få flere følger til, så det tror jeg er en solid strategi…

    Ønsker dig alt det bedste… jeg hopper på dig ❤

  • Det eneste jeg tænker er… er WTF 5 år? Det er da lige startet?
    Miriam, jeg følger tro både her, der og alle vegne (jeg venter stadig fortsat på du fortsætter i snapchat 😂) Kærlige tanker din vej, vi ses på både blog og insta ❤️

  • Jeg er bare glad for, at du fortsætter, og at du stadig vil dele ud ♥️ Jeg håber på alt det bedste for dig 🤞🏼

  • Jeg elsker at følge med på din blog og jeg elsker at følge med på Instagram.
    Jeg synes, du skriver vidunderligt og laver indhold med så meget charme, personlighed, ærlighed og (tør!)humor. Uanset mediet.
    Held og lykke med det, jeg glæder mig bare over, at du fortsætter med “at være her” 🙂

  • ❤️❤️❤️

    Selvom jeg er trofast læser af bloggen, vil det ikke gøre den store forskel for mig, at hemmeligheder flytter platform. De er trods alt mere ‘hurtig læsning’, og forhåbenligt har folk lyst til at kommentere stadig; mon ikke!

  • Åh altså.. Øv ❤️
    Jeg følger med begge steder, kan godt se tendensen. Instagram er det nye..
    Kunne du lave hemmelighederne med anonyme kommentarer, hvor du ligesom lader 15-20 kommentarer til hemmeligheder komme i stories? Og så gør dem anonyme? 🤔

    Tænker lidt ala Mette Helena som jo næsten har 50/50 på eget indhold og følgers anonyme kommentarer til alt muligt.

    Det tager garantereret tid!
    Nå men jeg følger med begge steder. 💪🏻

    • Det kunne jeg sagtens, men spørgsmålet er, om folk vil skrive dem til mig. Det er jo meget sårbare og skamfulde ting, der bliver delt.

      • Altså hvis jeg skulle vælge en at skrive til jeg følger med ved, så er det dig! Jeg tænker også du kan gøre det uden at være fordomsfuld – måske mere med et billede af en hemmelighed i stories og så med en kommentar/svarboks??

        • Jeg tænker, folk kan sende mig en DM, hvis de vil skrive noget til en hemmelighed. Det bliver RIGTIG mange stories, hvis hver hemmelighed først skal posted med en svarboks, og kommentarerne derefter også skal postes. 😀

  • Tak fordi du lukker os ind ❤️
    Jeg forstår og har empati for din situation, og håber at du lander et godt sted midt i det hele.
    Kh

  • Kære Miriam du skal jo kunne leve af det! Og kunne have et ordentligt helbred også psykisk. Og du har efter mange overvejelser været nødt til at træffe nogle beslutninger, som ikke er sjove. Respekt for at dele overvejelserne og udstille sårbarheden. Og ja det er øv med bloggen, men verden for influrncere har ændret sig og i må ændre jer med. Os der elsker din verden og facon vi følger med. Find den balance der passer dig ifht mængden af reklamer. Det er en hårfin balance og jeg har da nogle jeg følger og sjældent liker fordi det er for meget. Og andre som har fundet en for mig ok balance. Nævner ikke navne her da ingen skal hænges ud. Men jeg hænger hed ❤️

  • Åhhh håber du snart kommer på fode igen ❤️ Din blog er den eneste jeg nogensinde har fulgt og jeg elsker den, og nu bliver jeg jo så bare nød til at få mig en Instagram 🙈

  • Det er skønt at følge dig, og selvom det måske er med vemod at måtte ændre tingenes tilstand, så glæder jeg mig til at følge udviklingen for dig både her og på Insta. Tak for din ærlighed.

  • Kære Miriam
    Det har og er et fantastisk sted din blog. Her fulgte jeg med før insta og før der rigtig var mange i blogland. Det er ude tvivl et kommende savn der starter nu. Men det er jo ikke fordi jeg nok godt vidste at det måtte kommer hertil på et tidspunkt. Det er lidt ligesom du er den sidste kvinde stående i blog land. Det lukker og slukker med dig.
    Men der er ikke tvivl om at jeg stadig følger med, på begge medier, og vil stadig elske at læse de skønne ord og vendinger som kommer ud af din pen. Uanset hvor de skrives.

  • Altså, jeg elsker Insta, så helt fint med mig at der kommer mere indhold derover.
    Læser selvfølgelig også stadig med herinde ❤️

  • Jeg er bare glad for at du bliver ved med at være her. Både på bloggen og Instagram. Jeg elsker at følge med, og jeg synes du gør sådan et godt stykke arbejde!

  • Håber det hele flasker sig for dig!
    Og tak for blog – både det har været og hvad end der måtte komme, det er altid en kæmpe fornøjelse at læse dine ord❤️

    – K

  • High-five over din ærlighed og glæde over, at du fortsætter, omend på et andet medie. Tænk hvis du forsvandt, det ville være skrækkeligt! Jeg er overbevist om at det bliver fedt på en helt ny måde!

  • Jeg glæder mig til mere af dig på insta 😃 Jeg er sikker på, det bliver godt! Var lige bange for, at du ville stoppe helt 😳

  • Jeg er her eller der fuldstændig ubetinget. Din person er skarpe pen er det afgørende for mig, og jeg følger med derhen, hvor aktiviteten giver bedst mening for dig. Du er kampsej, og jeg sender et stort kram i din retning.

  • Selvfølgelig er det trist at WTF lukker, og at hemmelighederne rykker over på insta. Men det vigtigste for os alle sammen, som læser med (håber jeg hvertfald), er at du også kan hænge sammen, at du også kan have det godt i hvad du laver, og at det hænger sammen for dig. Du er også nødt til at have et liv, have balance, og kunne finde ro i tingene.
    Vi skal nok holde med dig i denne her trial and error-fase. Det skal nok gå.

    Derudover synes jeg ikke at du behøver skrue ned for mængden af reklamer på insta. Eller bloggen. Dit samarbejde med Royal canin tæller jo knap nok som reklame med den mængde billeder vi går af Herbert. Det er tydeligt at du lægger tid og energi i dine reklameindlæg og i de virksomheder du samarbejder med. Mængden af reklamer er ganske fin, jeg tror faktisk godt der kunne være mere, uden at det ville genere mig.

    • Det bliver en balance med reklamen på Insta. Sidste år havde jeg flere samarbejder, der løb hele året, hvor der var købt blogindlæg hvert kvartal. Der er kun én af de samarbejdspartnere, der har forlænget til i år. Så mit problem er, at det i høj grad er fremadrettet, mængden af reklame skal stige for at indhente det tabte. Så der skal jeg lige finde ud af, hvad jeg har det godt med. Jeg har ikke lyst til, at der skal være daglig reklame.

