Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Fødselsdagskrisen, der intet har med alder at gøre

Da jeg startede på Århus Universitet, blev jeg veninder med en pige, der havde den type vennegruppe, jeg ellers kun har set på film. De havde kendt hinanden i hundrede år, datet på kryds og tværs, havde været børn, teenagere og nu voksne sammen, og altid var de forblevet en fasttømret gruppe. Det var ret vildt at være vidne til. Mine venner stikker i en million forskellige retninger. Barndomsvenner, skolevenner, gamle kollegaer, SoMe-venner. Og det er ikke, fordi de forskellige grupper aldrig nogensinde interagerer, men ofte har de jo kun mig som fællespunkt, så det sker ikke så tit.

Det er også derfor, jeg i store dele af mit voksenliv har haft en mini-krise, hver gang min fødselsdag nærmede sig. For hvis man gerne vil fejre sig selv – bare sådan okay moderat – hvem inviterer man så? Skal man holde flere forskellige arrangementer for de forskellige grupper? Skal man udvælge en enkelt gruppe og fejre med dem? Skal man ryste posen lidt og invitere én gang, men lidt fra alle steder? Jeg har ofte været fristet til det sidste, men så render man ind i det massive problem, det er at skulle udvælge folk. Og at komme til at ufrivilligt jokke nogen over tæerne, der er kede af ikke at have fået en invitation, når nu en anden veninde fra samme omgangskreds fik en. Og det vil nærmest altid ske, for jeg har bare ikke pladsen til at invitere hele verden.

Til min 30-års havde jeg ellers store planer om at gøre netop det. I bund og grund invitere alle, jeg nogensinde havde mødt i mit liv og holde kæmpefest. Og så faldt min fødselsdag det år omtrent tre uger før, jeg skulle aflevere speciale, og der skal jeg hilse og sige, at man ikke har hverken tid, lyst eller energi til at fejre noget som helst. Mine dage gik mest med at ryge stress-cigaretter og råbe ind i væggen. Egentlig havde jeg tænkt, jeg skulle tage revanche i år, hvor jeg fylder 35, men det er så heller ikke just den bedste tid til den slags.

På mange måder savner jeg, hvor nemt det var at holde fødselsdag, da jeg var barn. Der var altid to fester. En for klassen og en for nærmeste venner og familie, og det var helt ærligt de samme deltagere hvert eneste år, og skulle der være noget, der havde ændret sig, så var det mine forældre der varetog gæstelisten. Kæft, hvor var det egentlig fedt bare at kunne læsse alt ansvaret over på min mor. Og så lavede hun oven i købet troligt rouladetog til hele selskabet. (Det være sig roulade skåret i passende stykker, så man kunne lave dem til togvogne, der blev pyntet med fødeskum og slik). Det er dælme mange år siden, jeg har fået rouladetog… Omend jeg i år på dagen tager hjem til min søster, hvor min mor også dukker op, så måske skal det være mit kage-ønske!

Anywho, realiteten er, at jeg hvert år formår at tænke mig så meget ind i en panik omkring venne-fødselsdagsplanlægningen, at jeg ender med at gå væk fra den samlede fødselsdag. Om der er noget angst, der spiller ind, eller jeg bare er lidt for behagesyg, det ved jeg faktisk ikke, men jeg kan konkludere, at det heller ikke er fedt at tvinge sig selv til at holde en bestemt type fødselsdag – selvom tanken om den er rar – hvis det resulterer i en mellemstor klump i maven at føre planen ud i livet. Heldigvis er det jo dejligt at have fødselsdag, så taktikken med at skyde lidt mere med spredhagl og få et opkald her og drikke et glas vin der, det er måske i virkeligheden slet ikke en tosset måde at gøre det på.

Comments (30)

  • Girl, same! Og jeg ved ikke hvorfor jeg gik og troede at det kun var mig! Sidst jeg holdt fødselsdag for alle mine venner var min 17-års fødselsdag og jeg fylder 29 i år. Det er af samme årsag – hvem skal man invitere, kan alle med hinanden, skal man lade de personer som ikke kender andre tage en +1 med, hvor skal man finde pladsen til det osv.. Mit største ønske er at nogen gad holde en surprise-fødselsdagsfest for mig, sådan så jeg ikke selv skulle stå med alle de udfordringer. Det er ikke sket endnu, men jeg bliver ved med at håbe!

