Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Har bloggere ret til privatøkonomi?

10504772_10152219342421567_1157757787523857886_o

Det har gået og gnavet i mit baghoved, siden Lortemor skrev lidt om det for en uges tid siden. Det med den hemmelige bloggerløn. Jeg synes egentlig, kommentarere på indlægget er meget pæne og sobre. Der er altid en enkelt eller to, der ville ønske, det kommercielle skred ud af blogmediet som helhed, og det ville jeg nok på sin vis også, men omvendt synes jeg ganske skamløst, det er sjovt at lave spons, og jeg er umådeligt taknemmeligt for, at normaliseringen af reklamer på blogs gør, at jeg kan få lov til at blogge fuldtid.

På instagram røg debatten imidlertid ud ad et sidespor, jeg var mindre begejstret for. (Opslaget findes desværre ikke mere, så jeg kan ikke linke dertil.) Det virkede, som om flere mennesker generelt mente, at privatøkonomi slet ikke burde være privat, og at alle, inklusiv bloggere, burde tale mere åbent om det. Og fordi de mente sådan, måtte andre ikke mene anderledes. Nogle brugte argumentet, at hvis bloggere snakkede mere om, hvad de tjente, så ville det være lettere at undgå, at nogen accepterede at blive underbetalt, fordi de ikke vidste, de kunne tillade sig at kræve mere i løn. Men sådan fungerer aflønning af bloggere bare ikke rigtigt. For mig lugtede de fleste argumenter mest af alt af nysgerrighed. Og jeg forstår immervæk godt nysgerrigheden. Det et jo ikke sådan, at jeg ved, hvad alle bloggere tjener, fordi jeg selv tjener penge på bloggen. Ikke engang tæt på. Og jeg er da også pissenysgerrig efter at vide, hvad nogle af de rigtigt tunge damer hiver hjem.

Men jeg forstår samtidig godt, at privatøkonomi for mange lige netop er privat. Måske især for bloggere, fordi der stadig florerer en opfattelse af, at det er intet arbejde til verdens fedeste løn. Fordømmelsen over, hvad man vælger at bruge sine penge på, ligger ofte og lurer lige under overfladen. Og der ville den ikke blive liggende, hvis folk fik nys om, at given blogger tjente en mindre formue. Problemet er så bare, at der er vidt forskellige bud på, hvad ‘en mindre formue’ er, og så ender man lynhurtigt et sted, hvor det er umuligt at gøre alle glade. Hvem bestemmer, hvad man kan tillade sig at tjene om måneden?

Jeg har ikke oplevet det selv, skal jeg skynde mig at sige. Fordømmelsen over hvad jeg bruger mine penge på. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at min indtjening pt ligger omkring en SU, og det er der sgu ingen, der får ondt i røven over. Jeg har ikke rigtigt gjort mig nogen tanker om, hvad jeg gør, og hvad jeg deler, når jeg forhåbentlig begynder at tjene mere. Det er jo ikke, fordi pengene ryger direkte ind på en sjov, spas og Louboutin’er-konto. Jeg har fx både en kassekredit, et bolig- og et SU-lån, som jeg på nuværende tidspunkt ikke afdrager på. Men det ville unægteligt være fedt at have flere penge mellem hænderne, det skal jeg slet ikke lægge skjul på. Også til Louboutin’er. Og det ville være endnu mere fedt, hvis folk ville glæde sig med mig, hvis jeg får økonomi til lidt mere efter i 10+ år at have levet på en mellemstor sten.

Hvis der er nogen derude, der ligesom et par af damerne på Lortemors instagram mener, at bloggere bør tale om deres løn for ligesom at få standardiseret en indtjening, så vil jeg gerne lige lynhurtigt forklare, hvorfor det er enormt urealistisk: En bloggers værdi er relativ, og det bærer deres løn præg af. Som udgangspunkt tjener man penge fra tre forskellige steder: Bannerreklamer, affiliatelinks og sponsorerede indlæg. Bannerreklamer giver forskelligt alt efter hvilket banner, det er, og hvilken platform man ligger på, men generelt afhænger indtjeningen her af, hvor mange sidevisninger man har. Affiliateindtjening afhænger af, dels hvor søde ens læsere er til at benytte sig af ens links, og dels hvilke shops man benytter sig af og hvor stor en procentdel, man får tildelt af den enkelte shop. Nogle shops giver pæne procenter, andre giver næsten intet. Fx kan jeg afsløre, at jeg indtil videre har tjent 31 kroner i affiliate på mit chicklit-indlæg. Ikke fordi I ikke har købt noget, men fordi bøger er relativt billige, og min kommissionsprocent er virkelig lav. Tøjshops giver i snit noget mere, og det er klart, at en modeblogger tjener væsentligt mere på affiliate, end personlige bloggere gør, fordi det er mere naturligt for dem at strikke affiliateindlæg sammen.

For de fleste af de bloggere, jeg kender, er det imidlertid de sponsorerede indlæg, der giver mest. Men også her varierer indtjening enormt meget. Som tommelfingerregel får de største blogs selvfølgelig det største honorar per indlæg, men der er også mange andre faktorer, der kan spille ind. Fx hvor mange følgere man har på instagram, hvor gode ens læsere er til at interagere med bloggeren, og hvad ens image som blogger er i forhold til, hvad kunden sælger. Lorteprodukter giver i min erfaring bedre end interessante produkter, og hvis man laver et længerevarende samarbejde med et firma, får man sandsynligvis mindre per indlæg, end hvis man bare lavede et enkelt. Men igen, det er forskelligt. Hvor stort er kundens budget, og vil de bare have dig, eller kan de uden kny skifte dig ud med en anden blogger?

Med andre ord er det altså noget nær umuligt at standardisere en bloggerløn. Oven i at de forskellige ting giver forskelligt, handler det jo også om, hvor meget spons eller affiliate, man i sidste ende smider på sin blog. Der er sikkert nogle bloggere, der tjener kassen, men jeg tror, de fleste tjener en meget almindelig voksenløn. Jeg kan godt forstå nysgerrigheden efter nogle specifikke tal, men jeg kan også godt forstå, hvorfor man gerne vil have sin økonomi i fred. For hvis man begynder at dele, hvad man tjener, får man jo også behov for at fortælle, hvad man bruger på bolig og regninger og husholdning, så man får forklaret, at der er langt fra løn til rådighedsbeløb. Og det bliver i min optik både enormt privat og, helt ærligt, enormt kedeligt. Så vil jeg hellere se på nye Louboutin’er og ikke give en fuck for, hvordan de er betalt. 😉

Jeg er imidlertid meget nysgerrig på, hvad holdningen er ude blandt jer? Synes I, man har krav på at vide, hvad en blogger tjener, fordi man som læser er en del af bloggen, hvor pengene bliver tjent? Er det ligesom, når en vred anarkist står og skriger en politimand ind i hovedet, at “jeg betaler din løn!”? Kan I godt forstå, hvorfor en blogger måske helst vil holde sin privatøkonomi for sig selv? Eller er I måske rent faktisk pisseligeglade med, hvad en blogger tjener, så længe de leverer indlæg, I gider læse, og ikke spammer bloggen til med alt for meget reklame?

Husk som altid den pæne tone! EDIT: Tak for debat – kommentarfeltet er nu lukket. 🙂

Kommentarer (119)

  • Jeg synes ikke, vi har krav på at vide, hvad i tjener. Så længe det er synligt og tydeligt, at det er sponseret/reklame mv, så er jeg tilfreds. Jeg gider nemlig ikk sidde med et fornemmelse af, at noget er gaver/sponseret mv., uden det fremgår.
    En ting som godt kan være liiiddt belastende, men næppe undgås jo er, når “alle” i blogverdenen lovpriser de/de samme produkter/ skriver om samme event.. så kan man som læser godt blive liiidtt træt

    • Jeg markerer altid tydeligt – jeg synes, hele blogland lider, når nogen fusker.
      Jeg er i øvrigt HELT enig i, at det er røvirriterende, når alle spammer med det samme på samme tid. Desværre er det sådan, at man ikke selv bestemmer, hvornår et sponsoreret indlæg skal ud. Det bestemmer kunden. Og det er så dem, der er nogle tumper og ikke har forstået, at de skal sprede deres blogspons over en meget længere periode, så folk ikke får smidt det samme produkt i hovedet hver dag i en uge og bliver enormt trætte af det.

