Jeg er jo Bridget Jones #458

1. Der er sådan et filter på Instagram, der gør ens hår forskellige farver, og jeg prøvede det bare for sjov, men det pastellilla var virkelig fint, og nu overvejer jeg seriøst, om det skulle være mit næste lockdown-projekt.

2. (Til dels også fordi alternativet er noget med en forårshovedrengøring, og det leder jeg hardcore efter en undskyldning for at undgå!)

3. Skulle have fornyet en recept på noget lidt mere kradsbørstigt smertestillende til mine (heldigvis sjældne) galdestensanfald, og da jeg nævnte navnet for min nye læge, sagde han. “Nå! Det er ellers sådan noget, vi giver gamle mennesker mod gigt.”

4. I forgårs cyklede jeg først i Føtex og derefter på apoteket (for at hente mine gigtpiller), og godt nok ligger Føtex ikke lige rundt om hjørnet, og der var også ihærdig modvind, men dagen efter vågnede jeg op med ømme lår af den slags, der normalt kun kommer, når jeg har været lidt for optimistisk med, hvad jeg kunne til træning. Nu må Fitness World godt snart åbne igen.

5. Det er meget trendy i influencerland at teste alle de fancy fastelavnsboller, men jeg vil helt ærligt bare gerne finde en habil gammeldaws gærdejsbolle med kagecreme, der ikke koster en bondegård, og det er nærmest umuligt?! Min lokale sælger kun med wienerdej, Lagkagehuset har fyldt deres med remonce, og Føtex’ bakeoff-niveau er lige lavt nok i år. What gives?

6. …Og til dem, der uundgåeligt vil fortælle mig, jeg bare skal bage dem selv: Jeg tror desværre, I overvurderer min huslighed. Dels bryder jeg mig virkelig ikke om at bage, og dels er fastelavnsboller en pain in the ass at lave selv. Jeg gjorde det sidste år, og de var ganske succesfulde, men det var ingenlunde besværet værd.

7. Kom til at krympe en uldsweater, og nu er den meget tæt på Herbert-størrelse. Ingen gode idéer, meeeeeen…

8. I går sad jeg en time i mit badekar og forsøgte at gøre min Tinder-profil perfekt. Jeg har ikke brugt Tinder i månedsvis, men det er åbenbart vigtigt for mig, at den spiller alligevel.

9. Vil gerne komme med en officiel undskyldning til kassemedarbejderen i Netto, fordi jeg snakkede hende et øre af tidligere på ugen. Jeg kommer ikke så meget ud for tiden.

10. Apropos, kan jeg så have som Bridget-punkt, at der sker så lidt i mit liv, at det er svært at finde Bridget-punkter nok? Er det for meta?

Kommentarer (45)

  • Nej, det er ikke for meta! Det er præcis så meta, at det er Bridget 😂
    Til fastelavnsbollerne kan jeg sige, at jeg faktisk har prøvet en gammeldags med (kun!) creme hos selveste Andersen Bakery en dag efter de havde udsolgt af den fancy slags, så der var ikke så lang kø. Den kostede 35 kr (det må du selv vurdere, om det er en bondegård), havde masser af creme i, og smagte formidabelt! Ud over det har jeg modtaget forsyninger af hjemmebag fra det jyske, hvilket også var fremragende 😊

    • Jeg har lige så lige spist sådan en i dag, og jeg synes, den var god, men prisen er fuldstændig absurd. Den koster dem, hvad, tre kroner at lave? :-/

      • Sandt, det er dyrt! Men det er det eneste sted, jeg kender, der laver gode gammeldags 😅🤷‍♀️

  • Ved ikke om, du har set det, men i hvert fald service meddelelse til andre: Brugsen og Kvickly kører med fastalavnsboller til en flad femmer lige for tiden.

    • Det var sådan en, jeg snuppede i Føtex og blevet skuffet over, men måske deres bakeoff er bedre!

      • Har selvfølgelig ikke selv testet dem… Endnu 😀 Men er jeg må lige et smut Brugsen en af dagene og smage. Synes dog Bilkas var helt forfærdelige… Slet ikke kalorierne værd.

      • Kvickly’s / Superbrugsens er klart bedre end Føtex’, som er virkelig elendige… Og vi tester hvert år 😀

  • Jeg tænkte på dig dd anden dag, da jeg opdagede at min lokale bager sælger gær bolle med creme og man kan vælge mellem hvid og brun glasur.

    Der er egentlig ikke er ret god bager og vi bruger den derfor sjældent, men gode gammeldags fastelavnsboller kan de åbenbart godt lave.

