Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Gift ved første blik – Recap 4/9

oihoiuhoiu

  • Problemerne begynder at komme snigende for samtlige par. I sense drama.
  • Gert Martin Hald: “Martin og Birgittes forhold har været præget af en del op- og nedture.” …På tre dage.
  • Mette finder et stykke kvarts, som Christian i al hemmelighed planlægger at tage med hjem og lave en ring til hende. Det er kraftstejlme sødt. Hvorfor er der aldrig nogen, der har fået specialfremstillet en ring til mig?
  • Allan og Pernille har lutter positive ting at sige om hinanden, men de gør det på en virkelig aseksuel måde. Deres forhold virker udelukkende platonisk, og jeg frygter lidt, de låser hinanden fast i vennezonen. Snav, for filan!
  • Der lader til at være størst problemer mellem Camilla og Nicolas. Han har ellers prøvet virkelig ihærdigt, men hun har lidt ramt en krise ved at indse, at hun lægger mere vægt på udseende, end hun troede, og det virker, som om han også er begyndt at miste modet. Jeg hepper stadig ihærdigt på dem og vil gerne minde om den første sæson af Gift ved første blik i USA, hvor Jamie fik et mindre meltdown over sin mands udseende og stortudede under receptionen. I dag er de stadig gift og venter nu første barn sammen.
  • Parrene får besked på at skulle kigge hinanden i øjnene i fire minutter. Shit, det ville jeg ikke kunne. Det kan Birgitte heller ikke, og jeg tror måske, Martin har ret i sin teori om, at hun har klaret sig alene så længe, at hun har svært ved at lukke folk sådan rigtigt ind.
  • Christian og Mette drikker bobler ud af plastickrus på stranden. Det er dejligt prol, og illusionen om den gode bryllupsrejse bliver kun lidt spoleret af mikrofoner og ledninger placeret i badetøjet.
  • Camilla: “Det bliver godt at komme hjem og komme lidt væk fra hinanden.” Av. Altså, det giver jo sådan set fin mening, når man har været sammen med en komplet fremmed i døgndrift, men det er alligevel en af de mere uheldige ting, man kan sige, når man er på bryllupsrejse.
  • Birgitte er desperat efter noget modspil og ender i en diskussion med at udbryde: “Kom så. Mand dig op!” Shit. Der er ikke mange ting højere oppe på listen over ting, man ikke skal sige til en mand.

Puha, bryllupsrejsen var lidt en prøvelse. Lige nu har jeg faktisk mest tiltro til Allan og Pernille, fordi de tager den helt med ro og derfor ikke rigtigt er rendt ind i nogle konflikter. Jeg forestiller mig, der er ret mange meninger efter gårsdagens afsnit, så husk, at vi har med rigtige mennesker at gøre, hvoraf flere sikkert læser med. Hvis din kommentar ville gøre dig ked af det, havde den været om dig, så lad lige være med at skrive den om andre. 😉

Kommentarer (28)

  • Jeg hepper på Pernille og Allan! Jeg fornemmer romantik lige om hjørnet!
    Birgitte og Martin er mit mindst-favorit-par. Men jeg håber de lærer noget vigtigt af hinanden, og måske lykkes parforholdet til sidst, hvem ved.

  • Det var virkelig et godt, godt afsnit i går! Så meget drama under opsejling jo. Min sympati for Camilla voksede betragteligt, efter hun fik reflekteret lidt mere over det her med udseendets betydning og sagde, at hun følte sig urimelig, fordi hun ikke kunne give ham en ordentlig chance for at vise, hvem han er. Der vandt hun sgu en del point, for det er jo en super reel følelse. Jeg håber også, at de får vendt skuden på Jamie og Doug-måden! Tror de kunne blive virkelig gode sammen. Til gengæld var jeg lige ved at slukke flere gange, når Birgitte hakkede på Martin, i ren og skær frustration. Altså hvad vil hun have?! Først er hun ved at løbe skrigende væk, da det går op for hende, at manden har en personlighed. Hvorefter hun bruger al sin tid på at surmule over, at han ihærdigt forsøger at tilpasse sin personlighed og præferencer til hendes behov. Det er satme heller ikke nemt! Den frygter jeg altså lidt, at de ikke kan redde.

