Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Dad bod? Don’t Mind if I Do!

For et par måneder siden var “dad bod” et af de mest populære internetemner i verden. Samtalen gik på, om kvinder i virkeligheden hellere vil have en “farkrop” – dvs en stærk, men stadig blød krop – end den sixpack, som Fitness World fortæller os, er the shit. Personligt syntes jeg egentlig, diskussionen var lidt uinteressant, fordi den jo essentielt handler om personlige præferencer, og der er folk bare forskellige. Blød eller hård, Britney eller Christina – det er mig fuldstændig ligegyldigt, hvad folk foretrækker.
Og så var det, jeg på min Facebook feed fik smækket et billede op i synet af Peter Falktoft i bar overkrop med teksten: “Den medieskabte ‘hype’ om ‘far-kroppen’ er ren og skær leflen for middelmådighed og dovenskab. Stop det. Tak!” Og så blev jeg pludselig lidt træt. Jeg har det generelt lidt stramt med Peter Falktoft. Han er pisseskarp og dygtig til sit job, men han synes også lige, han er lidt federe, end han i virkeligheden er. Jeg ville kalde ham den danske Kanye West, men han ville stensikkert tage det som en kompliment, og det er egentlig ment som det modsatte. 
Personligt tiltrækkes jeg ikke af sixpacks. Objektivt set synes jeg, det er imponerende, at man på den måde kan manipulere med sin krop, og jeg har alt muligt respekt for de mennesker, der lægger så mange regelmæssige timer i et fitnesscenter for at få det look, de ønsker, men når jeg kigger på de mænd, jeg helst vil hive med i seng, så vinder dad bod’en stort. Som billedeeksemplet viser, er jeg fx meget mere til Parks & Rec-Chris Pratt end Jurassic Park-Chris Pratt. Det er min personlige præference. Ligesom man kan være til store eller små bryster og skaldede fyre eller dem med Edward Cullen-hår. Og det er der ikke det fjerneste galt med.
At begynde at råbe af folk, at de “lefler” for middelmådighed og dovenskab, fordi de ikke har samme kropslige idealbillede som én selv, det er fandme dumt. Man behøver ikke have sixpack for at være i fin form, og i min bog er muskelmasse altså absolut heller ikke afgørende for ens status på middelmådighedsfronten. Kommentarerne på billedet fortalte vist også Peter Falktoft, at det ikke var det heldigste statement at komme med, og han redigerede efterfølgende teksten ikke færre end ni gange. Han endte til sidst på den lidt tammere: “Den medieskabte ‘hype’ om ‘far-kroppen’ skal lige skrues lidt ned!”, som i samarbejde med billedet af hans bare overkrop fik det til at lyde, som om han var lidt pigesur over, at hans tonede fysik ikke længere fik den opmærksomhed, den fortjente. Det morede jeg mig en del over…
Nej, helt enig bliver jeg nok aldrig med ham Falktoft omkring, hvad “den gode krop” er, men så kan jeg jo trøste mig med, at jeg alligevel ikke vil have hans non-dad bod, og han stensikkert heller ikke vil have mig og min middelmådighed. 😉

Kommentarer (12)

  • Jeg er generelt bare træt af debatter om kroppen… Som i rigtig træt (også af så mange andre diskusioner der florere på de sociale medier 😛 ) Jeg syntes det er pænt med en sixpack og imponerende arbejde, men når det kommer til stykket vil jeg hellere bare have en helt almindelig mand, der bruger tiden på mig, bøger, venner, madlavning osv og ikke kigger skævt til mig når jeg fortærer en flødeskumslagkage eller kommentere det ekstra kilo. Kald mig middelmådig og doven, jeg mener jeg elsker livet og alt hvad det indebære 🙂 Og må jeg så lige tilføje, klasse kommentar med Peter og Kayne 🙂 🙂 🙂

  • Hørt! For satan jeg er vild med din måde at argumentere og fremføre en holdning på! Det her kunne så let blive et mudderkastende modsvar til den, indrømmet, noget belastende og konfliktsøgende Falktoft, men du holder den så fint på egen banehalvdel samtidig med at du nuancerer din egen mening, respekt herfra!
    Personligt elsker jeg en trænet krop til mig selv, men er ikke villig til at leve så stramt som en sixpack kræver, så jeg ender nok et sted midt i mellem. Hos en partner kunne jeg ærlig talt ikke være mere ligeglad med hvor fremtrædende mavemusklerne er, jeg kigger mere på drive, ambition og udstråling – i alle aspekter. Personlige præferencer bør altid respekteres og at bruge udtrykket om middelmådighed siger mere om Falktoft selv end både dad bods og træningsfreaks 😉

