Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Har man udtalelsespligt, når det gælder andre influencere?

Foto: Emily Spiro

Det er lidt en sær branche, jeg befinder mig i. Det har jeg sagt før. De fleste brancher er jo deres egne og har en masse uskrevne regler og forhold, som er kendt i den branche, men ikke så mange andre steder. I min branche er det hele okay meget til offentlig skue. Og det betyder, der er flere mennesker, der har nogle holdninger til mig, mine kollegaer, og hvordan vi bør agere.

For nogle dage siden fik jeg en privat besked på Instagram fra en følger, der var skuffet over mig. Det var hun, fordi hun for nylig havde set mig interagere med en influencer, hun synes, er problematisk. Det var en sober besked. Og sagen er den, at jeg slet ikke var uenig i mange af hendes pointer. Men det er samtidig ikke en ny problemstilling for mig. Hvor meget skal man råbe op, når man oplever stærk uenighed med en kollega? Har man et ansvar for at sige offentligt fra? Er det stiltiende opbakning, hvis man bare holder snuden for sig selv? Og hvis man har pligt til at sige fra, hver gang man synes, nogen opfører sig på en måde, man ikke selv kan stå inde for, ville der så ikke pludselig være noget, der skulle italesættes på daglig basis?

Jeg er rygende uenig med, hvordan nogle influencere driver deres forretning. På mange forskellige områder. Der er folk, der køber tusindevis af følgere. Der er folk, der blokerer ved selv den mest venlige/undrende/saglige kritik og kalder det hate. Der er folk, der udnytter sårbare eller tillidsfulde følgere. Der er folk, der laver skjult reklame eller reklamerer for produkter, der i bedste fald er tvivlsomme og i værste fald er decideret farlige. Jeg har på et tidspunkt udviklet en form for etisk barometer, som jeg gør mit bedste for at følge. Men det er jo min etik. Mine holdninger og mine grænser. Og der vil med garanti både være mennesker, der synes, jeg er lige hysterisk nok, og mennesker, der synes, jeg burde være strengere. Sidstnævnte fx ved at råbe op om andres influenceres potentielt uetiske forretningsmodeller.

Trods Danmarks størrelse er der efterhånden ret mange influencere i spil. Og mange kender hinanden i varierende grad. I hvert fald hvis man er nogenlunde inden for samme segment. Og der sker noget der i forhold til, at det professionelle og det private overlapper. I gamle dage var jeg temmelig rapkæftet. Jeg var meget højrøstet i min kritik, når jeg var uenig. Og det var okay nemt for mig at slippe af sted med, for branchen var på det tidspunkt ikke rigtigt en branche. Jeg havde intet på spil og intet i klemme. Det har ændret sig.

Jeg ved, at nogle af jer kommer til at læse det her, som om jeg er en bangebuks eller er gået på kompromis med min etik, og det bebrejder jeg jer ikke. I har på mange måder ret. Men jeg har simpelthen været nødt til at tage en beslutning om at skære ned på det område. Sagen er den, at hvis man åbent kritiserer en navngiven influencer, så er det ofte en form for krigserklæring. Og det vil unægteligt have nogle konsekvenser. Det er nemt at være ligeglad med, hvis Sazseline sidder derude et sted og hader mig, fordi jeg har snakket om hendes Corona-holdninger, for jeg kender hende ikke, og jeg kender ikke særlig mange mennesker, der kender hende. Men hvad når det kommer tættere på? En ting er, at det er akavet, hvis man er tvunget til at se hinanden til kommende events eller måske er hyret til samme kampagne, noget andet er, hvis omtalte person beslutter sig for, at man nu er død i deres øjne, og man har en masse venner til fælles, der pludselig er nødt til at skulle vælge side. Det sætter simpelthen gang i en hel lavine af drama, hvor efterdønningerne er ret voldsomme set både fra et privat og et professionelt perspektiv. Fordi man besluttede sig for at tage den debat i fuld offentlighed.