  • Kære Miriam.
    Jeg elsker at følge dig på Instagram og det eneste blogindlæg jeg reelt får læst – hver uge – er hemmelighederne.. Jeg er vild med dine stories ig dine, for mig, (næsten) altid relevante reklamer.
    Jeg er ked af, på dine vegne, at du skal slippe noget du er glad for, men ser frem til mere indhold på insta 😊

  • Jeg krydser fingre for, at du finder balancen. Hvis du finder glæde ved det, du gør, vil den glæde strømme ud til dine følgere. Uanset hvad du vælger, så bliver jeg da i hvert fald hængende 😍 Og så må jeg lige sige tillykke med, at du har fået et samarbejde med Lidl 👏🏻❤️

  • Jeg har været følger/læser ligeså længe jeg kan huske, og når jeg læser det her indlæg bliver jeg sq lidt sur på mig selv over at jeg ikke har støttet nok op om bloggen, men mere eller mindre kun følger med på Instagram. Det må være et af mine nytårs forsæt, at jeg skal være bedre til også at intrigere med din blog. Jeg håber du klarer den Miriam, virkelig! Du er og vil altid være min yndlings blogger, lige meget hvordan du end må gøre det ♥️

    Derudover så må du gerne komme til nogle links/tips til hvad man kan gøre for at støtte dig. Hjælper kommentarer meget, eller er det bare kliks på bloggen? Og så ved jeg ikke om du stadigvæk har links man kan trykke ind på, og du så tjener lidt, uden nødvendigvis at der bliver købt noget. ♥️ Jeg hepper på dig.

    • Alle former for interaktion hjælper – ISÆR når det gælder samarbejder. Der er både likes og kommentarer guld værd. Det signalerer til mine samarbejdspartnere, at I bakker op om samarbejdet, og det betyder meget. Den type links, du taler om, har jeg desværre ikke længere.

  • Kære du! Jeg følger med alle de steder, du har lyst til at ytre dig! Både for dine gennemtænkte, længere indlæg, dine superfine tryouts, din sårbarhed, dine sjove hverdagsbetragtninger om ærter og osteboller og ikke mindst Herbert. Jeg håber, at du lander godt i det nye og finder ro i at du nu har truffet en beslutning! Al hep og kærlighed herfra. Kh. Line

  • Kære Miriam
    Lav alt den reklame du vil, jeg følger dig stadig – på Instagram og andre steder.
    Jeg holder meget af dig og Herbert, dine blogindlæg og bare at følge med.
    Jeg håber det hele løser sig.
    Bedste hilsner
    Camilla

  • Jeg hepper og føler og læser – alle steder muligt!
    Fedt du mærker efter – også selvom det er hårdt. Det er beundringsværdigt.

  • Det eneste jeg er øv over, er hemmelighederne. Men det bliver vel en vane, ligesom alt andet. Det vigtigste er, at vi ikke går glip af din fænomenale evne til at skrive. ❤️

  • Kære Miriam. SELVFØLGELIG skal du have et arbejdsliv, der er bæredygtigt for dig!
    Damn, jeg kommer til at savne WTF-indlæggene, men du skal gøre lige præcis det, der får det til at hænge sammen for dig. Hemmelighederne vil jeg nyde at følge på insta. Tror det er den rigtige beslutning for dig at flytte dem derover.
    Jeg har det som dig: ville ønske blogs stadig var en ting i dk! Følger mange svenske blogs, der lader de til at trives i stor stil. Selv drømmer jeg om at skrive mere på min blog i år, men som du siger – det giver simpelthen ikke mening at bruge tid på det, hvis det ikke også kan generere en indtægt.
    Du er go’! Elsker at følge med både her og på insta.
    Kh

    • Det er fandme også mærkeligt, at de bare er gået helt døde herhjemme. Men det hjælper selvfølgelig ikke på det, at Instagram leverer statistiker, der er falsk opblæste. En eksponering er jo ikke ensbetydende med, at en person har set indholdet. Og et storyview tæller, selvom en person bare er sprunget videre til den næste. Det ser bare pænere ud på papiret, og de fleste skal levere resultater til en chef et sted.

  • Kære Miriam
    Jeg har været med længe.
    Længere end jeg kan huske i år, men vi taler ÅR.
    Om du er på bloggen eller insta betyder ikke det store for mig. Jeg elsker dit univers og din personlighed.
    Jeg kan sagtens se en del af dit indhold på insta og jeg glæder mig til at se, hvordan og hvorledes.
    Held og Lykke med det hele.
    Jeg blir’!
    Kh Anne Lotte

  • Kære Miriam
    Jeg læser gladeligt med fremover, både her og på instagram, i de doser, du nu kan få til at gå op i en højere enhed, og jeg har nu aldrig tænkt over, at dit insta-indhold “haltede” (men jeg er vist også en ret “dårlig” og passiv følger, som sjældent interagerer – sorry).
    Jeg krydser fingre for, at tingene kommer til at fungere bedre for dig på den nye måde.

  • Fuld accept her fra, Miriam. Indhold er for mig meget vigtigere end platform, så jeg læser med, uanset hvorfra jeg skal hente dine altid gode indlæg. Jeg følger fx også Leonora Christina Skov, som udelukkende skriver på Instagram, så jeg ved, at det godt kan fungere, selv med meget lange tekster. Pøj pøj med din trial and error.

  • Øv. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke var træt af at du kører mere på Instagram fordi jeg føler at det er med ord du virkelig skinner. Men jeg ved også at jeg ikke er halvt så træt af det som du må være. Jeg kan godt forstå at du bliver nødt til at følge med hvor kunderne går hen. Jeg bliver ved med at læse så længe du bliver ved med at skrive. Afstandskram fra en fremmed. Jeg er stadig fan.

  • Jeg forstår dig godt. Det er vigtigt du finder en balance, som DU trives med. Du er trods alt vigtigst. Jeg håber dine beslutninger den kommende tid bliver gode for dig <3
    Du er den sidste blogger, jeg fulgte. Alle andre gav op før dig. Jeg har elsket dine ord. Tak for dem.

