Jeg matchede med en dude på Tinder. Vi aftalte en date en lille uges tid senere. Det lovede godt, syntes jeg. Op til skrev vi sammen hver dag og godt og vel hele dagen, og kemien virkede fin. Han forekom mig ordentlig, fornuftig og intelligent. Og sjov, hvilket jeg godt kan lide.
Date-dagen oprandt. Det startede lidt akavet, som det jo altid gør, men vi drak et par drinks, og så gik det fint.
1. Jeg har haft støvsuger i jævnt mange år efterhånden, og hver gang posen er ved at være fuld, og sugeevnen ikke er optimal, er min første tanke alligevel altid, om støvsugeren mon er gået i stykker.
2. I sidste uge skrev jeg om, at jeg blev ved med at glemme at købe tandpasta, og at jeg var faretruende tæt på at løbe tør. I denne uge huskede jeg rent faktisk at købe nyt, men
Foto: Emily Spiro.
Annonce for Ellos.
Jeg har helt fra barnsben haft en solidt indgroet følelse af at være forkert. Det er en af de ting, jeg bruger rigtig lang tid på at snakke om med min terapeut, for det er sådan noget, det får en til at bakse med ting som voksen også. Ting, som at føle sig god nok. Ting, som at sige fra. Ting, som at tænke på egne behov og rent faktisk synes, det
Jeg holder egentlig meget af at være dansker. Landet, kulturen, menneskerne. Altså, selvfølgelig er der nogle ting, jeg gerne ville lave om, hvis jeg kunne. Janteloven har jeg fx aldrig været fan af, og i skrivende stund er jeg ikke sikker på, jeg har set solen en eneste gang, mens det har været november, og det er også lidt op ad bakke. Det politiske behøver vi ikke gå ind i, og da
Der er en sjov intern battle, der altid lidt ligger og lurer under overfladen i det, jeg førhen ville kalde blogland, men som jo nok efterhånden mere er influencerland. Den går på, om vores arbejde er et rigtigt arbejde eller ej. Den ene lejr vil gerne have gennemtrumfet, at de fleste af os jo i bund og grund driver vores egen marketingsvirksomhed med alt, hvad det indebærer af legit arbejdshejs,
Annonce for Tourism Ireland, der har arrangeret hele min tur ud fra mine ønsker og interesser. Skulle man blive lun på sin egen Irland-tur, vil jeg i den grad anbefale, at man kigger forbi deres hjemmeside.
Det er nu en uges tid siden, jeg vendte retur fra Irland, og selvfølgelig følger her et indlæg med nogle af mine bedste anbefalinger og betragtninger fra turen. En lille mini-guide
I går fyldte bloggen ti år. Min blog er på nuværende tidspunkt et mellemstort barn. Min blog kan læse, har lidt for store fortænder og ønsker sig den nyeste iPhone i fødselsdagsgave. Det er vildt nok. Den geniale plan i dagens anledning var at gå på jagt i arkiverne og udvælge mit yndlingsindlæg fra hvert år. Traditionen tro var jeg naturligvis ikke i stand til
Selvom jeg egentlig føler, jeg har brugt min ferie på væsentligt mange andre ting end at se skærm, så har vejret jo unægteligt været en snert omskifteligt, og man har altså ikke den store lyst til at ligge og slange sig i Fælledparken med en bog, når det er 16 grader, og der omtrent en gang i kvarteret vælter, hvad der føles som indholdet af en solid balje vand, lige ned i hovedet
Foto: Emily Spiro
Det er lidt en sær branche, jeg befinder mig i. Det har jeg sagt før. De fleste brancher er jo deres egne og har en masse uskrevne regler og forhold, som er kendt i den branche, men ikke så mange andre steder. I min branche er det hele okay meget til offentlig skue. Og det betyder, der er flere mennesker, der har nogle holdninger til mig, mine kollegaer, og hvordan vi bør
1. Skulle sende en tøjordre retur, og da jeg kom hjem efter at have været i pakkeshoppen, fandt jeg en t-shirt, jeg havde glemt, der selvfølgelig havde siddet fuldstændigt horribelt på mig. Så den beholder jeg åbenbart.
2. Det akavede øjeblik, når et forlag sender en en bog i håb om noget omtalte, fordi den er “lige noget for mig”, og den er decideret elendig.
3. Denne uge