OBS: Indlægget indeholder både spoilers og snak om selvmord.
I har næppe kunnet undgå at høre om serien. “13 Reasons Why” eller “Døde piger lyver ikke”, som den hedder på dansk, er Netflix’ nye kæmpesucces baseret på romanen af samme navn. Helt kort handler den om Hannah Baker, der begår selvmord, men forinden vælger at indspille en række kassettebånd,
Vi kan lige så godt lukke ‘Gift ved første blik’-snakken i dag, og det kræver lige, at jeg svarer på ovenstående spørgsmål, som jeg har fået en del på det seneste. Faktisk får jeg det hver sæson. Og jeg har overvejet det seriøst. Jeg er ret vild med konceptet, selvom succesraten mildest talt er lidt skuffende, for jeg tror, man lærer sindssygt meget om sig selv. Desuden
Alle deltagerne funderer lidt over det der med, at beslutningen ligger lige rundt om hjørnet. DR smider en fremragende omgang diskret spændingsmusik på imens, så man rigtigt bliver utålmodig efter at få afsløret, hvor parrene står.
Jeg bliver helt glad indeni, da Allan og Pernilles flashback-klip bliver afspillet. Alene da de går ind til bryllupsfesten med hver deres dåseøl i hånden. Arhmen. Lev nu lykkeligt til jeres dages ende!
Både Nicolas og Camilla udtrykker stærkere tvivl, end jeg havde regnet med efter sidste afsnit. Næh, hov! Det er ikke tilladt at vende om nu. I skal blive sammen, jo!
Mette er stadig sindssygt meget i tvivl. Det ville overraske mig meget, hvis hun endte med et ja. Jeg får i hvert fald fornemmelsen af, at det ville være mere for ikke at såre Christian, end det ville være, fordi hun oprigtigt ville det.
Beslutningen nærmer sig, og DR opper spændingsmusikken. Så er der fandme big band! 😀
Mit hjerte begynder at banke lidt hurtigere, da præsten spørger Allan og Pernille, om de vil forblive gift. Allan kaster sig ud i en længere forklaring, indtil Pernille bryder ind med et grin og siger: “Kort sagt, vi lader os skille. Men vi lader os ikke skille fra hinanden.” Der er lutter god stemning og planer for fortsat at være i hinandens liv, og jeg bliver simpelthen så kisteglad, da Allan siger: “Hvis ikke det er happy ending, så ved jeg sgu ikke, hvad er.” JA MAND!
Eksperterne vælger at fokusere på, at de har valgt at blive i skilt i stedet for at fokusere på, at de stadig har det fantastisk sammen. Ej, lad nu vær’. Eksperimentets succes afhænger da ikke af et stykke papir. Jeg synes, det er en klar win!
Martin og Birgitte vælger kategorisk at afslutte deres forhold. Martin siger ligefrem, at han “ikke kan se matchet i det.” Det kommer ret meget bag på mig, egentlig. De har jo været enormt meget op og ned, men deres op-øjeblikke har da været nogen af de mest teenageflirtende, der har været. Nå. En win, en lose.
Christian erklærer sig all in og efterlader Mette med beslutningen om, hvorvidt de fortsat skal være gift. Hun vælger, at de skal blive skilt, men fortsætte som kærester. Christian bliver ked af, at de skal skilles, men jeg forstår hundrede procent hendes beslutning. Jeg ville også føle, det var forkert at være gift under de omstændigheder. Det er tydeligt, Mette stadig er meget i tvivl, og jeg er meget skeptisk omkring, hvorvidt de bliver sammen permanent. Men stadig – de bliver sammen indtil videre. Forsigtig win.
NICOLAS OG CAMILLA FORBLIVER GIFT!! WUHU!! Jeg dør lidt, da Camilla smiler for sig selv og siger: “Jeg sad bare og tænkte på, at han snakker meget. Det gør han.” Ser hun ikke lidt småforelsket ud? Jeg synes det. De er en mega-win! Især da de fejrer det med McDonald’s, og jeg bemærker, at Camilla spiser chili cheese tops. Chili cheese tops er the shit.
Status fire måneder senere: Birgitte er blevet forelsket (til anden side, forstås) og ser glad ud. Allan og Pernille er blevet “rigtig gode venner” – jeg håber stadig på kærlighed! Christian og Mette er gået fra hinanden, hvilket vist ikke kommer bag på nogen. De skal begge to finde en, de vil, og som vil dem. Nicolas og Camilla er blevet skilt, men dater stadig og ser virkelig glade ud. Jeg vedholder min mega-win.
Lidt en blandet landhandel resultatmæssigt. Jeg er overordnet godt tilfreds, selvom jeg stadig håber, Allan og Pernille vågner op en dag og er smaskforelskede. Jeg tror, det er for det bedste med de to par, der slet ikke holdt. Hvad tænker I?
