Da jeg startede med at blogge, var der ikke noget, der hed influencere, og der var slet ikke nogen, der levede af at være det, så derfor var det aldrig rigtigt en tanke, at det kunne blive en ting for mig. Det var noget, der kom snigende, og da jeg blev færdig på universitetet, og valget stod mellem at prøve at gå fuld tid med bloggen eller at få mig et arbejde relevant for min uddannelse
1. Der er halvanden måneds tid til, at jeg fylder år. Det har jeg det muligvis en lille smule stramt med, og det hjalp bestemt ikke på sagen, da jeg forleden drømte, at jeg i stedet for at fylde 36 sprang direkte til 40.
2. Når man lige har givet sit ansigt en gang face mist og tager sprayen med leave in conditioner frem og i stedet for at sprøjte den i sit hår distræt lige fyrer den
Annonce for Cocopanda
Det er blevet en slags balance, der er svær. Hvornår man må lave om på sig selv, og hvornår man skal elske sig selv, som man er. Nu bruger jeg selvfølgelig “må” lidt løst, for naturligvis er der ikke andre end en selv, der skal bestemme det. Men jeg synes, debatten er interessant, fordi den jo er opstået i kølvandet på en mode- og skønhedsindustri,
Hallelujah! De røde løbere er tilbage! I nat var der SAG Awards, og som altid får I mit bud på de to bedste kjoler og derudover en række af de outfits, jeg af den ene eller anden grund har fundet ekstra bemærkelsesværdige…
Mine favoritter i år er Selena Gomez, men med pufærmer OG velour har hun også samlet to af mine allerstørste modemæssige svagheder, så hun gav mig ikke
1. Jeg kan mægtig godt lide påskeliljer. Uheldigvis er de giftige for katte, så når jeg har købt nogle, sætter jeg dem altid højt op på en reol om natten, eller når Herbert skal være alene – for en sikkerheds skyld. Det resulterede i, at jeg i går opdagede en vase med en buket virkelig visne blomster, som jeg havde glemt alt om.
2. Når man fucker så meget op, når man skal
På de dage hvor jeg vågner til en verden, der er gået i sort, får jeg altid et stærkt behov for en passiv modreaktion. Jeg kaster mig over videoer af hundehvalpe og Candy Crush og jagten på den næste gode pastaret. Privilegiet til at kunne gøre det – distrahere mig selv – er enormt. Man kan ikke distrahere sig selv, hvis ens land netop er blevet invaderet. Der er noget skamfuldt,
…At Anna og Lotte jo i virkeligheden er sygt creepy dukker?
…Mængden af mavebluser i butikkerne. Og gad vide, om de laver så mange, fordi det er en smart måde at spare materiale på, eller om der reelt er så stort et marked for dem?
…Hvor klamt konceptet leverpostej må være for folk, der lige er flyttet til Danmark?
…At der er tre stavelser, når man udtaler “W”,
1. Kæden til proppen i min køkkenvask er knækket. Jeg ved ikke, hvordan det skete, og jeg havde af en eller anden grund slet ikke overvejet, at det var en ting, der kunne ske. Hvor køber man sådan en henne? Silvan?
2. Der er ikke meget ved vinter-OL, jeg har en interesse i at se, men kunstskøjteløb er en af dem. Hvert fjerde år googler jeg lystigt forskellen på en axel, tå-loop og
Nu bruger jeg lige Tinder som en paraplyterm for dating-apps og deslige, dels fordi det er nemmere, og dels fordi jeg er en sucker for allitteration.
Mit datingliv er meget on/off. Mest off, hvis vi skal være ærlige. For det er hårdt at date. Det er svært at lære nye mennesker at kende, når ens hjerte er på spil. Hvor meget man skal give af sig selv og i hvilket tempo. Og når man får
1. I onsdag spottede jeg et stykke tape i en ikke super beskeden størrelse på et billede i min stue. Sådan midt på glasset. Det har helt sikkert været brugt til at hænge noget op, og så har jeg glemt det igen, men hvad? Det må være flere måneder siden!
2. Når man under opvasken er ved at tørre en skål af, og den glider, men man halvgriber den kun for at tabe den igen, og det lykkedes