  • Ja jeg gad godt at vide det, for jeg er pisse nysgerrig, men helt ærligt så er PRIVATøkonomi jo netop privat. Det kan godt være, at du tjener penge på mig, men det er der så mange der gør, så det føler jeg ikke, giver mig ret til at vide hvordan og hvor meget. Bare du fortæller, hvornår du tjener penge, så er det ok med mig.
    Så kan jeg selv drømme om at tjene penge nok til at dække mine egne udgifter til domæne og webhotel 😉

    • God pointe, at man jo egentlig bliver tjent penge på rigtig mange steder. Det føles nok bare mere personligt med blogs, fordi man føler en tilknytning til bloggeren. (Eller, jeg gør i hvert fald!)

  • I princippet er jeg totalt ligeglad med privatøkonomien, men til gengæld ligger min tiltro til bloggeres integritet efterhånden på et meget lille sted, netop fordi de maaaange sponsorerede indlæg hvor ALLE bloggere skamroser et produkt er totalt utroværdigt i min optik. Sorry to say. 🙂 Men ja, privatøkonomi er privatøkonomi. 🙂

    • Det kan jeg virkelig godt forstå. Sådan har jeg det jo også selv. Jeg er begyndt at skelne mellem god spons og dårlig spons, og den dårlige spons betragter jeg som værende lige så troværdig som en bannerreklame.

  • Jeg synes på ingen måde, at læserne har krav på at vide, hvad en blogger tjener. Jeg arbejder som lærer, og er der et spørgsmål, som jeg for alvor kan vige udenom, så er det da også, når ungerne spørger mig, hvor meget jeg tjener. Det føles så forkert at skulle fortælle det – og i særlig grad til “kunderne”. Når det er sagt, så er jeg da mega nysgerrig på, hvad jer forskellige dygtige damer, I tjener. Men helt ærligt, så er jeg (næsten) lige så nysgerrig omkring hvad mennesker i andre professioner hiver hjem. Men det kommer ikke mig ved. Overhovedet. Jeg læser med uanset, så længe det er noget, som jeg kan lide.

    • Penge er jo et sjovt emne generelt, ikke? Nysgerrigheden stiger nok bare for nogen, når de har så stort et indblik i en bloggers liv.

  • Jeg er egentligt ravende ligeglad… Men jeg ved man ikke sovende kommer til at leve af sin blog. Så det er nok ikke så stor en guldåre som nogen tror. Jeg er ganske åben om min løn. Jeg har så også et job med en lønoverenskomst man kan slå op på nettet. At man som pædagog så er så ringe lønnet at det er pinligt er en anden side af sagen 😉

    • Nej, megarig bliver jeg nok aldrig. Og jeg bruger også måske 50 timer om ugen på bloggen, så det er heller ikke, fordi det lige er venstrehåndsarbejde. 😀

  • Jeg synes, at det er ret interessant at læse, at du har tjent sølle 31 kr for så stort et arbejde – det kommer faktisk bag på mig!
    Personligt, så fortæller jeg gerne min løn. Jeg arbejder i staten, hvor der er åben lønpolitik, så jeg ved hvad direktøren tjener og jeg ved, hvad kontoreleven tjener. Og det er interessant, for det giver nogle spændende snakke om indsats kontra lønniveau, og det giver også mulighed for at forhandle på et mere åbent grundlag.
    Derudover er jeg faktisk skide stolt af min løn. Jeg har knoklet for min karriere og det afspejler min løn.
    Jeg vil gerne dele min månedlige indtægt, men jeg er ærlig talt bekymret for at få hug i blogland. Ja, længe leve janteloven…

    • Jeg skal så for en god ordens skyld sige, at jeg normalt tjener mere på affiliate. Folk køber generelt for flere penge tøj, end de gør bøger. Men ja, det var helt sikkert ikke et indlæg, der tjente sig selv ind, men det var heller ikke et indlæg, der var skrevet for at tjene penge. Der var bare interesse for det fra både min og læsernes side. Sådan noget reklame findes også.

  • Jeg er ret ligeglad med, hvad en given blogger tjener! Ligesom det ikke vækker min nysgerrighed, hvad en radioreporter, en barista eller en mekaniker tjener, uagtet at de også er en selvvalgt del af min hverdag.
    For min skyld må du gerne fylde Louboutin-kontoen op og tømme den igen – du er stadig en selvvalgt del af min hverdag 🙂

    • Det er jeg dælme glad for at høre – jeg satser nemlig på at udvide min Louboutin-samling på et tidspunkt! 😀

  • Jeg er ligeglad med små bloggerne følger missjeanet og hun har før løftet sløret for det svarede til en SU også. Måske mere i dag da hun også er fuldtidsblogger i dag og det er noget tid siden.

    Jeg er mere nysgerrig på hvad passionsforfashion tjener på markberg samarbejdet, Emily Salomon da hun var ambassadør for Vichy (eller var det la roche posay) eller da twinpeaks havde max faktor samarbejdet og fik lagt makeup, lavede videoer og diverse. Her må vi altså snakke serious cash, det håber jeg for dem.

    Jeg syntes dog ingen er forpligtet til at opgive noget, for ingen af ovenstående bloggere kan direkte sammenlignes, så fordi at x har tjent y kr på at lave en kampagne, så er det ikke sikkert en anden vil gøre det samme. Det handler en masse om hvordan man rammer det markede firmaet har udset sig og deres målgruppe. Hvad læsertallet og som du nok indirekte siger en masse bag tallene som ikke kan aflæses af indkomsten.

    Jeg er dog enig i lortemor at det er en rigtig god ide med synlighed af om det er en annonce, og hvor varen stammer fra. Nogle børnebloggere roser nærmest producenten til himlen, hvis de sender dem en gammel karklud til ungerne gratis, så det absolut den bedste karklud – eeeeever. Så står det mikro skrift, den var gratis, men holdningen er ens egen omend farvet af den rare producent gerne må sende en ny karklud til næste vinter.

    • Mette Marie Lei Lange

      Jeg bliver helt stolt af at blive draget ind i den sammenligning med de yndige damer, du ellers nævner, hehe. 😉
      Jeg kan fortælle dig, at man tjener mere på at skrive om rugbrød og rengøringsmidler end om sminke og mærkevarer. Sådan generelt. Max Factor har en glam-factor, som leverpostej ikke har, og derfor behøver de ikke betale helt så meget. Desuden var oplægget så kreativt udformet, at jeg synes, det ville klæde bloggen og give noget godt stof til jer, der følger med, og det tæller jo selvfølgelig meget op.
      Så nej, SÅ seriøse cash var det desværre ikke. 😉

    • Lige præcis – der er stor forskel på bloggere, også selvom de har nogenlunde ens tal. Jeg er fx mindre populær rent kommercielt, fordi jeg er liiidt for ærligt i nogle kunders øjne. 😀

  • Hvis min indtægt og øvrige økonomiske anliggender er private, hvorfor skal du så ikke have lov til samme ret til privatliv? Jeg klikker sgu gerne på dine links og sikrer dig lidt håndører, men selvfølgelig er der en balance; hvis alle indslag er ren reklame, så bliver det uinteressant, men har da forståelse for, at du også skal have en indtægt.

    • Jeg er helt enig, og det er den balance, der er allervigtigst, når man skal forsøge at leve af at blogge.

  • Jeg er mega nysgerrig!! Men ser det absolut ikke som om at jeg dermed har krav på at vide hvad I tjener.
    Som skrevet til lortemors indlæg, har jeg så heller ingen hæmninger ift at fortælle hvad jeg tjener (både når det har været rigtig skidt og rigtig godt) og hvad min kæreste tjener.

    • Jamen præcis! Hvis man gerne vil dele den slags, så skal man endelig gøre det – men man skal også have lov til at være fri, hvis man ikke er tryg ved det.

