Der er mere end én god grund til at vælge sine samarbejdspartnere med omhu

Da jeg startede med at blogge, var der ikke noget, der hed influencere, og der var slet ikke nogen, der levede af at være det, så derfor var det aldrig rigtigt en tanke, at det kunne blive en ting for mig. Det var noget, der kom snigende, og da jeg blev færdig på universitetet, og valget stod mellem at prøve at gå fuld tid med bloggen eller at få mig et arbejde relevant for min uddannelse og i kraft af det nok være nødt til at droppe bloggen. Det var en nem beslutning.

For at være ærlig anede jeg meget lidt om business-siden af at blogge professionelt (som det vel hedder, hvis man tjener penge), og fordi branchen kun lige var ved at blive etableret, måtte vi allesammen prøve os lidt frem. Hurtigt blev det meget tydeligt, hvor vigtig troværdig var (og er). Hvis man skal sælge shit, hvilket vi jo som regel skal, så er det altafgørende, at ens læsere har en eller anden form for tillid til, at man selvfølgelig kun promoverer ting, man oprigtigt selv er fan af. Det betyder, at man skal være sikker på, at en virksomhed er legit, og at deres produkter er legit. I nogle tilfælde er det let. Der er ikke særlig stor frygt for, at L’Oreal pludselig stjæler dine kortoplysninger eller fylder noget forbudt i din mascara. Men nogle gange er det også fedt at samarbejde med mindre virksomheder, der gerne vil vækste, og der kan være lidt mere hjemmearbejde. Det ville være løgn at sige, at der ikke er nogen, der har brændt nallerne på det. Jeg har selv været tæt på nogle gange. Fx en gang hvor jeg var i dialog med en relativt nystartet dansk virksomhed, hvor alting virkede fuldstændig efter bogen, men min mavefornemmelse var af en eller anden grund off. Jeg endte med at takke nej, og et par uger efter kom forbrugerombudsmanden efter dem, fordi deres produkter ikke rent faktisk kunne præstere de ting, de lovede.

I lang tid havde jeg så meget fokus på, om jeg kunne stå inde for et produkt/brand, at jeg ikke overvejede, at en virksomhed godt kan være legit uden at være nice. Man kan godt lave/sælge virkelig fantastiske produkter, der lever op til alt, hvad de lover, og stadig være nogle røvhuller. Og I guder, hvor måtte jeg lære det på den hårde måde.

Jeg har oplevet virksomheder, der direkte har spurgt, om vi kunne lave vores samarbejde, uden jeg markerede det som reklame (og efterfølgende været vidne til andre, der øjensynligt havde sagt ja til den del). Jeg har oplevet virksomheder, der er blevet vildt fornærmede over, at jeg ville have rigtig løn for mit arbejde, når jeg burde se det som en belønning i sig selv, at de vil samarbejde med mig. Jeg har oplevet helt absurd mange virksomheder, der vil betale mig i produkter og selv synes, det er verdens bedste deal, selv når jeg forklarer dem, at jeg ville skulle betale skat af de produkter, og det derfor ville koste mig penge at reklamere for dem. Der har været virksomheder, der efter en aftale er fastlagt, pludselig ville have mere gratis indhold oveni. Og selvfølgelig virksomheder, der er nedladende, flabede, arrogante, upålidelige og bare helt overordnet har været skyld i, at et samarbejde er endt virkelig surt.

Nogle gange finder man for sent ud af, at en virksomhed er træls. Og det frustrerende er, at man ikke rigtigt kan tale højt om det, fordi det selvfølgelig ikke bliver set som super professionelt. Jeg kan godt nogle gange tænke over, om I nogle gange tænker over, at en ting/et brand/en butik jeg før i tiden har talt varmt om, pludselig aldrig bliver nævnt mere. For det kan der selvfølgelig være mange grunde til. Måske er det ren tilfældighed, at det ikke lige er blevet nævnt, måske har jeg fundet noget bedre, måske har jeg naturligt mistet interessen. Men enkelte gange handler det helt sikkert om, at menneskerne bag har behandlet mig rigtig grimt, og derfor har de været skyld i, at min kærlighed til deres brand lige så stille lagde sig til at dø. Også selvom brandet i princippet ikke har ændret sig.

Jeg tænker jo nok egentlig, der er mange brancher, hvor man kan have lidt nederen kunder/samarbejdspartnere, så det er ikke, fordi jeg føler mig speciel på det område, men det er alligevel en af de ting, der kom lidt bag på mig i livet som selvstændig. Det er heldigvis blevet markant bedre i takt med, at branchen er blevet mere etableret. Ikke så meget fordi der ikke længere findes nedtursvirksomheder, men fordi vi er blevet bedre til at sparre (og sladre) internt blandt kollegaer og derfor kan gøre gavn af hinandens erfaringer.