Jeg kan godt føle mig som en lus mellem to negle. For der er da bestemt tidspunkter, hvor jeg har lyst til at sige fra. Højt. Jeg kan sagtens opleve et behov for åbent at give udtryk for, at jeg ikke deler holdning med en person, fordi vi måske er i samme omgangskreds – om det så er temmelig perifært eller ej. I disse dage tager jeg mest den slags snakke privat. Hvilket jeg egentlig synes er en ret fin fremgangsmåde. Jeg kan godt forstå, at man synes, det betyder, at den, der tier (offentligt), samtykker. Samtidig er der jo et helt liv bag skærmen, der trækker tråde en i en million forskellige retninger, og det liv skal jeg også leve, når jeg ikke er på sociale medier. Selvom nogle vil mene, det er ret sort/hvidt, så er jeg personligt med årene (og nogle hårde erfaringer undervejs) nået frem til, at det er lidt mere nuanceret end som så.

Et eller andet sted synes jeg også, der er noget lidt principielt problematisk i at forvente eller decideret kræve af folk, at de skal tage afstand fra noget eller offentliggøre deres egen holdning på området, ellers må der være fusk på færde. Det er småfarligt at tillægge folk nogle holdninger ud fra, hvad de ikke siger. Det kan hurtigt blive lidt en glidebane, ligesom det kan være det at drage konklusioner om folks interne relationer, fordi man måske har set dem til samme fødselsdag.

Så ja. Jeg synes, det kan være svært at navigere i, og jeg ved også, det er umuligt at gøre alle glade. Men jeg er sikker på, de fleste af os gør vores bedste.

Comments (50)

  • Det er så fint beskrevet om de nuancer der skal medtænkes før man råber op. Man er jo trods alt ikke kun den enkelte holdning (som andre måske ikke er enige i), men et helt menneske.

    • Nej, det bliver også meget nemt at reducere mennesker til en holdning eller en fejltagelse – eller bare det indtryk, man har fået af dem på sociale medier. Omvendt er jeg selvfølgelig helt enig i, at der er opførsel, hvor kritik er totalt berettiget.

  • Jeg synes du gør det mega godt!
    Jeg ville aldrig blande mig i hvem du sås med (med forbehold for decideret kriminelle 😅), eller tænke at nu måtte du automatisk have de samme holdninger.
    Jeg har mange veninder jeg ikke deler holdning med, både om det ene eller andet. Det tænker jeg alle mennesker har. 😊

    Det vigtige for mig er blandt andet at man kan mærke du har tænkt over etikken i dit virke, mere kan jeg ikke forlange.

    • Altsåååååå, jeg går ind imellem over for rødt. Men derudover er jeg vist okay u-kriminel! 😀

  • Som altid er du bare kniv-skarp! Og du har, efter min mening, bare helt ret i alt hvad du skriver… Miriam for President 🙂

  • Jeg føler til gengæld en pligt til at skrive, at dit billede taget af Emily er såååå fint. Hvor er det nogle gode billeder, I fik taget der ☺️☺️!

  • Jeg synes, at det her er et rigtig godt indlæg! For mig “behøver” du egentlig ikke offentligt at tage afstand. Det synes jeg du gør med dine handlinger – jeg ved godt, i hvilken retning dit etiske kompas peger.

    • Det er nok også lidt der, jeg ender. At jeg synes, mine egne ord og handlinger burde sige noget. Og måske også nok. Men der er selvfølgelig grænser for det hele, spørgsmålet er så, hvor ens grænse går.

  • Man skal vælge sine kampe og feje for egen dør, ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus og det er ikke pænt at pege fingre.

  • Rigtig fint indlæg. Jeg kan virkelig godt forstå dig og fint at tage det privat. Det er ikke alting der skal tages offentligt 🙂

    • Nej, det virker også på mange måder lidt unødvendigt – plus, så følger der selvfølgelig kritik med omkring at lufte sit beskidte vasketøj offentligt. 😀

  • Så fint skriv!
    Hold fast i dig selv og det du føler for.
    Du driver uden tvivl Danmarks bedste blog og dine relationer til dine kollegaer vedkommer ikke os. Du gør det så godt på dit domæne! 🙏

    • Tusinde tak. Jeg synes, det er svært, for jeg kan sådan set godt se begge sider af sagen – jeg har bare været nødt til at lande på en slags kompromis, så jeg stadig kan være både i mig selv og i branchen.