  • Kan da sagtens afsløre hvad jeg har tjent på min blog, i det år hvor jeg tjente mest, hvilket var meget lidt i forhold til den tid jeg har brugt på det.Produkter har jeg jo fået massere af, men cash wise så var det 3500 kr. før skat. Så det er ikke alverdens at hive på en mellemstor blog. De penge var i øvrigt kun affiliate links, så det er ikke skide meget der bliver tjent på det… 🙂

  • Jeg er stor tilhænger af, at bloggere har mulighed for at leve af at blogge. Det er sgu da fedt, specielt for dem, der forvalter det på en måde, at de bliver ved med at være værd at læse. (Jeg har store forventinger til, at du kommer til at ace det! :-))

    Og nej, I skal ikke udbasunere jeres løn til alle jeres læsere. Det er der sgu da heller ingen andre professioner, der gør. Hvad I derimod burde er at skabe åbenhed om aflønning mellem jer som bloggere for at I kan stå bedre i forhandlingssituationen, når I indgår samarbejder og aftaler. Fuldstændig lige som vi fx gør blandt dem på mit arbejde, som er med i samme fagforening, som mig selv.

    • Mette Marie Lei Lange

      Er det OK, at jeg blander mig lidt her? 🙂
      For fordi, vi er åbne overfor hinanden med, hvad vi tjener, skaber det ikke bedre forhandlingssituationer for andre bloggere. Jeg er selv blogger, og jeg tjener ikke (kun) penge på mit antal af følgere eller sidevisninger. Jeg har en blog med rigtigt meget tekst og knap så fede billeder, og derfor kommer kunderne til mig, hvis de gerne vil have en god historie med masser af fylde. Og det tager jeg mig betalt for, for det er jeg god til.
      Hvis et firma er mere ude efter en visuelt stærk fortælling og billeder med høj æstetisk værdi, så ville de ikke have lyst til at lægge særligt mange penge hos mig.
      At være blogger er ved at sammenligne med at være damefrisør. Vi kan noget forskelligt, vi er gode til forskellige ting, og nogle er bedre end andre. Derfor får vi ikke de samme penge for det, vi laver, uanset hvor man gæster, vi har i butikken. 🙂

      • Præcis, MM. Det var det, jeg prøvede at komme frem til, men ikke fik sagt helt så succesfuldt som dig. 😉

  • Hvad du og andre bloggere tjener, rager ikke mig eller andre. Ganske enkelt.
    Tak fordi du gider blogge, du er med til at berige mit liv.
    Og møs til Frank.

  • Jeg tror måske at bloggeres indtjening er noget man gerne vil vide – indtil man ved det. Og så går noget af ‘mystikken’ eller skal vi kalde det ‘glamouren’ måske væk? Fx En livsstilsblog/ IG profil er jo et univers man tiltrækkes af og det rimer måske ikke helt på at hende bag skærmen kæmper med regningerne og at den avokadomad så også er det eneste hun spiser den dag pga økonomien.

    • Der tror jeg faktisk, du rammer ind i noget helt rigtigt. Uanset hvor uglamourøs man er, så får man alligevel et eller andet forærende i kraft at smække sit liv på en skærm.

  • Jeg ville da lyve hvis jeg sagde, at tanken ind imellem ikke strejfer mig: Hvad mon netop den blogger tjener på lige netop dette samarbejde? Og den blogger må da tjene en o.k løn, siden hun har råd til lige netop den ting? osv.
    Meeen SÅ nysgerrig er jeg dog ikke, at jeg har føler behov for at se de nøjagtige tal sort på hvidt. Det er og bør være en privatsag. 🙂

    • Det synes jeg nemlig også! Men jeg var overrasket over, hvor mange tilsyneladende mente, at det burde alle og enhver tale om. Det skal man da kun gøre, hvis man har lyst.

  • Personligt synes jeg det skal være 100% tilladt at holde sådan noget privat. Madonna’s fans betaler sådan set også hendes løn, og der er vist ingen der brokker sig over at den ikke bliver offentliggjort (selv om den garanteret er meget mere interessant!). Jeg tror folk føler at de kan kræve en masse fordi bloggere føles så nære at man næsten kender dem, men som i ethvert arbejde er en blogger jo en person der gør et arbejde og tjener penge på det. En blog er et produkt selv om det er et meget personligt et, og når det er godt lavet og fungerer giver vi og diverse firmaer penge for det. Derudover behøver vi ikke føle os berettigede til at mase os ind i bloggerens privatøkonomi og dømme om det er nu er okay at de tjener som de gør. Vi går jo heller ikke ind på Etsy og spekulerer på om den ene ukrainske kurvefletter mon tjener flere penge på sine kurve end den anden.
    PS: Jeg kommenterer næsten aldrig, men tak for din ærlige, personlige og ofte finurlige blog som altid er super hyggelig at læse med på!

    • Jeg tror, du her helt ret i, at det er den personlige tilknytning til bloggere, der gør, at grænsen er lidt mere udvisket. God pointe. Og tak for din kommentar! 🙂

  • Det er lidt sjovt, for jeg har slet ikke skænket det en tanke at bekymre mig om hvad i tjener. Spons, reklame eller ej. Jeg kunne ikke være mere ligeglad, ligesom i nok heller ikke gider høre hvad jeg tjener. Jeg tænker der er meget jantelov og misundelse med inden over, fordi i har fundet noget at lave der ikke indebærer 7-15 arbejdstid.
    Bare i skriver noget jeg gider læse. OG DET GØR I 😊…bare lige for at få den clearet.
    Bliv venligst ved med det💪🏼👍🏼

    • Ja, noget af det er helt sikkert noget jante, og noget er almindelig nysgerrighed. Og nysgerrig må man gerne være, så længe man ikke mener, man har krav på et svar.

  • Jeg er fuldstændigt ligeglad med hvad du tjener på blogge, dog med det forbehold, at jeg håber at du og Frank kan komme til at leve godt af det. Bare reklame er markeret som reklame (og det er det jo altid hos dig), så er jeg glad

    • Ja, for fa’en, hvis jeg nogensinde bliver en af dem, der forsøger mig med skjult reklame, så gok mig i nødden med en hammer. Hårdt!

  • Jeg gad herre godt vide hvad du tjener, eller MM eller Mascha – men gad også godt vide hvad min chef han tjener, men kunne ALDRIG finde på at spørge, det rager seriøst heller ikke andre hvad jeg tjener. På mit gamle job udvekslede jeg lønoplysninger med en kollega, kunne nærmest ikke tale med hende mere efter det.. Så vil helst være lykkelig uviden om din løn og forblive vild med at læse på din blok.

  • Jeg har aldrig forstået nødvendigheden af at vide andres indtjening, den information gavner ikke mig på nogen måde. Min far vil også meget gerne vide, hvad den og dens nye bil har kostet, men for mig er priser kun interessante, hvis jeg selv overvejer at købe tingen. Måske synes jeg bare penge er kedelige at snakke om og meget sjovere at bruge? 😜

  • Jeg bliver kun nysgerrig når i selv bringer det op.. Jeg har den holdning at, det ikke rager mig. Dog håber jeg, at jer som jeg elsker at følge, tjener kassen så i bliver ved med blogge! I leverer en gratis vare for os læsere og det synes jeg bare vi skal være glade for. Det er jeg i hvert fald. Desuden så bestemmer vi jo selv hvilke indlæg vi vil læse. Du gør det godt, Miriam. Jeg synes du har en god balance på din blog. Jeg er fan 🙂

    • Haha, ja, så er sådan et indlæg her vel lidt ris til egen røv! Lige nu laver jeg næsten intet spons, så jeg håber stadig, du kan leve med balancen, når der kommer lidt flere af de indlæg. 🙂

  • Jeg synes egentlig ikke, det kommer mig ved, hvad du tjener. Jeg kan sagtens forstå behovet for at tjene penge via reklamer, kampagner osv. Jeg klikkede dog på lortemors link 3 gange, fordi hun skrev, hun fik penge pr.klik. Så nogle gange kan det måske hjælpe, at vi forstår, hvordan og at det gør en forskel, at vi bruger de links, i lægger op.

    • Det gælder om at finde en balance, for nogle læsere gider slet ikke alt det der bagomssnak, og nogle vil gerne have alle detaljer. Men det er dejlgt, når folk gør en indsats for at bakke op!

  • Alle andre har sagt det så fint, så jeg vil ikke bruge mange ord på at sige: selvfølgelig er indtjening bloggerens personlige sag. Dog kunne jeg godt tænke mig, at der kom nogle statistiker af en art. Eller en standard, om man vil. Men egentlig bare nogle tal, der siger bare lidt om, hvordan landet ligger. Det er trods alt ret nemt at finde ud af, hvad en telefonsælger, en journalist eller sågar Beyoncé tjener.