Dermed ikke sagt at min indre svinehund ikke stadig kan have lyst til at hænge nogle af de værste ud ind imellem. Nogle gange er det træls at skulle være professionel. 😀

Comments (30)

  • Jeg blev helt forarget over Roccamores reklame. De havde al mulighed for at gøre noget godt og blive hørt. Og det faldt ikke bare til jorden. Det dykkede ned i undergrunden…

    • Jeg er ikke heeeelt sikker på, hvordan deres nye kampagne hænger sammen med mit indlæg – udover at vi samarbejdede engang for en håndfuld år siden – men jeg er ellers enig. Den ramte meget langt fra, hvor de sigtede efter.

      • Mente bare, at man virker som en god virksomhed, indtil man ikke er det alligevel 🙈

        Jeg vil også gerne høre sladderen som nedenstående skriver😅

        • Jeg synes bestemt, Roccamore har lavet et kæmpe fejltrin med den kampagne, men jeg tænker ikke, det nødvendigvis gør dem til en dårlig virksomhed. 😀

          • Nina (en anden Nina)

            Altså hvilken kampagne og hvor er den skudt ved siden af?

            Kh totalt uvidende og nysgerrige?!?

          • Du kan finde den på deres Instagram. Det er en kampagne, hvor de har sat fire kendte mænd i høje hæle – idéen er noget med at respektere høje hæle i bestyrelseslokalerne. Men de valgte mænd har ikke en god kønsfordeling i deres bestyrelse, og det virker også ret tonedøvt at heppe på kvinder ved at sætte mænd i fokus. Så de har fået en del smæk for den. Se fx Herlige Svends opslag.

  • Jeg ved jo godt, at du er for professionel til at nævne navne, men jeg trykkede og læste, i håbet om at læse noget sladder alligevel 😁

    • Ingen sladder, desværre. Det var bare for at dele lidt om, hvad det også vil sige at have et arbejde som mit – eller at være selvstændig for mange i det hele taget. 🙂

  • Jeg synes bare du skal sende firmanavnene ind som hemmeligheder. Vi andre ved jo ikke, at du er afsenderen.

  • Altså, jeg ved at der er en mega cool dame her i blogger/instaland som har sådan en smart ting hvor man anonymt kan sende hemmeligheder ind. Så jeg tænker du kan komme af med noget af det der. Det er helt anonymt! 😄

    • Hahah, jaeh, jeg er bange for, at det at hænge nogen ud går imod de retningslinjer, hun har sat op. 😀

  • Jeg ville også gerne vide hvilke firmaer det drejer sig om. Og ja, en del af det er selvfølgelig en og skær nysgerrighed, men også fordi jeg egentlig gerne vil kunne fravælge dem, der ikke opfører sig ordentligt. Så vil jeg da langt hellere støtte dem der behandler samarbejdspartnere ordentligt.
    Men jeg forstår 100% dit valg om ikke at nævne navne.

    • Det kan jeg godt forstå. Men jeg tænker også, man skal være varsom, fordi mange af de virksomheder med garanti sidder med en helt anden oplevelse af situationen, end jeg gør. Det er svært at være objektiv i mange af de tilfælde.

  • Jeg er vild med den her type indlæg hvor vi bliver taget lidt med i dine tanker bag det hele – fedt!
    Har læst med hos andre med lignende pointer/oplevelser, som også vælger the high road som dig og ikke hænger firmaerne ud. På den ene side er jeg fuld af forståelse for den tilgang og på den anden side ville jeg faktisk ønske at der ville være nogen (ja det ville nok være fedest at slå sig sammen), som outede de firmaer/typer. De lukrerer så voldsomt på hele branchen og så er det mindste de kan gøre sgu da at opføre sig ordentligt. Nu kommer der lidt en langt ude sammenligning, men det er som om at vi jo selvfølgelig ikke snakker højt om eller nævner navne på alle de mand i forskellige brancher der har opført sig svinsk overfor kvinder og samtidig er det de kvinder der har været udsat for shit der tager alle skudene…
    Dette er ikke en kritik af din strategi – får nok bare talt mig varm og harm!

    • Jeg kan godt se, hvor du vil hen med din sammenligning, og på mange måder er jeg enig. Omvendt situationen jo en noget anden, fordi min karriere ikke har været på spil, ligesom jeg ikke kan tage den internt ved fx at gå til HR. I de situationer bliver konflikten jo personlig på en helt anden og mere ubehagelig måde, som jeg heldigvis er forskånet fra. Og langt hen ad vejen er de fleste trælse oplevelser slet ikke så alvorlige. En del af det handler helt bestemt også om, hvor ny branchen er, og at mange virksomheder ikke var eller er nået dertil, hvor de respekterer det, jeg laver, som et reelt arbejde.