  • Jeg synes, du får forklaret dine synspunkter så fint og diplomatisk. Jeg er ikke i tvivl om, at din moral er en, jeg kan “enes med”❤️

  • Jeg arbejder i en større offentlig organisation og “vi” arbejder for en hel masse ting som jeg tror på er rigtig gode og vigtige – og for nogle ting som jeg privat er stor modstander af. Det kan godt være lidt svært nogle gange
    (jeg kan virkelig ikke se fidusen ved Lynetteholmen)

    • God pointe. Det er nok svært at finde en branche, hvor man er 100% forenelige i virkeligheden.

  • Hej Miriam!
    Jeg har aldrig læst et blog indlæg før nu 😅 og ej heller skrevet en kommentar, men det emne du berører er vigtig i en tid, hvor influencere får større og større indflydelse på utrolige mængder af mennesker.

    Nå – men jeg deler lige det der dukkede op i mit hovede:
    Jeg kan godt anerkende, hvorfor du kan stå i en
    svær situation. Jeg kan bare ikke lade vær at trække nogen paralleller til en anden og meget aktuel debat. Debatten om, hvorvidt (især) mænd skal tage afstand til deres venner, når de handler uetisk/amoralsk overfor (især) kvinder. Det er jo heller ikke rart, at sige fra i gruppen, men de fleste kvinder råber jo pt. på, at der skal skrides til handling for ellers bliver det aldrig bedre.

    I min optik – så kunne den tese jo egentlig også gøre sig gældende her?

    • Jamen hej og velkommen til! Jeg synes ikke, din sammenligning er helt skæv, men som jeg også skriver i indlægget, synes jeg ikke, det behøver være enten/eller. Jeg synes nok ikke, den gode fremgangsmåde ville være, at mænd hængte deres venner ud på sociale medier – som vel er tilsvarende, at jeg tager offentlig afstand med navns nævnelse. Det tror jeg ikke er sådan, man bedst trænger igennem til venner/bekendte, man er uenige med. Heller ikke i dette tilfælde. Hvorfor jeg også for det meste tager den snak i privaten, når det drejer sig om folk, jeg kender – det, synes jeg, er at sige fra. Det er at italesætte problemet. 🙂 Men jeg synes også, der er noget cancel culture, der spiller ind. Skal en mand droppe al kontakt til en af sine venner, fordi denne ynder at bruge udtrykket “kællinger” om kvinder? Skal man afskære al kontakt til sin mormor, fordi hun siger n*ger? Skal man sige op på sin arbejdsplads, fordi der ikke er ligeløn? Jeg synes, det bliver meget sort/hvidt og unuanceret. Og nok i princippet også, at det blot ville skabe større afstand frem for den dialog, der måske kunne gøre en forskel? Men det ER en svær balancegang, ingen tvivl om det.

  • Et rigtigt fint skriv og shit en svær branche at navigere i.
    Jeg synes du gør det rigtig fint og de få gange jeg har hørt/set dig tage afstand har det faktisk gjort at jeg selv lige kiggede indad og tænkte hmmm giver jeg hende ret i dette. Og har faktisk ændret mening og unfollowed – fordi jeg blev oplyst og “så” hvad der foregik.
    Du er sej!

    • Ja, det er heller ikke, fordi jeg aldrig tager afstand, men jeg synes virkelig, det er svært at finde den gode balance. Hvornår er der mulighed for dialog, hvornår er det en kommentar på et generelt issue, hvornår er det unødvendig personindblanding? Men jeg er glad for, hvis jeg har vakt noget eftertanke!

  • Altså… du leverer hver eneste dag indhold som vi andre har glæde af, helt gratis – og min holdning er, at man kan altså ikke tillade sig at klage over formen på noget man ikke har betalt for.

    Så må man pænt finde sig nogle man er mere ligesindede med at følge, eller starte sin egen blog, efter min mening 🙂 og det kan man passende fint gøre, uden at smække med døren i hverken kommentarfelt eller indbakke.

    Du er da ikke forpligtet til at være en særlig moralens vogter, blot fordi du evt har kollegaer eller bekendte i blogland der har en anden opførsel eller værdisæt end dig. Synes jeg 🙂

    • Jeg er på mange måder helt enig, men jeg synes også, det er en svær balancegang. For det er klart, jeg synes, det er ubehageligt, når nogen tillægger mig værdier, jeg ikke har. Men det er svært at gøre alle glade, og jeg kan jo kun håbe, at folk synes, de har et okay klart indtryk af, hvad jeg står for.

