Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

En kur mod øvhed

Langsomt, langsomt trækker skyerne sig sammen over mig. Jeg har to dage tilbage i friheden før semesterstart, og som altid medfører det en stor bunke stress og angst og bandeord. For selvom jeg ikke snakker så meget om den længere, så er den der sygdom ikke gået væk, og det er altid lidt spændende at se, hvordan min krop reagerer på, at vi pludselig skal en hel masse. Og med spændende mener jeg skrækindjagende.

Så jeg har lavet en collage med umulige ting, der uden tvivl ville hjælpe mig til at få det bedre. Fordi… Jeg ved ikke hvorfor.

1) Pæn taske i pæn farve fra Decadent. Jeg mangler faktisk helt hysterisk en taske, der kan rumme min computer. Det sidste års tid har jeg transporteret den til og fra uni i et af de her ellers meget moderne stofnet, men det funker bare ikke rigtigt for mig. Lige nu kunne jeg godt ønske, at jeg var én af de der bloggere, der bare skulle nævne et produkt i et indlæg, før den dukkede op i postkassen den følgende dag, men ak, jeg er mere en savle-på-afstand kind of blogger…

2) Sådan her så Frank angiveligt ud som killing. Jeg har selvsagt ingen killingebilleder af ham, fordi han var en gammel mand allerede, da jeg fik ham, men lige i dag ville jeg ønske, at jeg kunne ligge og putte med killinge-Frank, thi voksen-Frank er mopset og vil kun snakke, hvis jeg lover ham mad.

3) Mit nuværende sko-crush. Fra Valentino til den nette sum af 6500 kroner. Men åh, så pæne!

4) Kage er faktisk det eneste nogenlunde opnåelige på min liste, men desværre fangede jeg i går et blik af min mave i spejlet og var lige ved at sætte mig ned og begynde at tude, så der er ingen kage i min nærmeste fremtid.

Det er ikke nemt sådan at sparke gang i det gode humør, når man insisterer på at gøre det svært for sig selv, men jeg har også alle dage været et enormt selvsaboterende menneske. Hvad gør I, når I kan mærke øvheden komme snigende?

Kommentarer (16)

  • Jeg synes helt bestemt også snart du ska have en RIGTIG sponsorgave! Og den taske der vil være helt perfekt at flashe her på bloggen en 10-20 gange 😀

    Når jeg har frigt øv-dag så ska jeg have noget rigtig godt is fra min lokale ismand!
    Men min mave ser altså også lidt “sjov” ud når jeg kigger i spejlet… mon jeg skulle løbe mig en tur?! Nej!

  • Vil så blot lige sige, at Decadent-tasker ikke kan holde til særlig meget vægt, så hvis du får en, ville jeg være meget påpasselig med at komme en bærbar i :p Tag det fra en, der engang har solgt dem.

  • Jeg kan virkelig også have sådanne perioder. Men har virkelig lært, at det man tænker på vokser! Flyt fokus til noget andet; træn, start på et kursus, lav en madklub med nogle veninder mv. Jeg begynder også at tænke på, hvad at det værste der kan ske?
    Vi er for unge – vi skal nyde alle de gode og positive ting i livet og prøve at ignorere det, der ikke spiller! Det andet er kun spild af tid 🙂

    Rigtig god weekend og tak for en fed blog!

  • Jeg har slet ingen gode råd, eller kloge ord.. Bare en kæmpe krammer fra en totalt fremmed, og så en hel masse god bedring.

  • Kære Miriam, jeg føler sådan med dig – kender det alt for godt! Jeg bedøver den følelse med seriemaraton i yndlingssofaen, gerne suppleret med lidt lækkert at spise 😉 går det helt galt med tankemylderet, ringer jeg til nogen og får talt lidt om, hvad der lige fylder i mit hoved. Sender dig et STORT kram og krydser fingre for en dejlig studieopstart <3

  • Øv, kan så godt følge dig :/

    Det er meget forskelligt for mig, hvad der virker… Nogle dage virker noget, andre dage gør det ikke.

    Men at være kreativ, som for eksempel at lave collager til bloggen! 😉 Eller lægge neglelak, brodere… Altså noget fysisk, der stopper alle tankerne, og som giver et synligt resultat i sidste ende.
    Kan også være at rydde op, selvom det er nederen, når det står på, men bagefter er gulvet rent. Og man kan pludselig finde sine sko igen! Og så er der det mindre at blive ærgerlig over, når man kommer hjem fra studiet 😉
    Ellers er der klassikeren med at ringe til en god ven, forkæle sig selv med en kop et eller andet på en café, mens man glor på mennesker, se sin yndlingsserie… Eller skrue højt op for sin yndlings feel-happy-tune og danse og synge med til man ikke ORKER mere.

    Det virker åndssvagt, men bagefter føles det skønt, fordi man har shaket noget angst og adrenalin ud af kroppen. Jeg elsker at gøre det til Pharells Happy eller Lady Gagas Applause – der skal være gang i den!

    Håber du får en nogenlunde blød start på mandag <3

  • Det er måske lidt sent at komme med mit råd. Men bedre sent end aldrig. Måske 😀

    Hvis jeg er ulykkelig eller stresset, så læser jeg enten en sørgelig bog eller sætter en tudefilm på. Af bøger kan anbefales Den Grønne Mil (den er usandsynlig sørgelig – græd flere dage i træk. Det hjalp!) og den hypede The Fault in our Stars. Hvis du mere er til film, så f.eks. Saving Privat Ryan eller de første 10 minutter af tegnefilmen Up (eller filmudgaverne af bøgerne ovenover).
    Jeg synes det hjælper gevaldigt, at tude en masse – især når det ikke “handler om mig”. Men tude på vegne af John Coffey eller Kaptajn Miller, der alle må gå så gruelig igennem. Og på den måde, kan jeg så “glæde mig over”, at jeg i det mindste ikke skal grilles i den elektriske stol. Hvor kynisk og uempatisk det end lyder, så hjælper det, at der er nogen der har det værre end mig… Dermed ikke sagt det ikke er ok, at være ulykkelig over sine egne mere eller mindre store problemer – det her er bare hvad der hjælper mig 🙂

    Jeg håber du snart er glad og tilfreds igen – og får den Decadent taske! 😀

  • Du har ret. Nogle gange skal tingene bare tudes ud. Jeg plejer faktisk at bruge musik i stedet for film, men det kunne være, jeg skulle prøve at variere mine metoder…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.