    • Der er med garanti mange, men som sagt kan det være af en million årsager. Engang var jeg fx virkelig vild med Vichy, men dem bruger jeg ikke rigtigt længere, og de har aldrig gjort mig det fjerneste. 🙂

  • Jeg tænker faktisk over det med flere brands og flere bloggere. For et par år siden reklamerede alle for swizz somthing. Hudpleje med cremer, derma roller, masker og jeg skam komme efter dig. Der var nogme bloggere der heftigt reklamere og heftigt reklameder for de her produkter. Jeg undre mig ovef det firma aldig er i nogle blogs længere. Var detegentlig etdårligt produkt, eller betler de ikke nok, ellerer de bare træls at arbejde med. Ligegyldig hvad. Synes jeg det er spøjst.

    Og det må være virkelig træls at ens arbejdsbetingelser er som de er. For man kan jo ikke så gost hæ ge nogen ud. For hvem gider så samarbejde med en mere…

    • Der er flere aspekter i det. For det første er der selvfølgelig med garanti mennesker i branchen, der ikke er så kritiske med, hvad de reklamerer for, så længe pengene er gode. Men en anden ting er, at når man har haft et samarbejde med nogen, så vil al omtale af dem i en rum tid efter også skulle markeres som reklame – også selvom man intet har med dem at gøre rent professionelt længere. Jeg har en profil, hvor jeg prioriterer ikke at lave alt for meget reklame, og derfor kan jeg godt finde på at sløjfe fx en story, jeg ellers kunne have lyst til at lave af egen fri vilje og lyst, fordi den ville skulle reklamemarkeres, hvilket selvfølgelig tæller som reklame i følgernes øjne og derfor kommer til at fylde i den reklamekvote, jeg har sat for mig selv. Det er på mange måder lidt åndssvagt…

  • Min kommentar handler lidt om noget andet men som fylder meget i min hverdag. Nemlig forskellen mellem at sladre og fortælle. Jeg møder så mange unge der ikke vil/tør sige når de er blevet behandlet dårlig af nogen eller har en viden om at andre er blevet behandlet dårligt fx. For de vil ikke sladre. Det har derfor stor betydning, hvilke ord vi anvender da rigtig mange ikke har lyst til at være sådan én der sladre men kan vi få tydelig gjort forskellen på at sladre og fortælle så tør flere måske række hånden ud og bede om hjælp til sig selv eller andre ved fx at fortælle hvad der er sket..

    Oftes så fortæller vi jo om én oplevelse eller deler en viden for at beskytte eller hjælpe vedkommende, os selv eller andre. At sladre er når vi vil skade andre eller kun gør det for egen vendings skyld mm.

    Nu ved jeg ikke hvad og hvordan du taler med dine kollegaer om jeres samarbejdspartnere men det lyder mere som at I fortæller hinanden for at hjælpe end at I sladre. Jeg har stor respekt for at du har valgt ikke at dele navne på samarbejdspartnere her. For hvad skulle det egentlig hjælpe os med? Vi skal ikke indgå et samarbejde med dem. Selvfølgelig som en anden skriver er det rart at støtte op om de virksomheder der behandler dig ordentligt. Men det kan vi jo allerede gøre ved at støtte de kampagner du har nu og så håbe på de ikke viser sig at være nogle røvhuller senere 😊

    Jeg håber min kommentarer kan være med til at sætte fokus på forskellen ved at sladre og fortælle

    • Jeg forstår, hvad du mener, og jeg er ganske enig, men det er ikke det ord, jeg har haft i tankerne, da jeg skrev den sætning. Jeg mener ikke sladre, som i når man går til læreren og sladrer om nogen, der gør noget, de ikke må. Jeg mener sladre som i verbumsformen af ordet sladder. 🙂

  • Tak for din blog! Alle indlæg bliver læst med stor fornøjelse. 🙂

    Nå, men jeg kan godt forstå, at man kan have lysten til at afsløre de brodne kar. Især når man som dig virker til at være meget reel og ordentligt i jeres branche.

    Der er en anden ting som jeg som forbruger finder ugennemsigtigt når vi taler markedsføring via influencere. Hvis nu influencer-Bente reklamerer for en creme, og forbruger-Karen har en dårlig oplevelse med den creme – så vil Karen ofte ikke kunne lide at kritisere cremen på Bentes reklame-instagram-post, da hun føler, at hun ødelægger det for Bentes forretning. Og på den måde får jeg som forbruger kun af vide hvor fantastisk cremen er, og den kritiske vinkel bliver forbrugerne “bange” for at debattere. Hvis cremen så tilmed er produceret af en influencer – så bliver det endnu mere følsomt og svært. Giver det mening?

