Mens jeg endnu lå i al min tømmermandsynk ved fire-tiden, dukkede min mor op. Hun bad mig skrive en indkøbsseddel og spurgte, hvad jeg ville have til aftensmad, og nu er hun ellers gået på jagt. Hvad skulle man gøre uden mødre?
Mens hun er væk, tænkte jeg, at jeg lige ville videregive et ikke helt hemmeligt tip, men først for nyligt
De fleste beautyblogs, jeg følger, følger jeg for at få inspiration. Inspiration til at købe, men også til at nappe pæne looks og eksperimentere med dem selv. Men nogle mennesker, ikke? De er bare på et helt andet niveau end os almindeligt dødelige, der stadig kæmper med at tegne eyelineren lige og ikke ramme andet end neglen med
Jeg har været ræddi, ræddi, ræddi slem. Altså, jeg sagde jo nok, at jeg havde svunget lidt rigeligt med dankortet, men når der sådan ankommer to massive pakker på én og samme dag, så melder den dårlige samvittighed sig lidt… Eller, det er jo løgn. Jeg burde have
Ovenpå hele Fie-skandalen tænkte jeg, jeg ville lave en guide til, hvordan man undgår at blive snydt med luksusvarer online. Det er jo tilsyneladende ikke nok at tage andre menneskers ord for, hvornår en shop er legit, og hvornår den sælger kopivarer, ahem.
Brug øjnene. Hvis siden ser uprofessionel ud, sproget er fuld af fejl og billederne små og begrænset i antal, så står der næppe en seriøs forhandler bag. (Gode billeder er dog modsat ikke altid et kvalitetstegn. De kan være hugget fra en autentisk side.)
Se på udvalget. Louis Vuitton forhandles kun på deres egen side (enkelte flash-sales og luksusgenbrugssider undtaget). Er der tredive forskellige Hermès Birkin-modeller at vælge imellem, som der normalt er venteliste på, er det endnu et tegn på fusk.
Find kontaktoplysningerne. Et seriøst firma vil altid have en fysisk adresse og et telefonnummer, ikke bare en emailadresse.
Læs det med småt. Nogle af de skyldige webshops nægter at tage varer tilbage, når først de er købt og leveret. Andre tager dem tilbage mod et såkaldt “re-stocking fee”, hvilket betyder, at de tager en bestemt procentdel af prisen for at tage varen retur. Dette er ikke et fænomen, man ser hos autentiske shops.
I går og i dag har der været luksusloppemarked/-lagersalg afholdt af Holly Golightly (butikken, ikke den fiktive person), og det var lidt af en succes! Jeg dukkede op i går præcis ni minutter efter åbning, og der var så mange mennesker, at det var svært at trække vejret. Jeg fik jokket i hvert fald en halv snes damer over tæerne, men jeg
…Okay, de fleste piger har vel i realiteten bryster. Nogle har bare større end andre, og dem der render rundt med en pæn størrelse har nok, som jeg, fundet ud af, at det er ret vigtigt med et taljefokus, hvis man vil undlade at ligne et telt.
For nogle fødselsdagspenge bestilte jeg ovenstående maxikjole i sort hjem fra Asos. Nu er den ankommet, og
Sommeren kom, og så gik den igen. Jeg forsøger at holde fast i den med prinsesse-negle. Det er virkelig en rarlig farve. Den dækker dog først i tredje lag, så i fremtiden lægger jeg den nok ovenpå en lidt mere dækkende, men lignende nuance for at spare på lakken.
Billedet er et screenshot fra den famøse hjemmeside, hvis navn jeg ikke vil nævne… Men prøv at forestille jer, hvis man kunne få en Alma til 1200 kroner?!
Jeg har et problem. Om det er noget, der kan gøres noget ved, det ved jeg ikke, men jeg prøver. Jeg prøver ihærdigt.
Jeg hader kopivarer. Jeg decideret afskyr dem. De er lige præcis
Der var jo et negletilbud. Og så lå jeg tilfældigvis inde med et par gavekort til Matas, sådan post fødselsdagsfestivitas, så det kunne ikke passe bedre. Som altid gik jeg fluks mod Chanel-udstillingen, men der ventede mig desværre kun skuffelse.
Årets Met Gala havde Chaos to Couture som tema. Det være sig altså punk. At kombinere gallastil med punkæstetik lyder ikke ligefrem som en nem opgave, og det var det heller ikke. Faktisk viste det sig at være en virkelig underholdende rød løber med virkelig forstyrrende styling. Vi er muligvis endda ude i noget, der stikker