Jeg er rigtig tit bange for at være glad. Når det går godt. Som om det uundgåeligt vil få en slags karmisk alarm til at ringe et sted, og så vil universet tænke, at nu var der vist lige rigeligt af det gode og sørge for, der bliver lavet om på den situation. Faktisk er det en af de ting, min terapeut og jeg arbejder med pt. Som eksempel havde jeg for efterhånden lidt halvlang tid
Det er spøjst med sprog. Jeg kan godt være lidt nørdet på det område, og jeg tilhørte i mange år den flok, der mener meget intenst, at det danske sprog er i forfald, og at vi ikke sådan skal tillade, at tingene bliver lavet om. (Jeg føler lidt, Hendes Majestæt Dronningen stadig har den indstilling, og det ville jeg nok også have, hvis jeg var en af dem, der kunne slippe af sted med
…Været på loftet for at lede efter mit speciale og i den proces virkelig blevet opmærksom på, hvor meget crap jeg bare har kylet derop, fordi jeg ikke lige vidste, hvad jeg ellers skulle gøre ved det. Fx mine gamle ridestøvler og to hele indkøbsposer med DVD’er. Jeg ejer ikke engang en DVD-afspiller længere.
…Smidt en vissen buket liljer ud og først en time senere
Foto: Emily Spiro
Det er lidt en sær branche, jeg befinder mig i. Det har jeg sagt før. De fleste brancher er jo deres egne og har en masse uskrevne regler og forhold, som er kendt i den branche, men ikke så mange andre steder. I min branche er det hele okay meget til offentlig skue. Og det betyder, der er flere mennesker, der har nogle holdninger til mig, mine kollegaer, og hvordan vi bør
Jeg har noteret en tendens hos mig selv. Jeg hader at bede om hjælp. Til nærmest alt. Jeg kan fx godt finde på at udskyde et ellers relativt hurtigt og smertefrit smut i IKEA på ubestemt tid. Ikke fordi IKEA-ture er dødens pølse – jeg oplever dem egentlig som en slags sjov udflugt – men fordi de sjældent er et enmandsjob. Jeg ejer ikke en bil, og selvom jeg går derind med
Der florerede sådan et meme på et tidspunkt, som jeg selv efter ihærdige forsøg ikke kan genopstøve, men det gik i bund og grund på, at det ville være god stil lige at slette en persons søgehistorik, hvis de uventet skulle gå bort. Og da jeg forleden tog mig selv i at søge på noget semi-upassende, kom jeg til at tænke på, hvad mine google-søgninger mon siger om mig. Så jeg tog
Da jeg startede på Århus Universitet, blev jeg veninder med en pige, der havde den type vennegruppe, jeg ellers kun har set på film. De havde kendt hinanden i hundrede år, datet på kryds og tværs, havde været børn, teenagere og nu voksne sammen, og altid var de forblevet en fasttømret gruppe. Det var ret vildt at være vidne til. Mine venner stikker i en million forskellige retninger.
Når folk spørger mig, om jeg kunne finde på at flytte fra København, svarer jeg altid nej. Og det svar står stadig. Jeg er vild med at bo tæt på alt. At jeg kan cykle alle steder hen og ikke behøver en bil. At jeg har et kæmpe udvalg af butikker, mange med lange åbningstider. At der er et hav af forskellige restauranter at bestille mad fra. Stemningen, menneskerne, livet.
Men jeg begynder
Inspireret af, at jeg i går endelig fik styr på min pensionsopsparing (læs: rent faktisk fik en) og derfor følte mig super voksen og ansvarlig, kommer her en liste over ting, jeg åbenbart aldrig rigtigt lærer…
1. At et fad ikke behøver stå i blød i halvandet døgn, før jeg vasker det op.
Jeg synes, det er super interessant at tænke over, hvor vores (kropslige) usikkerheder stammer fra. Jeg er med på, at vi allesammen er vokset op i et samfund med nogle fucked up skønhedsidealer skabt for, at vi netop kan få det dårligt med os selv og dermed bruge penge på at forsøge at komme til at se ud, som vi “bør”. Det har på mange måder været succesfuldt. Jeg har