Mit absolutte yndlingsfuldebillede. Hu-hah, det er scary!
Det kniber lidt med pinligheder på bloggen for tiden, så for at ændre på det har jeg været i de små kasser på loftet/i min hjerne og fundet nogle af mine mest, æhm, interessante fuldebommerter frem. Enjoy!
– På HF lod jeg engang min klasse toupere mit hår. Da jeg vågnede
Turen til Hillerød var overraskende produktiv. De var ret hurtigt ude og sige, at de godt kunne se, der skulle noget andet og mere til, og så fik jeg løfter om nye samtaler med nye læger, og så tog jeg pænt hjem igen. Det tog tyve minutter. Om jeg begriber, hvorfor de synes, jeg skal hele vejen til Hillerød for den type samtale. Det må være
Da jeg var barn, var jeg en badass. En fuldstændig vanvittig vovehals med absolut ingen tanke på potentielle konsekvenser. I dag er mine knæ lutter ar og min underlæbe ditto som bevis. Men jeg lærte aldrig af mine skader. De var bare en del af legen.
Hver dag gennem hele mine folkeskoletid cyklede jeg til og fra skole. Det var hovedsageligt op ad bakke på
Jeg har haft en af de der dage. Eller, det vil sige, teknisk set har jeg slet ikke været ved bevidsthed i dag, men alligevel. Jeg har døjet virkelig slemt med søvnløshed de sidste par uger. Folk misforstår generelt søvnløshed og tror, det betyder, man tusser rundt hele natten med alt for meget energi og gør rent og andre konstruktive ting.
Jeg har en fornemmelse af, at jeg vist ikke er den mest spændende af bloggere i disse dage, men min krop er lidt brudt sammen – hjerne inklusiv. Jeg tilbringer det meste af dagen med at sidde meget stille (fordi nakken gør naller), indtil jeg uundgåeligt når et punkt, hvor jeg skal nyse (fordi der vist er noget influenza – eller forhåbentlig bare
Såeh, det viser sig, at hvis man anklager sine læsere for ikke at have humor, så skrider de fra én. Der kan man bare se. My bad. Men hej til jer, der er tilbage! 😀
Jeg får gæster i aften og prøver desperat ikke at gå i gang med den store rengøring. Min psykolog siger, at min sygelige perfektionisme kommer af et desperat ønske om
Jeg prøver med lidt forsigtig jubel. Computeren lever nemlig igen. Dog muligvis på lånt tid. Tinje gav mig nemlig et fikst lille trick i kommentarfeltet i går (selvom den kommentar nu på mystisk vis er forsvundet?!), og pludselig var der liv… En halv time efter døde den igen. Men Tinjes trick gav mig idéen til lige at smutte en tur
Jaja, jeg skal have en ny header. Jeg ved det godt.
Jeg føler mig lidt som en af de store aviser, der er nødt til at bide i det sure æble og indrømme, at de fuckede op. Ikke fordi de selv synes, de fuckede op, men fordi der er nogle andre, der synes det. Og det er ikke så godt, når man er en avis. Eller mig, da jeg jo er en anelse perfektionistisk.
Here’s the
Klokken er lidt over to, og jeg ligger i min hotelseng og forsøger at abstrahere fra min mors snorken, der rammer nogle imponerende decibel. Jeg kan ikke sove. Ikke af mangel på træthed, dog. Slet ikke. Faktisk er jeg absurd træt. Derudover gør mine fødder så ondt, at jeg, når jeg går, vralter af sted som et barn, der har skidt
Jeg har en liste. En liste over ting, jeg skal købe, mens jeg er i det tyske. Den indeholder mest praktiske ting, jeg mangler, som er væsentligt billigere hernede: Tandpasta, neglelakfjerner, parfume. Den slags. Her er, hvad jeg i realiteten har fået købt:
Verdens grimmeste, men mest behagelige hjemmefutter. (Hobbitfødder med et feminint twist) Tiltrængt,