PS: Nu hvor det er sidste afsnit vil jeg lige komme med en generel bemærkning til kommentarfeltet til disse indlæg. Det har været lidt en jungle
Parrene skal på hver deres weekendophold. Både Allan og Pernille virker til at have trukket lidt i land med, at de helt sikkert ikke skal være par. *glædesdans*
Camilla og Nicolas bliver uvenner over en kommentar om nogle vaskeklude. De skal virkelig arbejde på deres ping-pong i samtaler – der er altid en, der taber bolden og skaber akavet stemning.
Parrene får en øvelse på turen, der går ud på, at de skal give deres partner ti komplimenter. Øvelsen hedder “Det positive brusebad”. Jeg vil gerne bede om et navnskift i den forbindelse – det lyder som en virkelig sløj sexakt – men den virker ikke desto mindre ret effektiv. Flere af parrene er virkelig gode til at komme på specialskrevne komplimenter, der går ud over bare “du er egentlig ret sød.”
…Nogen skal faktisk være sød snart at give mig et positivt brusebad. Det må da være det vildeste selvtillidsboost!
Okay, jeg får rent faktisk tårer i øjnene ved Allans ord til Pernille. Hvis de ikke bliver sammen, så mister jeg fuldstændig troen på kærligheden!
Cut til Christian, der er drønfrustreret over den manglende kemi mellem ham og Mette og er bange for, at hun snart siger stop. Tak for den, DR. Nu var jeg lige så glad.
Birgitte introducerer Martin for sin datter, der bor i London og virker lidt effen omkring, hvorfor i alverden hun skal møde sin mors nye mand foran et helt kamerahold.
Vi får et indblik i Nicolas og Camilla, når de er rigtig gode sammen. De pjatter og flirter, og Nicolas giver Camilla en fotobog med billeder fra brylluppet. Da hun falder over et exceptionelt godt billede, proklamerer hun: “Ej, det er godt! Det vil jeg have op på vores væg!” Hun sagde ‘vores’! Hun sagde ‘vores’!
Christian konfronterer Mette med hendes (manglende) følelser. Det er en god snak, tror jeg, selvom jeg stadig har lyst til at ruske hende en lille smule, så hun giver manden bare lidt igen. Men jeg tror desværre, hun ender med at gå sin vej i stedet.
Nå. Et afsnit tilbage! Jeg må nok erkende, at jeg er ved at miste troen på Christian og Mette – eller nok mest Mette. Hun føler den bare ikke, og så er det jo ikke nemt. Resten af parrene har jeg dog stadig høje forventninger til. Hvis de giver op på målstregen, så kræver jeg kvajebajer! Hvad tænker folket? (Edit: HUSK NU, at vi taler om rigtige mennesker, hvoraf flere af dem
Jeg havde iført mig den der ene kjole, der er pæn, selv når man er en tre-fire kilo forbi det punkt, hvor man kigger sig i spejlet og tænker: “Wow. Jeg er godt nok blevet tyk igen, hva’?” Var derfor også iført spanx. Og Louboutin’er. (Sidstnævnte gør ikke en tyndere, men de er virkelig pæne, og så føler man sig automatisk
Allan viser Pernille rundt i Sønderborg, mens de snakker potentiel fremtid. Der lader dog til, der stadig mangler en tiltrækning mellem dem, og jeg får lyst til at oversprøjte dem med feromoner, for hold kæft, hvor er de ellers et pissesødt par!
Parrene skal flytte sammen. Martin og Birgitte har af praktiske årsager været adskilt lidt længere tid og har tilsyneladende oprigtigt savnet hinanden. Hurra!
Problemerne begynder at komme snigende for samtlige par. I sense drama.
Gert Martin Hald: “Martin og Birgittes forhold har været præget af en del op- og nedture.” …På tre dage.
Mette finder et stykke kvarts, som Christian i al hemmelighed planlægger at tage med hjem og lave en ring til hende. Det er kraftstejlme sødt. Hvorfor er der aldrig nogen, der har fået specialfremstillet en ring til mig?
Allan og Pernille har lutter positive ting at sige om hinanden, men de gør det på en virkelig aseksuel måde. Deres forhold virker udelukkende platonisk, og jeg frygter lidt, de låser hinanden fast i vennezonen. Snav, for filan!
Der lader til at være størst problemer mellem Camilla og Nicolas. Han har ellers prøvet virkelig ihærdigt, men hun har lidt ramt en krise ved at indse, at hun lægger mere vægt på udseende, end hun troede, og det virker, som om han også er begyndt at miste modet. Jeg hepper stadig ihærdigt på dem og vil gerne minde om den første sæson af Gift ved første blik i USA, hvor Jamie fik et mindre meltdown over sin mands udseende og stortudede under receptionen. I dag er de stadig gift og venter nu første barn sammen.
