Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Pip

Jeg kæmper lidt med at finde hoved og hale i alting. Normalt skriver jeg mig ud af ting, og jeg gjorde et ret ihærdigt forsøg på at sætte ord på, hvordan hulen Tinder-manden har kunnet forvandle mig til så sørgeligt et menneske, men det endte med at blive en længere novelle med alt for meget ynk og alt for få punktummer. Jeg prøver igen i morgen.

Der er flere, der har spurgt ind til, hvordan og hvad jeg fandt ud af i lørdags, og jeg kan godt forstå nysgerrigheden, men af hensyn til de involverede vælger jeg at holde nærmere detaljer tæt til kroppen. Jeg vil dog sige så meget, at indlægget er skrevet i affekt, og nu hvor jeg har tygget på de forskellige informationer, er jeg i tvivl om, hvorvidt det hele er så sort/hvidt. Tinder-manden leger en leg. Det gjorde han før mig, med mig og gør det nu igen efter mig, men jeg har stadig ikke hans side af historien og får den nok aldrig. Jeg ved ikke, om der reelt var følelser involveret fra hans side, at jeg blev mere end bare en leg, som han altid sagde, men jeg prøver at holde fast i troen på, at det kan være tilfældet. Det er sikkert drønnaivt, og det er i princippet nemmere, hvis han bare var jordens største røvhul, men det ville også betyde, at min Tinder-mand aldrig fandtes. Og af en eller anden grund er jeg ikke klar til at give slip på hans eksistens. Ikke fordi jeg tror, han kommer tilbage til mig, men fordi jeg hellere vil gå med al hjertesmerte i verden end vide, at alle løfter, berøringer og “skat, jeg savner dig” var løgn.

Lige nu har jeg styr på absolut intet. Min inbox sejler, jeg er bagud med kommentarbesvarelser, og jeg har en snigende fornemmelse af, at indlæg som dette måske ikke giver super meget mening for andre end mig. Han har sat gang i en slags dominoeffekt af kriser, min kære Tinder-mand, og jeg kæmper lidt med det. Forhåbentlig kan I bære lidt over med mig, mens det står på.

Kommentarer (19)

  • Vil bare lige huske dig på, at det godt kan være, du føler dig sørgelig, men du ER ikke sørgelig <3
    Og så skal du gøre det, der virker. Du kan også forestille dig, at han omkom i en skiulykke, blev spist af en vred and… noget… Det skal virke for dig, så er det den rigtige strategi <3

  • Ja jeg siger også “Bring it on, girl” – skriv skriv skriv. Så “lytter” vi og fanger det vi nu engang fanger ❤

  • Det giver bestemt mening – det hele giver mening. Selvfølgelig skal du have tid til at komme dig over (måske) at være blevet røvrendt på det groveste og selvfølgelig skal du have lov til at skrive lidt volapyk på bloggen. Det synes jeg giver mening.
    Én dag ad gangen ❤

  • For din egen skyld prøv at se bort fra det subjektive og se på det objektive.
    Jeg kender kun til det hele igennem, hvad du har skrevet, men min følelse af forløbet har fra starten ikke været godt.

    Se på hvor I er mødtes og hvornår, hvilke tidspunkter I har talt sammen, hvor han arbejder, hvor han bor. Hvordan I har aftalt at mødes. Har du truffet hans venner, søskende. Kort sagt for en gang skyld alt det udvendige.

    Jeg kender heller ikke noget til Tinder, men det ligner et sted, hvor mænd søger sex med vekslende finesse.

    Hvis han er et ordentlig menneske, der har været ude efter lidt nemt sex engang imellem, holder han sig fra dig, når det er gået op for ham, at det for dig var mere alvorligt. Ellers risikerer du at hænge i et usundt forhold i flere år.

  • Et kæmpestort virtuelt kram til dig! Du er bestemt ikke sørgelig, du er en hverdagsheltinde. På dage hvor jeg er lidt træt eller nede, så er dine sjove indlæg og ærlige tanker med til at give energi. Tak 🙂

  • Jeg må ærligt indrømme, at dette er første gang jeg faktisk har følt mig irriteret grundet et indlæg, på din blog (på andre blogs sker det tit, så intet nyt i det).