  • Tusind tak for at dele dine tanker! Jeg elsker at læse med hos dig, fordi der netop er ‘dybde’ i dine indlæg.
    Har faktisk tit tænkt, hvordan i mon forholdt jer til kolleger, der offentligt tilkendegav andre og nogle gange lidt outrere holdninger. Kunne dog aldrig drømme om at spørge eller være kritisk – det er jo helt jeres egen sag.
    Jeg har selv venner, med hvem jeg ikke deler politisk ståsted, og min bedstemor kommer også hyppigt med lidet flatterende meninger, jeg ikke deler, om særlige befolkningsgrupper 😉 Men jeg har dog ikke valgt dem fra i mit liv. Kan ikke se, hvorfor influencere skulle agere anderledes. Selvfølgelig er der særtilfælde. Jeg ville nok have svært ved at være veninde med en flat-earther, anti-vaccer, ku-klux-klan blogger-type (hvis denne da findes 😅).

    • Jeg synes egentlig, det er helt fint at spørge ind – så længe man gør det på en ordentlig måde og kan respektere det svar, man får. Også selvom man måske ikke forstår det eller er enig. Men generelt er der jo ikke meget, der gøres uden, der er nogle overvejelser bag, og som du siger – i alle andre relationer er der jo plads til også de ret voldsomme uenigheder. Så jeg kan godt finde det interessant, at der ikke er det, fordi de relationer tilfældigvis er offentlige. 😀

  • Kære Miriam

    Jeg er en af dine faste læsere og har været med siden starten og det mærkelige sko-blognavn.

    Jeg er vild med dig og din ærlighed – og også vild med at du har modereret den lidt siden de første rebelske dage.

    Du rejser nogle gode pointer, og jeg er helt enig i, at det vigtigste er at feje for egen dør og man ikke kan ændre hele verden. Selvfølgelig skal du ikke blive væk fra en gallapremiere fordi du risikerer at rende ind i Saszeline eller Manniche eller andre jeg tænker har holdninger og værdisæt langt fra dit.

    MEN når det så er sagt er det vel også en meget nærere relation du hentyder til her. Jeg forstår godt, du ikke har lyst til at afskære dig fra en vennegruppe fordi en har en anden måde at være influencer på end dig. Men på et eller andet tidspunkt bliver man nok nødt til at overveje om ikke det ville være gavnligt?

    Influencere som dig og Morten Elsøe etc følger man netop fordi I har det moralske kompas i orden – og jeg har det personligt svært ved når du promoverer vedkommende på din kanal (dvs alt der indeholder billeder sammen, tags etc). Selvom jeg har fuldt dig fra starten og er rigtig glad for dig underminerer det også din troværdighed for mig, når du offentligt bakker en så problematisk influencer op!

    • Det ved sidste del, jeg på mange måder er uenig med dig. Jeg synes, det er voldsomt at kalde det promovering, fordi jeg viser personer, jeg er sammen med. Jeg synes ikke, jeg bakker op om nogen, fordi du kan se dem på min story engang imellem. At bakke op om ville i min optik netop kræve offentlig tilkendegivelse. Og det er lige præcis det, jeg mener, når jeg skriver, at det er farligt at tillægge folk holdninger ud fra, hvad de ikke siger. Prøv måske at se det på den her måde: Du har et problem med én specifik person, lyder det til, men der er med garanti en masse andre, der er cool med den person, men så har et problem med en anden. Og hvis jeg skulle efterleve det, hver eneste gang en person havde et problem med, at jeg så et specifikt menneske i branchen…? Det kunne hurtigt blive skruen uden ende, ikke? Der er mange mennesker, jeg er fælt uenig med i den her branche. De fleste af dem er der simpelthen behov for, at jeg er i stand til at være på god fod med.

