Jeg hører igen og igen fra folk, der er velsignet med en sund og rask hjerne, at det kan være svært at begribe, hvordan det helt præcist opleves at have en psykisk sygdom. Og det kan jeg godt forstå. Og jeg sætter inderligt pris på dem, der konstant forsøger at udvide deres horisont. Jeg har en teori om, at en lignende manglende forståelse ligger til grund for den stadig udbredte “man
1. Fredag eftermiddag var jeg lige nået i bund i indbakken og skulle til at lukke computeren. Mellem 15.45 og 16.00 fik jeg syv nye mails. Var tydeligvis ikke den eneste, der havde ambitioner om at blive færdig med den del til weekenden.
2. Der er kommet et hak i skærmen på min telefon, og det er ikke andet end kosmetisk, men jeg bliver irrationelt irriteret, hver gang min finger mærker
Endnu en rød løber og selvfølgelig endnu en omgang af mine tanker, hvor jeg som altid lægger ud med mine to favoritter. Jeg ved helt ærligt ikke, hvad Fran Drescher lavede til Grammy-uddelingen, men jeg har forgudet hende, siden jeg var barn, og hun ser smoking ud i den her kjole! Jeg er ikke voldsomt fan af Taylor Swifts øreringe, men resten spiller 100%!
Vi snakker stadig den dag
1. For knap fire måneder siden købte jeg et par Hogwarts-bukser i en Walmart i USA. De er allerede gået i syningen. Så kan jeg lære ikke at købe tøj i Walmart.
2. Netflix var sådan: “Hey, du skal se “From Scratch”! Den er lige din smag, den vil du elske.” Jeg troede, det var en feel-good romantisk historie. I stedet tudede jeg mig selv halvt ihjel.
3. Ville lægge
Jeg ved godt, det ikke er konstruktivt at hade. Jeg er bare ligeglad. 😀
1) At snuble over en flise, der stikker to millimeter længere op end de andre, så man er ved at ryge på røven og oven i købet ligner en idiot, der aldrig har lært at gå ordentligt.
2) Ost med kommen. Elsker ost. Hader kommen.
3) Når man tager i et bestemt supermarked, fordi de har en bestemt ting på tilbud, og den
Det er lidt sjovt, som alder fylder i takt med, at man bliver ældre. Der er under tre måneder, til jeg fylder 37. 40 føles tæt på, og 40 føles farligt. Gammelt. Når jeg rammer 40, vil jeg næppe føle mig gammel, 40 vil bare føles som the new normal. Eller det antager jeg i hvert fald, fordi jeg havde det på samme måde med 30 og 35, og det var det, der skete der.
Jeg ved ikke, hvorfor
1. Ventede på et opkald fra en person, hvis nummer jeg ikke havde, så da min telefon ringede med et ukendt nummer, tog jeg den. Det var en telefonsælger.
2. Når man igen smadrer sin lilletå ind i et bordben og tager sig selv i at halvråbe: “Hvorfor skal du altid være fucking i vejen?!” af bordet.
3. Der er sådan et fancy bageri, der har en fastelavnsbolle, jeg virkelig gerne
For nogle uger siden skrev jeg et af de der blogindlæg, der kommer rigtig tæt på. Det tog lidt tid at få følelserne ned på papir. Få formuleringerne præcise. Jeg nørklede en del med det, fordi det var sårbart. Og da det var færdigt, og jeg var tilfreds, læste jeg det igennem en sidste gang, og så blev det flyttet over i kladdemappen.
Jeg havde ikke planer om at udgive det. Og det
1. Der er mange ting, jeg ikke var forberedt på ved at blive ældre, men havde i særdeleshed ikke forventet man kunne døje med nærmest ikke at kunne løfte sin ene arm i tre dage, fordi man har sovet lidt mærkeligt en nat.
2. Når man har spist noget med tomatsauce til aftensmad og først finder ud af, at man har tomatsauce i halvdelen af ansigtet seks timer senere, når man skal til at
Jeg har aldrig forstået, hvorfor alle prisuddelingerne ligger lige i røven af hinanden, men sådan er det åbenbart bare, og derfor får I her året andet rød løber-indlæg. Mine favoritter var Phoebe Dynevor – dels fordi jeg elsker sarte, feminine kjoler, og dels fordi sarte, feminine kjoler også minder mig om Bridgerton, som vi gerne snart vil have næste sæson af, tak. Og så