Det første, der sker, når jeg rammer træthedsmuren, er, at min lunte bliver usædvanligt kort. Jeg har haft program nonstop de sidste tre dage. Ikke på den nederen måde, heldigvis, snarere det stik modsatte. Jeg har været sammen med to af mine ældste og allerbedste veninder under festlige omstændigheder, og jeg har proppet mig med kage og hjemmelavede flæskestegssandwich til min nevøs
1. Hvor mange nærmest identiske selfies iført bruseslør er nødvendige, når man er på polterarbend og i øvrigt ikke selv er den kommende brud, spørger I? Well, ifølge fulde-Miriam er svaret tilsyneladende virkelig, virkelig mange.
2. Ovenstående (polterabenet, ikke den absurde mængde selfies) er også grunden til at jeg i går, for første gang i mange måneder, ikke bloggede. Det
Jeg har aldrig fulgt meget med i Keshas karriere. Jeg er som sådan egentlig ret glad for masseproduceret popmusik, men hendes sagde mig alligevel aldrig forfærdeligt meget. Faktisk syntes mine ører, den grænsede sig til irriterende. Og så for nogle uger siden blev jeg tilfældigt præsenteret for hendes nye single, “Praying”. Vi er ovre i en helt anden boldgade her. Der er
Vil man være med til at holde hemmelighederne kørende, kan man som altid indsende sine egne hemmeligheder ganske anonymt lige her. 😀
Frode og jeg skal have den gode tomatsauce til aftensmad. For hun har ikke prøvet den, og jeg omvender verden én ad gangen, indtil alle ved, hvor fantastisk den er. Selvom den er nemmere end nem, er jeg altid lige nødt til at slå den op for at genopfriske ingrediensforholdene, og det resulterede
Jeg er overordnet set ret vild med det, det barnløse liv. Ingen bleskift, morgenvækning eller meltdown i Netto i ulvetimen. Væsentligt færre mængder vasketøj og uforklarlige pletter på samtlige ejendele. Nærmest uendelige mængder frihed. Men når man har ramt de 30, medfører barnløsheden også, at man føler sig en del udenfor. Især hvis man ikke bare er barnløs, men oven i købet
Jeg knuselsker virkelig det her emne! 😀 Sidste uges omgang kan findes her, og har man lyst, kan man selv bidrage med nærighedshistorier lige her.
På væggen til højre hænger der to billedcollager af min søster og mig, da vi var små og søde. (Jeg var klart sødest indtil omkring 5-årsalderen, så begyndte det at gå støt ned ad bakke med en mangeårig akavet fase). På væggen til venstre hænger en virkelig gammel reklameplakat for en kirkefestival, hvorpå der er malet et ansigt, som enten skal forestille Gud eller min far.
Hver gang “Gift ved første blik” ruller over skærmen, er der nogle. der spørger mig, om jeg ikke kunne finde på at tilmelde mig den kommende sæson. Og svaret er, som tidligere fortalt, et stort, lidt halvråbende nej. Det kunne jeg ikke. Nopenopenope. Men hvad kunne jeg så
1. I dag tog jeg til Randers, hvor jeg skal være i en uge. På køkkenbordet derhjemme ligger de to meget modne nektariner, jeg havde købt til turen. Ser meget frem til at komme hjem til et bananfluemekka.
2. Det er i øvrigt både billigt og komfortabelt at tage bussen til Jylland – med mindre man sidder omringet af mennesker, der taler meget højt med hinanden eller i telefon. Jeg