    Jeg læser selv en kandidat i journalistik, hvor vi på et tidspunkt skulle udvikle et mediekoncept og udarbejde en forretningsmodel dertil. Ligesom blogs er mange webmedier afhængige af bannerreklamer og sponsorerede indlæg. For at gøre lang historie kort kontaktede jeg netop Bloggers Delight i håb om at få en lille smule indsigt i, hvad disse former for reklame gav. Og det var ganske enkelt umuligt. Dét kan jeg sgu ikke lade være med at synes er en smule problematisk. Om ikke andet for at bloggeren – som også nævnt i andre kommentarer – har en mulighed for at lære sin egen værdi at kende.

    Og så vil jeg bare lige sige, at det er fucking fedt, at du skriver sådanne indlæg! Det er virkelig interessant at få et indblik i junglen. Ikke hvad angår tal, men hvordan forskellige er forskelligt værd, hvad affiliate er, og alt det jazz.

    • Men pointen er jo netop, at der ikke kan sættes en standard, fordi det helt kommer an på den enkelte blog. Nogle bloggere tjener 500 kroner på et sponsoreret indlæg, og nogle tjener 10.000. Det kommer helt an på, hvor værdifuld bloggen er i kundens øjne. Det kommer an på, hvad det er for en slags spons, og hvad det er for en slags blog. Det er 100% individuelt. Se evt. MMs svar længere nede. Man kan simpelthen ikke lave en statistik – der er for mange faktorer, der spiller ind – inklusiv dem, der ikke kan måles. Bloggere kan ikke skæres over én kam på samme måde som en telefonsælger eller en journalist kan. Og altså, det kan estimeres, hvor meget Beyoncé tjener, men der er langt derfra og så til en statistik over, hvor hun tjener de forskellige penge og hvorfor.

  • Privatøkonomi er privat – uanset hvilket erhverv man har! 😊 Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre tjener. Om det er bloggere, jordmødre, skraldemanden eller kassedamen. Jeg kan ikke andet end glæde mig over, hvis det går andre godt – uanset hvad de laver! Jeg håber for alle at de laver noget de elsker og at alle bruger deres penge på lige det de drømmer om. God arbejdslyst til alle i alle fag, må det gå alle gode mennesker godt! 💪🏼❤️

  • Jeg har altid troet at bloggere tjener penge ved sidevisninger på bloggen. Altså for hver gang jeg gik ind på din blog fik du et eller andet antal penge. Men sådan er det ikke?

    • Teknisk set, jo. Altså bannerreklamerne fungerer sådan, men det er et mini-mini-mini-beløb, og det varierer alt efter, hvad det er for et banner, så det er ikke sådan, at man sidder og ved, når man lige har tjent en krone. 🙂 Men af de tre måder, bloggere tjener penge på, er bannerreklamerne suverænt det, der giver mindst.

      • Hvad så når jeg har en adblocker på min browser – betyder det så at I intet tjener på mine besøg?

  • Jeg er fuldstændig ligeglad. Det er ret tydeligt når en blogger skriver om et bestemt produkt ‘bare’ for at få pengene. Der har de i min optik solgt ud. Det er sjovt når de kan gøre det til en interessant læsning og/eller oplysning. Bannerne generer mig heller ikke. Et sted skal de penge jo komme fra, for de bruger lang tid på at lave et indlæg. Ting tager tid. Ord skal skrives. Billeder redigeres osv…

    • Jeg tror, nogle ting er lettere at reklamere for elegant end andre. Det er heller ikke altid, man selv får lov til at bestemme, hvad man vil skrive. Måske siger man ja til en kampagne, fordi man er vild med produktet, og så finder man ud af, at kunden ikke vil have, man tilknytter en personlig historie. Det har jeg ikke selv prøvet endnu, men jeg har hørt flere opleve det. Og så er det jo immervæk også svært.

  • Bloggers løn er bloggers business. I gør et godt arbejde – og det er imponerende at I har skabt en levevej af det 🙂 Dér hvor jeg synes nogle bloggere forsat failer er ift dårlig markering af “annonce” (fx med fesen lyserød skrift i øverste hjørne af et indlæg) og særligt manglende markering af ‘gaver’. Det skjulte (eller forsøg herpå) taler ned til læseren – min mening. Hvis jeg var teenager i dag ville jeg sluge diverse blogs råt. Jeg ville være tilbøjelig til at tro, at vejen til et lykkeligt liv er udsmykket med eyelash extentions, personlig træner, Channel-tasker, (weekendture på Ystad Sjöbad) og en Ganni/Malene Birger/Inwear-gaderobe 💃🏻 Det er god stil (og vist også lovpligtigt?) at gøre opmærksom på, hvis/når den toplækre fotograferede garderobe, er sammensat af gaver fra firmaerne bag. Der er ikke shoppet for +10.000 månedligt for at se sådan ud. Det håber jeg (sgu) ikke at yngre læsere tror. Det er topfedt når dig og andre bloggere er reelle på dette punkt. De der 4-6 items af samme mærke, endnu ikke tilgængelige i butikkerne, men vist frem på en blog inden for en kort periode = gaver (og skjult reklame). Skriv det nu bare som det er. Det er ikke så svært, men sindsyg god stil 🙂 – og sindsyg god stil belønnes (i overført betydning) med støtte via affiliate-links 😃 Tak for en virkelig skarp blog, Miriam. Altid velskrevet, reel og aktuel.

    • Jeg bliver også træt af, når nogle bloggere fusker med markeringen af reklame. Det går jo ud over alle os andre, fordi folk – med god grund – bliver mistænksomme. Det er eddermame ærgerligt. Reglerne omkring gaver er lidt tricky, fordi der skal være en aftale om omtale, før der reelt er tale om reklame. Så der er en del, der lader, som om den aftale ikke er der, selvom den er underforstået. Men dukker der nu bare en pakke op på dit trappetrin, eller får du noget i en goodiebag, som du frivilligt vælger at skrive om, så er det, så vidt jeg husker, ikke reklame. Det og så anmeldereksemplarer er mig bekendt det eneste, man reelt set ikke behøver nævne som reklame – eller betale skat af for den sags skyld. Men jeg er selvfølgelig også bare bitter, fordi jeg ikke er blevet inviteret i Ystad Sjöbad. 😉

  • Som jeg også skrev ovre hos Trine, så er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad du reelt tjener, bare du lige gør mig opmærksom på, når du gør det, så jeg ved, hvordan jeg skal forholde mig som læser til dit indlæg. For mig handler det om tillid, at jeg ved, hvornår jeg er udsat for en eller anden form for reklame.

    Ud over det, så kan jeg ikke se, hvad det kommer andre ved, hvad en blogger tjener. Har man som læser krav på at vide det? Nej.
    Og hvad skal man også bruge det til? Egentlig? Altså, ud over at stille sin nysgerrighed? Nåja, og kasteskyts til at dømme andre menneskers levevilkår, ligesom i hele debatten om kontanthjælp. Nej, fri mig venligst.

    Hvis jeg tager udgangspunkt i min egen branche, så får vi hvert år tilsendt et lille hæfte med grafer over gennemsnitslønnen på diverse arbejdspladser inden for vores felt, og det er da rart for at få et pejlemærke om, hvor man selv ligger, og hvad man kan snakke om til næste MUS-samtale. Så for jer bloggere ville det helt sikkert være rart at vide. For os læsere: nej.

    • Jeg er rørende enig, Charlotte. Jeg er bange for, at mange mennesker enten ikke ved eller ikke vil anerkende, at der med åbenhed følger enormt meget kritik, og det kan være virkelig ubehageligt at sidde i den anden ende af det. Så får man som regel bare at vide, at det skal man forvente som ‘offentlig’ person. Jeg er heldig, at jeg får meget, meget få af den type kommentarer, men de gør mig simpelthen så ked af det, at jeg ikke fatter, hvordan de andre gør.

