Året der gik
I januar skrev jeg om Marvin, mit livs første store kærlighed. Jeg fik vist aldrig opdateret bloggen på det projekt, men følger man mig på instagram, så man måske, at vi blev reunited hen på sommeren. Det var et af årets
Mine indlægsfavoritter 2016
Hvis man er blogger, så kan man ikke så godt slippe uden om at lave et par tilbagebliksindlæg i december, men det gør heller ikke noget, for det er faktisk virkelig hyggeligt at scrolle sig igennem det forgangne år på skrift. Jeg lægger ud med mine personlige favorittindlæg fra året, der gik:
“At
Indlægsidéer, der sjovt nok aldrig blev til mere…
Jeg har så mange kladder liggende i WordPress. Nogle er lidt tungere indlæg, som jeg går og skriver på on/off, nogle endte med at være fuldstændigt ubrugelige (og blev derfor aldrig udgivet), og nogle kom bare aldrig rigtigt i gang. Indlægsidéer, som virkede enormt geniale lige i øjeblikket, men som i dag får mig til at tænke over, hvad fuck jeg tænkte på… Her er en liste
Hvornår bliver uenighed en dealbreaker?
Jeg blev slået op med i morges. Af en læser. I går fik jeg lidt ufrivilligt sat gang i en større miljødiskussion, da jeg viste mit glimmerboblebad frem på bloggen. For glimmer er mikroplast, og mikroplast er et ret stort emne i miljødebatten for tiden. Jeg meldte ud, at det ikke var en debat, jeg ønskede at tage
Nogle gange får man svinere, man bliver virkelig ked af…
…Og nogle gange får man sådan en bunke her. “Sut yo-yo din fede fersken”. Hahaha! Jeg græder af grin! Folk er så pissemærkelige, altså! 😀
“Du er ikke…?”
Jeg er stadig ikke helt klar til at fortælle Tinder-manden om bloggen. Det gør det lidt akavet, fordi folks arbejde generelt er en ret stor del af deres identitet, og derfor er det også lidt mærkeligt, at jeg er så fåmælt. “Jeg er selvstændig”, siger jeg, og det er selvfølgelig ganske korrekt, men det er også lidt en paraplyterm, som han ikke kan bruge til så meget.
Det
Har bloggere ret til privatøkonomi?
Det har gået og gnavet i mit baghoved, siden Lortemor skrev lidt om det for en uges tid siden. Det med den hemmelige bloggerløn. Jeg synes egentlig, kommentarere på indlægget er meget pæne og sobre. Der er altid en enkelt eller to, der ville ønske, det kommercielle skred ud af blogmediet som helhed, og
Klummen
Ført og fremmest tak. Jeg havde udskudt og udskudt mandagens indlæg af frygt for, at det ville ende med et af de der kommentarfelter, der virkelig går ind og fucker hele ens dag op. I stedet var der ikke en eneste negativ kommentar. Ikke én. Til gengæld var der ros og opbakning langt over
Jeg går over til fjenden…
Disclaimer: Hvis man er typen, der bare gerne vil læse bloggen og er ligeglad med at det der bagomssnak, så kan man med fordel springe dette meget lange indlæg over. 😀
Der er rigtig mange, der har bidt mærke i, at jeg, sammenlignet med andre fuldtidsbloggere, laver meget, meget lidt spons. Faktisk har jeg haft tre betalte kampagner, siden
Gud, staves det med ‘g’?!
Normalt bliver jeg virkelig irriteret, når de anonyme indsendelsesformularer til hemmelighederne og nu WTF bruges til at sende mig personlige meddelelser. Dels fordi det fucker med hele mit system, og dels fordi det som regel er kommentarer, som indsenderen godt ved ikke er så fede at sende, og derfor vil de ikke stå ved, at det er dem, der er afsender. Ved at misbruge indsendelsesfunktionen