Jeg så på et tidspunkt et klip med Keanu Reeves, der udtalte noget i stil med, at noget af det rareste ved at blive voksen er, at man ikke længere går ind i alle mulige unødvendige konflikter med andre (fremmede) mennesker. Man gider simpelthen ikke.
Ind imellem får jeg skudt i skoene, at jeg har mistet min kant, har solgt ud, ikke tør råbe op mere. Og det er på sin vis rigtigt, hvis
1. Jeg farvede mit hår i denne uge og syntes egentlig, jeg var okay forberedt på, hvad det ville indebære. Indtil jeg så mit badekar efterfølgende, der lidt lignede en mordscene fra en film.
2. Så på Instagram, at Dronningen var på besøg i landsholdets træningslejr, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, at jeg 100% ville komme til at sige “du” til hende, hvis jeg nogensinde
Jeg oplever, at forældre altid går ret meget op i deres børns “førster”. Første gang de smiler, første gang de spiser fast føde, første gang de går. Hvilket giver glimrende mening, for det må være fascinerende at følge med i, hvordan de små væsener udvikler sig. Som tiden går, lader det dog til, at mængden af interessante førster daler. Til at starte med langsomt
1. Jeg bryder mig virkelig lidt om at vaske tøj, og det hjælper ikke på sagen, når man skvatter på vej ned ad trappen med en propfuld vasketøjskurv i favnen. Heldigvis var det kun min venstre balle og min stolthed, der blev såret.
2. Er pt ved systematisk at arbejde mig igennem min fryser for at få spist alt, der ikke er is, så der kan blive plads til mere is. #sommerklar
3. Forleden
1. Lærer jeg at pifte? Ikke fordi jeg øver mig eller noget, men det kunne jeg jo begynde på, hvis der var håb om succes i fremtiden.
2. Kommer Ben & Jerry’s Salted Caramel Core til Danmark på et tidspunkt, eller skal jeg opgive håbet allerede nu?
3. Genlaver de Harry Potter-filmene i fremtiden, og er Peeves i så fald med?
I dagens indlæg kommer jeg blandt andet ind på suicidale tanker, så hvis du er et lortested oven i hovedet, så overvej lige, om det er nu, du skal læse det. <3
Jeg var i terapi forleden og havde i den forbindelse en snak med min terapeut om nogle tanker, jeg egentlig har gjort mig i årevis, men som har fyldt lidt ekstra på det sidste. Det handler om, hvor dårlige vi som mennesker
1. Jeg har en sart lyserød faux russkinds-trenchcoat, som jeg er utroligt glad for. Jeg ville bare virkelig ønske, jeg kunne have den på ud én gang uden at sætte mig i et eller andet, der resulterede i en plet midt på røven.
2. Kunne ikke finde min osteskærer. Altså, den var pist væk. Så tog jeg osten ud af køleskabet og fandt ud af, at jeg havde lagt osteskæreren ind til den, hvilket
Annonce for Cocopanda
Jeg er ikke som sådan modstander af begrebet “kvalitet frem for kvantitet”. Der er bare det ved det, at det godt kan komme til at lugte lidt af “dyrt er altid bedre”, og at jeg ikke nødvendigvis synes, det er tilfældet. Jeg mener, jeg er indforstået med, at man nok ikke får den bedste sushi-oplevelse i verden, hvis man samler en bakke op i køledisken
1. I adskillige uger har der nu hængt en seddel på døren ud til min gård, hvor der står, at der er nedstyrtningsfare foran min naboopgang, hvilket forleden fik mig til at gå hen til affaldsskuret med mit medbragte sammenfoldede pap på hovedet, som om det måtte gøre det ud for en beskyttelseshjelm af en art.
2. Bacon er faktisk ikke noget, jeg sådan jævnligt køber, men efter at have
Såeh, konceptet er som følger: Her er fire film, jeg har set. Der er ingen af dem, der er kæmpe Hollywood-film, og ingen af dem vidste jeg en fis om, før jeg satte dem på. Det er helt ærligt min yndlingsmåde at se film på, for så er der ingen forventninger, der skal indfris. Ingen af disse film er store mesterværker, men de er ideelle til at sætte på en aften, hvor man ikke ved,