Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

“Jeg er bange for, at der er for meget galt med mig”

Annonce for psykoterapeut Mette Rygaard.

Da jeg anden gang sad over for Mette, og vi var ved at komme lidt mere indgående omkring, hvad det var, jeg var i terapi for, var der et øjeblik, hvor klumpen i halsen blev så stor, at jeg frygtede, jeg rent fysisk ikke ville kunne få ordene ud – for slet ikke at tale om den psykiske blokering, der ikke just hjalp på sagen. Jeg kom derhen til sidst. Med lillebitte, skamfuld stemme: “Jeg er bange for, at der er for meget galt med mig.” Og så græd jeg noget så eftertrykkeligt, fordi selvom det selvfølgelig ikke løste noget, så var det en stor lettelse at få det sagt højt.

Da jeg aftalte med Mette, at jeg skulle begynde at komme hos hende, gjorde jeg mig selvfølgelig nogle tanker omkring, hvad jeg gerne ville have hjælp til. Og det var de overvejelser, der på et tidspunkt blev enormt overvældende for mig at forsøge at rumme, fordi det gik op for mig, hvor meget jeg har gået og ignoreret og skubbet ned som overlevelsesteknik, fordi jeg ikke havde hverken overskud eller kompetencer til at gøre noget ved det selv. Pludselig væltede det ud med skeletter fra mit emotionelle skab, og det gik op for mig i hvor høj grad mit liv har været påvirket og på mange områder decideret styret af nogle issues, jeg har forsøgt at slå hen som værende mindre end de egentlig er i et forsøg på ikke at blive kvalt i dem.

Og så sad jeg der hos Mette. Og vidste ikke, hvor jeg skulle starte. Fordi det virkede som en decideret umulig opgave. Det var ikke hende, jeg manglede tillid til, det var mig selv. Og jeg så over på Mette, som var helt rolig og favnede min panik og gjorde klar til, at vi startede fra en ende af.

Heldigvis viser det sig jo, at alting hænger sammen. Så når man begynder på noget, begynder man i virkeligheden på det hele, og når der bliver løsnet op for en ting, sætter det gang i en masse andet, og på den måde er både krop og sind lidt finurligt indrettet.

Jeg har lyst til at dele noget af det, vi snakker om, når jeg er hos Mette, men jeg kan også mærke, at det er svært, idet der er en masse skam knyttet til det. På samme måde som der var det i de år, hvor jeg var helt knækket af min depression. Fordi det er så svært at forstå, hvis man ikke har været der selv. Hvis man sammenligner med sin egen oplevelse af at være nedtrykt eller ked af det og ikke kan sætte den der ekstra dimension på, det er, når det har udviklet sig til en sygdom. Så virker det bare som en “nårh ja, det er jo en del af livet”-ting, og derfor føles det lidt flovt ikke at have styr på det. At have brug for hjælp. Det er samme følelse, jeg sidder med nu.

Mit liv er på mange måder styret af et behov for at være god nok. Og igen, det er et behov de fleste af os kender, for det er da klart rarest at føle sig som et okay nice menneske, ikke? Problemet er, at mit behov på mange måder er blevet næsten sygeligt, og det er langsomt sevet ud og påvirker nu alt, alt for mange aspekter af mit liv. Det manifesterer sig fx i, at jeg har meget svært ved at slippe det, når jeg får en negativ kommentar på bloggen. Jeg bliver bange for at være sarkastisk eller at skrive debatindlæg, fordi det øger sandsynligheden for, at nogen ser sig sur på mig. Når jeg møder et nyt menneske, er jeg hyper-opsat på at efterlade et godt førstehåndsindtryk, hvilket ærligt talt ikke lykkes så ofte, for jeg kan være jævnt socialt akavet. Efterfølgende sidder jeg altid med en fornemmelse af, at de ikke kunne lide mig, og at jeg egentlig ikke bebrejder dem det. Dagen efter en solid omgang drinks gennemgår jeg alle ting, jeg har sagt i min salige brandert for at opstøve øjeblikke, hvor jeg har været for bramfri eller for meget. Når jeg skal sove om aftenen, leder min hjerne efter pinlige øjeblikke – gerne gennem hele mit liv – som jeg kan slå mig selv i hovedet med. Så jeg kan pille mig selv lidt ned, hvis jeg har det for godt. Det er aldeles uvelkomment og slet ikke bevidst, og det er selvfølgelig pisseskadeligt for mit velbefindende.

