Jeg ved slet ikke, om overskriften fungerer, for normalt ville det vel være “et”, men det kan jeg ikke afgrænse det til, og jeg ved ikke, om man med rette kan skrive “kun”, når der er tale om tre blogindlæg. Er tre meget eller lidt? Jeg har fået oparbejdet en lidt sær rytme, hvor jeg slet ikke får kigget forbi andre blogs i dagevis, og så kommer jeg på magisk
(Fingeren er primært til EB. Ikke udelukkende, men primært).
En del af mig er lidt skamfuld over at skrive, at jeg sagtens kunne være kørt videre i den gode sags tjeneste. Aftenshowet ville gerne have mig på i aften, Berlingske kontaktede mig
Kære andenrangsborger. Velkommen! Har du også erfaret, at “du er, hvad du spiser” tilsyneladende er en eufemisme for “du er, hvad du vejer”? Har du opdaget, at “tyk” er det værste skældsord, der findes, og det passer på dig? Har du endelig accepteret, at din vægt går forud for alle andre værdier, du måtte have som menneske? Ved du ikke helt, hvordan
Fredagsslik er en oldgammel tradition, der kan spores helt tilbage til vores første forfædre. “Fretagslikr?” sagde hulemødrene til hulebørnene. “Fretagslikr!” hvinede hulebørnene i begejstring, og så gik de sammen i marken, gravede en sukkerroe op, gik tilbage i hulen og spiste den til “Flintstones” på storskærm.
Jeg er vokset op med fredagsslik, ligesom
Jeg var 22 år gammel, da min daværende bedste veninder og jeg slog op. Vi havde været veninder i 10 år, gennem tykt og tyndt og flytninger og uddannelser og alt muligt andet. Vi var meget forskellige, men det havde aldrig rigtigt været et stort problem. Indtil det var. Jeg ved ikke, om vi bare var begyndt at vokse fra hinanden, men pludselig var der enormt mange konflikter. Hun kunne ikke
Det er ikke, fordi jeg ikke har været bevidst om, at det er noget, jeg gør, det er mere, fordi jeg lidt har ignoreret det. Men de sidste par uger er jeg blevet gjort tilpas opmærksom på det til, at det har ligget og rumsteret en smule mere end vanligt et sted omme i mit baghoved. “Du kan ikke finde ud af at tage imod et kompliment.” Jeg har hørt det både fra veninder og bekendte
Følsomt emne. Men vi prøver, og jeg håber meget, det vil blive taget imod i den ånd, det er skrevet i. <3
Usynlige sygdomme er svære for mange mennesker, fordi et menneske, der aldrig har været ramt, simpelthen mangler en referenceramme til at forstå dem. I hvert fald mere end bare teoretisk. Symptomer på sygdomme som depression, stress eller kroniske smerter lyder velkendte. Alle
Reklame – jeg er ambassadør for Sisterhood by Change
“Din mave ser altid så flad ud! Hvad gør du? Eller er du bare så heldig at det kun sætter sig på brysterne?” Sådan skrev Sarah forleden på mit indlæg om at plusse eller ikke at plusse. Og det er en
Jeg forsøger generelt at være meget åben omkring ikke at ville have børn. Det er en beslutning, der ikke rigtigt var en beslutning, for jeg har aldrig haft lysten. For mig er det lige så et naturligt valg, som det modsatte er for andre. Men det betyder også, at jeg tilhører mindretallet, fordi jeg er fyldt 30 og stadig aldrig har skubbet en baby ud af vagina. Og hånden på hjertet,
Jeg har haft et meget ambivalent forhold til Instagram i al den tid, det har eksisteret. En del af mig er overbevist om, at det oprigtigt kommer af en bekymring omkring det problematiske i at fremstille sit liv gennem urealistiske pænhedsfiltre og den effekt, det har på især unge mennesker, men også granvoksne kvinder som mig selv. En anden del af mig er stensikker på, at jeg bare er