    • Jeg har faktisk en veninde, der i år var så sød at spørge, om hun skulle arrangere et (halv-fake jo så) surprise party for mig, fordi hun ved, jeg har det sådan her, men det ville jo stadig være mig, der skulle lave en gæsteliste til hende (fordi hun umuligt kan holde styr på alle menneskerne i mit liv, hun ikke selv kender), og så er vi jo lige vidt! 😀

  • Jeg har det på præcis samme måde 😳 Ender altid med kun at holde noget for den absolut nærmeste familie, orker slet ikke at være hylet ud af den i lang tid både før og efter 😑

    • Præcis! Så kan det godt ske, selve aftenen ville være hyggelig, men for mig er det simpelthen ikke alt det ubehagelige omkringliggende værd.

  • Just do it!!! Jeg havde det på samme måde, men samlede hele flokken i 2019, du ved den gang den slags var uden risici for andet end gedigne tømmerbørger. Og det var så fedt! Alle mine piger er jo netop mine, fordi de hver især er pisse awesome. Og det blev bare sådan en hyggelig og skide sjov fest. Som jeg lææææænges efter at kunne gentage når den store fede lort, også kendt som covid-19, er fordampet.

    • Jeg har ikke lyst til at presse mig selv til noget, der vækker så stor bekymring og ubehag. Det ville bare ikke være festen værd for mig, selvom jeg sikkert ville nyde den. Tanken er rigtig god, men jeg synes, det er mindst lige så vigtigt at respektere sine egne grænser. Og pro/con-listen siger pt ret tydeligt con. 😀

  • Til min runde fødselsdag havde veninderne arrangeret den helt store surprise. Jeg er introvert og kan ikke fordrage uanmeldt besøg. Det var den værste dag i mit liv.

  • Jeg fylder 40 år (wtf!!!) og jeg har i år valgt at være ligeglad med om mine veninder kender hinanden godt. Så de tætteste af dem er inviteret på weekend i luksus sommerhus og skal dele værelse 2 og 2 (de har gudskelov alle sagt ja tak) og så skal vi hygge, spise masser af mad, vandre, dyste i Airhockey og drikke Mokai natten lang. Jeg glæder mig som en skolepige til sommerferie. Min familie og svigerfamilie bliver inviteret til mad og resten med påhæng til en ost og vin aften på et senere tidspunkt.
    Det er første gang jeg gør det sådan, men det føles rigtigt helt ned i maven 🥰.
    Håber du finder din helt rigtige løsning.

    • Om de kender hinanden godt er egentlig ikke en af mine bekymringer. Det kan de altid komme til! 😀 Det er primært, at der skal vælges nogen fra og nogen til, og det vækker et enormt stort ubehag hos mig sådan på en måde at skulle rangliste veninder. :-/

  • Problemet er ikke nyt. I gamle dage satte man en åbent- hus-annonce i lokalsprøjten ved runde fødselsdage. Mødte man op, var det fordi man havde lyst til at fejre vedkommende. Det var tit nogle fede fester😊 måske forventningerne også var lavere.

    • Det lyder fandme smart! Men så risikerer man selvfølgelig også, at der dukker folk op, man bestemt ikke har lyst til at se! 😀

      • Eller – at ingen dukker op! Det er mit problem! Jeg kender så få mennesker, og familiens størrelse er begrænset, at tanken om feeeeede fester og dans til den lyse morgen med alle veninderne, slet ikke eksistere hos mig.

        Svigerfamilien gør ikke noget ud af fødselsdage, medmindre man inviterer, så jeg har sat min tanke på at holde mine fødselsdage med mine børn og mand.

        • Ja, for fa’en! Jeg oplever også, at der er færre mennesker i mit liv, som tiden går. Det er dog primært selvvalgt og også megarart, men man vil selvfølgelig gerne have nogen om sig til fejring. 🙂

  • Godt nok ikke en fødselsdag, men en kvindefest. Simpelthen folk JEG kunne lide og så måtte de der ville, komme. Hvad folk ikke vidste var, at det var et dildoparty. Så hver og én fik en opgave og en beskrivelse af en diller. Og skulle så finde den på bordet. Det gjorde at folk blev sat forskelligt. Det var en hylende morsom fest.

    Men jeg forstår dig godt. Jeg har ikke al mange veninder, at der skal vælges og vrages. Og min tanke er også, at hvis jeg vrager dem til én fest, vrager de mig og så er det en ond cirkel.