Jeg saboterer mig selv i smadder.

Mette kalder det min “indre kritiker”, og da jeg begyndte at give udtryk for, at jeg ønskede nogle redskaber til at komme de her tanker til livs, fortalte hun mig, at hun syntes, vi skulle gå en lidt anden vej. At vi i stedet for skulle arbejde med at finde ud af, hvorfor jeg er nået hen til et sted, hvor de tanker dominerer. Hvad der ligger til grund for dem. Altså gå uden om symptombehandling og gå efter problemets rod.

Og det er så der, vi er nu. I gang med hele den kæmpe proces, jeg ikke kunne overskue at skulle i gang med til at starte med. Som er hvert et minut værd. Det er ved at være tre måneder siden, vi startede, og jeg er glad, som jeg ikke har været i årevis. Det er sådan, så mine veninder kommenterer på det og sågar også flere af jer. Fordi glæden kan ses. Min indre kritiker er kun en del af det store billede, men som sagt – det hele hænger sammen, og vi kommer helt naturligt omkring det ene ved at hive fat i det andet. For selvkritikken hænger selvfølgelig sammen med mit dårlige selvværd, min angst, min barndom og alt muligt andet.

Jeg har været i terapiforløb før. Adskillige gange. Og jeg har altid følt, jeg har taget noget med mig derfra. Men jeg har aldrig følt, at vi er nået helt ned i grundvolden før. Hvor der bliver taget udgangspunkt i mig som menneske frem for de ting, jeg går og bakser med. Hvor jeg kan mærke en ændring ikke bare på nogle områder, men på alle. Og jeg har aldrig været med i en proces, hvor jeg føler mig set, hørt og forstået, hvor der er føling med det tempo, jeg kan bevæge mig i, så det ikke bliver for svært eller overvældende. Mette har evner udover det sædvanlige på det område, jeg kunne ikke være i tryggere hænder.

Vi er ikke færdige endnu, og jeg ved ikke, hvornår vi bliver det, men jeg ved, at jeg føler mig oprigtigt fortrøstningfuld for første gang i hundrede år. Det er ikke en lille ting for mig. At turde tro, at turde håbe. Det føles ret vildt.

Jeg ved, at jeg gennem tiden har lagt mange, mange anbefalinger på min blog, men jeg tror ikke, jeg nogensinde har anbefalet noget så kraftigt, som jeg anbefaler Mette. Det er meget vigtigt for mig at understrege så tydeligt som overhovedet muligt. Mette kan sit kram. Hvis man befinder sig i Københavnsområdet og kunne have brug for en psykoterapeut, så kan jeg selvfølgelig ikke love mirakler, for det ville stensikkert være imod markedsføringsloven, men det føles helt ærligt, som om min som regel noget usamarbejdsvillige psyke og jeg i hvert fald har oplevet et lille et af slagsen.

Mette holder til på Østerbro, og du kan finde hendes hjemmeside her. 

Kommentarer (74)

  • Tak for at dele!
    Du rammer en helt rigtig dag at udgive på for mig, da jeg netop har Googlet psykologer i Aarhus. Jeg ærger mig selvfølgelig over, at jeg ikke bor i København, men jeg har bestemt fået blod på tanden og et ekstra skub til at komme i gang med et forløb selv.

    • Det er SINDSSYGT vigtigt at finde en behandler, man har kemi med. Min allerførste psykolog var ikke et match, men jeg anede det ikke, fordi jeg aldrig havde været til psykolog før, og jeg ikke vidste, hvordan det skulle føles.

  • Miriam, tak for dig! Og tak for din ærlighed. Sejt at du tør grave og give dig i kast med alt det her. Du er og bliver min yndlings-blogger samt den person jeg ville ønske, at jeg kunne vælge som en ny veninde.

