I forgårs på Instagram snakkede jeg lidt om, at jeg ikke rigtigt oplever at blive irritabel eller sur, når jeg har PMS. Min PMS går i stedet i selvværdet, så jeg går og føler mig som et råddent menneske, der ikke kan finde ud af noget, og som ingen i øvrigt kan lide, for sådan har folk det gerne med rådne mennesker. Det gode er, at jeg ved, de følelser forsvinder igen relativt
Humlen ved at blive voksen er, at man lige pludselig ikke har så meget tid, som man havde, da man var barn. Det vil sige, hvis vi stiller det firkantet op, har man selvfølgelig præcis samme mængde tid, man har bare også markant flere ting i sit liv at skulle fylde den tid op med. Mest kedelige praktiske ting, man ikke havde så mange af, da man var barn.
Pludselig bliver ens egentlige fritid
Jeg så et meme forleden, der handlede om vejret i Danmark. Om hvordan man på den her årstid altid bliver snydt til at tro, at nu bliver det godt vejr, og så får vi altid en omgang vinter mere. Og hvordan det er svært at vænne sig til, hvis man er tilflytter fra et andet (varmere) land.
Så kom jeg til at tænke på, hvad jeg mon ville tænke om Danmark, hvis jeg ikke var født og opvokset
Det er lidt sjovt, som alder fylder i takt med, at man bliver ældre. Der er under tre måneder, til jeg fylder 37. 40 føles tæt på, og 40 føles farligt. Gammelt. Når jeg rammer 40, vil jeg næppe føle mig gammel, 40 vil bare føles som the new normal. Eller det antager jeg i hvert fald, fordi jeg havde det på samme måde med 30 og 35, og det var det, der skete der.
Jeg ved ikke, hvorfor
Foto: Emily Spiro
Jeg har ikke ejet et tv i efterhånden en del år. Det er ikke noget, jeg siger for at være hellig eller selvfed, for guderne skal vide, at jeg stadig formår at køre en solid mængde skærm ind, det er mere for at sige, at jeg har meget lidt adgang til flow-tv. Det er slet ikke noget, der rigtigt eksisterer i mit liv. Bortset fra når jeg besøger mine forældre. Og især
Der er mange ting i verden, jeg er god til. Det må man ikke sige i Jante-land, men det er altså sandt. Jeg er god til at bruge den præcist rigtige mængde ost, når jeg laver pizza. Jeg er god til at sætte komma. Jeg er god til at huske sangtekster. Jeg er god til at købe julegaver, der ikke var på ønskesedlen, men som gør folk glade. Jeg er god til at holde på en hemmelighed. Alle
Mit lejlighedskompleks blev i sin tid bygget som luksuslejligheder. Det er derfor, jeg fx har to altaner og et badeværelse af en helt anstændig størrelse efter københavnerstandarter. Byggeåret var dog 1937, så selvom det virkelig er luksus at have en elevator i opgangen, så er den også en lille smule klaustrofobisk, og jeg tager som regel trappen, fordi det på en eller anden måde
Tænker I ind imellem over, hvordan jeres barndoms-jeg ville have det med jeres voksen-jeg? Jeg kan huske som barn nogle gange at have kigget på visse voksne og tænkt: “Sådan der bliver jeg aldrig!” Og altså, selvom Lille-Miriam helt sikkert ville have optur over, at vi stadig ser Disney-film med stor fornøjelse, spiser ostehaps og har en kat, så er der helt sikkert
Da jeg startede på universitetet, var mængden af fyre ikke ligefrem imponerende. Fordi humaniora. Der var måske en enkelt gut for hver femte pige. Men der var den her ene fyr på et af holdene, som vi kiggede lidt ekstra efter. Han var sød og charmerende og meget pæn med sine Mads Mikkelsen-kindben. Lad os kalde ham Marcus. Marcus kom hurtigt til at gå under det meget originale kælenavn
Såeh, jeg havde lagt mig nogle planer. Der var gode intentioner. Det er der altid. Heldigvis er jeg ikke typen, der slår mig selv i hovedet, hvis jeg ikke kommer i mål, for det gør jeg sjældent. Men jeg er da kommet et stykke, og lidt har også ret. Og man kan argumentere for, at jeg nåede de fleste af de vigtigste ting; det være sig naturligvis dem, der inkluderer noget med mad.
Resultaterne