      Som sagt, jeg forstår godt dine pointer. Men indlægget i sin helhed går jo netop også på, at jeg godt forstår dem – men at jeg med tiden har konkluderet, at de er unuancerede. Så jeg kommer vist ikke til at argumentere bedre for det her, end jeg allerede har gjort. 🙂

      • Kære Miriam

        Jeg forstår dig godt. Helt oprigtigt – det gør jeg. Jeg er klar over du er en lille fisk der er oppe mod noget større og selvom jeg har rynket på næsen over netop denne relation tidligere har jeg ikke kommenteret på det.
        Men nu du bringer det op, tillader jeg mig at gøre det😊

        [Slettet]

        Så ja – jeg synes faktisk du har et ansvar. Ikke for at tage aktiv afstand fra alle håbløse influencere i DK men i det mindste ikke promoverer din relation med et menneske, der tjener sine penge på nogle helt andre værdier end du udstråler.

        Jeg tænker også det ville se skidt ud, hvis Morten Elsøe promoverede Mai Manniche på sine stories (selvom jeg aldrig ville blande mig i om de var til samme fest, hvis de holdt det privat) eller Masha Vang (der er meget verbal omkring ikke at rejse i Corona) flashede Elvira…

        • Se, det interessante er her, at du har draget en konklusion om, hvem det er, vedkommende i min indbakke har talt om. Og det skriver du ud fra, fordi du selv har har et problem med den person. Hvad nu, hvis jeg fortalte dig, at det ikke er den person, du tror, men en anden person? Ville situationen så være anderledes? Er det kun relevant i forhold til den person, du har et problem med, men ikke andre personer, som andre har et problem med? Kan du se, hvordan det hurtigt kan blive en glidebane? *den der emoji med en sveddråbe over øjet*

          Jeg har læst din kommentar og har været lidt frem og tilbage med, om jeg skulle lade den stå. Jeg er ikke meget for censur, hvad mange nok vil kalde det, men du har skrevet meget specifikke, identificerbare ting om den person, du selv har i tankerne, og indlægget lægger meget bevidst op til en generel debat om emnet. Jeg synes, det er lidt ufint at begynde at hænge enkelte personer ud. Det er på ingen måde det, det har været mit formål, og det er et meget bevidst valg fra min side. Så jeg har slettet den del af din kommentar, og det håber jeg meget, du kan forstå – men jeg har læst dine ord og tager dem ind. 🙂

          Jeg er dog generelt ret uenig i dit syn på sagen her. Jeg kan selvfølgelig ikke ændre ved, at du synes, det er promovering når der fremgår mennesker i min story, selvom det da går mig på, men overordnet set har jeg tillid til, at folk ved, hvor jeg står ud fra, hvad jeg personligt har udtalt mig om, og at det ikke ændrer sig, fordi jeg ind imellem ses med mennesker, der har det anderledes. I en ideel verden var alle mennesker, jeg nogensinde sås med, helt på linje med mig i det fleste større aspekter, men når det ikke engang er tilfældet med min familie eller nærmeste venner, så tror jeg også, det er svært med alle andre. 😀

          • Kære Miriam

            Jeg dropper at kommentere videre her. Jeg har gjort mig meget umage med at skrive generisk og ikke hænge vedkommende ud men jeg synes faktisk det er en reel problematik jeg gjorde opmærksom på.

            Jeg har et problem med ALLE der køber følgere, reklamere for håbløse produkter, ikke overholder lovgivningen for reklamemarkering (som er der du selv skriver i dit indlæg). Det har den person jeg hentede til bevisligt gjort flere gange – uagtet om du selv hentyder til en anden. Det gør det ikke ok i nogle tilfælde.

            Men jeg synes faktisk det emne jeg bragte op (til info hvis det får lov at stå er det håndteringen og omtale af psykisk sygdom) er enormt relevant – især på en profil som din.

          • Jeg er slet ikke uenig i, at det er et relevant emne, og det er også en interessant diskussion. Men når du nævner fx følgerantal og andre identificerende egenskaber, så bliver det en offentlig diskussion om en person, der ikke selv tager del i samtalen, frem for at være generelt om et emne, og det synes jeg er ufint. Egentlig synes jeg jo også, det er hende, du skal have den snak med. Som jeg gør det. Men jeg vil også meget gerne tage snakken med dig privat, enten per mail eller på Insta. Men apropos etik og det der synes jeg ikke, det er god stil at tage den lige her. 🙂

  • Hvad er jeg NU gået glip af? 🤷🏻‍♀️😏
    Enten følger jeg for få influencere eller også følger jeg kun de udramatiske typer ♥️
    Jeg er ikke sikker på om jeg går glip af noget vigtigt – eller om det i bund og grund er vigtigere at bruge sin energi andre steder. Hælder mest til det sidste, selv om min nysgerrighed bliver pirret. Lidt.