  • Hvor er det dejligt og stærkt, at du deler. Og hvor er det gidt at høre, at du er op rette vej. Det er sådan en lettelse, når man lige pludselig kan se, at tingene hænger sammen, og at der er lys for enden af tunnellen. Stort kram herfra ?

    • Jeg er helt bestemt ikke den eneste, der døjer med det, men det er noget af et tabu, fordi man hurtigt bliver set som “svag”.

      • Man burde ikke blive set som “svag”. Det er modigt og sejt at arbejde med sådanne ting. Det er stærkt at leve og fungerer i verden, når man har det sådan. Det kræver ikke et svagt sind, men et stærkt at kunne klare det.
        Jeg har kæmpe respekt for det du gennemgår. Tak fordi du deler ❤️

  • Kære Miriam.
    Hvor er du sej og modig, både at udgive dette indlæg, men også at du går ind i dine udfordringer og dermed ønsket om at ville ændre dit liv. Jeg håber, at du husker at være stolt af dig selv, og selvom jeg ikke kender dig personligt, gør dette indlæg virkelig et kæmpe indtryk på mig.

    • Tusinde tak. Det er klart en udfordring, fordi man skal rykke ved status quo, hvor det hele måske nok er noget dysfunktionelt, men også trygt. Men det er det hele værd!

  • Tillykke til dig! Hvor er det skønt for dig! ❤ Jeg håber du kommer til bunds i det og godt ud på den anden side, det fortjener du ❤ Stærkt og modigt indlæg!

    • Jeg ved ikke, om der egentlig er noget “den anden side”, jeg tror på mange måder, det er en proces, der aldrig helt stopper, men det bliver helt sikkert lettere at være i, jo mere man arbejder med det. <3

  • Det var her vi godt kunne bruge en rabatkode ? Jeg gad virkelig godt, men det er altså bare en ret stor sjat penge man skal lægge. Især da et forløb jo nok kan blive ret langt!

    Derudover tror jeg de fleste af os har brug for at få ryddet lidt op i hovedet en gang i mellem.

    • Haha, ja, det er noget af en investering, det er der slet ikke tvivl om. Men hvis man rammer plet med sin behandling, så er der slet ingen tvivl om, at det er hver en krone værd.

  • Hvor er det skønt for dig Miriam. Jeg har min egen Mette der har fulgt mig I 13 år. Hun hjælper mig også altid. Det er fedt at det bare er ligeså almindeligt at du anbefaler Mette som du anbefaler Ben & Jerrys.
    Tak for det.

  • Hvor er du sej – og hvor er det dejligt at du deler de ting du gør. At arbejde på og med sig selv bør ikke være skamfuldt eller forkert. Det bør være noget af det vigtigste vi kan bruge vores tid og penge på.

    Jeg har også været i terapi ved Mette og har fået samme følelse som dig – har det bedre end nogensinde. Så jeg vil bestemt mene at hun kan udrette små mirakler ??❤️

    • Det er drønærgerligt, at det stadig er så tabulagt at gå i terapi. Den mentale sundhed er jo mindst lige så vigtig som den fysiske! Dejligt at høre, at du også har haft en fantastisk oplevelse hos Mette, hun har simpelthen en gave udover det sædvanlige!

  • Tak for at dele. Og kæmpe tak for den tillid du viser os, dine læsere, med det her både sårbare, og stærke skriv. Kæmpe tak for dig, og for altid at være så rar, fin, ærlig og relaterbar❤️❤️

  • Det er SÅ vigtigt at vi får italesat de svære ting. De ting der gør ondt. De ting der er skamfulde. De ting vi tilbageholder pga. skam og samfundets forventninger.
    Tak fordi du tør. Stærkt kæmpet. ♥️

  • Tak for at dele, virkeligt! Jeg har det der så fint kaldes ængsteliv evasiv personlighedsforstyrrelse, som netop handler om aldrig at føle sig god nok, og et sygeligt behov for at se godt ud i andres øjne. Har desværre ikke fundet den rette behandler for mig i Jylland endnu. Men med dine øv-tanker er jeg imponeret over, at du stadig har din blog, at du ikke har ladet dig vælte af trælse kommentarer, I know I would. Så pisse stærk er du helt sikkert! Kram herfra <3

    • Jeg vælter med jævne mellemrum, og jeg har også perioder, hvor jeg har lyst til at stoppe, fordi det påvirker mig så meget. Men i sidste ende er der heldigvis MANGE flere virkelig vidunderlige ting ved mit arbejde, og dem kæmper jeg meget for at fokusere på!