  • Kæmpe kram og klap på skulderen for gå den mest bæredygtige vej. Det er ærgerligt at blogmediet er døende, men alt har et vist levetid. Jeg hepper på dig både på bloggen, men mest på Instagram ❤️

  • Jeg er sikker på, at det hele bliver pisse godt!
    Jeg vil glæde mig til hemmeligheder på insta – det er for mig ligegyldigt hvor de er henne.
    Vi er så mange der hepper på dig

  • Kære Miriam
    Jeg synes, det er mega sejt, at du deler det med os og fortæller, hvordan det ser ud lige pt. Jeg håber, du finder en god balance for dig, så du kan holde til at være i det – og stadig synes det er sjovt. Jeg følger trofast med på Insta ❤️

  • Åh Miriam du er min yndlingsinstagrammer og blogger!
    Jeg vil så gerne gøre alt hvad jeg kan for at støtte dig. Sig endelig til (igen) hvordan jeg bedst gør det.
    Min første tanke om hemmelighederne var, at det var træls. Men den anden tanke var, at det sandsynligvis hiver flere kunder i din butik. Jeg deler i hvert fald oftere ting på ig end på fb fx.

    Held og lykke med flytningen 😉

    • Med mindre man selvfølgelig kan se gavn i at bruge rabatkoder osv, så er den bedste støtte altid interaktion. Likes og kommentarer og den slags. Især på mindre profiler. Det er guld værd. Tak, fordi du spørger! <3

  • Jeg læser gladeligt med uanset hvor du skriver! Kommer også til at savne WTF indlæggene, men hepper på dig og hvad end der fungere for dig og dit arbejdsliv!

  • Ej det er da bare SÅ forståeligt at du er nødt til at skrue ned et sted – hellere en hel Miriam ét sted end to kvarte to steder! <3 Og det giver så meget mening at have hemmeligheder på IG. Ej syntes virkelig det du sætter op passer rigtig godt til din profil og giver rigtig god mening. Tryouts/tøj kollager (staveplade) kan I mit hoved også passe på IG. 🙂

    Andre ideer til din instagram (hvis du har lyst til forslag) :
    – jeg har set flere steder influencers spørge hvilke samarbejder der ville give mening på deres profil, ville det måske også give mening for dig?
    – watch me watch xxx (okay weird, men det er altså sjovt at se andres reaktioner på film og videoer ;))

    PS syntes bare det er SÅ fedt at du skriver om din tankeproces og det hele her på bloggen istedet for bare at lade det løbe ud i sandet. Plus det er interessant at se behind the scenes. Så væk med alle de bekymringer. Du vil få et kæmpe internet kram af dine følgere. <3

    • Jeg har faktisk spurgt folk, hvad de synes ville give mening af samarbejder for mig. Det kræver (desværre! :D) bare også, at de virksomheder vil samarbejder med mig. 😀

    • Ej ja! Watch me watch kunne være sjovt! Jeg elsker dine Melodi Grand Prix-indlæg – og jeg ser altså ikke selv Melodi Grand Prix. 😀 Og jeg kan også virkelig godt lide at læse dine anmeldelser af f.eks. serier. 😀

  • Jeg er glad for, at du HAR nogle knapper at skrue på og har fundet nogle (i mine øjne) gode kompromiser. <3 F.eks. det med hemmelighederne. Ja, det er da træls, at vi “kun” får 10 ad gangen – men hey! Vi får stadig hemmelighederne. Og nu kan vennerne meget nemmere tagges og blive henvist til de sjove, og måske når de og du netop derfor endnu længere ud. Det håber jeg. Jeg ønsker dig alt held og lykke. Det lyder, som om jeg smutter – but you’re stuck with me, honey! (Jeg mangler solbrille-smileyen. Den må du lige forestille dig.)

    • Det var også præcis min tanke! Jeg har tit haft lyst til at kunne tagge folk på hemmelighederne og for mit vedkommende var det hemmelighederne, der fik mig til at følge bloggen i første omgang. Så mon ikke der kommer flere til 🤞

      Miriam – det skal nok blive godt i den nye form (også) ❤️

  • Det lyder da som en optimal løsning på et svært problem! Bridget og Hemmelighederne er store spillere, så jeg er fan af den nye plan!

  • Jeg synes det er på sin plads med sin mening, god som skidt, og jeg er helt sikker på at du er enig.

    Jeg personligt er så ked af at det ryger på insta.
    Jeg har fulgt dig i lang tid, begge steder, men stoppede på insta, fordi jeg, personligt, ikke kan klare de nedture du har, og det er ikke et ‘ad det er ulideligt’, men et ‘jeg bliver så ked af det og bekymrer mig i timevis over det’ selvom jeg ikke kender dig. Og den slags kan min psyke slet ikke klare i længden.

    Så jeg blev nød til at stoppe der.
    Men på bloggen har jeg kunne sortere i det og stoppe læsningen hvis det blev for trist i mit hjerte.

    Jeg håber du læser det her med åbent sind, jeg ved du ikke vælger at have det som du har det ❤️
    Men nu ved du hvad der kan være årsag til evt. mist af lidt følgere.

    • Man skal altid gøre, hvad der er bedst for en selv rent psykisk. <3 Personligt er jeg kæmpe tilhænger af sårbarhed på især sociale medier som Instagram, hvor alting ellers er utroligt poleret og perfekt. Det får mig til at få det meget dårligere end at se folk være ærlige med både op- og nedture. Jeg tror og håber, der er mange flere, der får noget godt ud af, at jeg deler ærligt, end der får noget skidt ud af det. Hvis flere følgere betyder, at jeg skal være uærlig og fake mig til at være en anden, end jeg er, så vil jeg nok hellere bare beholde de følgere, jeg har. <3

  • Kære Miriam, hvor ville jeg ønske at du havde delt det med os tidligere, så vi kunne lade dig vide, at vi følger dig uanset hvilken platform du vælger! Hvis du flytter helt over på Instagram, så er jeg der stadig. Om dine indlæg bliver insta indlæg eller blogindlæg gør ikke den store forskel for mig. Faktisk er det nemmere på insta fordi alt jeg læser primært er dér. Og reklame – det er også SÅ fint med mig. Held og lykke! Jeg er sikker på at det bliver godt ❤️

  • Jeg hører hvad du siger, men jeg tænker bare “yaaay, mere Miriam i mit feed!”

    Jeg synes du er skide god til reklame, så jeg synes du skal fyre den af!

  • Kære Miriam,

    Jeg forstår 100% din beslutning. Personligt bruger jeg ikke rigtigt insta, jeg er typen der glemmer den findes i flere måneder. Men jeg vil da besøge din profil når jeg husker at insta findes 😉
    Held og lykke med det hele

  • Århhh du vil blive savnet. Jeg har slette insta, fordi jeg synes det er lidt småtræls. Men måske jeg vil overveje det, hvis du kun er der. Jeg vidste jo godt hvor det bar hen, men håbede. Jeg håber det lykkes for dig ❤️

  • Allerførst – TAK for din blog.. er glad for du ikke lukker den ned…
    Dernæst, hvad kan vi følgere herinde gøre for at hjælpe??? Når du ind i mellem minder mig om det i storys, så fiser jeg ind på din profil og liker alt indtil jeg er nået ned til hvor jeg sidst likede alt (ser mest storys, sjældent jeg scroller ret langt ned på insta, ser lige de øverste 3-4 opslag, og ellers kun familie/tætte venners) er der andre ting der kan hjælpe???

