Annonce for psykoterapeut Mette Rygaard.
Da jeg anden gang sad over for Mette, og vi var ved at komme lidt mere indgående omkring, hvad det var, jeg var i terapi for, var der et øjeblik, hvor klumpen i halsen blev så stor, at jeg frygtede, jeg rent fysisk ikke ville kunne få ordene ud – for slet ikke at tale om den psykiske blokering, der ikke just hjalp på sagen. Jeg kom derhen til
Annonce for Ellos.
“Og nu sidder du her foran mig som en anden gudinde!”
Ordene kom fra min gamle psykolog for nogle år siden, og jeg kan huske at have kigget ned ad mig selv, på min råhvide sommerkjole i crepe viskose med blondekanter og tænkt: “Huh. Der kan man bare se.”
Jeg var lige blevet færdig med at fortælle hende om min oplevelse af altid at have følt mig
I onsdags havde jeg besøg af en god veninde, og eftersom vi begge er single, faldt snakken hurtigt på dating. Dating i dag finder i høj grad sted online. Sådan er det bare, og hvis man nu har været i fast forhold i 15 år og mener, man bare skal begynde at gå til spejder, for sådan mødte du din mand i sin tid, så skal man måske overveje, om det er et område, hvor ens kvalifikationer
I går var jeg ude. Og fuld. Sådan ret fuld. Det var på alle måder aldeles fremragende. Klokken nærmede sig halv fire, før jeg stavrede ud på Nørrebrogade og prajede en taxa hjem. Det er altid lidt spændende, om man får en taxachauffør, der er snakkesalig, eller om der bare er stilhed/easy listening-radio hele vejen hjem. Jeg normalt suverænt mest tilhænger af mulighed nummer to,
Annonce for Ellos
Der er visse ting, der hører sig til en sommerhustur, som den jeg rundede maj af med. Og her snakker vi selvfølgelig udover et gavmildt forbrug af hvidvin og en udflugt til stranden, hvor begejstringen omkring en dukkert var helt i top, indtil den første tå blev dyppet, og der bogstaveligt talt blev trukket i land ret hurtigt.
Man kører ind til den lokale by, som afhængig
Tilbage i 2013 lavede jeg et indlæg, der hed “20 spørgsmål”. Det var et af de her meget originale indlæg designet til at levere et emne, når man gerne vil skrive noget, men ikke ved, hvad man skal skrive om. (Det der skriveblokade er ikke et koncept reserveret
Isolationsland har været lidt en lektion i ydmyghed for mig på den kreative front. Jeg har altid gået og tænkt, at al min inspiration og indlægsidéer kom fra mit eget geniale hoved. Bare sådan opstod ud af ingenting. ‘Cause I’m smart. Og det var mildest talt en stor, fed løgn. Idéer kommer, fordi man får ting ind, der ligger og rumsterer og former tanker, der
Jeg har lige brugt 15 minutter på at google mig frem til en sang, fordi jeg ville indlede indlægget med at citere den, og jeg kunne ikke huske titlen, men den fandtes tilsyneladende ikke? Og med det mener jeg selvfølgelig, at jeg googlede teksten, og intet dukkede op, og hvis det ikke findes på Google, så findes det ikke, det ved alle. Heldigvis kunne jeg meget tydeligt høre Anne Linnet
Der er så mange bizarre ting ved det her program. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. (Det siger nok sig selv, men SPOILERS ahead!)
Jeg startede faktisk på programmet, da det lige kom på Netflix, men gav op midt i afsnit tre. Det var simpelthen for mærkeligt for mig, at mennesker, der aldrig havde mødt hinanden, sagde “jeg elsker dig” og snakkede om ikke at kunne forestille
Den røde løber til musik-awards er altid eksponentielt mere interessant, fordi der er let uenighed om, hvorvidt man skal være klassisk galla, sexet galla eller bare full on kostume i kunstens (og imagets) navn. Den her røde løber var for vild. Jeg kunne have lavet indlægget dobbelt så langt og stadig ikke været nået igennem alle, jeg gerne ville snakke om. Må dog give kæmpe props