    • Hahaha, du er ikke gået glip af noget som sådan. Men det er ikke første gang, jeg har fået sådan en besked – og sjovt nok går den jo ofte på forskellige influencere. Så det er svært at gøre alle glade!

  • Det er jo lidt det samme som at fordi en muslim gør noget forkert så skal alle muslimer tage afstand, den debat har også kørt og bare fordi man har samme religion eller samme erhverv er man jo stadig vidt forskellige mennesker med forskellige grænser og holdninger. Du skriver det virkelig fint og jeg er helt enig. Jeg har da også venner jeg er uenig med på forskellige områder, det har jeg da heller ikke behov for at blæse ud til alle der gider høre på det 😂

    Og hvor er det i øvrigt et virkelig godt billede af dig 🤩🥳

    • Ja, den er ikke helt skæv. Jeg tror også, det virker lettere/mere sort/hvidt, når man er udenforstående. Som det jo altid er. Hvis folk kørte det over på eget liv med specifikke bekendte, familiemedlemmer, etc., så var nuancerne måske lettere at se. 🙂

  • Det er vel i realiteten ikke ret meget anderledes end os andre ikke-kendte.
    Jeg har også haft kolleger, hvor jeg bestemt ikke er enig i deres personlige holdninger (som fx homofobi), men derfor kan jeg jo godt arbejde sammen med personen, jeg omgåes blot ikke personen i det private. Og man holder jo den gode tone på arbejde, fordi ingen kan holde ud at gå på arbejde i noget, som minder om en krigstilstand.

    Og sådan er der så meget – vi kan så slippe afsted med det, fordi vi ikke gør det på Instagram 😉
    Jeg synes du gør det rigtig godt og nyder at følge dig 😊

    • Jeg tænker, problemet i høj grad opstår, når jeg også ses med andre influencere i sammenhænge, der ikke er professionelle. Problemet bliver jo lidt, at de det private og det professionelle hurtigt bliver sammenmudret. Men du har helt sikkert ret i, at der foregår mange ting i privaten, som ikke på samme måde er under lup, fordi det ikke ryger ud til en masse mennesker, der har en masse holdninger. 😀

  • Kære Miriam

    Nu slettede du lidt af min besked tidligere men jeg tænker vi har en fin dialog. Så nu prøver jeg igen – jeg kommenterer på det indlæg du har lagt op på din banehalvdel og holder følgertal ude af det.

    Du opfordrer til at tage en dialog med de influencere, der har en meget problematisk adfærd. Det tænker jeg du godt selv ved er svært – som du selv skriver bliver konstruktiv kritik kaldt ‘hate’ og man bliver blokeret. Derfor er det sjældent en mulighed. Jeg tænker heller ikke det er min (eller din) opgave at opdrage tilfældige influencere så de overholder gældende lovgivning.

    Hvad vi KAN gøre er at undlade at støtte deres forretning. Ligesom jeg ikke vil støtte Nemlig.com vil jeg heller ikke støtte influencere, der ikke overholder lovgivning eller blokerer saglig dialog så der skabes et ekkokammer. Det undgår jeg både ved ikke at følge dem men også ved aktivt ikke at støtte de brands, jeg opdager benytter dem til reklamer.

    Og det er jo her mit dilemma er. Når du på din profil linker til disse kanaler (også selvom det sker sjældent) ser jeg det som et professionelt samarbejde. Når I linker til hinanden er det jo også for at opbygge jeres kanaler og det har et kommercielt sigte.

    Jeg synes ikke du skal stå moralsk til ansvar for, hvem du holder private fødselsdage med – men i det øjeblik det fiktive fødselsdagsselskab havner på din eller deres kanal er det jo ikke længere privat men helt eller delvist kommercielt. For både du og de øvrige influencere lever jo af jeres kanaler – det under jeg jer. Men der følger også forpligtelser med!

    Og når det så som prikken over i’et drejer sig om problematiske udsagn om fx psykisk sygdom/sårbarhed som du jo tidligere har skrevet så fantastisk om og som jeg derfor tænker er en trigger for en del af dine følgere synes jeg kun ansvaret bliver større.