    • Likes og kommentarer er klart den bedste hjælp. Selvfølgelig i særdeleshed på reklame-opslag, men også på de andre. Jo mere respons, der kommer, desto bedre. Også for algoritmen generelt. Hvis den noterer sig, at folk kan lide mit indhold, så viser den det til flere mennesker.
      Derudover selvfølgelig hvis jeg har rabatkoder osv man kan bruge, så giv den endelig gas med dem.
      Tak, fordi du spørger. <3

  • Jeg lover at like flere af dine opslag på Instagram! Jeg læser alligevel dem alle 😉 Og dine rabatkoder rammer ofte plet hos mig! Keep up the good work!

  • Jeg tog lige mig selv i at være på vej tilbage på insta for at sende dig denne kommentar, men nu får du den her 🙂
    Det kan ikke have været en nem beslutning, så ren kærlighed og respekt herfra ❤ En fordel ved at rykke hemmelighederne over på insta kan være, at det bliver nemmere at tagge sine venner i en sjov hemmelighed, dvs mere interageren/mulige nye følgere i den forbindelse 😊

  • Mit hjerte sprang seriøst op i halsen, for jeg troede du skulle til at skrive at du stoppede med at være fuldtid! At du “bare” flytter mere indhold over på Instagram giver så god mening. Jeg har heppet på dig siden din blog hed det mærkelige med shoes (som jeg aldrig fattede) og hepper stadig på dig. Du kan om nogen lave reklamer interessante og jeg er virkelig glad for at du er så åben omkring det at have ondt i psyken – det har jeg nemlig også. Du gør det bare skidegodt!

  • Jeg elsker din blog – men mest af alt elsker jeg at følge DIG! Elsker dine stories på insta, elsker dine blog indlæg, så så længe du ikke stopper helt begge steder er jeg glad! 😊

  • PS: Jeg har altid elsket dine indlæg om outfits fra Oscars osv, den slags kunne vel også fint passe ind på IG (selvfølgelig begrænset plads til billeder og tekst, men alligevel) ❤

  • Har fulgt med i årevis og gør det glædeligt længe endnu. Er ret ligeglad med hvilken platform du bruger, men jeg skriver mig bag øret, at jeg skal blive endnu bedre til at interagere på sponsorerede opslag ❤

  • Miriam jeg er vild med din blog og din insta! Håber du finder en balance, så du får råd til en større lejlighed – jeg kan godt tåle mere reklame! ❤️
    OK med hemmelighederne du skal jo finde løsninger! Jeg håber dog også at WTF kommer retur engang imellem, hvis der dukker et emne op🙏
    Du er den eneste blog jeg følger fast, og På dine vegne ærger jeg mig, men når en dør lukkes, så åbnes andre og det skal nok gå på den ene eller anden måde🥰

  • Kære Miriam.
    Jeg er, og har altid været, vild med din blog. Jeg følger dig på insta, men ser sjældent dine stories/opslag. Bloggen har mit hjerte. Simpelthen.
    Men jeg forstår dine argumenter og så absolut din krise. Det skal nok gå. Jeg må oppe mit game på Instagram. Du skal trives bedst muligt. Både mentalt og økonomisk. ❤️

  • Lyder som en hård, men nødvendig erkendelses proces du gennemgår lige nu.❤️
    Jeg håber du lander et sted, hvor du mærker efter hvad DU ønsker for dig selv og ikke bruger for meget energi på hvad andre tænker og mener.
    Du er et skønt menneske, og er sikker på dine følgere er lige så vilde med dig og dit liv som det er.
    Ærlighed og ægthed kommer man længst med på den lange bane❤️
    Du gør det skide godt, så fortsæt med at være dig med alt hvad det indebærer❤️🙏🏻

  • Om du er på bloggen, Insta, YouTube, TikTok eller sågar MySpace (hvis det stadig findes), så følger jeg dig.
    For du kan noget, som ingen andre kan.
    Det er ikke kun det, at du er sindssyg dygtig til at skrive og formidle. Eller at du laver episke reels, og elskede Harry Potter memes. Du er også så relaterbar, ærlig og autentisk. Det er der ikke mange influencers, som kan prale med.

    Jeg kommer til at savne dine mange skriverier, og WTF-indlæggene. Men altså: whatever works and makes your boat float ❤️

    Jeg går i hvertfald ingen vegne.

  • Kære Miriam (og Herbert).
    Jeg kan dæleme godt forstå at det har bragt dig i krise, det var jo her det hele startede.
    Jeg er selv en af de læsere der primært bruger Insta nu, det er faktisk kun din blog jeg læser ellers. Jeg ELSKER når du laver stories eller opslag på Insta, for der føler jeg at man er tættere på dig end på bloggen. Hvis det giver mening?

    Det er et helt livstykke du skal til at konvertere til et andet medie jo, men du nailer det! Det er jeg 100 på. Du kan et eller andet, ellers havde alle vi følgere herinde ikke vendt tilbage igen og igen. Vi følger også med på Insta hvor det nok skal tage fart for dig. Du hopper i nogle andre sko nu og de kan godt gnave lidt i starten, men de skal nok komme til at passe når de er gået til ❤️ (Prøver virkelig at ramme din sko-kærlighed med den her metafor 😎).

  • Jeg tror hemmelighederne bliver en kæmpe succes på insta, jeg har altid fulgt din blog via insta og fb, da det er den eneste jeg har læst i årevis, tænker en del har det på samme måde.

    Held og lykke med det og især når der følger rabatkoder med tænker jeg godt vi kan tåle væsentlig flere reklamer end der er på din insta i dag ❤️

  • Du er fantastisk og inspirerende uanset om det er på bloggen eller Instagram 😍❤️ Jeg er altid klar til at følge min yndlingsblogger 💃❤️

  • Jeg ser frem til at følge dig mere på insta. Du skal gøre det du trives med, og hvad der kan hænge sammen for dig. Du er troværdig og har et godt navn og ry, og det kan ikke købes for penge. Jeg håber at du, ved at rykke over på Instagram bliver mere interessant for relevante samarbejdspartnere, og ja, jeg synes heller ikke at 10-15% mere reklame vil gøre noget, det er i forvejen Rey beskedent hvad vi “udsættes” for hos dig.

