I maj sidste år gjorde jeg mig altså faktisk ikke i ret meget andet end hemmeligheder og Paradise Hotel, men de par indlæg, der havde andre emner, får I her:
Jeg råbte og skreg om trælse ting, bloggere gjorde. Og det var kun nogle af dem, der udsprang af rendyrket misundelse! 😉
– At det slet ikke er interessant at vaske op.
– At bevæge sig udenfor.
– At man engang gik op i, hvordan ens hår så ud.
– Hvad ens venner hedder. (Pizzamanden og jeg er til genæld blevet best buds.)
– Hvad man selv hedder.
– Hvilken dag på ugen det er.
I al min nostalgi glemte jeg lidt, at der jo rent faktisk stadig er et års tid, til jeg er færdig. Først eksamen, så sommerferie, så speciale, så panik. First things first: 25 sider om den løgnagtige, men overraskende feministiske femme
Jeg bliver ved med at glemme, at vi er i 2015. Selv da jeg skrev foregående sætning, var jeg lige nødt til at slå blikket ned på computerens datoviser. For fuck’s sake. Anyway, her er, hvad der skete sidste år på denne tid:
Jeg fortalte om strabadserne
– Støvsuge edderkopper op og derefter blive bange for at tømme støvsugeposen, fordi der efterhånden må være en hel koloni dernede.
– Lægge hullede strømpebukser tilbage i skabet.
– Gøre rent og efterfølgende blive frustreret, når der to uger senere er beskidt igen.
– Købe nye sko og lade dem
Jeg har tilbragt det meste af påsken lidt uden for mit element. Godt nok hjemme hos mor, men også i selskab med en børnefamilie på fem mennesker. Jeg indrømmer frit, at jeg ikke har den fjerneste erfaring på det område og ender ofte med at sidde og studere deres interaktion med fascination og nærmest antropologisk interesse. Nogle gange er det
– Mænd, der i datingprofiler beskriver sig som en “frisk fyr”. Jeg får jogging-i-firserne associationer.
– Folk, der går i sweater-veste.
– Folk, der mener, de er kloge, fordi de har gået på gymnasiet. Paradise Hotel, I’m looking at you!
– Kvinder, der tager absurd nedringede toppe på og efterfølgende blive dødeligt
Ham: “You know, if I was the one to – “
Mig: “If I were.”
Ham: “…”
Mig: “…”
Ham: “If I was the one to – “
Mig: “If I were.”
Ham: “Seriously?”
Sandheden er, at jeg ikke helt har opgivet Amerikaneren.
Inden vi tager hul på denne (eller, teknisk set sidste) måneds tilbageblik, er jeg nødt til at komme med en dårlig nyhed. Der bliver ingen Paradise Hotel recaps i år. Jeg har virkelig elsket at lave dem de seneste par sæsoner, men sagen er den, at Paradise Hotel ikke rigtigt kan ses succesfuldt andre steder end i fjernsynet, og jeg ejer ikke et tv på nuværende
Jeg var utroligt uinteressant i januar sidste år, må jeg nok erkende. Her er et udsnit af de få indlæg, jeg endnu er nogenlunde tilfreds med.
De Hvide Bude blev busted, og jeg morede mig uendeligt meget over at se familien Danmark blive chokeret over, at pæne og ordentlige mennesker også tager coke.