Førster og igenner

Jeg oplever, at forældre altid går ret meget op i deres børns “førster”. Første gang de smiler, første gang de spiser fast føde, første gang de går. Hvilket giver glimrende mening, for det må være fascinerende at følge med i, hvordan de små væsener udvikler sig. Som tiden går, lader det dog til, at mængden af interessante førster daler. Til at starte med langsomt og derefter hurtigere og hurtigere. Det synes jeg måske faktisk er lidt trist, og så var det, jeg kom til at tænke på, at vi egentlig burde holde fast i at fejre vores førster langt ind i voksenlivet også. Måske især fordi der bliver færre og færre førster, jo ældre man bliver.

Gad vide, hvor mange førster jeg har tilbage?

I princippet er der jo enormt mange ting, jeg endnu ikke har gjort, men der er umiddelbart også ret mange af de ting, jeg slet ikke har lyst til at prøve. Jeg mener, jeg har ganske vist mit første faldskærmsudspring til gode, men eftersom jeg med årene er blevet fælt højdeskræk, tænker jeg, det er en første, der får lov til at blive i banken til evig tid, og jeg sværger på tro og love, at jeg ikke kan mønstre bare den mindste smule FOMO i den forbindelse.

Men hvilke førster er der så at se frem til?

Første gang jeg ser delfiner i virkeligheden, første lottogevinst (kræver dog, jeg spiller engang imellem), første bankmøde, hvor min bankrådgiver ikke forvirret siger: “Kan man leve af det?”, når jeg forklarer, hvad jeg laver. Egentlig ville jeg anse mig selv for værende gennemsnitligt berejst, men der er flere relativt “klassiske” turistfavoritter, jeg endnu ikke har besøgt. Fx har jeg aldrig været i hverken Frankrig eller Italien, og det er noget, jeg uden tvivl tænker, der skal laves om på en dag. Om ikke andet for pizzaens skyld. Jeg har heller aldrig holdt en kæmpestor fest bare for mig – med mindre man tæller min konfirmation, og det er en lidt anden type fest, jeg har i tankerne den her gang. Måske bliver det til min 40 års fødselsdag? Jeg har stadig til gode at give mig i kast med at lave Coq au vin. Og kanelsnurrer, selvom jeg egentlig hader at bage, men jeg forestiller mig, at ingredienserne til en hel portion rent faktisk koster mindre, end en enkelt snurre hos Meyers gør, og den del tiltrækker mig unægteligt en del.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive kaldt nogens kæreste igen, og selvom det teknisk set er en igen, så er det så lang tid siden sidst, at jeg ikke helt synes, det tæller længere. Men måske vi også skulle øve os i at fejre igenner oftere. Der findes dælme også mange dejlige igenner, der er værd at flage for. I det hele taget vil jeg nok foreslå, at vi generelt bliver bedre til at fejre ting.

I dag kunne vi fx fejre demokratiet, det virker passende. Eller årets første sommerdag, selvom det i skrivende stund pisser ned. Man må under alle omstændigheder gerne fejre med kage.

Comments (8)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.