  • Jeg er kun nysgerrig, fordi jeg synes det er spændende, at vide hvor meget man får for hvad. Fx. nice info om hvor meget du har fået af dit chick-lit link!
    Vil gerne vide med Zalando, fordi jeg altid går igennem dit “støt” bloggen link derind til, fordi jeg er så meget på, at du skal have noget ud af det! Men kun fordi du er min yndlingsblogger 😉

    Men om det hele skal ligge til skue? Nej. Fordi det er altså en privatsag som med hvilket som helst andet job. Men jeg er mere interesseret af veninde-ish-nysgerrighed. Fordi det er så mega fedt at du får noget ud af dit arbejde med bloggen!

    • Åh, jeg ville gerne oplyse dig om, hvor meget jeg tjener på Zalando, men jeg ved det faktisk ikke – alle mine affiliateudbetalinger lægges sammen. Men typisk 2-3000 kroner om måneden. 🙂

  • Jeg er nysgerrig. Jeg vil da hellere end gerne vide, hvordan diverse bloggere får det til at løbe rundt både privatøkonomisk, men også hvordan det rent teknisk fungerer i forhold til hvad de enkelte sponsoraftaler giver dem. Jeg vil gerne vide hvor mange kliks de får, både unikke og faste. Jeg vil gerne vide hvor godt det egentlig går deres blog, når de bliver ved med at prale med det og de penge de tjener. Hvis de derimod ikke snakker om det, kan jeg da godt undres over de har råd til dyre luksus ting, men samtidig minde mig selv om at det nok handler om prioritering af mærkevare frem for marabou. Jeg synes bare hurtigt det andet bliver narrefisse agtig, og det gider jeg egentlig ikke rigtig finde mig i. Det virker sådan lidt som om de fisker efter vi spørger dem, kun så de kan afslå os, når de opfører sig sådan. Det er selvfølgelig ikke alle, og når bloggere ikke selv bringer det på banen, er jeg faktisk relativt ligeglad. Og så er det kun det rent tekniske, jeg er nysgerrig på. Hvis der var gennemsigtighed, som der er her, ville jeg nok også være jævnt ligeglad. For så bliver alt det der ’shh, det er en hemmelighed’ også taget fra det.

    • Det er sjovt, at du har den oplevelse. Jeg har aldrig lagt mærke til bloggere, der praler med deres indtjening, men det ville jeg da også synes var nederen. Enten er jeg blind eller også følger vi ikke de samme bloggere. 😀

  • det rager ikke mig hvad du tjener, for du er, nemlig mega sej fordi du tør være dig selv og sige at livet ikke er en dans på roser. hilsen fra en der er asberger (autist) uden forældre i en alder af 18.

  • Næh, egentlig er jeg da sådan set ligeglad hvad bloggere tjener, når blot det bliver gjort på ærlig vis og – for pokker altså – der bliver spillet med helt åbne kort ifht. hvornår noget er reklame. Jeg vil ikke bedrages, eller sidde med en fornemmelse af at et indlæg vist egentlig var reklame selvom det ikke står nogen steder… det er en dealbreaker.

    Jeg gætter på at den lejlighedsvise grove tone måske kommer sig af at (nogle, ikke alle) bloggere viser en livsstil frem der er rimelig misundelsesværdig. Når man selv slider på et kontor 40 timer om ugen og kun har råd til at købe tøj i H&M, ja så er det altså nemt at blive lidt bitter over folk der tilsyneladende får lækre lejligheder i indre by, det sidste nye tøj og dyre sko smidt i nakken. Især modebloggerne kan nemt fremstå elitære, og det kan være lidt svært at sluge når man bare er helt kedelig og almindelig. Så er det måske naturligt nok at spørge ‘hvordan gør du?? Hvordan virker det der i virkeligheden???’ og blive irriteret når der intet eller vigende svar kommer, for hvem ville da ikke gerne leve sådan?

    • Jeg tror, du har ret i det med bitterheden. Den har jeg jo faktisk også selv i forhold til andre, større bloggere. Men jeg synes, det er ærgerligt, når folk ikke kan se, at det er der, den ligger og skyder skylden over på alt muligt andet, for det er tit der, tonen bliver grim. Det er vel fair nok gerne at ville have flere penge mellem hænderne – det vil de fleste af os vel?

  • Jeg tænker på, om man kan tale om “negativ nysgerrighed” som (blandt andet) er drevet af følelsen af at blive ført bag lyset og så føler man pludseligt, at man har krav på al mulig viden, som normalt er helt privat… Før der kom tydelig lovgivning omkring sponsorede indlæg, var man jo ofte lidt i tvivl, når man læste et indlæg med omtale af diverse produkter… Så måske er den her nysgerrighed som mange oplever omkring økonomien i blogs en slags “I skylder faktisk fra dengang der, hvor I ikke var så klare i spyttet!” Det retfærdiggør jo ikke uhøflig opførsel (er det ikke uhøfligt at spørge ind til andres pengesager?), men det kunne være et bud på en forklaring.

    • Jeg tror faktisk, du har fat i noget. Det er måske også lidt den der følelse af, at man kender bloggeren ret privat, og så er der alligevel noget, de ’tillader sig’ at holde hemmeligt.

  • Jeg er faktisk ganske ligeglad med, hvad du og andre bloggere tjener. Til gengæld kan jeg godt finde på at klikke løs, hvis der bliver skrevet,at indtjeningen er pr klik og ikke procentvis af et køb. Jeg er vild med at følge med på sidelinjen og blive klogere på andre mennesker -og at blive inspireret til næste tøjkøb eller lignende. Så hvis jeg kan bidrage til, at der kommer andet end rugbrødsmadder på bordet, så er jeg glad!

    • Well, det er holdninger som din, der giver mig rugbrød på bordet (og måske endda mere end dag), så tak for det! 🙂

  • Jeg kan da også godt være nysgerrig på hvad proff bloggere tjener. Men når det så er sagt, så synes jeg faktisk ikke at det vedkommer hverken mig eller andre hvad du og andre bloggere tjener, ligesom det heller ikke vedkommer andre hvad jeg tjener!

  • Helt ærligt?

    Jeg får faktisk lidt ondt i bagdelen, når jeg læser med på de store danske modeblogs.

    Bevares, jeg kan da bare lade være. Men nu er debatten rejst, så lad os få meningerne på bordet!

    Skal jeg være ærlig, så bliver jeg frustreret over, når nogle bloggere gør en stor dyd ud af hele tiden at fortælle om deres enormt lykkelige liv og priviligerede liv, som vi andre tilsyneladende hjælper til med at skabe omkring dem

    I sponsor-sammenhænge lyder det, at man kun anbefaler produkter, man kan stå inde for.

    Det kan de fleste jo, hvis de får sponsoreret så tilpas mange produkter, at man kan vælge og vrage mellem de dyreste!

    Det, der så bliver virkelig irriterende er, når man den ene dag anbefaler scrup’en fra det ene firma (og så i øvrigt flasher sig selv til indehaverens private fødselsdagsfest…) og den næste dag er det et andet produkt fra et andet firma, der er det helt rigtige at scrubbe sig med.

    Det bliver sørme da forvirrende at gennemskue og svært ikke at tænke, at det handler om, hvem der pt. sponsorerer badeværelseshylden.

    Og ja, hvis vi andre med vores køb er med til at betale deres (ret opskruede) forbrug, er det vel ikke mærkeligt, hvis der efterspørges mere synlighed omkring sammenhængen.

    Personligt er jeg begyndt at modarbejde deres opskruede forbrug ved at gå uden om deres affiliate links og selv finde vej til produktet.

    Kald det ondt i bagdelen, men hvorfor skal nogle bloggere tjene stort på at dele deres gode råd, mens mange andre (også inden for andet end mode) arbejder hårdt og får nul kroner for at dele ud af langt mere og langt mere brugbar viden?

    Indtil der kommer mere retfærdighed omkring det, er det min taktik.

    Den jævnlige kommentar om at bloggere har arbejdet så hårdt for at opbygge deres forretning preller altså lidt af på mig. Skal vi nu ikke være ærlige og sige, at de fleste starter formodentlig ud af et helt personligt ønske om at blive set?