    Det irriterer mig selvfølgelig ikke, at du befinder dig i en svær situation, som du ikke helt ved hvordan du skal tackle, for det kender de fleste af os tøser (og fyre også, I guess) formentlig til.
    Det irriterer mig, at du på trods af din ellers så frie omgang med tingene, får det hele til at fremstå så formelt og “systematisk”.
    Følelser kan ikke rationaliseres, og nogle gange skal en spade altså bare kaldes en spade! Ud med det, Miriam. Du sidder i den “heldige” situation, at du som blogger har en masse personligheder der står klar med åbne arme til at lytte og evt. rådgive. De fleste må deale med ovenstående alene.
    Så synes jeg det er synd du pakker det ind, for at fremstå så etisk korrekt som overhovedet muligt, når det mellem linjerne mest af alt lyder som om du bare har lyst til at råbe “lorte-røv”.

    Jeg håber ikke du misforstår mig, og tager dette som et angreb mod dig som person eller det faktum, at du har det svært.
    Du underbygger selv indlæg som “hemmeligheder” og “WTF-emner” med den påstand, at mennesker har så mange personligheder/sider, og at det er okay at indse, at vi ikke alle er fejlfrie – langt fra.
    Er det så ikke netop nu du skal smide tankerne om etik og morale på hylden, og vise den mere “beskidte”, ikke så rationelt-tænkende Miriam frem?

    • Jeg skriver så ærligt, som jeg kan, situationen taget i betragtning, og jeg synes egentlig, jeg er rigeligt “beskidt” for tiden. Jeg kan slet ikke genkende, at det skulle være formelt, og jeg pakker stensikkert ikke noget ind. Men det er ikke naturligt for mig at skrive rablende følelser af mig, hvilket måske kan forklare, at du sidder med den følelse. Mine skrivestil er nok bare meget “korrekt”. 😀 Jeg har det meget ambivalent med Tinder-manden, og det bærer mine skriv til gengæld præg af. Men selvom jeg sætter en stor ære i at være ærlig, så er nogle ting selv for mig også for private til at dele med hele verden. Derudover omhandler den specifikke situation flere mennesker end bare mig, og der er tale om folk, der direkte har udtrykt ønsker om at få deres privatliv respekteret, og det vælger jeg at respektere. 🙂

      • Tak for svar, Miriam – og ja, der gælder selvfølgelig nogle andre “regler”, når der er flere personer involveret.
        Jeg håber du kan fornemme mit bagliggende “skulderklap” i min kommentar, og ikke blot opfatter den som et angreb – for det var bestemt ikke sådan ment.

        Du gør et rigtig godt stykke arbejde herinde, og er faktisk en af de eneste bloggere jeg regelmæssigt besøger (og har besøgt i flere år).
        Jeg sætter stor pris på din ærlighed, og derfor “ærgrede” det mig også bare, at der pludselig virkede til at være en vis form for barriere.

        • Yes, den fangede jeg. 🙂 Jeg kan også sagtens forstå, det er frustrerende. Især når jeg normalt deler stort set alt. Men jeg er med årene blevet meget obs på at holde andres privatliv ude af billedet, hvis det er det, de ønsker. Jeg har før haft læsere fx kontakte min ekskærestes nye kæreste, og det kan jeg godt forstå, man ikke lige orker, så den del er jeg meget påpasselig med.

          • Og så er det jo netop, at den går hen og bliver lidt tricky, for så er det ikke kun et spørgsmål om din ærlighed, men også hvorledes denne bliver modtaget.

            Jeg sidder lidt med associationer til dengang i folkeskolen, hvor en fritime blev aflyst fordi en/få tosser ikke kunne finde ud af, at opføre sig ordentligt 😀

            Anyway… jeg fik sagt hvad jeg ville sige, og på trods af, at essensen i min kommentar virker til at være utilfredsheden, håber jeg, at det er skulderklappet du vil tage med dig, i bagagen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.