Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

New Love: Det der Dior…

Der var jo et negletilbud. Og så lå jeg tilfældigvis inde med et par gavekort til Matas, sådan post fødselsdagsfestivitas, så det kunne ikke passe bedre. Som altid gik jeg fluks mod Chanel-udstillingen, men der ventede mig desværre kun skuffelse. Taboo er stadig ikke ankommet, trods lovningen i sin tid lød på medio april. Nogen, der har spottet den andetsteds her til lands? De nye forårsfarver var til gengæld at finde, men selvom de er mægtig fine, så ville farveskalaen have været noget mere passende at gemme til efteråret.

Jeg er egentlig generelt en sucker for de lidt mere nedtonede farver, men det betyder også, at jeg de sidste par uge har haft svært ved at lave manicurer, der passede til det rare vejr. Der mangler simpelthen glæde i min lak-samling! Jeg tog derfor en dyb indånding, forlod Chanel og bevægede mig over mod ukendt territorium: Dior.

Diors lakker er også dyrevenlige, så jeg brød ingen regler, og der var straks mere forår over deres display. Med hjem røg efter megen overvejelse Princess, som er det mest pigede i verden: En lyserød shimmer! Jeg skal nok flashe den ved lejlighed, men indtil videre vil jeg bare lykkeligt berette, at Dior benytter sig af den langt overlegne, brede pensel, som bl.a. IsaDora også sporter, og som bare er bedre!

Nårh ja, og så røg der også lidt Depend med. Man skal aldrig kimse ad Depend.

Kommentarer (10)

  • Har selv tjekket op på det. Loven gælder jo desværre kun i EU, hvilket betyder, at selvom vores produkter ikke er testet på dyr, så dyretester fx L’Oréal stadig for fuld udblæsning andre steder i verden. Det er ikke godt nok til mig. 🙂

  • Hov, det med EU smuttede lige, da jeg skrev før. Har ikke adgang til kilder på telefonen, men så vidt jeg har forstået, er det overhovedet ikke lovligt at sælge produkter, der indeholder ingredienser testet på dyr, heller ikke til medicinske formål.
    Forstår godt, du helst vil undgå mærker, der tester på dyr, også andre steder i verden. Det er jo dybt forkasteligt, at man stadig finder det nødvendigt. Desværre er det bare ikke særlig gennemskueligt. Og i øvrigt heller ikke nemt, når fx. den kinesiske lovgivning er modsat EU's. Der skal kosmetiske produkter testes på dyr, før de må sælges…

  • Ja, det er det, der er så forfærdeligt! Selvfølgelig vil man som firma gerne ind på det kinesiske marked, og så har de sådan en forældet lov. Jeg troede, de skulle forestille at være fremtiden?!

    Jeg er dog glad for at høre, at den der EU-lov, er blevet gennemtrumfet. Sidst jeg hørte, var der en del firmaer, der kæmpede for at få den stoppet. De fleste dyrevenlige beauty-blogs, jeg følger, er amerikanske, så de har selvfølgelig ikke lige opdateret på den front. Så tak for den oplysning. Det er da et stort skridt på vejen om ikke andet. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.