Dad bod? Don’t Mind if I Do!

For et par måneder siden var “dad bod” et af de mest populære internetemner i verden. Samtalen gik på, om kvinder i virkeligheden hellere vil have en “farkrop” – dvs en stærk, men stadig blød krop – end den sixpack, som Fitness World fortæller os, er the shit. Personligt syntes jeg egentlig, diskussionen var lidt uinteressant, fordi den jo essentielt handler om personlige præferencer, og der er folk bare forskellige. Blød eller hård, Britney eller Christina – det er mig fuldstændig ligegyldigt, hvad folk foretrækker. Og så var det, jeg på min Facebook feed fik smækket et billede op i synet af Peter Falktoft i bar overkrop med teksten: “Den medieskabte ‘hype’ om ‘far-kroppen’ er ren og skær leflen for middelmådighed og dovenskab. Stop det. Tak!” Og så blev jeg pludselig lidt træt. Jeg har det generelt lidt stramt med Peter Falktoft. Han er pisseskarp og dygtig til sit job, men han synes også lige, han er lidt federe, end han i virkeligheden er. Jeg ville kalde ham den danske Kanye West, men han ville stensikkert tage det som en kompliment, og det er egentlig ment som det modsatte.  Personligt tiltrækkes jeg ikke af sixpacks. Objektivt set synes jeg, det er imponerende, at man på den måde kan manipulere med sin krop, og jeg har alt muligt respekt for de mennesker, der lægger så mange regelmæssige timer i et fitnesscenter for at få det look, de ønsker, men når jeg kigger på de mænd, jeg helst vil hive med i seng, så vinder dad bod’en stort. Som billedeeksemplet viser, er jeg fx meget mere til Parks & Rec-Chris Pratt end Jurassic Park-Chris Pratt. Det er min personlige præference. Ligesom man kan være til store eller små bryster og skaldede fyre eller dem med Edward Cullen-hår. Og det er der ikke det fjerneste galt med. At begynde at råbe af folk, at de “lefler” for middelmådighed og dovenskab, fordi de ikke har samme kropslige idealbillede som én selv, det er fandme dumt. Man behøver ikke have sixpack for at være i fin form, og i min bog er muskelmasse altså absolut heller ikke afgørende for ens status på middelmådighedsfronten. Kommentarerne på billedet fortalte vist også Peter Falktoft, at det ikke var det heldigste statement at komme med, og han redigerede efterfølgende teksten ikke færre end ni gange. Han endte til sidst på den lidt tammere: “Den medieskabte ‘hype’ om ‘far-kroppen’ skal lige skrues lidt ned!”, som i samarbejde med billedet af hans bare overkrop fik det til at lyde, som om han var lidt pigesur over, at hans tonede fysik ikke længere fik den opmærksomhed, den fortjente. Det morede jeg mig en del over… Nej, helt enig bliver jeg nok aldrig med ham Falktoft omkring, hvad “den gode krop” er, men så kan jeg jo trøste mig med, at jeg alligevel ikke vil have hans non-dad bod, og han stensikkert heller ikke vil have mig og min middelmådighed. 😉 Læs mere

Maj 2014

I maj sidste år gjorde jeg mig altså faktisk ikke i ret meget andet end hemmeligheder og Paradise Hotel, men de par indlæg, der havde andre emner, får I her:

Jeg råbte og skreg om trælse ting, bloggere gjorde. Og det var kun nogle af dem, der udsprang af rendyrket misundelse! 😉

Jeg afslørede

Læs mere

Balmain x H&M x Miriam?

Jeg har været nærmest hysterisk skuffet over de seneste par designersamarbejder med H&M. Jeg tror, vi skal helt tilbage til Lanvin, før jeg kan vække lidt begejstring. Jeg var ellers optimistisk ved Alexander Wang, fordi jeg normalt så godt kan lide ham, men resultatet var sådan noget underligt miltæragtigt sportshejs, og man finder få ting

Læs mere

Oscars 2015 ifølge Miriam

Nå, men det var ikke muligt at lave et kjoleindlæg fra Berlin, og jeg gik ikke ud fra, der var interesse i et, nu hvor hypen omkring Oscar-uddelingen har lagt sig, men jeg tog fejl og deler hermed gladeligt mit syn på den røde løber i år. Den var faktisk overraskende vellykket, hvilket altid irriterer mig lidt, for man håber jo selvfølgelig i skjul

Læs mere

Emmys 2014 ifølge Miriam

Jeg sad oppe i nat for at se the Emmys. Det var ikke rigtigt det værd, hvis jeg skal være helt ærlig. Breaking Bad rendte med det meste, og det var sikkert velfortjent, selvom det betød, at True Detective blev snydt for den ros, de skulle have haft. Jeg så enormt meget frem til In Memoriam-segmentet, fordi jeg vidste, de ville ære Robin Williams, men det

Læs mere

O Captain, my Captain

Jeg lå i min seng i går og tjekkede lige Facebook en sidste gang, inden computeren blev slukket, da jeg faldt over nyheden. Robin Williams er død. Jeg fik et sug i maven, og jeg tror, mit hjerte holdt op med at slå et øjeblik. Det er svært at finde en skuespiller, der på samme måde som Robin Williams har været med til at forme min barndom.

Læs mere