  • Jeg må tilslutte mig de fleste her i kommentarfeltet og sige, at jeg bare er mega nysgerrig. Om en blogger så vælger at fortælle, hvor meget de tjener på en bestemt kampagne eller et bestemt indlæg, er selvfølgelig op til dem. Men jeg synes sgu bare, at I seje damer skal være stolte over de penge I hiver hjem. Det er jo ikke noget, I ikke har arbejdet for.
    Jeg følger en amerikansk madblog, hvor der hver måned bliver lagt et regnskab op, og det er altså vildt interessant at se. De driver også bloggen med den hensigt at undervise andre madbloggere i at tjene penge, så regnskabet og deres Google Analytics oversigter bliver også brugt til dét formål. Men jeg synes det er spændende for læseren og ret sejt fra bloggernes side, at de lægger det hele ud på den måde. Du kan se et eksempel her: http://pinchofyum.com/income-report-august
    Rigtig godt at du tager det op her på bloggen.

    • Det er drønsmart! Problemet er jo bare lidt, at det ikke er altid, de forskellige firmaer vil have ud, hvad de har betalt en blogger for et indlæg – netop fordi de er bange for, at læserne så tænker, at bloggerens mening er købt og betalt. Hvad den sikkert også nogle gange er. Der tror jeg bare, man som læser må vurdere, hvor meget tiltro man har til den enkelte bloggers ærlighed.

    • Altså, reklame er jo reklame. Det må man nok bare som læser acceptere, og så må man vurdere, om man har tiltro til en bloggers anbefalinger eller ej. Jeg er selv en materialistisk tøjte af dimensioner, så jeg har ikke et problem med de fleste bloggeres forbrug, men har man det, så skal man selvfølgelig ikke støtte den – det er en magt, man sidder med som læser. Jeg er dog meget uenig i den sidste del af din kommentar. Der findes fx masser af beautybloggere, der tjener kassen, men det findes der jo også et utal af makeupartister, der gør – de gør det bare i privaten i stedet for på nettet. På samme måder findes der beautybloggere, der ikke tjener en hujende fis og makeupartister, der gør det samme. Og altså, som jeg skrev længere oppe: Blogging er helt hundrede et selviscenesættende medie, men derfor kan man jo godt arbejde hårdt på sin forretning alligvel. 🙂

  • Tusind tak for at sætte os ind i lidt af blogger-økonomi-verden. Det er dejligt at få lov at læse en reel forklaring af hvordan en bloggers selvstændige virksomhed fungerer. Jeg har ikke brug for at få konkrete tal på, men jeg har længe været nysgerrig på det rent tekniske i hvor meget affiliate betyder osv. Som læser af blogs får vi (ofte) lov at komme ret tæt på andre meget private emner, og så kan økonomien ende som en meget stor elefant i stuen, som ingen taler om, men som vi alle ved er der. Vi hører om sponsorater, om presseture, om affiliatelinks og alle mulige andre tæt-på-privatøkonmiske termer, men ved ikke hvad de helt reelt betyder – det synes jeg at jeg nu har et meget bedre billede af. Så tak!

    • Det kan jeg eddermame godt forstå. Men igen, jeg kan ikke gøre så meget andet end at lave den overordnede forklaring, for selv når du ser fem bloggere på den samme pressetur, så kan det sagtens være, at de hver især har fået en forskellig løn, så det der med at få et samlet overblik over en bloggerløn, det er noget nær umuligt!

  • Jeg tror, det er fordi hele det med at kunne leve professionelt af at blogge er lidt abstrakt, hvorfor jeg er meget nysgerrig på at vide, hvordan man dog kan leve af det og i hvilken størrelsesorden vi snakker. Bevares, jeg ønsker overhovedet ikke at vide i detaljen, hvor meget I tjener, og jeg kan forstå, at det er meget forskelligt, hvorfor det egentlig heller ikke giver en mening at komme med et cirkatal. Det drejer sig vel egentlig bare, for mit vedkommende, at jeg synes det er mega interessant. Ligesom jeg synes det er mega interessant når forfattere, sangere og skuespillere kan leve af deres erhverv, fordi jeg ser dette som en kombination af job og hobby og det er sgu da meget fedt. Så selvom jeg er pisse nysgerrig, så respekterer jeg faktisk også retten til at holde sin indkomst i fred.

    • Jeg forstår godt nysgerrigheden, men som du selv er inde på, er det enormt svært at stille den, med mindre man spørger alle bloggere. Jeg kender bloggere, der tjener 500 kr om måneden, så er der mig et sted i midten, og så kan jeg jo se på mængden af Chanel-tasker, at der findes bloggere, der må tjene væsentligt mere. Jeg tror bare, man skal acceptere, at de findes i hele spektret, og så kan man altid lave et ca.-overslag ud fra bloggens størrelse og mængden af reklamer.

  • Jeg synes helt generelt at vi bør blive bedre til at tale om hvad vi tjener, uanset om vi er bloggere, sosu-hjælpere eller økonomichefer. Jeg synes det er synd at det er sådan et tabu – og hele den der: “folk bliver nok bare misundelige hvis de vidste hvad jeg tjener, for janteloven hersker i det her land”, giver jeg ikke meget for (ikke at du skriver det i dit indlæg, Miriam, men det er bare ofte noget jeg har hørt fra andre bloggere som bekendte).
    Derudover tror jeg også man interesserer sig ekstra for hvad bloggere tjener, fordi vi ved at i tjener jeres penge på reklame – et system som man som udefrastående har meget svært ved at gennemskue. Tjener en blogger fx 300.000 på et sponsoreret indlæg ville jeg være mere skeptisk end hvis hun (ja, jeg skiver hun – for det er det jo oftest ;)) tjener 8000. Nogle gange når jeg oplevet at et produkt bliver omtalt på 5 forskellige blogs indenfor samme uge, kan jeg ikke lade være med at tænke: “når de må have givet gode sponsorpenge”.
    Som forbruger vil man jo bare gerne kunne handle efter sin sunde fornuft, men det er MEGET svært når man har så lidt forstand på den reklame man bliver udsat for, og af og til kan jeg godt komme til at føle mig en smule manipuleret.

    • Altså, jeg synes, folk skal have lov til at have deres privatøkonomi i fred. Jeg har det ikke selv sådan på nuværende tidspunkt, men jeg respekterer, at andre har det anderledes. Og så kan jeg faktisk godt forstå dem – de bloggere, der tjener væsentligt mere end mig. For Janteloven ER i live, og du ville blive chokeret over nogle af de kommentarer, folk tillader sig at lægge. Langt de fleste bliver slettet og ser aldrig dagens lys, men der findes enormt mange folk, der ikke kan finde ud af, hvad man kan tillade sig at sige. Og det ville stensikkert blive værre, hvis der kom konkrete beløb på banen. Jeg mener, når folk bitcher over, at jeg bruger 60 kroner på en bøtte Ben & Jerry’s, så skulle du se, hvad de skriver til dem, der drister sig til at købe en Stine Goya-kjole.
      Hvis man ser bort fra de topnederen bloggere, der ikke kan finde ud af at markere reklame som reklame, så synes jeg faktisk, der er meget LIDT manipulation i blogland. Nej, man ved selvfølgelig ikke, hvor meget den enkelte blogger er blevet betalt, men man ved i det mindste AT de er blevet betalt. Hvis du åbner en beauty-side i et dameblad, så er ALT, de anbefaler tilsendt dem gratis eller de er blevet betalt for at skrive om det, og det står jo altså ingen steder…

  • Jeg synes stadig der er enormt meget u-igennemsigtighed i blogland (gaver der ikke bliver markeret som gave, en sponsor-champagne, som sniger sig med på utrolig mange billeder, uden det bliver nævnt, en henslængt placeret B&O-højtaler, uklare links til netshops, hvor man bliver i tvivl om det hele er affiliate-links eller om der rent faktisk er noget af tøjet, som bloggeren linker til, fordi hun reelt synes det er pænt og ikke fordi hun bliver betalt for det) og det bidrager den her hemmeligholdelse af økonomi kun til. Hvorfor skal det være hemmeligt? Hvad er det vi, som læsere, og jo sponsorerer af den farlige hemmelige løn ikke må vide?