    Så bottomline: mener jeg du har udtalelsespligt om alle influencere? nej!

    Men jeg mener du med rette har det ift dem, du aktivt promoverer på dine kommercielle kanaler (inkl stories etc).

    Kærlig hilsen Pernille

    • Jeg forstår, hvor du vil hen, men jeg er stadig grundlæggende uenig, og jeg føler måske lidt, vi kører i ring nu? Jeg synes, jeg har gjort mit bedste for at besvare dine spørgsmål, men det virker ikke tilfredsstillende – og det er jo fair. Men jeg tror ikke, jeg kan levere det svar, du ønsker. 🙂

      Jeg kan forstå, det kan være svært at tage dialogen med visse influencere. Jeg synes ikke, det betyder, at det bliver mit ansvar at tage en dialog på deres vegne eller at tage en dialog om dem/deres holdninger/deres opførsel. Som sagt: De fleste mennesker har folk i deres liv, de på mange måder er rivende uenige med. Om det er en dealbreaker eller ej, er i sidste ende op til den enkelte. Du synes, det her bør være en dealbreaker for mig. Det synes jeg ikke. Som jeg forstår det, synes du også, alle mine opslag er delvist kommercielle, fordi der er kommercielle opslag iblandt. Det er jeg meget uenig i, og det synspunkt forstår jeg faktisk slet ikke. Men igen, det er dit synspunkt, som du har dine tanker bag. De ræsonnerer bare ikke hos mig.

      Jeg gør mit bedste for at have rene linjer og besvare dine kommentarer bedst muligt, men jeg er simpelthen ikke enig i dine argumenter. Når du gentagende gange bruger argumentet, at jeg promoverer nogen ved, at de dukker op på min story, og jeg gentagende gange skriver, at den holdning deler jeg ikke, så er det lidt svært at komme videre. Du konkluderer, at vi gør det for at opbygge hinandens kanaler, og det derfor er kommercielt. Det vil jeg argumentere for, er en konklusion, du har draget, som slet ikke passer. Jeg tagger jo også veninder, der på ingen måde er interesseret i følgere. Det er ren Insta-kutyme. 😀

      Jeg er enig i, at der følger forpligtelser med min kanal (og jeg synes i øvrigt også, der umiddelbart gælder de samme regler for professionelle og private relationer). Men det lyder til, at du og jeg ikke er enige om, hvilken type forpligtelser det er. For det er skridtet videre derfra, jeg ikke kan være med på. Ligesom jeg generelt heller ikke boykotter brands, der bruger influencere, jeg synes er problematiske. Jeg synes ikke, det er mit ansvar, hvordan andre mennesker driver deres kanaler. Og jeg kan ikke træffe beslutninger ud fra, hvad nogle mennesker synes om, at jeg synes det. Som sagt, du har et problem med én bestemt influencer. Andre har problemer med en anden. For dig lader det til at være meget vigtigt, at jeg gør noget aktivt i denne situation. Men andre har det på samme måde med andre influencere. Det er skruen uden ende. Jeg kan kun træffe den beslutning, jeg mener er bedst. Og det er det, selve indlægget går på. At den beslutning har jeg truffet og der ligger nogle refleksioner bag. Og det er okay, hvis man er uenig i den, og hvis man føler behov for at boykotte mig af den grund. Det bliver jeg bestemt ked af det, men det er jo på mange måder konsekvensen af det frie valg. 🙂

      Jeg tror ikke, du kan komme med et argument, som ikke allerede har været en del af de tanker, jeg har gjort mig igennem efterhånden halv-mange år i branchen. Men det er den her beslutning, jeg er nået frem til. Som jeg vurderer er mest rimelig. Og – som jeg vist har understreget en del efterhånden – det må man så gerne være uenig i. Men det betyder ikke, at jeg ændrer mening. 🙂

      • Vi behøver ikke blive enige😊 Men når du rent faktisk formulerer overskriften på dit indlæg som et spørgsmål antog jeg faktisk du gerne ville høre vores holdning😊

        Og jeg er enig I, at mit andet indlæg er repetitivt. Men det var for at andre læsere forstod mit argument. Jeg følte ikke det var fair, at du censorerede vigtige dele af mit første indlæg ud og stadig besvarede det. Andre læsere har ikke skyggen af chance for at vurdere om jeg havde roterende fis i kasketten eller ej…