  • Hvor har du helt ret! Det er nemlig 100% om præferencer, og det synes jeg faktisk er blevet legalt. At man hver især har sit eget syn på kroppen. Eller også er det bare fordi jeg er blevet så “gammel” jeg ikke gider lade mig diktere mere 😉 Min kæreste og far til mine børn har, hvad jeg vil kalde en semi træner far krop, og jeg elsker den! Allermest fordi han er inden i 🙂

  • Forventningerne skal være gensidige, vil jeg mene.
    – Da jeg ikke selv er nogen træningsfreak, kan jeg ikke forvente at “min kæreste” er total skåret. Det ville være hyklerisk.
    – Jeg vil til hver tid foretrække en fyr, som hviler i sig selv og ikke er en narcissist, der kun træner for at se godt ud.
    – Dog vil jeg aldrig “hylde” dad bods (eller sixpacks), da det tit er ekstremerne, som fremhæves. Hvad med at leve livet med sund fornuft?

  • Jeg tror ikke, det er voldsomt meget mere legalt, end det var for ti år siden. Jeg tror, det er os, der er blevet gamle og fornuftige og ikke gider lytte til Hollywood mere. 😉

  • Den første er jeg ikke nødvendigvis enig i. Man kan sagtens være meget trænet og have en ikke-trænet kæreste eller omvendt. Blot fordi man selv gør op i træning, betyder det jo ikke, at man nødvendigvis tænder på en trænet krop hos en partner. Men min pointe er også snarere, at jeg slet ikke er interesseret i en trænet kæreste. Jeg tænder simpelthen ikke på muskler.
    Den anden er jeg enig i.
    Den tredje er jeg uenig i. Jeg kan netop lide dad bods, fordi de ikke er en ekstrem til hverken den ene eller den anden side. Men jeg synes ikke, der er noget galt i at hylde en bestemt kropstype, så længe man gør det for egen regning/smag og ikke nedgør andres smag/krop i processen. For nogle mennesker er det supertrænede jo sund fornuft, mens det for andre er det rene vanvid. Igen, det handler om personlige præferencer.

  • Må en mand komme med et gæt?
    En veltrænet mandekrop er sikkert flot, set med en kvindes øjne. Men han skal vel heller ikke være så fit, at kvinden kommer til at blegne ved siden af ham? En kvinde vil vel gerne være den flotteste af de to, og så kommer dadbod'en måske belejligt?
    En mand kan vel også være så optaget af sit eget udseende, at det næsten kan blive lidt feminint trods den hårde sixpack?

  • Jeg er SÅ imponeret over sixpacks – som i 'sygt-at-man-kan-træne-så-meget-og-spise-så-lidt-kage' – men jeg tænder ikke sådan på det, jeg ku' godt, hvis resten af pakken sagde mig noget. Er egentlig også mest betaget af kvinders sixpack – det er godt gået og noget jeg aldrig selv ville opnå.
    Jeg vil give Falktoft en smule ret. Jeg er selv typen der er træt af, når vi lige pludselig skal have et usundt kropsidealsom i artikler som 'mænd vil have kurvede kvinder' efterfulgt af et billede af en kæmpe madame med for meget på sidebenene og utroligt meget til gården og gade. Det kan da være fint – men det er ikke sundt (diskussionen kan så gå på om det er sundt at være så fit som nogle er idag – men det er noget helt andet).
    Skøn blog du har ! Jeg tror jeg vil bage en kage i dag imens jeg overvejer en løbetur !
    God dag til dig!

  • Sådan har jeg det nu ikke. Min mand må såmænd gerne være fem gange lækrere end mig, så længe han ikke stenhård af muskler. Han må også gerne være lige så optaget af sit udseende, som jeg er af mit, så længe det ikke udmunder i en pumpet krop. Jeg tror simpelthen ikke, der er noget dybere psykologisk i det for mit vedkommende. Jeg bryder mig bare ikke om muskler på lige fod med, at jeg fx heller ikke bryder mig om fuldskæg.

  • Helt enig i din betragtning omkring sixpacks.
    Mindre enig i din betragtning om kropsidealer. Diskussionen gik jo ikke på, om dodbod'en var idealet, den gik på, om kvinder var mere tiltrukket af den ikke super-trænede, som vi gerne bliver bildt ind er idealet. Indlægget her går netop på, at et kropsideal er individuelt. Ligesom du er typen, der bliver træt af, at nogle fremhæver noget usundt som tiltrækkende, så er jeg typen, der bliver træt af, at andre skal bestemme på mine vegne, om min smag er acceptabel, fordi den ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvad andre finder sundt. Når det så er sagt, så er jeg selvfølgelig enig i, at vi ikke skal ignorere, at en vis vægt – enten til den tykke eller den tynde side – er usund. Men pointen med dadbod'en er vel netop, at den er helt almindelig. Joeh, der ryger måske en øl og en pose chips for meget ind, men så lad dog folk, hvis det er de, de vil. Ind imellem synes jeg virkelig, sundhedshysteriet tager over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.