    • Jeg er helt, helt enig i manglen på gennemsigtighed i blogland generelt. På visse punkter handler det enormt meget om, at loven er virkelig uklar, men det handler endnu mere om, at der er mange bloggere, der ganske uden kny laver skjult reklame.
      Mht hvorfor en bloggers privatøkonomi skal være hemmelig, så synes jeg, du hiver fat i en skæv vinkel. Det handler ikke om, at lige præcis bloglæsere ikke må vide, hvad man tjener, fordi man synes, det er farligt, det handler om, at man generelt synes, det er privat og ikke vil dele det med hele verden. Sådan er der mange, ikke bare bloggere, der har det med deres løn og genrelle forbrud, og det synes jeg, man skal have lov til, ligesom man skal have lov til at have fx sin religion i fred. Men når det så er sagt, så er der rigtigt mange læsere, der ikke kan finde ud af at respektere, hvor meget de kan tillade sig at blande sig i en bloggers liv. Det opdager man nok ikke helt, før man bliver blogger selv, og jeg tror helt sikkert, det kun ville blive værre, hvis den type læsere fik at vide, hvor meget diverse bloggere tjente, og mente det var for meget.

  • Personligt bliver jeg mere og mere skeptisk, når en blogger, jeg følger fast og som mange af jer sikkert kender (ingen navne nævnt, men hun er mode/livsstilsblogger og udgav sidste år en bog) har et forbrug der overgår det meste, jeg kan forestille mig (og kun har sin blog som sit job). Jeg bliver altså ikke privat sponsoreret i mit job, når et produkt, jeg arbejder med, bliver købt.

    Og nej, bloggere arbejder altså ikke nødvendigvis hårdere for deres job, end alle vi andre gør!

    Jeg ville faktisk ønske, at kunne tage mig sammen og holde mig væk fra de blogs, der stinker så meget af overforbrug og sponsorater…

    • Jeg er ikke helt sikker på, om du mener sponsorater generelt eller for mange sponsorater. Hvis det er det første, så synes jeg, det er lidt uretfærdigt, for bloggere lægger generelt rigtig, rigtig meget tid i deres blog, og jeg synes, det er fair, at de får noget ud af det. Er man så ikke til den form for materialisme, som nogle modebloggere demonstrerer, så kan man vise det ved ikke at følge med. Personligt synes jeg ikke, der er tale om overforbrug, før man ikke har råd til det, man køber. Hvis jeg var rig, ville jeg også bade i Chanel-tasker.

      • Jeg er ikke enig, Miriam. Jeg synes- som Mette – det er overforbug. Og hvis det ikke er overforbrug at flashe indkøb af adskillige meget dyre (ens) ting, er det i hvert fald selvcentreret fokus på opfyldelse af egne meget materielle behov. Vi lever i en verden, hvor der er så meget fokus på både ulighed og på belastning af miljøet, når man sætter egne behov først for at kunne købe sig f.eks. 10 mere eller mindre ens tasker, flyve rundt på utallige rejser osv. Jeg kan da godt forstå, hvis læsere får det lidt galt i halsen, hvis deres opbakning er med til at støtte op omkring en løn til de bloggere – og så ikke engang kan få synlighed omkring den reelle sammenhæng. Jeg læser ikke selv med på nogen af de blogs. Heldigvis.

        • Jeg hører, hvad du siger, jeg er bare dundrende uenig. Uenighed skal der være plads til, men det er lige præcis grundet holdninger som din, at jeg synes, bloggere skal have lov til at have deres økonomi i fred. Jeg synes ikke, det er nogens ret at blande sig i, hvad folk bruger deres penge på, uanset hvad deres job er. Det er simpelthen at personliggøre en forretning for meget.

  • Hvor er det godt skrevet, Marlene: “Den jævnlige kommentar om at bloggere har arbejdet så hårdt for at opbygge deres forretning preller altså lidt af på mig. Skal vi nu ikke være ærlige og sige, at de fleste starter formodentlig ud af et helt personligt ønske om at blive set?” Hørt, hørt!

    • Jo, selvfølgelig. Blogging er jo per definition et selviscenesættende medie. Men derfor kan man vel godt arbejde hårdt alligevel?

  • Det er “sjov” hvor interesserede folk er i hvad selvstændige tjener, og det er uanset om det er en håndværker, musiker eller blogger – måske fordi man ikke kan slå op i en statistik og sige: “Ha! XX er godt nok overbetalt i forhold til indsats”.
    Det er lidt den opfattelse jeg har af løntatistikker og faste løntrin samt evt. diverse tillæg.

    Og ja, det er med vilje jeg sammenligner bloggere med disse grupper, fordi I alle afhænger af om nogen vil købe det I tilbyder.

    Keep up the good work, din økonomi er din sag og ingen andens (måske lige med undtagelse af SKAT, bankdamen og revisoren)

    • Men er folk ikke mindre interesserede i håndværkeres løn? Handler det ikke i virkeligheden om, at man mener, at blogging ikke er et “rigtigt” job, og det derfor er uretfærdigt, at man tjener flere penge end andre hårdtarbejdende mennesker?

  • Jeg har slet ikke tænkt tanken, at bloggere “skylder” læserne at fortælle om deres indtjening. Det er, i mine øjne, et emne, der er 100% privat.
    At blogge er et job på lige fod med alle andre jobs. Jeg ville nødigt være blogger, eller for den sags skyld, forfatter. Det hele afhænger af DIG, og hvor god du er til at indfange og holde fast i dine læsere. Jeg håber, mine yndlings bloggere tjener styrtende med penge, og de gange jeg er stødt på hentydninger til din lave indtjening, er jeg ærlig talt blevet lidt små trist, for jeg synes, du har den fedeste/sjoveste blog ever.

    • Det er lige præcis det der med, at blogging er et job på lige fod med andre jobs, der synes at være uenighed om. Jeg tror stadig, de fleste føler, at man får for meget for for lidt. Og jeg kan virkelig godt forstå, det ser sådan ud, Men alt bagomarbejdet er jo det, der tager allermest tid, og det ender aldrig på bloggen, så det er nemt at tro, at det slet ikke findes.

  • Mette – jeg tror godt, jeg ved, hvem du snakker om, og jeg er faktisk ret enig med dig.

    Det var ligesom sjovere at følge med hos de bloggere den gang, vi var ligesindede. Den gang det handlede om at dele god råd osv. Nu er det blevet et langt salgskatalog at slå op i – afbrudt af indblik i deres fantastiske, lykkelige og travle liv. Det bliver lidt ensformigt og uopnåeligt. Jeg prøver ikke at være spydig men bare at forklare, at jeg kan faktisk ikke særlig godt identificere med hende eller andre store bloggere længere. Jeg er nok en mere, der må stille op i køen for os med ondt i bagdelen, som det så fint beskrives af Marlene længere nede (virkelig god kommentar!). Dér vil jeg faktisk også hellere så og hygge mig blandt ligesindede frem for at føle mig utilstrækkelig sammen med de helt store bloggere, der ikke længere har en almindelig hverdag, der tåler sammenligning med vores andres;-)

    • Men så er det jo bare at unfollowe de bloggere, man ikke kan relatere til og følge dem, man kan. Det er jo en smagssag. Jeg følger heller ikke de store modebloggere, for jeg kan heller ikke relatere til dem, men der er heldigvis mange andre bloggere, jeg sagtens kan se mig selv i. 🙂

  • Hmm, godt spørgsmål – hvor er det fint, at du rejser debatten, Miriam!
    (…)
    Tja, jeg deler jo ikke personligt min indtægt (fra et helt almindeligt lønmodtager-job) offentligt. På den anden side vidner debatten her på siden jo om, at der er rigtig mange, der oplever, at de er med til at finansiere lønnen for de helt store bloggere. Og at de savner synlighed omkring sammenhængen. Det kan man jo ikke bare lukke øjnene for.
    (…)
    Så hvad kan man gøre? Ja, lade være med at læse med, er jo en løsning. Men det er jo ikke rigtigt det, det handler om, vel? Det bliver den lidt barnlige reaktion på en aktuel debat.
    (…)
    Blogger-verdenen er ligesom en industri, der kom sådan lidt dumpende, uden ‘regler og rammer’ blev sat noget sted. Den har udviklet sig vildt de sidste 5-10 år, og måske er det ikke helt urimeligt, at læserne (nu) begynder at rumstere og slå på deres andel af bloggernes store succes. Ingen læsere, ingen blog (og nej, vi vil ikke til at have andel i jeres indtægt;-).