        • Jeg er altid glad for kommentarer, det må der ikke herske tvivl om. Når jeg anvender spørgsmål som overskrift, er det dog typisk et retorisk virkemiddel, fordi indlægget har til formål at besvare netop det. Og selvfølgelig må man komme med sin holdning! Endelig! Så længe der er forståelse for, at vores holdninger kan være forskellige, og at der skal være plads til det. 🙂

          Ja, du har ret i, at der gik noget tabt for udefrakommende, der ikke havde læst din fulde kommentar. Jeg ved ikke lige, hvordan det kunne være gjort bedre, men det kunne det nok. Jeg tænkte, det var bedre at svare dig end bare at slette hele molevitten – det havde jeg nok fået hug for. 😀

          • Jeg synes, at det er en meget interessant diskussion, I har kørende her. Og meget af det Pernille skriver, giver god mening for mig. Som jeg ser det, handler det vel i bund og grund om (dit) brand? Du lever af dit brand, og er som sådan ikke længere “kun” en privatperson, som selvfølgelig kan have venner og bekendtskaber, som har andre holdninger end dig selv. Nu har/er du dit brand, og alt efter hvordan du ønsker, at dit brand skal være, påvirkes det af, hvem du sættes i forbindelse med. Det angår vel både kommercielle samarbejdspartnere og kollegaer. Det er jo helt almindelig for (i hvert fald for nogle) virksomheder, at de værner meget om, hvad og hvem der sættes i forbindelse med deres brand, og har skrappe krav til både leverandører og partnere, og måske er det lidt den vej, som det forventes at influencere/bloggere også går – eller overvejer at gå. I er jo gået fra at være privatpersoner til nu at være i et mærkeligt sted i mellem en privatperson og en kommerciel virksomhed, så jeres værdier og brand er ikke længere ligegyldigt for følgerne.

          • Jeg er stort set helt enig med dig, Julie. Selvom jeg igen synes, der er nogle nuancer i forhold til den lidt sære sammenblanding, der er mellem forretning og privatperson. Men essensen er jo i sidste ende, at det er op til den enkelte, i hvor høj grad de synes, det “smitter af” på mig, hvis jeg omgås nogen, de synes, er problematiske. Om det betyder, de er nødt til at tage afstand fra mig også. Hvor den konklusion, jeg er nået frem til, er, at mit ansvar er, at jeg driver en forretning, som jeg personligt kan stå inde for – men at jeg ikke nødvendigvis behøver have samme syn på kollegaer/venner/bekendtes forretning. Og at jeg også har truffet den beslutning ud fra nogle faktorer i både mit privatliv og forretningsøjemed, som andre ikke kender til og derfor selvfølgelig ikke kan have med i deres overvejelser. 🙂

  • Der kommer fandeme ikke til at ske megen udvikling hverken personligt -eller i verden, hvis vi kun må være sammen med folk vi er enige med. Jeg tror simpelthen bare ikke at jeg forstår den her kultur, hvor vi pludselig skal undskylde for andres holdninger og meninger?
    Folk bliver “cancelled” for ting de har ment 10-15 år tilbage – måske som unge individer i fuld udvikling på holdninger og personlighed.
    Bevares, de færreste af os vil vel begå os med voldtægtsforbrydere og pædofile, men når vi pludselig er der, hvor man faktisk ikke engang må være uenige om, hvorvidt man har lyst til at blive vaccineret eller ej, f.eks, så bliver det godt nok små sko.
    Jeg synes det er en ærgerlig udvikling, og jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor vi er kommet derhen, hvor vi kun vil/må omgås mennesker vi er enige med.

    • Meget interessant og ret vigtig pointe, synes jeg. Jeg er selv stor fan af, at handlinger har konsekvenser, men knap så stor fan af cancel culture som helhed. Men det hele afhænger jo også af øjnene, der ser. For voldtægtsforbrydere og pædofile kan vi nemt blive enige om, men der er jo adskillige niveauer under dem, hvor det hele bliver lidt mere mudret. Forskellige mennesker har jo forskellige grænser, som kommentarfeltet her også vidner om.

Der er lukket for kommentarer.