  • Du har uden tvivl udstrålet mere glæde den seneste tid ? Det er så vildt når man får hul igennem i et behandlingsforløb, og jeg kan tydeligt se mig selv i det du fortæller. Både hvordan det var før tiden hos psykologen, og hvordan det er nu. Arbejdet stopper aldrig rigtigt – jeg slipper i hvert fald aldrig helt følelsen af, at jeg ikke er helt god nok, men jeg har de rette redskaber til at hjælpe mig, når følelsen stikker sit trælse hoved frem ?

    • Nej, jeg tror også, det er naivt at forvente, man nogensinde når et sted, hvor det hele er sunshine & rainbows, men det handler for mig også mere om at lære at forstå og tackle de følelser, man uundgåeligt ikke kan slippe af med.

  • Du er virkelig så god til å formidle “styggen på ryggen”; den der djevel som klorer seg fast, og som jeg så gjerne vil forstå! For jeg har nære mennesker, som har det som deg, men selv har jeg aldri vært det sted, og mangler derfor et kort over det ugjestmilde område mine nære roder rundt i. Men, fordi deg, åpner det litt opp for en forståelse, en inngang for meg til å være noe for den som bakser med en hissig stemme som trykker ned, og hiver all glede og energi ut av mennesket. Tusen takk Miriam, for din evne til å dele så godt. Du er verdifull ❤

    • Jeg er virkelig glad for, hvis jeg kan hjælpe med at give en smule forståelse for, hvordan det er! Jeg kan godt forstå, det må være svært at sætte sig ind i, hvis man aldrig har prøvet det selv.

  • Wow et indlæg…. du slår mig altid som ærlig og oprigtig, men i det her indlæg skinner det bare 200% igennem, hvor meget hele terapiprocessen kræver af en, og at det kan tage år at finde præcis den behandler, der får det til at give mening for en. Jeg er så heldig at jeg fandt “min Mette” for nogle år siden. Jeg har holdt pause i noget tid, for det har jeg brug for en gang i mellem, men der her fik mig til at savne hende og gav lysten til at starte op igen og tage det næste skridt videre. Så tak for skubbet…

    • Den rigtige behandler betyder alt! Jeg har taget noget brugbart med mig fra alle de forløb, jeg har været i, men Jesus, hvor er forskellen bare til at tage og føle på, når det virkelig klikker!

      • Præcis!! Ingen tvivl om at jeg også har lært noget i alle mine forløb, føler aldrig jeg er gået derfra tomhændet… men når det virkelig klikker når man bare niveauer længere!!

  • Tak! Bare tak!
    Hele det første stykke af indlægget var som om at du sad inde i mig. Jeg skal starte i terapi for en diagnose som jeg har haft siden barndommen men aldrig har vidst jeg havde. En diagnose jeg ikke anede fandtes ( ængstelig evasiv personlighedforstyrrelse) Jeg har været til første ud af to opstartssamtaler og jeg græd og græd hele den efterfølgende aften og nat fordi det hele virker så uoverskueligt og angstprovokerende!

    Så kæmpe kæmpe tak til dig for at være modig nok til at sætte ord på det der er svært og dermed hjælpe sådan nogle som mig enormt! Elsker din blog og kigger herind hver dag! Du er herlig! ❤️

    • Det ER også virkelig angstprovokerende at dykke ned i sin psyke, og det er også derfor, det er så sindssygt vigtigt at gå derned med den rigtige behandler! Så kan man nemlig koncentrere sig om det, der er vigtigt, fordi der sidder en anden og hjælper med at styre retning og tempo.

