Langsomt, langsomt trækker skyerne sig sammen over mig. Jeg har to dage tilbage i friheden før semesterstart, og som altid medfører det en stor bunke stress og angst og bandeord. For selvom jeg ikke snakker så meget om den længere, så er den der sygdom ikke gået
Hurra! Tilbagebliksindlæg! Jeg elsker dem, også selvom de altid understreger, at jeg har en tendens til at glemme, hvilket år vi reelt befinder os i. (Jeg skrev seriøst lige “befinder os is.” Hvad hjertet er fuldt af og alt det der…)
I august 2012 2013… …Funderede jeg over, hvordan det ville være at være anonym blogger.…Var der kæmpekrise, da Frank kom hjem med en knækket tand, blev opereret og efterfølgende
At være blogger er lidt ligesom at sidde i en rutchebane. Nogle gange sker der det store vilde, og nogle gange kører man bare sådan lidt ligeud. Lige nu sidder jeg der i vognen og venter på, at der skal komme et loop. Sådan i overført betydning. Jeg føler mig nemlig en anelse uinspireret for tiden. Og så alligevel ikke, for jeg har omkring 20 kladder, som gerne engang skulle blive nogle
Såeh, det har haltet lidt med stabil blogging på det sidste, men som jeg fortalte Facebook-folket, så er det altså, fordi jeg har er gået i serie-mode og binger så entusiastisk, at mit hjerte er ved at sprænges. Ååndskyld. Jeg skal nok tage mig sammen nu, det lover jeg!
I juli sidste år…
…Fik jeg for første gang nogensinde
I ved, hvordan nogle mennesker går hele året og glæder sig til, at det bliver varmt? Jarh, jeg er ikke et af de mennesker. Jeg er uhyggeligt varmesensitiv, og når først temperaturen har ramt de 20 grader, så begynder jeg at stejle. I dag er det 27 grader, og jeg tog en lårkort nederdel på for første gang i umindelige tider, mens jeg satte
Nogle gange er I simpelthen så søde, at jeg bliver helt forvirret over, hvad jeg dog har gjort for at fortjene jer. Som fx når jeg udgiver et indlæg proppet med neglelak og lidt tøsefornærmet gør opmærksom på, at den slags indlæg normalt ikke er
Det obligatoriske tilbagebliksindlæg. Jeg elsker dem her! Men æh… Sidste år ved denne tid var der godt nok drama på bloggen.
I maj 2013…
…Forsøgte jeg mig med projekt Frank-i-snor. Og opgav det hurtigt igen.
…Blev jeg fuldstændigt harmdirrende rasende over et indlæg Katrine Krøjby skrev, hvoraf essensen var noget i
Jeg kan huske, at jeg i torsdags tænkte, at jeg måske skulle droppe Bridget i denne uge, da jeg alligevel mest havde siddet derhjemme, læst og været fornuftig. Så kom fredag, og de sidste tre dage har været støt stigende i røvhed. Jeg er gal, som det hedder i Jylland, hvor jeg tilfældigvis befinder mig. Gal på mig selv og verden
I dag skal jeg tage de første spæde skridt på vejen mod min eksamensopgave. Jeg er simpelthen løbet tør for undskyldninger til at lade være. Pis ogs’. Jeg har købt (hundedyrt) printerpapir, overstregningstuscher, post-its til kommentarer og sågar modtaget min bog fra Amazon. Eller rettere, det nye eksemplar af min bog. Jeg havde et i
Hej blog! Jeg er her. På mit elskede Sjørupgaard. Det er imidlertid temmelig råddent vejr, så jeg har bare nakket nogle billeder fra et tidligere ophold/indlæg, så I kan blive tilpas jaloux. 😉 Min far holdt fødselsdag for de nærmeste venner og familie i aften, og fordi manden kender hele verden, så betød det