    • Jeg synes ikke, det er en barnlig reaktion at lade være med at læse med. Det er den stemme, man har. Men faktisk er min oplevelse, at læserne i langt højere grad er accepterende omkring professionelle bloggere nu, end de var før i tiden, netop fordi man lige har skullet vænne sig til, at det er en industri.

      • Miriam – du misforstår mig. Jeg mener ikke, det er en barnlig reaktion at bruge sin stemme ved at lade være med at læse med. Jeg mener, det er ikke er det, debatten handler om – altså at man bare kan lade være med at læse med. Debatten handler jo om, hvorvidt vi (der er adspurgt af dig) oplever rimelighed i, hvordan det er skruet sammen. Jeg mener dermed, at selvom man blot kan unfollowe, kan man jo også godt have en mening om tingene;-)

        • Arh, på den måde. Ja, det har du ganske ret i – man må selvfølgelig gerne have en mening, selvom bloggeren har det anderledes. Men debatten, som jeg havde tænkt den, går nu mest på, om man som blogger skylder sine læsere at fortælle, hvor meget man tjener – ikke at de skal bestemme hvor meget man tjener, selvom jeg godt kan se, det er mere derhen ad, vi har bevæget os. Jeg synes ikke, der er nogen, der skal blande sig i, hvor meget andre vælger at tjene.

  • (fortsat)

    Jeg ved godt, at man læser frivilligt med på en blog. Lad os slå det fast. Men når det nu tydeligvis frustrerer mange, er det måske tid til at betragte industrien på en anden måde.
    (…)

    Jeg er enig med en kommentar længere nede om, at det bliver lidt trættende at høre å, at bloggerne er så hårdtarbejdende. Det er vi andre også.
    (…)
    Jeg passer syge børn på et hospital og løber mildt sagt gennem min arbejdsdag, fordi vi er hårdt presset. Får jeg sponsorindtægter, når jeg er med til at gøre et barn raskt? Nej, ikke rigtigt. Får jeg lidt ondt bagi, når jeg ser en blogger indkøbe tasker, jeg aldrig ville få råd til med min løn (for at gøre syge børn raske)? Lidt. Får jeg mere ondt, når det tilsyneladende er vigtigt at have adskillige af de dyre tasker. Ja, faktisk.

    • Industrien kommer ikke til at ændre sig – om noget kommer den kun til at udvikle sig yderligere i den retning, den har bevæget sig indtil videre. Det må man nok bare acceptere som læser, eller også må man holde sig fra kommercielle blogs. Jeg tror ikke, der er nogen, der siger, at bloggere arbejder hårdere end andre mennesker, men man får tit skudt i skoene, at man slet ikke arbejder, og det er altså løgn. Jeg har en længere arbejdsuge end de fleste, men det er rigtigt, at jeg er heldig at lave noget, der både i mine og andres øjne er sjovere end det gennemsnitlige arbejde.
      Jeg kan godt forstå, man kan få lidt ondt i røven over alle de bloggerfrynsegoder, der hører med, men der synes jeg helt ærligt bare, man skal bide i det sure æble og acceptere, at nogle jobs giver bedre end andre og har flere fordele. Jeg bliver også mopset over, at Kylie Jenner får $300.000 for et enkelt instagram-billede, men det betyder ikke, at jeg vil fratage hende muligheden for at gøre det.

  • En blogger har sin egen virksomhed. Hvis jeg går i Rema 1000 og køber et æble, forlanger jeg jo heller ikke at få stukket årsrapporten i hånden, når jeg går ud. Tillgengæld kan jeg finde den online (virk.dk). Så er det ikke bare samme vilkår får bloggere? Forstår altså ikke rigtig problemet… Men selvfølgelig skal man da ikke være tvunget til at oplyse sådan noget på sin blog… Omvendt vil Rema jo heller ikke vide, hvad jeg tjener, for at jeg kan få lov til at købe det æble..

    • Jeg tror, problemet opstår i, at der er en meget flydende grænse mellem personen bloggeren og virksomheden bloggeren, og derfor er det svært at finde ud af, hvordan man i det hele taget skal se på situationen.

  • Tror det hænger sammen med, at mange ikke opfatter det at blogge som et rigtigt job (jeg selv incl – don’t hate me!). Og hvad tjener man så på et ikke rigtigt job? Det er bo i bund og grund komplet ligegyldigt og kommer ingen ved! Jeg fortæller heller ikke, hvad jeg tjener, for det er jo en privat sag. Jeg elsker at læse blogs, men i min verden er de blogs der er aller mest intetsigende og ordinære nok også dem, der har flest læsere og deraf tjener mest. Men bare fordi jeg som læser bidrager med mønt til kassen gør det mig på ingen måde berettiget til at vide, hvad en blogger tjener på sin blog.

    • Jeg kan godt forstå, der er mange, der ikke synes, det er et rigtigt job, men jeg vil lige indskyde, at der jo er mange ting i forbindelse med at blogge fuldtid, man ikke ser som læser. Der ser man bare indlæggene, og det virker jo ret let og ikke så tidskrævende. I realiteten bruger jeg imidlertid snildt 50 timer om ugen på bloggen. Det føles ikke lige så meget som arbejde, fordi jeg jo nyder det meste, men det er stadig enormt tidskrævende.

  • Tak for et meget fint indlæg. Jeg er ret så ligeglad, hvad en blogger tjener; der, hvor jeg står af, er når fx en madblogger, der altid laver al mad fra bunden etc, pludselig reklamerer for mad fra Statoil (jep, det ER sket) og skriver hvor fantastisk det er. Så skriger det jo til himlen, at det her bare drejer sig om penge og vedkommende er til salg for hvad som helst.

    • Så er vi mere inde på noget med, hvornår man har solgt ud, tror jeg. Der har jeg også tidligere været meget streng, men må nok erkende, at jeg er blevet lidt blødere, efter jeg har oplevet tingene bag kulissen. Nogle gange tror jeg desværre, det kan være nødvendigt at sige ja til en lortereklame, hvis man vil kunne betale sine regninger. :-/

  • Jeg er ligeglad med hvad en blogger tjener, men sådan helt generelt i samfundet synes jeg at ens økonomi burde være noget man kunne tale om. Det er sådan lidt tabu, og man bliver meget dømt på hvor meget/lidt man tjener, og det synes jeg er noget fjolleri.

    • Ja, jeg kan forstå, der faktisk er mange, der har det sådan. Jeg synes egentlig, man skal have lov til at have den slags i fred, hvis man har lyst til det. 🙂

  • Jeg synes måske ikke det egentlig handler så meget kun om penge? Bloggere gør en dyd ud af at fortælle om og dele ting som rigtig mange af os oplever som meget private og intime – f.eks. følelser omkring hjertesorg, forældreskab, parforhold, usikkerhed, sygdom… emner som for de fleste af os nok absolut kun ville komme på banen med folk vi virkelig kender godt og stoler på. For mig er det enormt underligt således at blive inviteret ind i et andet menneskes private sfære, læse dybe og personlige tanker – og så opleve at døren bliver smækket i når det drejer sig om emnet penge. Det er lidt som når en god veninde pludselig siger at hun ikke vil tale om (indsæt selv vilkarligt, personligt emne) fordi det er privat. Jo… men hvad så med alle de andre private emner? Er de på en eller anden måde mindre private? Er penge mere privat end skilsmisse? Jeg undrer mig. 🙂

    • Lige det der svar så jeg også ovre på Lortemors instagram, og det synes jeg simpelthen ikke giver mening. At fordi man vælger at fortælle om noget, så bør man også fortælle om noget andet. En blogger er jo netop ikke en god veninde, så de har ikke noget ansvar for at fortælle folk om alt. De skal skrive om det, de har lyst til og føler sig trygge ved. At skrive er ofte terapi, når det kommer til de tunge ting, men der er jo ikke noget, der skal bearbejdes ved økonomi. For mig hører det i samme gruppe som religion og sexliv, og det synes jeg man skal have lov til at have i fred.

  • Politikere skal offentliggøre både løn og alle gaver, de modtager, Ja, de er folkevalgte. Men det er bloggere i høj grad også. Hvis vi ikke valgte at følge dem, havde de ingen sponsorerer, der var interesseret i dem.
    Blot en tanke at overveje;-)

Der er lukket for kommentarer.