  • Hvor forkert det end lyder, så er det befriende at læse, at jeg ikke er den eneste, som har et ufrivilligt behov for at evaluere på sine sociale interaktioner – det er hårdt at, hvad der ellers afsluttes som en sjov aften i mødet med nye mennesker, kan twistes i hovedet på sig selv, efter 2-3 gennemanalyseringer af aftenens samtaler!
    Jeg har selv konkluderet, at jeg har brug for hjælp til at ændre mit tankemønster, og læsningen af dit opslag Miriam, skubber mig kun mere i den retning.

    Hvor ville det være befriende, at det var mere acceptabelt at indrømme at hovedet har brug for service, ligesom bilen også har det – som mand er sidstnævnte bare et langt mere spændende samtaleemne desværre.
    Tak ♥️ for god læsning.

    • Puha, jeg kan kun forestille mig, det må være et svært emne som mand – der er det efter min forståelse endnu mere tabubelagt! Men jeg er helt enig. Det ville være væsentligt federe, hvis det mentale helbred var ganske normalt at pleje også.

  • Søde Miriam
    Du kom lige med det jeg manglede for bruge min psykolog henvisning. Mit eget sygdoms billed har ændret sig markant de sidste år og jeg har aldrig anerkendt at jeg er blevet dårligere.
    ❤ tak for din blog, åbenhed ,din skønne væremåde og Herbert ?

    • Det kan også virke så meget nemmere bare at ignorere det, det tror jeg, de fleste af os kan relatere til. Men åh, sådan en lettelse, når man er klar til at gøre noget ved det! <3

  • Kære Miriam,

    Udover at du er modig for gang på gang at tage tyren ved hornene og gribe fat i et tabubelagt emne, så vil jeg virkelig også gerne rose dig for dine fantastiske skriveevner.

    Dit skriv er virkelig godt bygget op og beskrevet, og din opblomstring bliver så tydelig at jeg afslutningsvist sidder og smiler over hele ansigtet – hvor er jeg glad på dine vegne over dine fremskridt!

  • Da jeg klikkede på indlægget havde jeg på ingen måde regnet med at blive så rørt. Det var som at læse om mig selv, behovet for at være god nok, følelsen når man møder nye mennesker og efterfølgende analysere på alt hvad man har sagt. Jeg har længe overvejet at tale med en professionel. Jeg har endda fået en henvisning af min læge helt tilbage i november, men så kommer man fra det igen, fordi tanken om at skulle åbne op for alt det der er svært virker helt uoverskueligt. Men tak for dit indlæg, det har virkelig sat gang i tankerne. Nu skal jeg se at få gjort noget ved det, for jeg fortjener at have det godt.

    • Den oplevelse er også meget genkendelig. At det virker for uoverskueligt at gå i gang. Men jeg oplever gang på gang, at beslutningen om at gå i gang faktisk er den sværeste. Når man først er i det, så får man hjælp og støtte af sin behandler til at gå den rette vej i det rette tempo. Det gør en kæmpe forskel!

  • Det er så relaterbart hvad du skriver. Jeg har igennem lang tid været bange for om det virkelig var mig der var noget galt med, som jeg engang fik af vide og derfor altid har tænkt tilbage på. Min kæreste har samme traumer med sig og det hjalp at jeg kunne snakke det igennem med ham og stadig føle mig elsket bagefter.

    Jeg er selv nået til det sted hvor jeg faktisk gerne vil behandle det i terapi også og er klar til det. Jeg befinder mig tilfældigvis i København og vil da lige bookmarke Mette’s side til når jeg så også har pengene til det.

    • Det gode ved skam er jo, at det forsvinder, når man siger det højt! Men ja, det gør helt sikkert en stor forskel at tale med en professionel om det, de kan guide på en helt anden måde. <3

      • Min kæreste har sørget for at jeg har pengene til det, så nu har jeg booket en tid hos Mette.

        I need this for me.

  • Tak fordi du deler ♥️ Det betyder så meget, du er med til at bryde tabuer og gør, at jeg snart samler mig mod til og “går i gang”! Du er et super forbillede ?

  • Hvor er det et dejligt indlæg – det alvorlige emne til trods. Skønt at du finder modet til at dele!!! Og skønt at du er gladere. Det gør mig glad.
    Kæmpe thumbs up til alt hvad du gør og er.