    • Nu deler jeg måske en upopulær holdning, men jeg tror heller ikke, jeg forstår Karens behov for at dele sin negative holdning til cremen på Bentes profil. Bentes formål er jo at dele sin egen oplevelse på sin egen profil. Med mindre man har en fornemmelse af, at Bente lyver om sin oplevelse, eller man føler, ens oplevelse var så negativ, at det er nødvendigt for alle andre at høre om den på en platform, der ikke er ens egen. En anbefaling kræver vel ikke nødvendigvis en modanbefaling, fordi en anden person ikke er enig i den anbefaling? Altså igen, med mindre ens oplevelse har været så grel, at man synes, det bliver problematisk, og i det tilfælde ville jeg helt sikkert tage fat i Bente direkte, så hun er obs på det. Den anden side af sagen bliver også, som du nævner, at det indirekte kan virke, som om man får anklaget Bente for at lyve. Overordnet set er det på mange måder lidt ligesom, når jeg fx anbefaler en snack, som jeg lige har opdaget og godt kan lide, og det pludselig vælter ind i min indbakke med beskeder fra folk, der lyder noget i stil med “ad, jeg synes, den smager mega ulækkert.” Okay, tak. 😀 Jeg ville bare gerne dele noget, jeg personligt syntes var lækkert. Jeg kan 100% godt se, hvorfor du synes, det bliver unuanceret, men jeg tænker umiddelbart, jeg tror, at markedsføring ikke er designet til at være nuanceret. Det er en branche skabt til at sælge shit. Det er jo straight up annoncer, vi poster. Og når jeg fx laver en annonce for en røvhamrende dyr collagen fra Algenist, så håber jeg, folk ved, at jeg ægte, oprigtigt synes, den er the fucking shit – men jeg kan ikke vide eller garantere, at de vil have samme oplevelse som mig. 🙂

      • Kan sagtens forstå hvad dig. Og mange bemærkninger er også ubrugelige – som den du nævner!

        Et eksempel som jeg godt kunne tænke var ok at læse erfaringer på (inder et instagram-post):
        Når jeg ser en influencer reklamere for kollagenpulver, bliver jeg solgt til stanglakrids af hendes reklame, og kunne derfor godt tænke mig at læse erfaringer, men følgere har ikke lyst til at skrive, hvis det ikke virker for dem. Så ved jeg godt, at jeg kan lave lidt research selv, men kunne være fedt at det var ok at erfaringsudveksle på instagram. I dette tilfælde kunne man også godt komme i tvivl om influenceren reelt selv ville bruge måske 500 kr. om måneden på produktet – selv om hun står inde for produktet og virkelig er glad for det (men sådan er alt reklame jo – det ved jeg godt).

        Er BTW aldrig i tvivl om at du er seriøst glad for de ting du anbefaler, da du jo ofte har talt om det i flere år før du får et samarbejde!

        • Jeg kan virkelig godt forstå, hvor du kommer fra. Og jeg synes, den er super tricky. Jeg synes uden tvivl, at meningsudveksling ofte kommer en masse mennesker til gode, men jeg er ikke sikker på, det er det rette sted at gøre det. Som du siger, kan den information også findes ved research via fx Trustpilot, hashtags, anmeldelser, etc. Det er ikke, fordi det som sådan er forbudt at komme med negative erfaringer – jeg tror, der er meget få influencere, der reelt gør sig i at slette den slags, men du har ret i, at det ikke er kutyme at skrive dem. Problemet er, at man jo lidt får pålagt en influencer at lægge platform til en debat, som de ikke nødvendigvis har lyst til at skulle stå for. Nogle gange kan det blive virkelig ubehageligt – fx hvis man har en kampagne for Arla, og der er en debatlysten veganer iblandt publikum. Der har jeg været engang, jeg lavede fried chicken. 😀 Og selvom influenceren ikke ville have et problem med det overhovedet, at de fint selv kan stå inde for produktet og gerne giver plads til, at andre har en anden erfaring, så sætter det dem lidt i klemme hos kunden, der jo så har betalt for et opslag, hvor nogen måske direkte siger, at de ikke kunne lide produktet. Og det er der næppe mange virksomheder, der har lyst til at betale for. Så hvor jeg sagtens kan se det fra forbrugerens synspunkt, så er jeg helt bestemt også farvet af at arbejde i branchen og dermed kunne se det fra den anden side også.

  • Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg kan ikke stole på alle bloggerne, men jeg stoler på dig, og jeg sætter også pris på, når mine venner deler deres mening om kvaliteten af ​​de ting, de har

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.