Jeg er jo Bridget Jones #468
1. I dag har jeg klippet mig selv. Blev simpelthen så træt af de tynde, slidte spidser. Lad os bare sige, at man godt kan se på resultatet, at jeg aldrig har haft en frisørsaks i hænderne i mit liv.
Søgeresultater for “kan vi lige snakke lidt om”
Man kunne jo også købe sig et slot på Lolland?
Når folk spørger mig, om jeg kunne finde på at flytte fra København, svarer jeg altid nej. Og det svar står stadig. Jeg er vild med at bo tæt på alt. At jeg kan cykle alle steder hen og ikke behøver en bil. At jeg har et kæmpe udvalg af butikker, mange med lange åbningstider. At der er et hav af forskellige restauranter at bestille mad fra. Stemningen, menneskerne, livet.
Men jeg begynder
Jeg er jo Bridget Jones #458
1. Der er sådan et filter på Instagram, der gør ens hår forskellige farver, og jeg prøvede det bare for sjov, men det pastellilla var virkelig fint, og nu overvejer jeg seriøst, om det skulle være mit næste lockdown-projekt.
2. (Til dels også fordi alternativet er noget med en forårshovedrengøring, og det leder jeg hardcore efter en undskyldning for at undgå!)
3. Skulle have fornyet
Pessimister bliver ikke skuffede, de får bare ret
Foto: Emily Spiro
Annonce for Mofibo
Pessimister har lidt et skidt ry. Det er mere trendy at være optimist, og jeg forstår det godt, jeg er bare ikke sådan vanvittigt god til det, selvom jeg stadig går og øver mig lidt. Det falder mig ikke så naturligt at håbe på det bedste, som det gør at være forberedt på det værste. Og som jeg engang har set det beskrevet omkring pessimister: Enten
Nytårsforsætter 2020: Resultaterne
Det er i dag præcis et år siden, jeg udgav et indlæg om nytårsforsætter for 2020, så nu kan jeg vist ikke trække den længere. Men hold kæft, hvor er jeg træt af sidste år. At snakke om det, høre om det, skrive om det. Fuck nu af. Ærligt. Gå væk. En status kommer vi dog selvfølgelig ikke udenom, så en status skal I få. Mine forsætter så sidste år ud som følger:
1. Aktivt
Det næstsidste pip
Når folk spørger mig, hvor meget jeg arbejder, svarer jeg som regel, at jeg arbejder altid og aldrig. Fordi jeg virkelig nyder det, jeg laver, og derfor føles det ofte ikke som arbejde. (Well, det meste af det. Regnskab bliver jeg aldrig fan af!) Heller ikke når det gælder aftener og weekender, hvor jeg også typisk smider ting ud, for der har andre mennesker jo gerne
Og jeg, som ellers ikke bryder mig synderligt om gulerødder
Jeg vågnede tidligt i morges, fordi min underbevidsthed var hyperopmærksom på, at der skulle være pressemøde i dag. Min største frygt var, at de ville lukke kommunerne ned, så alle os, der skal holde jul et andet sted i landet, ville blive forbudt at tage af sted. Så galt gik det heldigvis ikke, og jeg kan lykkeligt holde fast i min togbillet d. 20.
Det er ikke nogen hemmelighed, at
Jeg er jo Bridget Jones #446
1. Har fået besked om, at der er kommet en ventet pakke til mig, hvilket er fedt, bortset fra at den er kæmpestor og derfor ikke kan hentes på cykel, og lige præcis denne gang har PostNord valgt ikke at levere den til posthuset to gader væk, men til et nyt og spændende sted, der ligger omtrent ti gange så langt væk.
2. Efter Fleetwood Macs “Dreams” har fået en renæssance,
“Du ændrer mening! Jo, du gør så!”
Det burde måske ikke være overraskende, hvor meget det kommer op. Spørgsmålet om børn. For det er ikke nogen hemmelighed, at det er noget, de fleste ønsker, og når man når den anden side af 30, så er det gerne noget, folk allerede har eller noget, de påtænker at få inden for en nogenlunde overskuelig fremtid. Altså, vi er voksne nu, ikke? Voksne mennesker taler bare mere om børn
Ni år er fandme lang tid. Jeg siger det bare.
For ni dage siden fyldte bloggen ni år. Jeg læste blogs i ret lang tid, før jeg selv gik i gang, og jeg kan huske, at jeg tænkte, jeg sgu nok var lidt for sent ude. Markedet var allerede mættet. Lololol. I knew nothing, Jon Snow. Udviklingen har selvsagt været ret vild, og med tiden udviklede det sig til en decideret branche. Mange af de store spillere fra de tidlige dage har trukket