    Kram

  • Jeg glæder mig til at se dig mere på insta og story! Du vil jo stadig gøre din reklame relevant, let, sjovt og ægte, da du står inde for alt du reklamere for! For Miriam det er faktisk det vigtigste for os på den anden side, at kunne mærke DIG og din oprigtighed!
    Og for det får du 12 af mig!❤️ Du kommer til at få succes på insta, der er altid plads til mennesker der kan mærkes, dine følger tal vil stige! God vind! Knus Marie

  • Du er så velformuleret og -overvejet, at jeg vil være med dig, hvor end du går hen (ment på en meget lidt creepy måde!).
    Håber, det kommer til at fungere for dig 🙂

  • Jeg elsker dine opslag med #shhh og alle de andre hvor følgerne skriver ind med hemmeligheder osv. dem håber jeg ikke du slipper 🤞🏼🤞🏼

  • Du har så meget spændende content, og så skriver du godt. Jeg tror din instagram kan blive stor. (det er den allerede)
    Jeg tror også at hemmelighederne bliver endnu bedre på instagram. Jeg har selv tøvet med at sende en hemmelighed ind i frygten for at blive prikket til af anonyme mennesker.

    Jeg skal nok like og kommenterer derinde. Man glemmer betydningen af det.

    • Reglen har i årevis været, at kritiske kommentarer til hemmeligheder ikke er tilladt. Det vil fortsætte på Insta. Ellers er der nemlig markant færre, der vil indsende. 🙂

  • Altså, jeg vil sgu godt lige udtrykke min skuffelse. For den er der! Men det er kun fordi jeg elsker at følge med ❤️ er spændt på et andet format. Det skal nok blive godt, det tror jeg på. Hepper hele vejen!

  • Åh, sikke en omgang. Jeg vil bare ønske dig held og lykke – og styrke i alt det her. Jeg følger dig alle steder hen – og glæder mig til at se hvad alt det nye her vil bringe med sig. Jeg er sikker på det nok skal blive rigtig godt!

  • Håber at du finder mental ro og mere stabil økonomi med beslutningen. Følger dig allerede på Instagram, desværre er IG en røv til at vise mig dine opslag, får dem først vist i mit feed 1-3 dage efter at du har lagt det op. 🥺 Er lidt træt af algoritmen. Har du evt. mulighed for at koble din facebook og Instagram sammen, så jeg kan se dem der også? Alternativt må jeg slå notifikationerne til, så jeg får en besked når du lægger noget nyt op.
    God vind ❤️ glæder mig til at se hvad du finder på.

    • Facebook er mest bare til at dele blogindlæg, ellers bliver det spammende, synes jeg desværre. De gode nyheder er, at Insta ruller nye feed-muligheder ud igen nu her, så man fx kan vælge at se sit feed kronologisk igen!

      • Årh det var det ugens bedste nyhed! Lækkert, krydser fingre for at den opdatering snart bliver udrullet. Helt fair med FB, det giver ret god mening.

  • Held og lykke med insta og sejt du tør ta’ en chance. Når jeg har satset noget har jeg egentlig aldrig fortudt, muligvis det ikke er gået som jeg ønskede men det var værd at prøve.
    Engang for år tilbage kommenterede jeg noget kritisk (fejlagtigt) på din story på insta og blev blokeret så jeg kun kan følge din profil men ikke se dine storys, nu hvor du i højere grad skal leve af det, vil jeg gerne støtte derigennem så måske jeg kan få en ny mulighed for at følge med?

    • Hej Natascha. Jeg kan godt huske den situation – mest fordi min story er skjult for samlet tre mennesker, så det sker ikke så tit. Men den der følelse af at føle sig lidt bagtalt gjorde ret naller på mig, derfor den beslutning. Men du kan tro, jeg skal fjerne den blokering igen, når du ikke engang er blevet sur nok på mig over det til at holde op med at følge med! 😀

  • Jeg elsker at følge dig. Og har gjordt det længe og det vil jeg blive ved med. Håber du kan få alle hjørner til at falde på plads. ❤️

  • Fuld forståelse for, at det er svært! Bare du “er her” – det er det vigtigste – om det så er via bloggen eller insta er for mig personligt ligegyldigt, det er jo dig man følger (og Herbert selvfølgelig!).

    Jeg håber du finder en løsning du bliver glad for. Tak for af dele <3

  • Er vild med at følge dig – både her og på insta. Din humor og hjerne har et tvist der er lige mig. Og for at vi andre fortsat kan blive underholdt, er du jo nødt til at kunne leve af det – du kan jo ikke betale husleje uden. Jeg ønsker dig det bedste, og vil fortsat følge dig – der hvor du er 🙂

  • Må indrømme, jeg er uforstående for dit valg om at flytte hemmeligheder frem for bridget indlæg. Rigtig mange er primært hemmeligheds læsere og finder af den vej ind på din blog, hvor bridget vel mere er dit eget hjertebarn og noget inkarnerede følgere går op i? Fra forretningsmæssigt perspektiv tror jeg, hemmelighederne vil drukne blandt hverdagsindlæg, og at folk vil afholde fra at interagere med dem pga manglende anonymitet?
    Anywho, så bliver det nok sidste gang efter mange års læsning fra mig, da to platforme simpelthen er en for meget 😅
    Pøj pøj fremover

    • “Rigtig mange er primært hemmeligheds læsere og finder af den vej ind på din blog.” Ja, og det er hele pointen! 😀 Det er ikke længere vigtigt, at nye folk finder ind på min blog, når den ikke skal være min primære indtægt. Hemmelighederne har altid trukket folk til, og fordi målet nu er at trække folk til Insta, så giver det mening at rykke dem derover. På bloggen har der også været den ulempe, at man ikke fx kan tagge folk i dem og dermed gøre opmærksom på dem. Derfor kommer de netop ud til flere på Insta, og det er meget bedre forretningsmæssigt. Og hvis bloggen ikke rigtigt tjener penge, giver det ikke så meget mening at have så stort et trækplaster liggende her. De inkarnerede følgere elsker nemlig Bridget, og de inkarnerede følgere bliver på bloggen, derfor gør Bridget-indlæggene det også. Det er en skam, at vi mister det anonyme kommentarfelt, men hovedformålet er jo de anonyme indsendelser, som vi sagtens kan holde fast i. 🙂 Det er klart, at er man kun på bloggen for hemmelighederne, så er den ikke så spændende mere. Kan man lide bloggens øvrige indhold, så bliver man nok hængende. Jeg har altid været på to platforme, vægten af indhold skifter bare. 🙂

  • Jeg har fulgt med i blokken (i stilhed) i mange år. Har ikke en insta, men må da se at få det.
    Jeg håber det lykkes for dig 🤞🙏

  • Selvfølgelig skal det kunne køre rundt for dig! Det tror jeg, alle dine følgere har forståelse for ❤️ Du er fantastisk på begge medier, så jeg er glad, bare du er at finde ét af stederne. Om det så bliver hvert andet opslag, der indeholder reklame, så tager jeg også det med. Bare giv den gas!
    Alt det bedste til dig ❤️

  • Puha, forstår godt at det var en svær beslutning at tage. Jeg er absolut mere til blog end insta (mest fordi jeg meget sjældent har mulighed for at se stories med lyd – så TAK fordi du laver caption på alt! – og reels har jeg slet ikke opdaget endnu 😛 ), men må prøve at interagere lidt mere derinde. Jeg er virkelig glad for, at du ikke lukker bloggen ned fuldstændig. Der er mulighed for en anden form for indlæg på en blog end på insta, og den type indlæg ville jeg savne.