  • Jeg tror, jeg har skrevet det før, men jeg elsker din blog mere og mere! ❤
    Jeg kan Så meget genkende mig selv i det du skriver – særligt her, men også i mange andre indlæg!
    Jeg startede på nyt job i august sidste år og damn jeg havde glemt, hvor hårdt det er, når man er meget i ‘ikke god nok’-følelserne.. Jeg er er dog ved at være faldet godt til! Det har dog kostet en del kg. Men én ting af gangen!

    Jeg har også lige fået sagt fra over for en ny bankrådgiver, hvor kemien her heller ikke var der og bedt om en ny. Her fandt jeg kemi og forståelse for min talblindhed. Så ja det er ikke kun hos psykologen, at det betyder meget, men det kræver mod at stoppe det og viden om, hvordan det også kan være..

    Keep it up Miriam! Det er fedt!

    • Kemi mellem mennesker er så sindssygt vigtigt – både personligt og professionelt! I terapi er det jo nærmest begge dele! 😀

  • PS. Jeg jubler hver gang dine Wtf.-emner og hemmeligheder kommer op! Det får mig altid til at grine højt!

  • Jeg synes du er virkelig sej. Alle burde tage et terapiforløb, men det kræver mod. Tak fordi du deler. Hende Mette lyder ret fantastisk.

  • Hvor er du giga sej! Jeg er selv ved at forsøge at tage springet til at starte i et terapiforløb, for det er i den grad både nødvendigt og tiltrængt. Men for pokker, hvor er det grænseoverskridende! ? så det her indlæg landede virkelig på god tid og sted – tak. Jeg ringer nu!!

    • Det første skridt er ubetinget det sværeste! Men så snart man er i gang, synes jeg klart, det bliver lettere. Jeg hepper på dig!

  • Virkelig godt og ærligt indlæg! Du skriver virkelig godt 🙂

    Når du skriver du har været i terapi-forløb flere gange, har det så altid været ved en psykolog eller har du også prøvet at gå ved en psyko-terapeut eller hvad det ellers kan hedde 🙂
    er en psykolog til når det er mere akut og der arbejdes med/behandles diagnoser og hvad har forskellen været for dig? Håber det er okay jeg spørger 🙂

    • Nej, Mette her er fx psykoterapeut. 🙂 Jeg har nok ikke helt prøvet nok forskelligt til at kunne udtale mig generelt, men for mit vedkommende har jeg haft en oplevelse af, at psykologer tager mere udgangspunkt i mine sygdomme (hvor jeg gik for depression og angst), hvor psykoterapeuter har taget mere udgangspunkt i mig som person. Hvor jeg er lige nu, er en psykoterapeut helt sikkert det rigtige valg for mig. 🙂

  • Du er den blogger, jeg efter mange år stadig vender tilbage til og glædes ved ❤️ Du skal have tak for at dele. Det er så vigtigt, vi taler om det mentale helbred.

    • Det er jeg vel nok glad for – og ja, jeg er helt enig. Det er synd og skam, det stadig er så tabubelagt.

  • Tak for dit indlæg. Jeg er selv startet i terapi for nylig, hvilket nærmest kommer bag på mig selv. Men fordi modige mennesker som dig stiller op og fortæller om det, føles det mindre tabubelagt og ok. Så jeg håber du ved, at du virkelig gør en forskel.

    Din blog rummer både sjov, seriøsitet og emner til debat. Det finder man ikke mange steder. Så tak for det og tak fordi du er en af de modige der stadig deler ud af dig selv, det kan ikke altid være nemt.
    Jeg håber du ved hvor talentfuld du er.

  • Tak?
    Hvor er du vigtig, hvor er din stemme og ærlighed vigtig.
    Tak for at du har blottet så meget af sit følelsesliv og givet et ærligt billede af, hvordan livet kan være.
    Jeg synes, du er så modig og tænker at du må have haft et vildt sug i mellemgulvet, da du trykkede “udgiv” til dette indlæg.
    Tak for at du gjorde det.
    Tak for dig og din stemme.
    Kh. Mette

    • Hvor er du sød, tak! Det er altid lidt med rystende hænder, man udgiver sådan et indlæg, men folk er heldigvis så søde, jo! <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.