Sorg er… farlig. For mange. Jeg kan godt lide min sorg. Ikke hvordan den river i mit hjerte, eller hvordan den tager min søvn, eller hvordan den gør mig trist og træt og opgivende, men jeg kan godt lide, at den findes. Den er vidne om kærlighed. Det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke var ked af det. Jeg ville sågar nok føle mig skamfuld, hvis jeg havde været ovenpå igen efter
Egne hemmeligheder kan som altid indsendes i den anonyme formular, der findes lige her. Giv den gas! 😀
Som lovet hermed forsættelsen på sidste års kendis‐tema. (Læs også første, andet og tredje indlæg i serien). Jeg satser på, vi kan få klemt en omgang mere ind, så indsend endelig jeres kendishistorier lige her. Personen behøver kun være anonym, hvis vedkommende bliver stillet i et meget uheldigt lys. 😀
Traditionen tro lægger vi ud med mine to favoritter. Jeg kunne sikkert godt finde noget sjovt at sige om halvcirkel‐temaet på Jessica Biels kjole, men jeg synes i al oprigtighed, at det er originalt og gennemført på en rigtig fin måde. Tommel op! Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor Poppy Delevingne er inviteret, men jeg er tosset med farven på hendes
To All the Boys I’ve Loved Before (2018). Jeg er tosset med Netflix’ fokus på teenage‐tøsefilm, og den her er så sød og fin og feel‐good. Lara Jean skriver breve til sine største crushes for at komme over dem, og brevene gemmer hun i en æske, men da de på en eller anden måde en dag bliver sendt, er hun mildest talt lidt på røven. Ligger (self) på Netflix.
…Har jeg ofret mine Balmain‐solbriller til flyselskabsguderne og håber, at nogen i den anden ende bliver lige så glade for dem, som jeg har været.
…Er jeg ved en fejl kommet til at købe en vegansk whoopie pie, og selvom det ville have været det fedeste i verden, hvis den var lige så god som de andre, så var den det virkelig ikke, og jeg havde nær tudet af skuffelse.
…Har
Egne hemmeligheder kan som altid indsendes i den her formular; det er ganske anonymt.
Den sværeste tid på døgnet for mig gennem de sidste mange år har været, når jeg lægger mit hoved på puden om aftenen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg lider af periodisk insomni, og jo mere oprør, der er i mit sind, desto værre bliver søvnløsheden. Problemet er tankemylder. For at falde i søvn er man nødt til at give slip, og det er ikke en god ting, når man er midt i en
På søndag tager jeg til San Francisco. Jeg glæder mig. Det er lidt vildt at tænke på, at jeg gik i ti år og drømte om at komme (tilbage) til USA, og nu er det tredje gang på et år, jeg skal af sted. Den her gang bliver det dog en meget kort tur. Kun lidt over to døgn, for det er en pressetur, og den slags har det med at være korte og kontante. Vores program er desuden