  • Jeg hepper på dig skønne Miriam og glæder lige til at se endnu mere til dig og din roomie Herbert på insta♥️😸

  • Kære Miriam,

    Jeg er trofast følger, både her og på Instagram. Kæmpe respekt for, at du bliver nødt til at lave ændringer i din arbejdssituation; det vigtigste er nu engang, at din psyke og økonomi også kan hænge sammen! <3
    Jeg kommer personligt til at savne WTF og det anonyme kommentarspor på 'Hemmelighederne', men jeg er sikker på, at det hele nok skal komme til at gå rigtig fint.

    Jeg forsøger at interagere så meget som overhovedet muligt – at støtte, hvor jeg kan. Ift. reklame på Instagram, så gør det mig ikke det mindste, at du skruer op for mængden. Så længe du har dig selv med i den måde, som du reklamerer på, så kan du (næsten) ikke have for meget <3 F.eks. Mette Helena har sig selv meget med i sine reklamer, skæv evt. lidt til hendes måde at lave reklame på på Insta (og hermed overhovedet ikke sagt, at du gør noget forkert!! Det er udelukkende for at give et billede på, hvordan man kan lave meget reklame på Insta, men hvor det stadig er på den ægte måde).

    De bedste ønsker og tanker i din retning! Jeg glæder mig til fortsat at følge med.

    • Jeg tror, det er meget forskelligt, hvilken mængde reklame man er komfortabel med. Og nok også lidt, hvor meget man kan slippe af sted med i forhold til, hvilket type profil man er. Jeg har personligt ikke lyst til at have en profil med daglig reklame, men jeg ved, der er mange profiler, der gør det med største fornøjelse for både dem og deres følgere. Det er nok smag og behag. 😀

  • Jeg elsker dine lange “navlepillende” inlæg meget mere end Briget, så hvis jeg må vælge, kunne et langt gennemtænkt inlæg om måneden være fint og så resten på insta. Og bare kom med reklamerne, jeg er sikker på vi alle sammen godt kan se igennem dem og du er dygtig til st gøre dem sjove.
    Forstår godt situationen med blogs, generalt…Men vil meget hellere læse noget der er lagt et stykke fint arbejde i… men jeg er nok bare gammeldags.
    (Og jeg kan ikke stave og sætte komma)

    • Jeg vil helst have en form for balance. Der er bestemt et publikum til de længere, mere eftertænksomme indlæg også, men det er suverænt de kortere, sjovere indlæg – især listeindlæg – som har flest læsninger. 🙂

  • Faktisk lidt sjovt, at bloggen ikke foretrækkes mere af kunder. Det er noget mere langtidsholdbart end instagram. Og to be honest, så kan Zuckerberg trække stikke på alt i morgen, hvis han ville. Så ville det være fedt at have links andre steder.

    Men kan levende sætte mig ind i, at det er ekstremt meget arbejde. Og hvis man gerne vil levere ekstremt god kvalitet alle steder, så saver man hurtigt sig selv over på midten.

    Bedste energi til, at du finder en løsning og et leje, som passer dig bedst! Ens mentale helbred vil altid være vigtigst!

  • Hejsa
    Bare lige for at forstå (jeg har først fået insta i sommer, så er stadig ret bambi-agtig der), hvorfor kun ti hemmeligheder? Og hvorfor kun på insta? Kunne man ikke lægge dem op begge steder? Evt. med de 5 ekstra hemmeligheder på bloggen, så folk bliver lokket der forbi? Så kunne du også få de anonyme kommentarer med og evt. udgive dem i stories somehow. Lidt så at de to medier understøtter hinanden..? Men det bliver måske for omfattende?
    Personligt er jeg stoppet helt med at følge et par af mine guilty pleasure-bloggere efter de overgik fuldt til insta, dels fordi jeg ikke havde insta i starten, men også fordi jeg syntes det blev for overfladisk. Men nu er det også bloggere, der i forvejen kørte den overfladiske stil, som så bare kommer ud i fuldt flor på insta.

    Så nu må jeg hellere tage mig sammen og tjekke din insta, så du får lidt mere trafik derinde. Det skal du sgu ha’! Jeg krydser fingre for, at den ubehagelige følelse slipper dig snart og at danskerne opper sig og begynder at læse igen. Jeg kan godt lide dine skrevne ord😊

    • Nåmenøh, jeg er omvendt, du har fået en ny følger på insta, selvom jeg faktisk havde forsvoret at følge bloggere på insta. Jeg er faktisk blevet en smule mere vild med dig end jeg var for ti minutter siden.😄

    • Man kan kun lægge ti billeder op ad gangen på Insta, derfor kun ti. 🙂 Når målet er at lægge mere indhold over på Insta og samtidig mindske min arbejdsbyrde, så giver det ikke så meget mening at poste dem begge steder. Og hvis jeg skal skrue ned for bloggen, men stadig laver to faste indlæg om ugen, så ville der pludselig ikke rigtigt være så meget variation i indhold herinde. 🙂

  • Hej Miriam
    Jeg vil foreslå dig at lave en betalingsblog.
    Det gør Universalgoals.dk, og det er derfra at jeg har fået ideen.
    Hun tager 89,- kr om mdr. for – hvad skal man kalde det – udvidet indhold. Dele af hendes blog er således gratis, mens andre dele ligger i betalingsdelen.
    Du kunne fx tage 30,- kr. om mdr. som jo hurtigt kan løbe op, har du bare 500 mennesker, der vil betale dette beløb, så har du 15.000 kr. i kassen.
    Måske du kan bruge denne ide? Bh. Lizeth

    • Det er blevet foreslået før, men det er umiddelbart ikke noget for mig. Jeg bryder mig simpelthen ikke om at tage betaling for, at folk kan læse, hvad jeg skriver. :-/

  • Øv! Mest fordi jeg ikke er på Instagram, så jeg ikke kan følge med. Især hemmelighederne har været mit højdepunkt efter en lang og kedelig torsdag på arbejdet.
    Men jeg forstår dine refleksioner og du skal kunne leve af dette, for du er simpelthen så fantastisk til formidling!
    Jeg ønsker dig alt det bedste på Instagram og så holder jeg løbende øje med bloggen, så jeg stadig kan nyde dine ord ☺️

  • Fedt, at du er ærlig, både over for dig selv og os. Jeg er sikker på, festen fortsætter, uanset hvor – jeg følger i hvert fald med begge steder 🙂🥰

  • Kære Miriam. ❤️ Jeg vil gerne tilslutte mig koret af mennesker der støtter dig uanset hvad. Fyr den af med reklame, vi ved at du har integriteten og gennemsigtigheden i orden, og vi støtter dig gerne i at du skal have det godt økonomisk.. Og uanset hvilket medie vi skal finde dig på, så er du uden tvivl den sjoveste, sødeste og den bedste blogger/instagrammer på markedet.

