Okay. Jeg var nok lidt negativ. Så for at lave om på det, har jeg lavet en liste over ting, der gode ved den nye årstid:
1. Hyggemaden kommer tilbage. Ikke bare tarteletter, men også alverdens gryderetter og braiseringer.
2. …Hvortil der hører sig store mængder god, kraftig rødvin!
3. Kastaniedyr
4. Det er ikke længere nødvendigt at barbere ben hver anden dag. Kom hid, gorilla-stænger!
5.
I går lavede jeg tarteletter. Og postede et billede deraf på instagram (@miriampoulsen). På mine tarteletter var fyret en gang agurk, og før jeg vidste af det, var der gang i en all-out tarteletdebat.
Here’s the thing: Jeg elsker tarteletter. Elsker, elsker, elsker! Og lige så længe jeg kan huske, har tarteletter været pyntet med en skive agurk. Præcis som på ovenstående billede.
Hverken Frank eller jeg er voldsomt vågne og/eller glade at se på her fra morgenstunden. Overboen besluttede klokken det-er-jo-for-pokker-stadig-mørkt, at der i dag skulle leges med højtryksbor eller anden larmende potensforlænger og har forpestet min tilværelse lige siden. Og jeg er træt.
Overvejer seriøst at gå derop og fortælle
Altså til mig, ikke til jer. Fokus på mig. Altid fokus på mig! Jeg knuselsker de her spørgeskemaer. De minder mig om, da man var 11 og skulle skrive i hinandens venindebøger. “Yndlingsfag: Dansk. Hobby: Heste. Livssyn: Uendeligt optismistisk, lykkeligt uvidende om verdens brutalitet.” Det her skema er hapset ovre fra Michelle:
1. Kan du lide kinesisk
Da jeg skrev det originale tatoveringsindlæg, var der lidt nysgerrighed omkring, hvad jeg monstro gik og pønsede på at få lavet. Og det ville jeg da mægtig gerne dele, men jeg fik det aldrig gjort, fordi, I ved, det er mig. Jeg kan ikke engang tage mig sammen til at sætte 1.000 kroner fra en check ind på min konto.
Som udgangspunkt er jeg ikke hende, der bare får tatoveret noget tilfældigt.
Jeg er glad for at kunne berette, at Frank er hjemme igen, så I kan godt ånde lettet op! 😉 Klokken lidt over fem i morges opgav jeg at falde i søvn og listede mig udenfor, hvor jeg forsigtigt prøvede at kalde ham til mig. Det tog kun en håndfuld sekunder, så
Jeg havde egentlig planlagt at smække det næste blogger-anbefalingsindlæg sammen i dag, men det første tog en krig og en madpakke at lave, og jeg er rockersmadret, så I må lige have tålmodighed med mig. Måske i morgen.
Jeg har problemer med søvnen igen. Faste læsere vil vide, at det er noget, jeg døjer en del med, men
Dyrebabyer er er bare sødere end menneskebabyer.
Jeg er blevet prikket til nogle gange af læsere, der ville høre, om jeg ikke kunne tænke mig at smide min holdning til hele ammedebatten. Og jo, det gør jeg gerne, men det bliver ultrakort og kontant (og muligvis også temmelig upopulært, men det er jo ikke noget nyt!), for babysnak er ingenlunde en favorit, ligesom det er et af de få områder,
Okay, anektdote og anekdote. Det er måske lige at strække den. Men helt langt fra emnet er det ikke.
På Facebook faldt jeg over den her lille tegneseriefætter. Og haha, den er meget sjov. Men den er også temmelig ukorrekt. Set fra en storbarmets perspektiv. Sagen er jo den, at når man solbader, ligger man ned. Og når man ligger ned, er der ingen tyngdekraft til at