    • Haha, det lyder som en kongefest ellers! 😀 Og ja, man kan jo ikke lade være med at invitere nogen og så stadig ønske at blive inviteret til deres. Det er noget værre fnidder! 😀

  • JEG FORSTÅR! jeg fylder 30 om lidt. For mig lander det også lige oveni jeg skal skrive min afsluttende opgave og til eksamen i den to uger efter. Jeg orker (klart nok) derfor heller ikke det store der. Som i slet ikke. Da jeg begyndte at planlægge den var der jo også stadig tvivl omkring eventuelt forsamlingsforbud, så jeg kunne faktisk lidt gemme mig under det, haha. Det kan jeg ikke mere. Jeg kom frem til, at jeg kunne mærke tanken om at skulle planlægge en stor fest oveni min eksamen simpelthen gjorde mig helt træt og stressede mig, så jeg holder fast i min plan der blev lavet ud fra corona-hensyn: på dagen facetimer jeg med min tvillingesøster som bor langt fra mig, får besøg af min ene storesøster og to store niecer, min mor og mine to nærmeste veninder, som jeg ser i dagligdagen. Og min kæreste og hund som bor med mig selvfølgelig.

    Efter min eksamen inviteres alle mine søstre (3 styks) og deres kærester/mænd og børn. Der bliver vi så 20 bare os. Og så har jeg droppet en større fest for venner, for jeg kunne simpelthen heller ikke lige overskue hvem jeg skulle vælge fra.

    • Det lyder som en skidegod plan! Jeg tænker også nogle gange, at min inviter-alle-i-hele-verden-plan fungerer bedre i teorien end i praksis. For der skal jo stadig laves en liste. Jeg fucking hader den slags!

  • Jeg har aldrig før hørt om et rouladetog – men det lyder helt vildt sejt! Point til din mor. (håber hun laver det til dig i år)

  • Jamen altså! Jeg er tvilling og var 24 år, første gang jeg kunne svare rigtigt på spørgsmålet: Hvornår har du fødselsdag? Svarede, at vi har fødselsdag i juni. Jeps så tvilling i stjernetegn, hvis man er til den slags. *)

    ‘Vi’ har holdt fødselsdage og andre fester sammen til vi blev voksne. Med et miks af dine, mine og vores fælles venner. Men for os var at blive voksne også at have to fødselsdage, selv om det var samme dag.

    Har prøvet som voksen at invitere veninder, kolleger osv sammen. Det gik fint.

    *) Det lykkedes kort før, jeg fyldte 24, at svare JEG har fødselsdag i juni.

    • Jeg kan selvklart slet ikke sætte mig ind i tvillinge-livet, men jeg kan forestille sig, man ofte bliver betragtet som én enhed. 😀

  • Åh hvor jeg kender det, min bror og hans nye kone kommer ikke hvis jeg inviterer hans ex (som er min veninde) og hendes mand. Og sådan er der så meget 😳
    Corona har været god, jeg har fødselsdag i marts, så både sidste år og i år har lockdown og forsamlingsloft naturligt udskudt fødselsdagsfejring, men det skal jeg nok ikke satse på i 2022🤷🏼‍♀️😂 🤦🏼‍♀️

  • Det er vist noget, som mange kan nikke genkendende til; venner fra folkeren, gym, sport, uni, arbejde, familie.

    Jeg er ret pjattet med at fejre mig selv, så jeg har holdt alle mulige fester og fødselsdage. Jeg har et par gange inviteret til dame-middag og i år blir på samme måde. Jeg tænker over, at de inviterede “passer” sammen; ligesom domino-spillet. Jeg har før prøvet, at have en rigtig god veninde med sammen med min veninde-gruppe fra uni og det var nærmest som at have en fremmed med – fordi der var SÅ meget intern humor, at den sidste veninde ikke helt kom med (jeg tror hun havde en skøn fest, men jeg tænkte over det bagefter). Så ja, nu bruger jeg domino-reglen og det synes jeg giver gode fester.

    Men ja, rangliste-følelsen er træls, omvendt har vi nok alle veninder, som på visse tider er mere tilstede i vores liv end på andre tidspunkter.

    Nu glæder jeg mig endnu mere til min kommende fest <3

  • Jeg fylder 40 næste år og vil gerne fejre det, men jeg har brugt corona til at frasortere røv-venner og så er jeg nok nybagt mor til et barn på 3 måneder når det sker, så jeg er liiiiidt i tvivl om det bliver til noget. Måske et sommerhus kunne være en god ide – min lille familie kan bo der og så kan jeg holde middag med de få sande venskaber der efterhånden er tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.