    • Jeg synes, Camille er så sej, fordi hun har været bundærlig om, hvad der holder hende tilbage, selvom det har fået mange til at synes, hun er overfladisk og sådan. Vi er sgu da allesammen overfladiske.

  • Der er nogle af parrene jeg tror mere på end andre, men jeg HÅBER stadig på alle parrene.
    Dog havde jeg det lidt svært med Birgitte i gårsdagens afsnit.Om det er uheldig klipning/fremstilling ved jeg af gode grunde ikke, men hun fremstod efter min mening lidt uheldigt, hvor man/jeg lidt fik det indtryk at Martin ikke kunne gøre noget som helst rigtigt. Han prøver at tilpasse sig de ting hun har nævnt hun har det svært med, ved ham, og “skælder” derefter ud over at han pleaser hende.Jeg fik i hvert fald lidt ondt af ham. Men, som sagt, så er det jo muligvis fremstillet værre end det reelt var.
    Og, som nævnt i starten, så håber jeg stadig på alle parrene! 🙂

  • Jeg tror heller ikke Birgitte og Martins forhold kan reddes. Faktisk tror jeg slet ikke at Birgitte ved, hvad hun vil havr, selvom hun tror, at hun ved det. Hun beder Martin mande sig op, men da han modsætter sig, at hun skal hjem i bad før restaurantbesøget bliver hun skidesur og siger, at han ikke lytter. Så hun ser ikke ud til at kunne klare modspillet når alt kommer til alt.

    • Jeg kan ikke forstå umiddelbart at Camilla og Nicolas sammenlignes med Jamie og Doug. Jamie var en meget smuk kvinde i forhold til Doug, så det var tale om et overscore for Doug (hvad udseende angår)men i tilfældet Camilla og Nicolas der ligger de på samme niveau mht udseende synes jeg.

      Jeg tror Birgitte ikek ønsker den slags modspil Martin kan byde ind med. Han er super sød, men ikke videre spontan, macho eller en mand der tager føringen – hun skal have en der kan tage hende med storm, en lidt mere ledertype

      • Anna, sammenligningen går på, at Jamie slet ikke var tiltrukket af Doug på samme måde, som Camilla ikke er tiltrukket af Nicolas. Det handler ikke om, hvordan de ser ud, men hvad de selv finder fysisk tiltrækkende i en partner.

  • Miriam, jeg elsker dine recaps SÅ meget. Er flad af grin hver gang. Tak!!!!

    Jeg synes, Camilla og Nicolas ville være så søde sammen! Håber virkelig de laver en ‘jamie and doug’!

    Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det kommer til at gå for Mette og Christian.. Af en eller anden grund, så synes jeg der er et eller andet lidt ‘off’ ved deres relation, men kan ikke lige finde ud af hvad det er. Og Birgitte og Martin. Ja, som de andre siger, der er en eller anden ubalance imellem dem, hvor Martin ihærdigt prøver at gøre det rigtige (måske lidt for ihærdigt), mens det lader til at irritere Birgitte mere, end det gør hende glad. Tror måske, at alt hans ‘pleasen’ får hende til at trække sig ekstra tilbage og virke ekstra ‘streng’, måske strengere end hun egentlig er.

    • Jeg hepper virkelig også på Camilla og Nicolas! Jeg synes også, der er noget off ved Mette og Christian, men jeg tror, det er, fordi han er så på, og hun er meget tilbageholdende. Det skaber en ubalance.

  • Pernille og Allans romantik er lige om hjørnet tror jeg. Så I ikke hvordan han gav hendes nakke et lille klem ude i naturen og lad det være lidt længere end ‘venskab’. Og Pernille smilede. Jeg hepper

  • Jeg kan godt lide Pernille og Allans tilgang til det her projekt, so far. 🙂 De har slet ikke de udfordringer, som de andre par har – endnu. Det virker afslappet, på den gode måde.

