Ting, jeg ikke gider læse om mere…

Jeg kan tilsyneladende lave lister om alt. Sikke en vidunderlig gave at have fået. Hvem gider også kurere kræft eller sådan noget?

1. Den der Topshop-kjole, som alle – inklusiv mig selv – elsker. Den er alligevel er udsolgt. Ingen grund til at torturere mig mere. 2. Smykker fra Jane Kønig. 3. Valentinsdag. (Ikke et blog-problem så meget som et generelt problem.) 4. Doping. (Ditto.) De er allesammen dopede, det er bedre bare at acceptere det. (Indsæt selv Rolf er ren-joke.) 5. Copenhagen Fashion Week. I hvert fald de håbløst uoriginale indlæg af slagsen. 6. Fantastiske vintagekøb. (Eller, det vil sige, det gider jeg egentlig godt, jeg bliver bare så skrækkeligt jaloux og bitter, fordi jeg ikke kan købe en magen til.) 7. Solferier. Fuck jer. Bare fuck jer. 8. Rihanna. Hun er ikke bare overvurderet musikalsk, hun er også frejdigt gået tilbage til sin voldelige ekskæreste på trods af millioner af menneskers støtte, da han tæskede hende sidst. Arh, at være et godt forbillede. 9. Kæmpestore, klodsede plateau-sko. Måske er det, fordi jeg gik all in, da Buffalo-skoene første gang gjorde sit indtog, men jeg kan ikke finde selv den mindste detalje, der er charmerende ved denne type fodtøj. Man kunne lige så godt snøre miniature-tanks fast på sine fødder. 10. Close-up billeder af virkelig dårlige manicurer. Og let’s face it: Der er rigtig, rigtig mange manicurer, som ser rigtig fine ud på afstand, men bliver meget lidt kønne, så snart macro-funktionen aktiveres. Også grunden til, at mængden af neglebilleder herinde af faldet. Det gjorde mig pissedeprimeret at se de lidet kønne detaljer ved mit håndværk. (Hø hø, håndværk… Fik I den?) Hvad er I trætte af? Læs mere

Repost: Om modeugen og min manglende vigtighed

Det her er en repost fra august sidste år, men jeg kan mærke de samme følelser komme snigende. Man skulle ellers tro, jeg havde accepteret situationen nu, no?

Den første følelse er glæde. Åh, så meget glæde over at endnu en modeuge er over os, og at jeg denne gang har en blog, er en person af vigtighed, skal ind at drikke gratis champagne

Læs mere

Reprimande

(Billedet er en joke, okay? Reality-drama og alt det der.)

Først og fremmest vil jeg lige sige, at jeg vælger at tro på, at jeg er nødt til at skrive dette indlæg, fordi I er sådan nogle søde læsere, der altid har min ryg, og ikke fordi I er en bunke drama queens. 😉

Sagen er den, at jeg åbenbart ikke er så snu, som jeg har troet,

Læs mere

Om Maria Black og uacceptabel kundeservice

Klokken er lidt over fire, og takket være en tre timers morfar i eftermiddag kan jeg ikke sove. Som sædvanlig medfører det gerne en gang surfing rund omkring på Bloglovin, og det var her, jeg faldt over et indlæg, der på ingen måde sætter Maria Black i et godt lys.

Hvis I ikke gider læse indlægget, handler det kort om, at søde Pernille fik en ring i julegave, og allerede første gang hun

Læs mere

Golden Globes ifølge Miriam

Jeg knuselsker red carpet events. Og jeg knuselsker endnu mere at pege fingre af stjerner, der har ramt gevaldigt ved siden af min egen, personlige galla-æstetik eller falde i svime over dem, der har gjort det helt  rigtigt. Kald mig bare Joan Rivers… Dog stadig med eget ansigt.

For et par dage siden var der Golden Globe Awards, og da jeg til sidst blev træt af, at jeg var

Læs mere

High five!

Blogger-brokke-indlægget er katapulteret direkte ind på en 5.-plads over all time mest læste indlæg, og flere og flere spæder til med rådne bloggertendenser i kommentarfeltet. (Adskillige af jer påpeger det rockerirriterende “sneak peek”-koncept, som soleklart er tegn på en doven bloggers forsøg på at generere mere trafik. Vel spottet, den have jeg overset.) Hold kæft, hvor er I lækre, og hold kæft, hvor er det dejligt, at I altid er med på en brokker i stedet for at holde jer på positivitetens smalle sti, og slå mig i hovedet med en grydeske for at falde udenfor. Det er okay at være en sur kælling ind imellem! Sgu. //Miriam, out. Læs mere

90-års fødselsdagen

Jeg mente i dag, at jeg var frisk nok til at komme lidt ud. Min mave råber stadig af mig, men lægens gode narko får den til at dæmpe sig lidt. Jeg tog derfor min lille moder under armen og drog mod et par af de lokale genbrugsbutikker.

Første clue om, at det måske var lige optimistisk nok en udflugt, kom, da jeg fik ondt i armene af at bladre jakker,

Læs mere