  • Med far for at en anden har sagt det:
    Kæmpe bifald for at du passer på dig selv og finder en vej!
    Desværre kommer jeg ikke med over på insta, men ” det er ikke dig, det er mig”. Insta og jeg er ikke et match.
    Jeg krydser fingre for, at du letter med dit insta-arbejde og vil nyde de blog-indlæg vi får.

  • Hemmelighederne og WTF er meget populære indlæg. Derfor vil interessen for bloggen nok falde vist de ikke er med. Evt. Kan de samme ting udkomme på både blog og insta.

    Tænk over dit mages. Hvem vil du gerne ramme på insta? Den samme målgruppe på bloggen eller en anden?
    Lav nogle sammenarbejdesprojekter hvor folk for øjenene op for dit arbejde, ligesom da du lavede lidt med Woman. Der ramte du også en god målgruppe for evt interesseret i bloggen, kvinder, 20-39 årige.
    Tænk over hvad du selv kan bidrage med i samarbejdet, hvor skille du sig ud? Fx. “Kattedame, krøller”. Find virksomheder hvor det kan bruges, måske en virksomhed der har produkter til specielt krøller hår.
    Men tænk også ud af boksen, hvad kunne dit univers ellers rumme? Du har allerede selvironi, måske kunne du udfolde det mere til selvkærlighed? Så kunne du komme med på insta trenden der køre med at kvinder skal have det godt med dem selv, som også bladene har fået øjnene op for. Du skal selvfølglig have hjerte og modet med.

    Bridget Jones indlæggene er oppe på de 400? Pas på læserne ikke køre død i det ved at det bliver for ensformigt. Læg det evt. på køl og tænk nye baner. Hvordan kunne man ellers formidle de pudsige finurligheder i hverdagen?

    Sidst men ikke mindst: pauser og ferier. Sørg for at tilrettelægge hvornår du har ferie og koble helt af. Begynd evt. at skrive andre steder end hjemme, så du får et hjem uden arbejde hvor du kan slappe af. På den måde bliver du ikke fanget i det farlige spind hvor du sidder med venner og skal hygge men får skyldfølelse over dit arbejde.

    Held og lykke.

    • Overvejelserne går netop på, at det er okay, bloggen falder i besøgstal, hvis den primært skal være fornøjelse og ikke forretning. Derfor er det helt okay, at læsertallene falder, når de forsvinder. Jeg vil ikke udgive begge steder af de grunde, der står i indlægget. 🙂 Bridget har kørt siden 2012 og er et af mine mest populære tiltag stadig. Hvis folk skulle blive trætte af det, tror jeg, det var sket på et tidspunkt i løbet af de sidste ti år. 😀
      Jeg tænker løbende over, hvad jeg har lyst til at poste og om jeg skal gå i forskellige retninger, men som du siger: Jeg skal have hjertet med. 🙂

  • Det er rigtig ærgerligt, at det er den vej, det går i bloggerverdenen, synes jeg. Du er en ud af de sidste tre “rigtige” bloggere, jeg følger – de andre, som er smuttet på Instagram, er gledet ud i min glemsel, da det er blevet for overfladisk og i den grad reklamepræget, hvad de poster. Men du er anderledes og har ordet i din magt, så jeg vil fremover følge dig begge steder. Jeg nyder din måde at formulere dig på, og du virker meget ægte/oprigtig/autentisk i dine opslag. Desuden har jeg aldrig fornemmelsen af, at du prøver at tækkes dine læsere, hvilket man ikke kan sige om alle.
    Jeg håber virkeligt, at skuden vender for dig med dine nye tiltag 🙂

    • Jeg synes også, det er super ærgerligt, men det er jo desværre ikke kun kunderne, der vil have Instagram. De bloglæsere, der stadig er, er i høj grad dem, der også var med, da blogs var på deres højeste. Der kommer simpelthen ikke rigtigt nye til. Folk har så kort attention span efterhånden, at de ikke gider lange tekster. Det er en skam, men det er desværre gået den vej længe.

  • Jeg er vild med dig, og har været en trofast læser igennem mange år. Du har uden sammenligning den bedste blog. Men, for os er det glæde, grin og inspiration – for dig, din levevej. Jeg bakker fuldt op om dit valg, det kan ikke være anderledes i dag. I øvrigt, hemmeligheder og WTF må have dobbelt op af læsere da jeg (og sikkert andre) altid har læst dem højt for venner og søskende. TAK! For at finde på verdens bedste blog og være dig, med alt hvad du er. Jeg glæder mig til Miriams nye eventyr og håber af hele mit hjerte at dit følgertal stiger massivt, for du er alt andet end kedelig. Du er en af de ægte, det er de andre der er ens. Husk det. Hjerte K.

  • Tak for at dele dine overvejelser. Jeg beundrer blogmediet og forstår, hvorfor du elsker det, da det giver plads til, at små mini-forfatterhjerter kan udtrykke sig. Jeg kunne selv overveje at bruge det til at få lov at skrive og dele tanker, men må også indrømme, at jeg aldrig er “kommet med på bølgen” og ikke læser blogs. Sociale medier handler nok desværre meget om, hvad der hurtigt kan fange en og ikke om fordybelse, og derfor kommer jeg ikke altid ind og læser dine indlæg. Men når jeg gør, så finder jeg altid indhold af virkelig høj kvalitet, både hvad angår refleksion og formulering. Så jeg vil bare opmuntre dig med, at jeg personligt glæder mig rigtig meget til, at mere af det, du laver, kommer over på Insta! Det medie har er brug for kvalitet, og jeg er sikker på, at alt fra din blog kan gøre sig super godt på Insta (om end i en tilpasset form). Så klø på. Jeg glæder mig til at læse med!