    Jeg kunne godt lide Martin og Birgitte til at starte med, idag – not so much. Han er alt for sød og hun er alt for streng. Han kvæler hende, og hun taler ikke pænt til ham. Jeg kan godt sætte mig ind i selve problematikken – det er ikke første gang man ser den her “situation”.

    Jeg hepper på Mette og Christian, hun er stadig lidt udfordret og han vil det rigtig gerne, men jeg tror de lykkes 🙂 De passer så godt sammen.

    Camilla og Nicolas, de er begge søde. Jeg synes de er to meget forskellige typer. Jeg håber, de begge kommer godt ud på den anden side, uanset udfaldet 🙂

    • Pernille og Allan tager den meget mere med ro og prøver ikke at forcere et mand-og-kone-forhold. Så er spørgsmålet, om det virker, eller de ender i vennezonen. Det er jeg meget spændt på!

  • Jeg synes hele vejen igennem Camilla har været ret sej på den måde, at hun er bevidst om, hvad der holder hende tilbage – og at hun i virkeligheden gerne vil gøre noget ved det! Hvad angår Nicolas synes jeg, at alt, han siger, lyder som om, han simpelthen bare har brug for at lade op, og meget kunne nok reddes der, hvis han bare valgte at sige det, som det er. I stedet for at Camilla skal gå og føle, at han ikke rigtig vil hende, når han jo egentlig bare har brug for alenetid – hvilket jo er helt reelt!

    • Helt enig. Hun har fået sygt meget hate for at være overfladisk, men det er virkelig nemt at sidde hjemme i sofaen og råbe op om, at det er man i hvert fald ikke selv! Jeg synes, hun tackler det flot og er sindssygt oprigtig!

  • Jeg syntes så meget at Pernille og Allan id getting there – den med hun spildte kaffe ned i cigaret tænderen i bilen og han bare havde grint af det, hvor hun omtalte den måde han tog alting med ro. Da lød hun positiv, som hun helt klart så noget godt i ham. Allan er bare et rigtigt godt menneske, men jeg gad også godt se dem række ud efter hinanden fysisk, måske det kommer. Krydser fingre.

    Birgitte og Martin er virkelig spøjse, hun siger han skal være mere macho, hvor han så siger han føler han skal føle sig mere tilpas i relationen agtig, jeg tror ikke helt på at han kommer til at blive det hun leder efter – hun er meget primadonna i deres forhold og i de klip vi ser er intet helt godt nok.

    Hun undviger virkelig de 4 minutters øjenkontakt så det er akavet, måske hun er lidt bange for at lukke ham ind, hun gør ihvertfald sit for at skubbe ham fra sig.

    Camilla og Nicolas ser jeg bare ikke noget godt, jeg syntes alle klip er for det meste i en oplagt hygge snakke situation over mad/drikke, hvor ingen rigtig gider interessere sig for den anden og der ikke bliver snakket. Man ser bare stilheden og de virker nærmere til de har brug for en ferie fra hinanden. Hvilket afsnittet også går på.

  • Jeg synes den Birgitte Martin relation er så off! Og man kan måske ikke snakke om skyld, men jeg har det meget svært med Birgittes opførsel.

  • Jeg hepper koloenormt meget på Christian og Mette. Hold kæft hvor er Christian bare sød, altså, og jeg synes virkelig Mette prøver. Er sikker på de nok skal komme dertil, hvis de bare kæmper lidt.
    Birgitte får stadig mit pis i kog – sorry to say…

    • Så er vi ude i en diskussion om, hvornår et foster bliver til et barn, men ja, hun fik en spontan abort for noget tid siden.

      • Teknisk set bliver et foster regnet for et barn efter 22 fulde uger (så får man 14 ugers barsel, hvis man mister), men når man har båret et barn i fire måneder – og født det – så kan jeg ikke forestille mig at tænke anderledes om det, end at det var ens barn 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.