Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Met Gala ifølge Miriam

Årets Met Gala havde Chaos to Couture som tema. Det være sig altså punk. At kombinere gallastil med punkæstetik lyder ikke ligefrem som en nem opgave, og det var det heller ikke. Faktisk viste det sig at være en virkelig underholdende rød løber med virkelig forstyrrende styling. Vi er muligvis endda ude i noget, der stikker Country Music Awards-misæren.

Som altid er jeg et hånligt menneske og kommenterer kun på kikserne. Det er bare sjovere. (…Og så var der i øvrigt kun en lille håndfuld successer. Grufuldt var det!)

Nicole Richie: Kjolen er faktisk rigtig pæn. Og bevares, jeg er da med på hele kontrast-styling-konceptet, men fra halsen og opefter ligner hun bare unægteligt et medlem af the Addams Family.

Kim Kardashian: Det måtte jo ske. Damen er gået fra den ene yderlighed til den anden. Fra det lidt for sexede til sofa-looket. Alt er jo tildækket. Rullekrave og maxi-længde var ikke nok, nej, nogen fik den geniale idé at lave indbyggede handsker. Det er jo en halv meter stof fra at være en burka. En meget grim burka…

Madonna: Alså, hun nailer punk-delen, det må man give hende. Og hendes ben er fabulous, og hun har endelig dækket sine skræmmende super-senede arme. Men, galla? Det er det eddermame ikke. Halloween, måske.

Katy Perry: Endnu et kostume. Og det er faktisk et udmærket et af slagsen. Jeg hader det ikke. Men det er bare helt tydeligt, at nogen har bildt den stakkels pige ind, at konceptet ikke var punk, men vanvittigt religiøse kongelige fra 1700-tallet.

Ginnifer Goodwin og January Jones: 2 x wtf. Jeg kan slet ikke fjerne blikket fra deres øjne lang tid nok til at danne mig en mening om deres kjoler. Jeg er med på, at de forsøger at signalere punk med deres dramatiske makeup-look, og det gør de måske endda også, men… Det er jo ikke pænt?

Kristen Stewart: Jeg sukker, hver gang jeg ser K-Stew på den røde løber, og dette er ingen undtagelse. Dels fordi hun altid ser ud til, at hun virkelig gerne ville være et hvilken som helst andet sted, og dels fordi hun som en af de eneste celebs til stede denne aften reelt har en personlig stil, der nærmer sig temaet. Men hvad vælger hun at tage på? En buksedragt i silke med blondeapplikationer.

Ashley Greene: Jeg kan faktisk virkelig godt lide kjolen. Uheldigvis ser det også ud, som om den ville passe mig bedre end hende, da hun ser godt 20-30 kg tungere ud i den, end hun reelt er.

Beyoncé: Der er faldet virkelig meget ros af til det her outfit, og det forstår jeg ikke. Det sender mig lige lukt tilbage til start-00’erne, hvor Destiny’s Child styrede hitlisterne med jernhånd, og Beyoncés mor købte store mængder stof på tilbud og designede mærkværdige outfits til pigerne, der matchede så meget, at det næsten var smertefuldt at se på.

Nina Dobrev: Er det en kjole? Er det en buksedragt? Er det et helt nyt fænomen? Det er i hvert fald grimt.

Billeder fra People.com

Kommentarer (12)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.