    (Den er i Aarhus, så undskyld for ikke-tip)

  • Hæ hæ… Kender godt det med at snakke nogle et ører af når man endelig har muligheden… Tsk-tsk 🙃
    Og så glæder jeg mig til at se dig med pastellilla hår, især fordi du først skal afblege dine lokker for at farven kan ses, så derfor glæder mig endnu mere til dit hjemme-blegnings-brintoverilte-projekt nu hvor frisørerne holder lukket🤣😉 Ironi kan forekomme – god fornøjelse med forårsrengøringen❤️

  • Hos Granny’s i Torvehallerne kan man få gammeldags fastelavnsboller kun med creme – og HVID glasur! (Jeg var dog ikke blown away, men den var helt ok og var nærmest en frokost i sig selv☺️)

  • Jeg har netop set rul-ud-fastelavnsbolledej i en tilbudsavis (Netto perhaps?), og dét i kombi med hjemmelavet vaniljecreme må da være værd at prøve😄

    • Det er lige før! Men jeg er skeptisk over for færdiglavet dej. Plejer den ikke at være liiiiidt fesen? 😀

  • Angående fastelavnsbollerne (ja, det er jo et seriøst anliggende, så følte et “angående” var på sin plads…): Brød på Enghave Plads laver nogle gedigne nogle til 25 kroner.. De har vanvittigt meget creme i sig og perfekt gærdej udenom. Find dem evt. på insta for fotodokumentation af crememængde.

  • Grannys gærbolle-version koster 30,- kr. Ganske udmærkede, men måske ikke helt pengene værd. På den måde er jeg jyde, selvom jeg er født på Frederiksberg og har boet i Kbh det meste af mit liv. Tror, jeg forsøger at bage selv næste gang! Du må også igang:-)

    • Jeg bliver virkelig nødt til at støtte op
      Om den gammeldags fastelavnsbolle fra Brød! Jo.. 25 kr. er meget, men både nordjyden og sønderjyden herhjemme er enige om at det er ok pris for størrelse og smag. På metroringen og afsted! Køb 2 – så har du igså til dagen efter 😉

  • Kom til Vestjylland. Gærdejsbolle med creme, 10 kr. Dog er den med brun glasur. Og må give dig ret i tidligere udsagn om brun glasur : det er bare ikke det samme som hvid 😕 men til en 10er… sååååå

  • Vi vil se den på…. altså sweateren på Herbert.

    Lidt undskyld, ved godt den slags er skideærgeligt.

  • Fastelavnsboller fra rema1000! Har selv været på et længere feltstudie, og de var helt klart vinderen!

    • Jeg har været glad for Nettos før i tiden, men i år har jeg ikke set dem. En Rema har jeg desværre ikke i nærheden.

  • Hej! Måske Bagt er noget? Så at de har de gammeldags til 18 kr igår, men jeg kørte en af de nymoderne slags så kan ikke sige om den er god 🙂 men det er alt det andet jeg har smagt hos dem, så mon ikke 🙂
    Held og Lykke i jagten, may the odds be ever in your favor

  • Jeg kan sindsyg godt anbefale de gammeldags fastelavnsboller fra Babbo på Frederiksberg. Bollen er genial, cremen er genial og hele herligheden er dyppet i chokolade😍
    Den koster godt nok 30kr, men det var det hele værd

  • Krympet uldsweater: det nummer lavede jeg engang med en prægtig rød uldsweater med et vanskeligt mønster, som min svigermor havde brugt et halvt år på at strikke til mig, og som jeg var MEGET glad for. Jeg købte opskrift og garn (vidste hvor hun købte garn) og fandt gennem lokalavisen en skøn kvinde, der var pensioneret og elskede at strikke. Hun strikkede en ny til mig for et uforskammet lille beløb. Svigermor opdagede det aldrig. Jeg har sweateren endnu her mange år efter.

  • Der sker så lidt i mit liv, at da min veninde forleden i telefonen spurgte om der er sket noget nyt i mig liv, udbrød lidt for glad og stolt “Ja! Jeg er blevet færdig med mit pusslespil på 1500 brikker” 😀

  • Hmm Lidl har fastelavnsboller (flere varianter) til 5kr stk og pt er der vist tilbud 5 for 20… i forhold til pris er kvalitet ok
    Aldi har også fastelavnsboller

    Den “rigtige” fastelavnsbolle (gærdej med creme) er bare ofte udsolgt…

Der er lukket for kommentarer.