Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Sur

img_2524-2Det første, der sker, når jeg rammer træthedsmuren, er, at min lunte bliver usædvanligt kort. Jeg har haft program nonstop de sidste tre dage. Ikke på den nederen måde, heldigvis, snarere det stik modsatte. Jeg har været sammen med to af mine ældste og allerbedste veninder under festlige omstændigheder, og jeg har proppet mig med kage og hjemmelavede flæskestegssandwich til min nevøs fødselsdag, hvor han var så lykkelig, at han flere gange i løbet af dagen gav gæster til festen et knus og udbrød: “Jeg elsker dig bare så højt!”

Det har været aldeles gode dage med hvert eneste minut skemalagt, og derfor nåede jeg aldrig at mærke, at jeg blev træt. Det mærkede jeg til gengæld en snert af, da jeg kollapsede i min seng omkring klokken et i nat og for alvor, da jeg vågnede i morges. Med bragende hovedpine, tunghed i kroppen og verdens vredeste grimasse. Hold kæft, hvor var jeg sur. Ikke over noget specifikt, mere sådan som helhed.

Jeg havde ellers store planer om i dag at skulle indhente alle de ting, der ligger og venter på mig, fordi jeg dels er vant til at arbejde hver dag inklusiv i weekenderne, og fordi jeg dels heller ikke fik forfærdeligt meget fra hånden, mens jeg var i Randers og blev distraheret af TLC og alle dets vidunderligt forfærdelige realityprogrammer. Lidt ferie er vel også på sin plads, ikke? Men jeg gav hurtigt op på de planlagte gøremål i dag, fordi jeg var så gal i skralden.

Det er en af de der ting ved min personlighed, som jeg først har opdaget for nogle år siden. Dermed ikke sagt, at det ikke har været sådan altid, men før det var jeg altid i stand til at retfærdiggøre min træthedsvrede. Jeg var 100% overbevist om, at jeg var i min fulde ret til at være mopset over selv de mindste småting. I dag er jeg godt klar over, at jeg måske er en kende urimelig, når jeg kan mærke irritation over at modtage en SMS, fordi jeg ikke lige orker en korrespondance, eller fordi mine overboer støvsuger hen på eftermiddagen, hvilket ellers må sige at være et ganske acceptabelt tidspunkt. I dag ved jeg godt, at det nok er bedst at tage et stykke chokolade og en lur og vente på, at overskuddet så småt kommer tilbage.

Derfor blev der i dag hverken besvaret emails eller kommentarer, ligesom jeg ikke kom videre med mit momsregnskab eller fik gjort rent på badeværelset. I stedet cyklede jeg i Aldi efter de der absurd gode kæmpevindruer, der er i sæson pt, og så to afsnit af Rejseholdet, før jeg kollapsede og vågnede 2½ time senere med lidt mindre hovedpine og lidt mere glæde i ansigtet. Det var det, det kunne blive til i dag, og sådan er det nogle gange.

I morgen er endnu en dag, og der er både smil og overskud forhåbentlig større. Den sure grimasse giver vist også rynker. 😉

Kommentarer (10)

  • The story of my life! Tunghed i kroppen og et mere end almindeligt anspændt ansigtsudtryk er, i mit tilfælde, ikke kun forbundet med tætpakkede dage og træthed. Det sureste af sure ansigtsudtryk finder også vej til mit ansigt, når jeg er sulten. Kombinationen af manglende søvn og sult – uha …. Tak, Miriam for et surt, men skønt indlæg.

  • Hej. Håber du vågner med en bedre følelse i morgen.
    Noget der undrer mig lidt er, at det virker som om du altid går meget sent i seng? Ja det er måske et fjollet spørgsmål da jeg er A-menneske og klart føler at jeg får mest ud af dagen ved at stå op kl 6.. Men føler du aldrig at du bytter om på nat og dag? Og hvad laver du mon efter kl 22 hvor jeg går i seng? 😆 Er blot nysgerrig. Det er helt ok hvis du ikke gider at svare. Godnat herfra. Zzzzzz

    • Jeg går relativt sent i seng, ja, men det er det mest naturlige for mig, eftersom jeg er B-menneske. Desuden lider jeg af kroniske søvnproblemer, så det er ikke en mulighed at falde tidligt i søvn. Der er næppe den store forskel på A-mennesker og B-menneskers døgn, bortset fra at de er et par timer forskudt. Efter klokken 22 kan jeg fx læse, se Netflix, arbejde eller ordne huslige pligter. Ting, som du sikkert også laver, inden du går i seng. 🙂

  • Er som dig. Har for længst erkendt, at jeg har nogle begrænsninger hvad angår et tætpakket program i fritiden. To aftaler på f.eks. en lørdag, brunch og middag, er umuligt. Jeg bliver fyldt op af én aftale. Beundrer mennesker, der kan overskue flere aftaler i en weekend, eller flere aftener i træk. Hos mig manifesterer det sig så også i en stressfølelse. Jeg har simpelthen nok bare ikke så stort et socialt behov, plus at jeg bliver stimuleret socialt så rigeligt på mit job. Hver dag.

    • Jeg har faktisk et ret stort socielt behov, jeg har bare fysiske begrænsninger… Men så er der heldigvis bloggen! 🙂

  • Jeg har det på samme måde, og min mand er nu endelig ved at lære, at det altså ikke er pga. noget han har gjort, når jeg ind i mellem bare er sur. Og det er ikke noget, han skal prøve at fixe. Han skal bare lade mig være alene, og så kommer jeg til mig selv igen efter nogle timer 🙂
    Lige nu er jeg ekstra udfordret, da jeg er på 14 dages ferie med min mands familie. Han kommer fra en anden kultur, så derfor bor vi 6 voksne og 1 meget larmende barn på 2 år sammen på meget lidt plads. Jeg har konstant lyst til at skrige lige så højt som barnet gør det meste af tiden, og hold nu op hvor jeg glæder mig til at komme hjem igen, hvor jeg kan lukke min dør og bare være mig. Bevares, familien er super søde, men det dræner mig for energi at skulle være så tæt hele tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.