Parrene får besked på at skulle kigge hinanden i øjnene i fire minutter. Shit, det ville jeg ikke kunne. Det kan Birgitte heller ikke, og jeg tror måske, Martin har ret i sin teori om, at hun har klaret sig alene så længe, at hun har svært ved at lukke folk sådan rigtigt ind.
Christian og Mette drikker bobler ud af plastickrus på stranden. Det er dejligt prol, og illusionen om den gode bryllupsrejse bliver kun lidt spoleret af mikrofoner og ledninger placeret i badetøjet.
Camilla: “Det bliver godt at komme hjem og komme lidt væk fra hinanden.” Av. Altså, det giver jo sådan set fin mening, når man har været sammen med en komplet fremmed i døgndrift, men det er alligevel en af de mere uheldige ting, man kan sige, når man er på bryllupsrejse.
Birgitte er desperat efter noget modspil og ender i en diskussion med at udbryde: “Kom så. Mand dig op!” Shit. Der er ikke mange ting højere oppe på listen over ting, man ikke skal sige til en mand.
Puha, bryllupsrejsen var lidt en prøvelse. Lige nu har jeg faktisk mest tiltro til Allan og Pernille, fordi de tager den helt med ro og derfor ikke rigtigt er rendt ind i nogle konflikter. Jeg forestiller mig, der er ret mange meninger efter gårsdagens afsnit, så husk, at vi har med rigtige mennesker at gøre, hvoraf flere sikkert læser med. Hvis din kommentar ville gøre dig ked
Dagen derpå. Alle virker tilfredse. Indtil videre er største ko på isen, at Allan potentielt kan have snorket. I hvert fald ifølge ham selv. Ifølge mig er det mere problematisk, at hans faste følgesvend er en Harry-dukke. Altså, det der sære, lilla væsen, der engang var med i alle DSB-reklamer.
Morgengaverne deles ud. Christian forærer Mette nogle musebamser, der skal agere symbolske prærieulve, fordi prærieulve tilsyneladende vælger mager for livet. (Edit: Der blev åbenbart sagt præriemus. Giver mere mening med bamserne nu.) Min popkulturhjerne tænker naturligvis straks på Rachel og Ross og “See? He’s her lobster!” Havde nok personligt foretrukket en hummer, men mest fordi de smager så absurd godt.
Efter ellers at være startet hot and heavy finder Birgitte ud af, at Martin har et kristent livssyn, og kombineret med hans vegetariske livsstil gør det ham pludselig til lidt af et fejlkøb. Nooo, Birgitte! Altså, ikke at jeg kan spille hellig, når det kommer til overanalyser, men med mindre han decideret forbyder dig at spise bøffer, så kunne det vil gå? Du har min fulde tilladelse til at skride, skulle et bøfforbud opstå.
Camilla: “Jeg er træt. Sådan helt vildt, mega træt.” Nicolas: “Jeg er også træt, men ikke sådan Camilla-træt.” Hahaha! Jeg elsker Nicolas!
Martin spiser et stykke tun for ligesom at ae Birgittes angst. Jeg kan fandme godt lide Martin.
Side note: Hvad er det for et sygt filter, de har smidt på eksperterne? De ligner jo white walkers.
Camilla og Nicolas har badekar på hotelværelset og er lige så begejstrede for det, som jeg ville være. Derefter bestiller de roomservice til aftensmad. My kind of people. (Camilla ryger dog lidt tilbage på point, da det viser sig, at hun er en af dem, der udtaler steak “steek”).
Shit, Birgitte har pæne ben. Måske skulle man alligevel overveje at begynde at løbe…
Gert Martin Hald, psykolog, om Allan og Pernilles forsigtighed i forhold til hinanden: “Allan og Pernille er i den her fase, man kalder man-lærer-hinanden-at-kende-fasen.” No shit, Sherlock.
Christian filosoferer lidt over sin egen tendens til at være for interesseret, når han dater, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hans behov for hele tiden at røre ved Mette, der måske hellere vil tage den liiiidt med ro. Christian er totalt virkelighedens Ted Mosby.
Camilla kæmper lidt med at skulle overkomme sin egen overfladiskhed. Jeg synes faktisk, det er virkelig fedt, at hun er ærlig omkring, at Nicolas ikke er hendes sædvanlige type, og at hun kæmper lidt med det. Jeg håber virkelig, hun kan komme over det. Også selvom hun på et tidspunkt siger “ad” til sin mad. Det er endnu værre end at kalde steak for steek!
Ahahahaha! Allan og Pernilles toiletdør er ikke tæt! (Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg nok var gået ned i foyeren…)
So far, so good! Ingen lader til at være på grænsen til at gå fra hinanden, men det ser ud, som om irritationerne begynder at dukke op i næste program. Hvad tænker folket?
PS: Inden jeg slipper jer fri i kommentarfeltet, vil jeg gerne lige bede jer om at være opmærksomme på jeres ordvalg. Med mine Paradise Hotel-recaps har jeg aldrig rigtigt lagt fingre imellem, men i disse programmer