Jeg er på det sidste faldet over nogle artikler, der handler om, at folk i højere grad fravælger at læse nyheder. Simpelthen fordi det er så utroligt deprimerende. Jovist er der da hist og her en lidt mere positiv historie at hente, men som hovedregel handler det jo meget om krig og elendighed og recession og klimakatastrofer og alt muligt andet. Og jeg forstår godt, at folk vælger det
I sidste weekend var jeg inde at se “The Whale”, som Brendan Fraser for nylig (velfortjent!) har vundet en Oscar for sin hovedrolle i. Det er en rørende og utroligt hjerteskærende film. Der er en scene, hvor Fraser (lille spoiler!) har en ret voldsom overspisning, og det var en scene, der virkelig ramte mig i hjertet. Bag mig sad en mand og smågrinede, mens det stod på, og jeg
Humlen ved at blive voksen er, at man lige pludselig ikke har så meget tid, som man havde, da man var barn. Det vil sige, hvis vi stiller det firkantet op, har man selvfølgelig præcis samme mængde tid, man har bare også markant flere ting i sit liv at skulle fylde den tid op med. Mest kedelige praktiske ting, man ikke havde så mange af, da man var barn.
Pludselig bliver ens egentlige fritid
Jeg hører igen og igen fra folk, der er velsignet med en sund og rask hjerne, at det kan være svært at begribe, hvordan det helt præcist opleves at have en psykisk sygdom. Og det kan jeg godt forstå. Og jeg sætter inderligt pris på dem, der konstant forsøger at udvide deres horisont. Jeg har en teori om, at en lignende manglende forståelse ligger til grund for den stadig udbredte “man
Jeg oplever, at forældre altid går ret meget op i deres børns “førster”. Første gang de smiler, første gang de spiser fast føde, første gang de går. Hvilket giver glimrende mening, for det må være fascinerende at følge med i, hvordan de små væsener udvikler sig. Som tiden går, lader det dog til, at mængden af interessante førster daler. Til at starte med langsomt
I dagens indlæg kommer jeg blandt andet ind på suicidale tanker, så hvis du er et lortested oven i hovedet, så overvej lige, om det er nu, du skal læse det. <3
Jeg var i terapi forleden og havde i den forbindelse en snak med min terapeut om nogle tanker, jeg egentlig har gjort mig i årevis, men som har fyldt lidt ekstra på det sidste. Det handler om, hvor dårlige vi som mennesker
Nu bruger jeg lige Tinder som en paraplyterm for dating-apps og deslige, dels fordi det er nemmere, og dels fordi jeg er en sucker for allitteration.
Mit datingliv er meget on/off. Mest off, hvis vi skal være ærlige. For det er hårdt at date. Det er svært at lære nye mennesker at kende, når ens hjerte er på spil. Hvor meget man skal give af sig selv og i hvilket tempo. Og når man får
Der er en sjov intern battle, der altid lidt ligger og lurer under overfladen i det, jeg førhen ville kalde blogland, men som jo nok efterhånden mere er influencerland. Den går på, om vores arbejde er et rigtigt arbejde eller ej. Den ene lejr vil gerne have gennemtrumfet, at de fleste af os jo i bund og grund driver vores egen marketingsvirksomhed med alt, hvad det indebærer af legit arbejdshejs,
Jeg føler, der er flere forskellige stadier i det der med at blive påvirket af samfundets skønhedsidealer. Som barn er man ikke rigtigt obs på, at de overhovedet findes. Jeg kiggede bare på Spice Girls og Britney Spears og hver eneste Maybelline-model og tænkte, at sådan der ville jeg også gerne se ud, uden rigtigt at være nået et til et sted i min mentale udvikling, hvor jeg tænkte
Hver gang jeg skal snakke om børn (og det er et emne, vi runder semi-jævnligt), føler jeg behov for at komme med en disclaimer om, at nej, jeg har ikke ændret mening. Der er ingen frosne æg eller søgen efter baby daddy på vej, det er stadig ikke noget, jeg ønsker. Men det betyder ikke, at der ikke er en form for afsavn ved det fravalg. De ting, man giver slip på ved at blive mor (frihed,