    • Nej, det er lidt det, der er blevet udfordringen ved blogs. Folks attention span er blevet så kort, at de ikke føler, de har tid til at læse længere blogindlæg. Eller de begynder at kede sig, fordi de er vant til at scrolle videre efter 25 sekunder. Man kender det jo også fra sig selv, for det er sådan, hele SoMe-tendensen er blevet. Højere, vildere, mere catchy.

  • At flytte hemmelighederne til Instagram tror jeg bliver den bedste beslutning, du har truffet (i hvert fald business-wise). Er sikker på, de vil nå langt flere læsere, og det fortjener de. Jeg vil også savne blog-formatet, men ja, jeg er jo også selv flyttet mere på insta, og har kun beholdt bloglovin for at fortsat blive opdateret på dine indlæg 🙂

  • Jeg følger med over på Instagram, fandme! Jeg forstår virkelig godt dine overvejelser. Det må kræve så meget at lave (og finde på!) indlæg. Helbred, tid, energi, arbejdsglæde og økonomi skal gå op i en højere enhed. Skru gerne op for reklamerne for min skyld, så du kan få alt det, du drømmer om 🍀

  • Tak for alt det, du stadig lærer mig om at have en stemme i verden. Fagligt og personligt, Faulkner og ostehapser.

  • Du er den eneste blog, jeg følger, og det ville også være tilfældet, hvis der var andre bloggere på markedet, og jeg vil også gerne følge dig på IG! Du kan jo udarbejde lidt længere indslag der også, opdele i fornuftige afsnit (så kan læsere med et lavt attention span bare hoppe af, når de ikke kan klare mere).

    Jeg følger mest nogle bloggere, der fokuserer på et tema; lad-os-undgå-madspild eller gode spareråd eller noget med at indrette med/klæde sig med genbrug, selvbyg, spændende billeder fra andre lande, etc. Jeg følger faktisk vist ingen, hvis DNA er 100 % influencer. Jeg har dog ofte tjekket dine “links” og fået gode tips, dog er det faktisk også ofte fra dine ikke-kommercielle opslag.

    Måske står jeg meget alene med det her, men jeg må tilstå, at jeg opfatter reklame direkte fra virksomheden som langt mere “ærligt” end fra influencere. Ofte starter en influencer med en eller anden konstrueret historie om, at “når hun oplever tør hud her om vinteren …” eller “jeg var engang på skiferie i Norge …” man hopper glad på limpinden og tror, at det er sjov anekdote, og så vil hun bare sælge noget creme!

    Jeg læser mange bøger, ser dokumentarer og film og henter inspiration fra andre, hvor det ikke er bevidst “product placement”, og det er heller ikke “stealth marketing”.

    Det sidste er et billede fra 1974 af en kendt rockstjerne, hvis smukke ring og armbånd kan fås i en “bespoke” version hos en britisk sølvsmed.

    Har ikke statistik for det, men der har da også for få år siden været en modebølge baseret på franske film fra 1950’erne, hvor folk i 20’erne vælger noget non-brand, enkel, klassisk stil frem for mode. Style over fashion!

    Med alt det her siger jeg uden at have dokumentation, at jeg tror, at “influencere” om føje år kan være mange forskellige ting. Jeg tror, at folk bliver trætte af de små stories, hvor omdrejningspunktet er, at man får stukket en bøtte creme op i ansigtet. Jeg tror, at emnebaserede, meget personlige IG-profiler bliver “the shit”, og jeg håber også, at der bliver plads til mere personlige, længere opslag. Vi skulle nødigt havne der, hvor den gængse IG-bruger kun magter at læse to linjer, hvoraf prisen på den seneste modedille fremgår.

    • Jeg tror ikke nødvendigvis, du står alene med den, men fra en influencers synspunkt er det virkelig svært at gøre alle glade. Man forsøger jo at gøre reklame interessant ved de anekdoter, du nævner, så det ikke bare bliver intetsigende, men personligt. Når man får kritik for at lave reklame, er det ofte, fordi folk mener, det er upersonligt eller uinteressant, men det er svært, hvis man så også får kritik for at prøve at gøre det personligt og interessant. 😀 Det kan også være ret frustrerende at have et samarbejde, man er oprindeligt begejstret for og så få skudt i skoene, at man kun virker så glad for produktet, fordi man får penge for det. Som om man nødvendigvis må have solgt sin sjæl til marketingsdjævlen for at lave det arbejde, man gør. Men hvis man står over for nogen med den holdning, så tror jeg heller ikke, man kan vinde. For der er mange utroværdige samarbejder derude, og de kan godt ødelægge det for de andre, og nogle mennesker ser per definition influencere som utroværdige.

      Men folk bruger jo Instagram til forskellige ting, og det synes jeg klart er et af mediets forcer. Der er jo en kæmpe gruppe mennesker, der aldrig kunne finde på at følge en eneste influencer, og more power to them! Så er de selvfølgelig bare ikke min målgruppe, kan man sige. Jeg tror ikke, influencer-tendensen komme til at ændre sig inden for de kommende år, men de små profiler vinder klart frem allerede nu blandt folk, der ikke er til det der meget polerede, ensformede udtryk, der ofte florerer i branchedelen af Insta. Desværre er min erfaring, at de polerede profiler altid vil være mere populære end de andre, og det tror jeg ikke kommer til at ændre sig.

  • Øv hvor trist. Jeg gider ikke insta, der mangler simpelthen dybde. (Og det æder bare min tid). Jeg har elsket dine gode lange indlæg, og de vil blive savnet. Men jeg forstår så udmærket at du må lave ændringer hvis der skal smør på brødet.

  • Jeg forstår dig fuldstændigt! Men vil du ikke overveje at lade hemmelighederne blive her på bloggen sammen med Bridget og så henvise til dem på insta? Tror ærligheden og hudløsheden går tabt i et medie hvor man ikke kan være anonym.
    Held og Lykke med “flytning” – hepper på dig, du er fantastisk❤️🥳

    • Det kommer desværre ikke til at ske af de grunde, der står i indlægget. Jeg ved godt, det ville være rarest for tryghedsnarkomanerne at holde dem her, men det er simpelthen ikke en god beslutning forretningsmæssigt. De kan ikke nå nye mennesker, når de ligger på bloggen. 🙂 Men de er stadig så anonyme, som de altid har været. Det er kun kommentarfeltet, der ændrer sig.

  • Hemmelighederne har været det, jeg har set frem til hver torsdag efter arbejde… håber ikke de forsvinder helt 🤭
    Har haft en fast ritual i flere år hver fredag; komme hjem fra arbejde, smide alt, skænke et glas vin og logge ind på Mirims blok med hemmeligheder… åh nej dog 🥺

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.