Jeg kæmper lidt med at finde hoved og hale i alting. Normalt skriver jeg mig ud af ting, og jeg gjorde et ret ihærdigt forsøg på at sætte ord på, hvordan hulen Tinder-manden har kunnet forvandle mig til så sørgeligt et menneske, men det endte med at blive en længere novelle med alt for meget ynk og alt for få punktummer. Jeg prøver igen i morgen.
Der er flere, der har spurgt ind til,
Der er flere, der har fortalt mig det over længere tid. Også nogle af jer. At Tinder-manden måske ikke var helt så oprigtig, som jeg gav ham credit for. Jeg stak fingrene i ørene og råbte “LALALALA”, mens jeg krampagtigt holdt fast i, at vi havde haft noget ægte. Det var så ægte for mig, jo. Hold kæft, hvor var jeg vild med ham.
I dag fik jeg så endeligt bevis for, at
Der er fire dage til valentinsdag. Pis mig i øret. Bitre single-Miriam viser sit grimme fjæs. Det er jo ikke, fordi vi som sådan har en højhellig tradition for at dyrke kærligheden d. 14. februar herhjemme – med undtagelse af, hvad amerikanerne forsøger at trække ned over hovedet på os – men hvis man ikke er i et forhold, bliver det alligevel helt automatisk lidt
Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at blogge i dag. Det har ikke været en god dag. Weekenden står for døren, og de sociale medier, jeg forsøgte at flygte lidt ind i, er fyldt med smilende ansigter og fredagsslik. Hele dagen har jeg haft tårerne siddende lige bag øjnene. Det er ironisk, for jeg har ellers gået de sidste par dage og brygget på, hvad der skulle forestille at være et
“Man skal rejse sig ved det træ, man er faldet,” tænkte jeg for mig selv, da jeg forsigtigt begyndte at swipe rundt på Tinder igen. Sidste gang nåede jeg kun at bruge app’en i tre dage, før Tinder-manden dukkede op,
I går havde jeg besøg af Lortemor. Eller, jeg kalder hende mest bare Trine, for jeg synes i virkeligheden, hun er alt andet en lortet. Den vakse læser vil jo have opdaget, at vi begge døjer lidt med hjertesmerte i øjeblikket, og selvom Trine fik fordelen/ulempen ved at komme væsentligt længere ind i et reelt forhold, så er det alligevel
…Er det fredag d. 13., men tingene kan ikke blive meget værre, så jeg føler mig ret sikker.
…Har jeg ikke så meget appetit, men går til gengæld mange lange ture, så jeg bliver garanteret virkelig tynd nu.
…Er det temmelig billigt at leve af A38 og clementiner.
…Får jeg set seriøst mange film, nogle af hvilke faktisk er gode.
…Er det virkelig koldt, så det
Jeg syntes virkelig, jeg var i fremragende tid, da der i starten af december med posten ankom Pokémon-bamser til den store guldmedalje. Det er altid mest anstrengende at købe gaver til børn – især når man ikke har nogen selv. Fætter BR er et minefelt af gråd og latter, og ofte er jeg fuldstændig ude af stand til at differentiere mellem de to lyde. Jeg bruger som regel det første
Meget passende gif, no?
December er aldrig en billig måned. I særdeleshed når man som jeg ikke ligefrem svømmer i penge, men til gengæld er virkelig glad for at give gaver og derfor har en tendens til at købe for lidt mere, end budgettet tillader. Det plejer at gå okay alligevel, for den sidste tredjedel af måneden tilbringer jeg som regel i Randers, og så sparer man jo på madudgifter
Af alle de ting jeg aldrig havde forestillet mig skulle på mit CV, var ‘undertøjsmodel’ helt oppe i toppen sammen med tarantelavler og den der person, der nulrer J.Los brystvorter, så de er fine og perky til hendes musikvideoer. Derfor var det også noget af en overraskelse, da jeg fik en mail fra Change, der ville høre, om